[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Vurdering af beskæftigelseseffekt i forbindelse med jord- og grundvandsforureninger

5. Konklusion

Amternes investering i undersøgelser og afværgeforanstaltninger var i 1996 på 112 mio. kr., det skabte 257 fuldtidsstillinger i det private erhvervsliv.

Model

På baggrund af de beregninger Danmarks Statistik laver over erhvervenes beskæftigelse, og opgørelser af amternes aktiviteter på depotområdet, er der lavet en model som relaterer investeringerne på depotområdet til den beskæftigelse det skaber hos private firmaer.

Beskæftigelseseffekt

For fire erhverv; rådgivende ingeniører, entreprenører, laboratorier og jordrensefirmaer, er det beregnet at arbejdet med at undersøge og afværge jord- og grundvandsforureninger har skabt 257 fuldtidsstillinger. Flest stillinger er skabt hos entreprenørerne, i alt 126 stillinger, de rådgivende ingeniører har fået beskæftigelse til 70 medarbejdere, hos jordrensefirmaerne er der skabt 42 stillinger, og de laboratorier der analyserer jord og vandprøver har fået 19 arbejdspladser.

Nøjagtighed

Det vurderes, at modellen kan beregne det samlede antal arbejdspladser med en nøjagtighed på ca. 5%. Fordelingen af fuldtidsstillinger mellem de fire brancher er mere usikker, men vurderes at have en nøjagtighed på 10%.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]