| Kildesporing af miljøfremmede stoffer i kloaknet 1. Indledning1.1 Baggrund Projektet "Kildesporing af miljøfremmede stoffer i offentlige kloaknet", hvis aktiviteter og resultater gennemgås i denne rapport, er det afsluttende af en række projekter udført af forskellige firmaer og institutioner for Miljøstyrelsen under "Rammeprogrammet til begrænsning af miljøbelastende stoffer i affald, restprodukter og genanvendelige materialer m.v.". Programmet blev iværksat i 1991 ud fra et ønske om at få reduceret miljøbelastningen forbundet med affaldsbehandling. Dette skulle blandt ske ved at få identificeret de mest miljøbelastende stoffer i affaldsbehandlingen og spore kilderne til disse stoffer. Spildevandsslam (og dermed også spildevand) er i forbindelse med et af de foregående projekter under Rammeprogrammet (Arbejdsrapport nr. 63, Miljøstyrelsen 1995) blevet identificeret som et restprodukt, der indeholder et betydeligt antal miljøfremmede stoffer, heraf nogle i ret høje koncentrationer. Miljø- og Energiministeriet udstedte blandt andet på den baggrund to bekendtgørelser i 1996, der tager sigte på at begrænse belastningen med tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der tilføres vandmiljøet med spildevand eller jordmiljøet med spildevandsslam:
Muligheden for fremtidig recirkulering af næringsstofferne i spildevandsslam (primært gennem udspredning på landbrugsjord) vil for en betydelig del af de danske renseanlæg være begrænset af, om det kan lykkes at nedbringe indholdet af miljøfremmede stoffer til acceptable niveauer. Tilsvarende er det tænkeligt, at der lokalt kan opstå problemer med at overholde vandkvalitetskravene for stoffer, der reguleres ved Bek. nr. 921 af 8. oktober 1996, og dermed også være behov for at nedbringe de aktuelle niveauer i spildevandet. Sidstnævnte problemstilling er blevet yderligere interessant efter, at det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet 1998-2003 (NOVA 2003) er blevet igangsat af Miljøministeriet. For begge problemstillinger må det første trin til forbedring af miljøtilstanden være, at man får indkredset årsagen til problemet, eller med andre ord får opsporet kilden. Erfaringsgrundlaget i Danmark med kildesporing er ret spinkelt, ikke mindst hvad de miljøfremmede stoffer angår, og mange kommuner har udtrykt usikkerhed over for, hvordan en sådan opgave kan gribes an. Dette projekt har derfor som sit overordnede, langsigtede mål at bidrage til den forebyggende miljøindsats ved at opnå større genanvendelighed af kommunalt spildevandsslam og forbedre recipientkvaliteten i områder, hvor der udledes kommunalt spildevand. Herudfra har projektet konkret haft som hovedformål at udvikle et koncept og nogle værktøjer til at identificere og kortlægge kilder til belastning med specifikke kemiske stoffer i spildevandssystemer. Der har yderligere været nogle konkrete delformål:
Projektets forløb kan opdeles i seks hovedtrin:
I forbindelse med projektafgrænsningen blev det præciseret, at projektet skulle dreje sig om at udvikle et praktisk anvendeligt koncept til at identificere kilder til veldefinerede problemstoffer i spildevandet eller slammet. Det har med andre ord ikke været intentionen at opstille et koncept til brug ved indkredsning af mulige, men ukendte årsager til observerede driftsforstyrrelser på et renseanlæg. Det udviklede koncept gennemgås i kapitel 3. Erfaringsopsamlingen havde to hovedelementer: 1) Opsamling af konkrete erfaringer fra væsentlige, tidligere kildesporingsøvelser (primært for tungmetaller) i danske kommuner (kapitel 2) og 2) sammenstilling af erfaringer og viden om udvalgte kemiske stoffers anvendelse fordelt på typer af virksomheder, processer og produkter (se kapitel 3 samt bilag 1 og 2). Herudfra blev der opstillet et foreløbigt kildesporingskoncept til afprøvning ved et case-studie i to kommuner, Århus og Roskilde. For deloplande til renseanlæggene i disse to kommuner blev der gennemført dels en skrivebords-kortlægning af mulige kilder til udvalgte stoffer ("tør kildesporing") og dels et praktisk prøvetagnings- og analyseprogram for at identificere konkrete kilder ("våd kildesporing") (kapitel 6). For at rationalisere arbejdet med den tørre kildesporing blev der udviklet en PC-baseret database, hvorved generel viden om kemiske stoffer og deres anvendelser kunne kobles direkte med lokalspecifik viden om virksomheder i oplandet og deres placering i forhold til kloaknettet (se kapitel 4). Endelig blev det opstillede, foreløbige kildesporingskoncept justeret på baggrund dels af erfaringerne fra case-studiet og dels af fortsat teoretisk erfaringsopsamling i denne periode. Projektets afsluttende aktiviteter har været at sammenfatte projektet dels i form af denne rapport, dels i form af en separat, kortere og mere overordnet rapport; "Introduktion til kildesporing i kloaknet". Projektet er gennemført af en projektgruppe i COWI bestående af Jesper Kjølholt (projektleder), Frank Stuer-Lauridsen, Carsten Fog, Sven Havelund, Morten Birkved, Marcus Müller, Ulrik Schack, Erik Hansen og Jakob Hamburger Hansen. I forbindelse med de to case-studier, herunder bl.a. prøvetagningsprogrammet, har Århus Kommune (Miljøkontoret) været repræsenteret ved Uffe Rasmussen og Kaj Vestergaard, mens Anne Grethe Jørgensen og Anne Stougaard har været kontaktpersoner i Roskilde Kommune (Miljø- og Spildevandsafdelingen). De to kommuner takkes varmt for deres aktive medvirken i projektet. Kemiske analyser i forbindelse med projektet er udført af Miljø-Kemi A/S. Til at følge projektet har der været nedsat en styregruppe med deltagelse af: - Lis M. Munk, Miljøstyrelsens 8. kontor (formand) - Sabina Lind, FMK (indtrådt september 1998). |