4.1 Beregning af beskæftigelseseffekten

Trin 1

De nedenstående tabeller viser trinvist, hvordan beregningerne foretages.

4.2 Beregningernes nøjagtighed

Samlet usikkerhed

Usikkerhederne på modellens beregning af den samlede beskæftigelse vurderes at være mindre end 5%. I de foregående kapitler er der redegjort for, hvordan tallene er indsamlet, og i dette afsnit beskrives de usikkerheder der er knyttet til opgørelserne.

4.2.1 Valg af brancher

Usikkerhed på valg af brancher

Der er ikke tvivl om, at de fire brancher er aftagere af mindst 98 % af de investerede kroner. Den tilnærmelse der ligger i kun at beskrive fire brancher, og dermed undlade andre brancher, er derfor ubetydelig.

4.2.2 Faktortallenes betydning

Usikkerhed på faktortal

Usikkerheden på faktortallene for beskæftigelsen i de fire brancher er beskrevet i kapitel 2, og det vurderes, at tallene er robuste indenfor en margen af + 0,1 stilling pr. 1. mio. kr. Her ligger den største unøjagtighed i beregningerne. Skulle tallene konsekvent være 0,1 stilling forkert, vil det betyde at den beregnede beskæftigelse på 257, enten ville vokse til 270 stillinger, eller reduceres til 247. I begge tilfælde en fejl på ca. 5%.

4.2.3 Prisindeksets betydning

Som beskrevet i kapitel 2, er opgørelsen af faktortallene fra 1992. I den mellemliggende periode er alle priser steget, og det kan ud fra prisindekset beregnes hvilken betydning det har på den beregnede beskæftigelseseffekt. Anvendes de prisindeks der er vist i tabel 2.5, ses det i tabel 4.4 at den samlede beskæftigelse i 1996 falder fra 257 til 234.

Indeksregulering

Det er vigtigt at gøre sig formålet med denne undersøgelse klart. Ønskes det at foretage sammenligninger med andre offentlige investeringer og deres beskæftigelseseffekt, vil de sandsynligvis være baseret på input-output tabeller fra 1992, hvorfor der ikke skal foretages indeksregulering. Ønskes der et så nøjagtigt tal som muligt for det skabte antal arbejdspladser i 1996, bør de indeksregulerede tal anvendes.

Tabel 4.4
Prisindeksets betydning for beskæftigelseseffekten.

4.2.4 Fordelingstallenes betydning

Fordeling på faser

Fordelingen af udgifter på de enkelte faser er opgjort som et gennemsnit af alle de sager, i alt 927, som har været aktive i årene 1994 - 1996. Datagrundlaget vurderes derfor at være repræsentativt, og usikkerheden minimal.

Fordeling på brancher

Fordelingen af udgifter på de fire brancher, bygger på et mindre talmateriale, i alt 176 sager. En forkert opgørelse af fordelingen mellem erhvervene, vil have størst betydning hvis forholdet mellem udgifter til entreprenører og udgifter til jordrensefirmaer er vurderet forkert. De to brancher har dels den største forskel i beskæftiglsesfaktorer, fra 2,1 til 2,6, dels har de det største overlappende arbejdsfelt. Jordrensefirmaerne beskæftiger 32 personer, relateret til fasen etablering af afværgeprojekter med bortgravning af jord ( Afv. etabl., jord. ). Entreprenørerne beskæftiger i samme fase 37 personer. For at illustrere den absolut største, men også urealistiske, fejl der kan skyldes en forkert opgørelse af erhvervenes omsætning i de enkelte faser, beregnes beskæftigelsen for denne fase som om jordrensefirmaerne havde hele omsætningen. Investeringen er samlet på 29.7 mio. kr., og med en beskæftigelsesfaktor på 2,6, svarer det til 77 heltidsstillinger. Set i forhold til den i tabel 4.3 beregnede beskæftigelse på 69 heltidsstillinger, en "fejl" på 11,6%. Hertil kan indvendes at jordrensefirmaerne ikke ville kunne holde beskæftigelsesfaktoren oppe på 2,6, hvis de skulle udføre det entreprenør arbejde der under alle omstændigheder er nødvendigt for at grave jorden op og transportere den til rensning.

Eksemplet illustrerer tydeligt, at der skal foretages helt urealistiske omfordelinger mellem erhvervene for at ændre væsentligt på den beregnede beskæftigelse.

4.2.5 Repræsentative sager

Fordelingstal i relation til sagsstørrelse

Som det fremgår af tabel 3.5 er der i nogle projektfaser en betydelig forskel på gennemsnitspriserne, når ROKA og amternes tal sammenlignes. Sagernes størrelse, beskrevet ved deres gennemsnitspris, kan have betydning for fordelingen af udgifter/omsætning mellem erhvervene.

Projekter med afgravning af jord

For små sager vil rådgivernes honorar veje tungt, i de mellemstore sager vil entreprenørens andel gradvist vokse, og for de helt store projekter med afgravning af store mængder forurenet jord, vil jordrensningen udgøre en stigende andel af omkostningerne. De indsamlede data for projekter med afgravning af jord er vist på Figur 4.1.

Samlet set falder udgifterne til rådgivning mens udgifterne til entreprenørerne og jordrenserne stiger, når projekternes samlede pris stiger. Det ses, at entreprenørernes andel stiger hurtigt i starten, det dækker over de initialomkostninger, der altid er ved projektstart. Efterhånden som projektsummen stiger, aftager betydningen af initialomkostningerne, og udgifterne til jordrens stiger.