Kildesporing af miljøfremmede stoffer i kloaknet  

Bilag 2

Lokalspecifik viden i kommunerne

Kommunekort og ledningsnet

Langt de fleste kommuner har i dag digitale vektor grundkort i enten T0 eller T1, T2, T3 kvalitet samt geodætiske raster kort i flere forskellige kortskalaer. Disse kort bliver enten brugt direkte eller som baggrund for stedsangivelsen af forskellige ledningstyper såsom el, vand, afløb, fjernvarme osv. eller af andre tekniske anlæg. Disse kort bliver løbende vedligeholdt fotogrammetrisk eller ved opmåling, og der kommer løbende opdateringer til Kort og Matrikelsty-relsens geodætiske raster kort. Man kan dermed med rette sige at det digitale kortmateriale hos de danske kommuner er veludbygget og af rimelig kvalitet.

Mange kommuner har i dag data for afløbsledningsnettet liggende i et fælles udviklet format (DAS = Database for AfløbsSystemer). Dette format registrerer data for knudepunkter og ledningerne, der forbinder disse, på en standardiseret form. I mange kommuner findes DAS-data-systemet udbygget med et GIS-værktøj, AFREG, som kan vise afløbsledningsnettet på digitale kort, hvor det samtidig er muligt at se gader, matrikler, bygninger samt andre ledninger. Hvert knudepunkt er registreret med koordinater, og ledningerne identificeres ved de to knudepunkter, de forløber imellem.

Med henblik på kildesporing, etableres koblingen mellem AFREG-systemet og virksomhedsdata derfor ved at registrere navnet på det knudepunkt i afløbsledningsnettet, virksomheden er tilsluttet. Hvis denne information ikke er direkte tilgængelig, må koblingen skabes igennem adressen eller anden stedangivelse.

Registrering af virksomhedsdata

Ifølge bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed, nr. 794 af 9. december 1991, skal en ansøgning om godkendelse af listevirksomhed bl.a. indeholde følgende oplysninger, der er relevante i forbindelse med gennemførelse af en kildesporing:

• Virksomhedens interne kloakering og forureningskilder, såsom spildevandsafløb.
• Oplysninger om art og forbrug af råvarer.
• Beskrivelse af processer inkl. en skematisk fremstilling af virksomhedens procesforløb med angivelse af samtlige emitterende anlæg.
• Sammensætning og mængde (massestrøm) af hver enkelt stofemission, bl.a. sammensætning og mængde af det spildevand , som virksomheden producerer.
• Sammensætning og mængde af virksomhedens affald, herunder oplysninger om årlige mængder olie- og kemikalieaffald.
• Beskrivelse af rensningsforanstaltninger med angivelse af rensningsgraden af de stoffer, der tilføres.

Oplysninger fra kap.5-godkendelser bliver for nogle virksomheders vedkommende suppleret med et grønt regnskab, der udarbejdes årligt fra 1997 (Bek. nr. 975 fra 13. dec. 1995, Bekendtgørelse om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til udarbejdelse af grønt regnskab). Imidlertid er det langt fra alle kemikalieforbrugende virksomheder, der skal kap. 5-godkendes.

Endelig foretages der i kommunerne en registrering af autoværksteder og beslægtede virksomheder i medfør af Miljø- og Energiministeriets Bekendtgørelse nr. 922 af 5. december 1997 om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v.

Udledningstilladelser (Kap. 4 godkendelser)

Bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994, Bek. om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, fastsætter bl.a., at kommunalbestyrelsen afgør hvilke oplysninger, der skal foreligge ved ansøgning om tilslutning af spildevand til et kommunalt spildevandsanlæg.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1994 om tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg udgør et administrativt værktøj til kommunen, der har kompetence til at meddele spildevandstilladelse iht. bekendtgørelsen. Vejledningen anvendes hyppigt af kommunerne som udgangspunkt for en konkret vurdering af tilledningens karakter og udarbejdelse af udledningstilladelser.

Det vurderes, at det i mange tilfælde er ret begrænset, hvor mange relevante oplysninger, der kan trækkes ud af kap. 4 godkendelser.

Andre data

Ud over kommune- og spildevandskortene og de mere lovbundne registreringer af liste- og anmeldevirksomheder m.fl. kan der i varierende omfang hentes yderligere kildesporingsrelevant information i kommunerne, f.eks.:

• Registreringer af virksomhedernes vandforbrug og, om muligt udledte mængder af spildevand. Vandforbrug er registreret i alle kommuner, men miljøafdelingen har langt fra altid direkte adgang til tallene. Data om spildevandsmængder er ikke almindelige at finde i særlig stor udstrækning.
• Spildevandsplaner, specielt angivelser af forskellige deloplandes bidrag til det samlede spildevandsvolumen og belastning. Sådanne planer skal altid være udarbejdede, men er ikke nødvendigvis helt opdaterede og oplysningerne vil oftest skulle bearbejdes noget før de kan bruges.
• Data fra tidligere undersøgelser eller moniteringsprogrammer af spildevand og/eller slam i kloaksystemet. Disse vil give vigtig information om typiske træk ved spildevandet og slammet, og om hyppigheden og størrelsen af fluktuationer. Mange kommuner har ikke gennemført sådanne undersøgelser af spildevandet, og slamanalyser for miljøfremmede stoffer er langt flertallet af steder et helt nyt fænomen, og omfatter kun de fire stoffer, der reguleres efter slam- og tilsynsbekendtgørelserne.
• Oplysninger om virksomheder og stoffer fra miljøtilsyn eller særlige kampagner, der har været gennemført tidligere. Denne type oplysninger skønnes at findes i meget begrænset omfang i mange kommuner.

Komplicerende forhold for fremskaffelse og udnyttelse af lokale informationer

Det er, som ovenfor anført, meget forskelligt, hvor mange af de nævnte oplysninger, der findes i de enkelte kommuner, og hvor ofte de opdateres, men selv i de tilfælde, hvor de foreligger, er der gerne forskellige komplicerende forhold, der kort skal omtales:

• De forskellige oplysninger findes sjældent samlet i miljøafdelingen, og måske ikke en gang alene i teknisk forvaltning. Manglende tradition for samarbejde på tværs af afdelingerne kan komplicere processen. Ansvaret for kommunekort ligger således normalt uden for afdelingen, og mange steder har man separate spildevandsafdelinger, der ligger inde med de relevante oplysninger om nettet og dets opbygning. Oftest er der dog tæt samarbejde mellem miljø- og spildevandsafdelinger. Registrering af vandforbrug ligger et helt tredje sted, evt. uden for selve den kommunale forvaltning (dog bør oplysningerne under alle omstændigheder findes i skatteforvaltningen).
• Der kan eventuelt være juridiske problemer i forhold til registerloven, hvis der sker generel samkøring af nogle af de oplysninger, der er nævnt ovenfor, f.eks. af registrerede listevirksomheder og deres vandforbrug. Dette problem bør afklares nærmere.
• Lagrings- og arkiveringssystemer for de nævnte oplysninger er vidt forskellige, ikke blot fra kommune til kommune, men også mellem afdelinger inden for den samme kommunale forvaltning. Teknologisk drejer det sig om, at en hel del data, typisk vedrørende miljøgodkendelser og miljøtilsyn ikke foreligger på en brugbar elektronisk form, men f.eks. i hængemappesystemer eller lignende. Arkiveringsystemmæssigt er problemet, at der i forskellige sammenhænge bruges forskellige klassificeringsystemer for virksomheder. Dette hænger sammen med, at de enkelte afdelingers arbejde er hægtet op på forskellige lovgivningsmæssige og administrative grundlag med forskellige formål og traditioner.