Kildesporing af miljøfremmede stoffer i kloaknet

2. Tidligere erfaringer med kildesporing i danske kommuner

2.1 Indledning
2.2 Århus kommune
2.3 Herning kommune
2.4 Ballerup kommune
2.5 Roskilde kommune
2.6 Gladsaxe kommune
2.7 Konklusion

2.1 Indledning

Projektets indledende fase bestod i at foretage en opsamling af de erfaringer udvalgte kommuner har haft med praktisk kildesporing efter miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Der er gennemført interviews i fem kommuner (Herning, Århus, Ballerup, Roskilde og Gladsaxe), som er valgt på baggrund af deres erfaringer med forskellige typer kildesporing. De fire sidstnævnte kommuner har alle gennemført praktisk kildesporing efter tungmetaller, og Gladsaxe kommune foretog i forbindelse med tungmetalmålingerne en begrænset måling af miljøfremmede stoffer. Albertslund kommune har ligeledes foretaget målinger af miljøfremmede stoffer, herunder samleparametre som AOX, i kloaknettet.

Herning kommune har, som en af de få kommuner især arbejdet med den "tørre" side af kildesporing med indsamling af oplysninger om processer og produkter med LAS og NPE indhold. Esbjerg kommune har også gennemført kildesporingsaktiviteter af samme tilsnit som Herning kommune.

I dette afsnit resumeres erfaringsopsamlingen i Århus, Herning, Ballerup, Gladsaxe og Roskilde kommuner. Oplysningerne er indsamlet i december 1997 og januar 1998.

2.2 Århus kommune

Århus kommune har siden 70'erne gennemført flere kildesporingskampagner foranlediget af for høje tungmetalværdier i slammet fra kommunens renseanlæg. En kildesporing falder typisk i tre faser: Under den første fase indsamles viden, i anden fase spores kilden, i tredie fase påvirkes kilden til at ændre udledningen. Det er ikke altid, der kan etableres en direkte sammenhæng mellem kilder og problem i de enkelte faser, men ofte kan brancher/grupper af virksomheder eller oplande identificeres som sandsynlige kilder og derefter påvirkes til at ændre adfærd.

Der er søgt efter baggrundsinformation ved kontakt til Miljøstyrelsen, på nordisk niveau og ved konsultation af litteratur. Specifik information om potentielle punktkilder i kommunen er fremskaffet gennem miljøkontorets interne netværk af tilsynsførende sagsbehandlere, og ved hjælp af spildevandstilladelser og oplysninger fra de relevante lokale industrier. Der er ikke databaser eller andet samlet materiale til rådighed, men miljøgodkendelser og spildevandstilladelser for virksomheder med udledning af tungmetaller samles særskilt. For tungmetal-projekterne har eksisterende lokalt materiale ikke været tilstrækkelig detaljeret til udpegning af enkeltkilder/virksomheder i denne fase.

Efter udpegning af relevante industrier er oplande isoleret med knudepunkter, og der gennemført målinger. Derefter er der fortsat opstrøms med nye målinger til et opland med få virksomheder er identificeret.

Der er typisk indsamlet tidsproportionale prøver over en uge i strategiske målebrønde med brug af kontinuert kørende peristaltiske pumper, som opsamler et bestemt volumen per tidsenhed, kombineret med sedimentation af spildevandets suspenderede stof i opsamlingsbeholderen, der fungerede som bundfældningstank. Analysen er foretaget på det bundfældede materiale.

Resultater fra kildesporinger vurderes af kommunen til at være behæftet med for betydelige fejlkilder på grund af analyseusikkerheder og problemer med at indsamle repræsentative prøver. Det var f.eks. kun muligt at redegøre for 10-20% af massebalancen for metallerne. Kildesporing anvendes derfor kun til at identificere oplande med problemer og resulterer således ikke i identifikation af enkelte kilder. Styrken af de forskellige kilder kunne imidlertid ofte revurderes og relevante punktkilder pålægges en stramning af interne renseforanstaltningerne o. lign.

I fremtidig kildesporing vil kommunen prioritere "skrivebordsopsporing" højere end tidligere, og efterlyser i denne sammenhæng en struktureret database med relevante oplysninger omkring stoffernes anvendelse i industriprocesser, produkter, etc. Bidrag fra husspildevand for flere af slamstofferne kan sandsynligvis være betydelige og kommunen ser gerne mere information om det emne.

2.3 Herning kommune

Herning kommune deltog i en undersøgelse af "Forekomst og effekter af miljøfremmede organiske stoffer i spildevandsslam" financieret af Miljøstyrelsen i 1995. Det blev her klart, at problemer med overholdelse af kommende grænseværdier for organiske forbindelser kunne imødeses. Som led i kommunens miljø-strategiplan og overholdelse af slambekendtgørelsens krav, iværksatte kommunen en kildesporingskampagne for miljøfremmede stoffer. Den valgte strategi var erfaringsindsamling, udpegning af stoffer, punkttilsyn på virksomheder, indhentning af yderligere oplysninger hos producenter og importører, og vurdering af bidrag og værdien af substitution af stofferne.

Eksisterende viden

Projektet blev udført alene med udgangspunkt i eksisterende information og viden som kunne indhentes via tilsyn og opsøgende virksomhed. Til identifikation af primære problemstoffer anvendtes Miljøstyrelsens slamprojekt (Miljøstyrelsen 1995) og den viden som kommunens tilsynsførende har om virksomhedernes anvendelse af stofferne. Herefter valgtes det at fokusere på LAS og NPE.

Kommunen identificerede brancher med et særligt forbrug af stofferne ved hjælp af litteraturstudier omkring anvendelse af disse stoffer. Virksomheder i Herning med et potentielt forbrug af problemstofferne blev udpeget på basis af kommunens interne netværk af tilsynsførende med branchekendskab. Under punkttilsyn på disse virksomheder blev de anvendte produkter, specielt rengøringsprodukter, kortlagt. Ved hjælp af produktblade og informationer fra producenterne blev produkter med højt indhold af problemstoffer identificeret, og i samarbejde med virksomheden blev produktet erstattet eller dets forbrug reduceret.

Kampagnen er afsluttet, men en entydig effekt af kampagnen kan ikke ses fordi der endnu er så få måleresultater af LAS og NPE i slammet. Kommunen kan ikke overholde grænseværdierne for LAS og NPE i slammet fra år 2000.

Kommunen vurderer den anvendte fremgangsmåde som særdeles tidskrævende, især punkttilsynet og den efterfølgende opsporing af indholdsstoffer hos producenter og importører. Metoden kunne forenkles betydeligt ved anvendelse af løbende opdaterede databaser med navne og anvendelsesområde af produkter indeholdende de problematiske miljøfremmede stoffer. Det ville begrænse det kommunale ressourceforbrug, hvis virksomhederne havde pligt til at skaffe oplysninger om indholdet af regulerede stoffer i de anvendte produkter.

2.4 Ballerup kommune

Ballerup kommune gennemførte en kildesporingskampagne på foranledning af Miljøstyrelsens cirkulære "Stop for ulovlige udledninger" i 1987, der senere blev fulgt op to gange som led i Spildevandscenter Avedøres bestræbelser for at reducere tungmetalindholdet i tilledt spildevand/suspenderet stof. Undersøgelsen i 1987 skulle primært give Ballerup kommune overblik over kilder i forskellige kloakoplande, mens de opfølgende undersøgelser skulle dokumentere overholdelsen af udlederkravene i Ballerup og anslå Ballerups bidrag til den samlede belastning af Spildevandscentret. De sidste undersøgelser var derfor ikke deciderede kildesporingsundersøgelser, men medtages som sådan. Endelig har der ved revurderingen af spildevandstilladelser i 1994 indgået elementer af kildesporing, og den er derfor også medtaget.

Eksisterende viden

Kildesporingen startede med identifikation af relevante kilder baseret på tilslutningstilladelser, Spildevandscenter Avedøres regulativ for industrispildevand, og kommunens interne netværk af tilsynsførende. Der indhentes ikke information på virksomhederne eller Miljøstyrelsen på dette tidspunkt.

Kildesporingen i kloaknettet blev gennemført i strategiske knudepunkter. Der blev analyseret på tidsproportionale døgnprøver indsamlet fra vandfasen. Det var ikke muligt at indsamle prøverne med samtidighed (justeret for flow) og prøverne var ikke direkte sammenlignelige.

Ved revurderingen af spildevandstilladelser beregnede man bidrag fra enkeltvirksomheder som deres vandforbrug gange udledningstilladelsen. Det beregnede bidrag kan anvendes til kildeidentifikation som et maksimum bidrag.

Kildesporingen kunne ikke identificere ukendte kilder, dog kunne det eftervises over for Spildevandscentret, at kommunens virksomheder generelt overholder udlederkravene for tungmetaller.

Ved fremtidige kildesporingskampagner vil kommunen i større udstrækning trække på foreliggende oplysninger i form af tilslutningstilladelser, og ønsker et system til lagring af informationer om enkeltstoffer i udledninger, produkter m.m., der samtidig giver mulighed for forskellige former for søgninger.

2.5 Roskilde kommune

Roskilde kommune gennemførte i 1990/91 en kildesporing for tungmetaller, da analyser viste, at slammet fra et af kommunens renseanlæg ikke længere overholdt grænseværdierne for kviksølv, krom og nikkel. Det berørte renseanlæg modtog spildevand fra industrikvarter og blandet opland. Den generelle strategi var at identificere sandsynlige kilder, foretage tilsyn, udføre kildesporing med måling i kloaksystemet, og påvirke de aktuelle kilder til ændret adfærd.

Eksisterende viden

Kommunen tog kontakt til Århus kommune, hvor kildesporing netop var gennemført. Roskilde kommunes sagsbehandlere og tilsynsførende identificerede potentielle kilder på basis af virksomhedskendskab og på baggrund af spildevandstilladelser. Der blev ikke taget kontakt til virksomhederne på forhånd.

I forbindelse med sporing af kviksølv, som med stor sandsynlighed kom fra tandlægeklinikker, blev der udført informationskampagne overfor de enkelte klinikker.

Kommunen begyndte kampagnen med en intensiv inspektion af galvano- og andre metalforarbejdende virksomheder, der i forvejen var kendt gennem tilsynsarbejde. Derefter blev der analyseret på vand og slamprøver fra strategisk udvalgte knudepunkter. Kampagnen blev afsluttet med en intensiv inspektion af andre virksomheder, der kunne antages at være potentielle punktkilder.

På baggrund af Århus kommunes vanskeligheder med fortolkning af tidsproportionale slamprøver, valgtes det i første om gang at indsamle vandprøver fra strategisk udvalgte brønde. Disse prøver udtoges med flowproportionalt udstyr i 24 timer. Senere anvendtes opsamling af slam på samme måde som i Århus.

Resultatet af den samlede kampagne var positivt, idet tungmetalindholdet i slammet faldt under grænseværdierne. Der blev også monteret filtre i tandlægeklinikkerne til opsamling af kviksølv.

Usikkerheden omkring prøvetagning og analyser resulterede dog i, at ingen ukendte kilder kunne opspores. Det anvendte flowproportionale prøvetagningsudstyr var ikke tilstrækkeligt stabilt til at sikre indsamling af pålidelige prøver. I mange tilfælde var detektionsgrænserne for metallerne i vandfasen for høje med den anvendte metode, til at der kom tilstrækkeligt med brugbare resultater.

2.6 Gladsaxe kommune

På foranledning af for høje tungmetalværdier (chrom og zink) i slammet på det fælleskommunale renseanlæg har Gladsaxe kommune gennemført flere kildesporingskampagner i perioden 1990-1997. Kommunen prøvede at identificere potentielle punktkilder i kommunens industrikvarter vha. samtidig måling i et knudepunkt i kloaknettet og måling på udvalgte enkeltkilder. Målingerne er derefter sammenlignet med virksomhedernes udledningstilladelser og egenkontrol. Kildesporing blev generelt kun anvendt til en "positiv identifikation", dvs. et negativt udfald af en kildesporing blev ikke ligestillet med, at der ingen problemer var i det pågældende knudepunkt. Positive resultater fra kildesporing blev brugt til at afhjælpe problemet i samarbejde med den berørte virksomhed. På grund af usikkerheder på målingerne kunne der ikke opstilles en massebalance for tungmetaludledningen.

Kommunen kræver en del supplerende oplysninger fra virksomheder, således at udledningstilladelser og miljøgodkendelser danner et godt grundlag til identifikation af potentielle industrielle punktkilder. Kampagnelederne brugte også tilsynsrapporter og mundtlige tilbagemeldinger fra tilsynsførende og Foreningen for Miljømedarbejdere i Kommuner. Disse oplysninger blev suppleret med informationer fra den lokale industri, rapporter fra Miljøstyrelsen og Produktregisteret.

Under de forskellige kampagner blev der taget stikprøver, tids- og flowproportionale prøver på spildevandet (inklusiv suspenderet stof) i strategiske målebrønde i kloaknettet. Kommunen har så vidt muligt benyttet sig af magnetinduktive flowproportionale prøvetagere som opblander prøverne. Tidligere prøvetagning antydede, at nogle af de målte virksomheder ledte mere ud, når de vidste der ikke blev målt. Derfor blev måleprogrammer på virksomheder, hvor kommunen havde mistanke om, at egenkontrollen ikke var repræsentativ suppleret med målinger i kloaknettet. Generelt foretrækkes prøver, da de også kan bruges til regulering af virksomhederne.

Under den sidste kampagne i 1997 anmeldte kommunen prøvetagningsperioden overfor virksomhederne. Den anmeldte periode blev derefter fulgt op med en prøvetagningsperiode, der ikke var anmeldt.

Kildesporingskampagnerne i 90'erne resulterede i, at kommunen har god indsigt i industrikvarterets emissionsmønster mht. tungmetaller og har kunnet identificere væsentlige punktkilder.

Under en kampagne kunne også eftervises, at farve- og lakindustrien anvender råvarer, der indeholder en del tungmetaller, uden at virksomhederne eller kommunen var klar over dette. Det har i øvrigt også vist sig, at indsivning udgjorde op til 50% af den afledte vandmængde til kloaknettet.

Under den sidste kampagne, hvor en annonceret prøvetagningsperiode blev fulgt op af en ikke meddelt periode, blev det påvist, at en galvanovirksomhed udledte tungmetaller over grænseværdierne. Virksomheden har siden fået ændret sit interne kloaksystem, så spildevandet nu renses i en ionbytter.

Generelt viste det sig, at udledningen af tungmetaller fra industrikvarteret var betydeligt større, når virksomheder ikke på forhånd var orienteret om prøvetagning. Årsagen skal måske findes i produktionsvariationer eller uopmærksomhed hos virksomhederne, men bevidst ulovlige udledninger kan ikke udelukkes. Der er gode erfaringer med at bede virksomhederne registrere deres produktion under målingen. Dette hjælper med til at belyse årsagerne til belastningen og forbedrer mulighederne for at begrænse udledningen.

2.7 Konklusion

Det generelle indtryk fra projektets erfaringsopsamling er, at der i kommunerne ikke eksisterer en formaliseret eller katalogiseret erfaringsbank, der kan trækkes på under en kildesporing af tungmetaller eller miljøfremmede stoffer i kloaknet. Der anvendes i vid udstrækning informationer som ligger i medarbejderenes erfaringsbank.

Kommunerne har tilsyneladende ikke formuleret specifikke krav til registrering af ressource- og råmaterialeforbrug eller til beskrivelse af processer og aktiviteter, som en generel kildesporingsstrategi kan baseres på. Omfanget og detaljeringsgraden af de foreliggende oplysninger er forskellig mellem kommunerne og afhænger også af medarbejdernes interesse og arbejdspres og den politiske opbakning. Oplysninger er typisk ikke registreret elektronisk.

Det er mest de tilsynsførende med virksomhederne, andre involverede sagsbehandlere og erfarne medarbejder fra kommunens driftsafdeling, der ligger inde med den relevante viden og erfaring, der er nødvendig i forbindelse med en kildesporing.

De skriftlige informationer, der har været anvendt under en kildesporing, er udledningstilladelser og miljøgodkendelser iht. Miljøbeskyttelseslovens kap. 4 og 5. Udledningstilladelser har fået højest prioritet under identifikationen af punktkilder, idet disse indeholder informationer, der er mest direkte relateret til spildevandsemissioner. Som et hurtigt screeningsværktøj anvendes tit virksomhedernes vandforbrug sammenholdt med udledningstilladelser.

Udover udledningstilladelser og miljøgodkendelser anvendes andet skriftligt informationsmateriale, heriblandt nævnes rapporter fra Miljøstyrelsen ofte som godt baggrundsmateriale. Derudover giver Foreningen for Miljømedarbejdere i Kommuner jævnligt informationer om relevante projekter i andre kommuner. Det er indtrykket, at der eksisterer et godt inter-kommunalt netværk af miljømedarbejdere.

De skriftlige informationskilder suppleres med mundtlige og andre uformelle informationer, der typisk stammer fra kommunens interne medarbejdernetværk. De anvendte mundtlige/ uformelle informationer har været baseret på kendskab til virksomhedens brug af råmaterialer, typiske restprodukter, produktions- og rengøringsrytme, og generelle omhu ved håndtering af restmaterialer.

Erfaringen med praktisk kildesporing kommer især fra sporing af tungmetaller. Der blev udtrykt nogen usikkerhed omkring valg af metode (tids- eller flowproportional), idet erfaringen med tidsproportional indesamling var bedst med hensyn til økonomi, driftsikkerhed, velkendt materiel m.m. Den flowproportionale måling ville imidlertid nok give de bedste resultater, men holdningen var at man ville "se det virke først".