| Vurdering af beskæftigelseseffekt i forbindelse med jord- og grundvandsforureninger 3. Erfaringstal3.1 ROKA oplysninger 1994 - 1996 Databasen ROKA Den største samling af økonomiske og tekniske data vedrørende arbejdet med affaldsdepoter er Miljøstyrelsens database ROKA. Databasen opdateres hvert år med de indberetninger, der kommer fra amterne. I årene frem til og med 1996, har indberetningerne indeholdt muligheden for at indberette udgifterne til de enkelte projektfaser. Med den omstrukturering der er foretaget af ROKA i forbindelse med indberetningen for 1997, vil der for fremtiden kun blive indberettet et samlet årligt økonomi tal for hvert affaldsdepot, samt hvilken projektfase depotet aktuelt befinder sig i. I bilag 3 er det beskrevet hvordan beskæftigelses modellen kan anvendes i fremtiden. 3.1 ROKA oplysninger 1994 - 1996Udgiftsfordeling på projektfaser Ved at trække økonomiske oplysninger fra ROKA, kan det belyses hvorledes udgifterne fordeler sig på de enkelte projektfaser. Da der forgår en udvikling i både den administrative praksis, og i de teknikker der anvendes til undersøgelser og afværge, er det valgt at se på udgiftsfordelingen i de seneste 3 år. Tal fra 1994-1996 I årene 94-96 blev der indberettet økonomiske oplysninger fra i alt 927 affaldsdepoter. En del af sagerne er startet langt tidligere, og har sandsynligvis haft udgifter før ´94. Tilsvarende vil en del af sagerne ikke være afsluttede ved udgangen af ´96, og for disse sager resterer der stadig udgifter. Ved at samle oplysninger om de seneste tre år er det tilsigtet, dels at udjævne den forskel der altid kan være mellem tilgang og afgang af depoter med aktivitet, dels at kompensere for tilfældige udsving. I tabel 3.1 er der foretaget en sammenstilling af udgifterne til de enkelte projektfaser. I kolonnen "Antal sager" er det vist hvor mange af de 927 depoter der havde aktivitet i den pågældende projektfase. Det enkelte depot tæller kun en gang ud for hver projektfase, også selv om fasen har varet i flere år. Men det enkelte depot kan godt optræde ud for flere projektfaser, hvis det i perioden har gennemløbet flere faser. Summen af antal sager i kolonnen, er derfor langt over 927. I kolonnen "Kr. i alt" er summen af alle udgifterne til den pågældende fase opgjort. Det er den sum myndighederne har udbetalt til rådgivere, entreprenører, laboratorier og jordrensefirmaer. Udgifter til administration er ikke indeholdt i denne opgørelse. I kolonnen "Udgifter i %" er udgifterne til de enkelte fasers gjort op som procenter af den samlede investering. I kolonne "Snitpris" er der foretaget en beregning af hvad det i gennemsnit har kostet at gennemføre de enkelte faser for det antal sager der er medtaget i opgørelsen. Som nævnt ovenfor, kan en del af sagerne være startet tidligere, og det gælder også de enkelte faser, og nogle sager er endnu ikke afsluttet. Det betyder at den beregnede gennemsnitspris er et minimum. Af tabel 3.1 ses det, at langt hovedparten af udgifterne falder i gruppen afværge, og dernæst undersøgelser. Tabel 3.1
3.2 Fordeling på brancherUdgiftfordeling på brancher ROKA databasen indeholder ikke oplysninger om, hvordan udgifterne fordeler sig på de fire brancher, disse oplysninger er indhentet fra amterne, som har ansvaret for sagerne. Dataindsamling Alle amter og Københavns og Frederiksberg Kommune er blevet anmodet om at besvare en række spørgsmål om udgiftsfordelingen på en række konkrete og repræsentative sager. Der er indsamlet oplysninger om 179 projekter fra årene 1995-1997. Fordelingen af udgifter på de enkelte projektfaser og erhvervsgrupper er vist i tabel 3.2. I bilag 2 er der mere detaljerede oplysninger om de 179 sager. Tabel 3.2 Sammenlignes de indsamlede data i tabel 3.2 med fordelingen af udgifter i tabel 3.1 ses det, at de indsamlede oplysninger fra amterne dækker de områder, hvor 92% af udgifterne afholdes, og derfor må siges at være repræsentative for indsatsen og investeringerne som helhed. Skøn ud fra interview For faserne drift og andet, har det ikke været muligt at indsamle tilstrækkeligt med oplysninger til at foretage en fordeling af udgiftene. Fasen drift udgør ca. 5% af de samlede udgifter i ROKA databasen. Ud fra interview med amterne, skønnes det, at udgifterne fordeler sig meget uensartet afhængig af projekttypen. For projekter med afværgepumpning, anvendes hovedparten af udgifterne til betaling af vandafledningsafgift, til drift af renseanlæg, og til lønninger af driftspersonale. For in-situ projekter, er den store udgift selve driften af anlæggene, altså elregningen og rensning af luft og vand. I forbindelse med monitering skønnes det, at halvdelen af udgifterne anvendes til analyser, og resten til prøvetagning og vurdering. De aktiviteter der er samlet under fasen drift, forventes at få en voksende betydning i fremtiden, da der vil være et voksende antal sager med afværgepumpning, in situ rensning og monitering. For fasen andet, som samlet set udgør 1% af udgifterne, er det meget usikkert, hvad pengene anvendes til. Erstatningerne er typisk kontante udbetalinger til grundejerne, til dækning af skader og manglende retablering af haver og lignende. For at kunne anvende beskæftigelsesmodellen på den samlede udgift, er der foretaget et skøn over fordelingen i de grupper, der ikke foreligger eksakte oplysninger på, jf. tabel 3.3. Tabel 3.3 Som det ses af bemærkningerne i tabel 3.3, kan udgifterne ikke relateres entydigt til de fire brancher der er medtaget i denne undersøgelse. En del af driftsudgifterne går til el, vand og afgifter, og skaber derfor arbejdspladser på elværker og vandværker og indtægter hos det offentlige i form af afgifter. Samlet set betyder denne tilnærmelse til branchen jordrens, at der i den endelige opgørelse optræder ca. 9 fuldtidsstillinger som burde være opført under andre erhvervsgrupper, se kapitel 4. Kombineres tabel 3.2 og tabel 3.3 kan alle de indberettede udgifter fordeles på de fire brancher som vist i tabel 3.4. Tabel 3.4 I kapitel 4 er tallene fra tabel 3.4 kombineret med de beskæftigelsesfaktorer, der er beskrevet i kapitel 2, og anvendt på ROKA databasens tal for aktiviteter i 1996. ROKA kontra supplerende dataindsamlinger De konkrete sager belyser som nævnt de sager, der udgør 92% af de samlede udgifter, men det er ikke sikkert, at de også er repræsentative for sagernes størrelse. Nedenstående tabel 3.5 er en sammenstilling af gennemsnitsomkostninger for sagerne. Tabel 3.5
Fordelingsfejl I faserne undersøgelser og projektering, er forskellene i gennemsnitspriser så beskedne at det kan tilskrives den naturlige spredning. For delfasen afværge etablering - jord, som er den fase der har det største talmateriale, er priserne også på samme niveau. For afværge projekter med indeklima, lossepladsgas og pumpning, ses markante forskelle. Talmaterialet til beskrivelse af afværgeprojekter med henblik på fjernelse af indeklima problemer og risiko for indtrængning af losseplads gas, er meget begrænset. Fra amterne er der indhentet hhv. 3 og 5 sager, fra ROKA er samlet hhv. 12 og 17 sager. På nuværende tidspunkt optager de to faser ca. 5% af den samlede investering. En fordelingsfejl mellem erhvervene, som følge af et ikke repræsentativt talmateriale for disse to faser, vil derfor ikke påvirke det endelige resultat nævneværdigt. Forskellen i gennemsnitspriser for etablering af afværgepumpninger kan ikke forklares ved et lille talmateriale, og det har ikke været mulig ud fra de foreliggende oplysninger at pege på en årsag til den tydelige forskel i gennemsnitspris. Etablering af afværgepumpninger optager ca. 15% af investeringerne, og entreprenørerne har hovedparten af omsætningen. Uanset forskellen i gennemsnitspriser, er det vanskeligt at forstille sig en betydelig ændring i fordelingen mellem erhvervene, det store arbejde ligger i at lave boringer, etablere el og vandstik, og installere diverse filtre og pumper. Omsætningen må under alle omstændigheder ligge hos entreprenørerne, og i mindre grad hos rådgiverne. Det vurderes derfor at fordelingstallene er repræsentative, selvom der tydeligvis er en forskel på de sager der er indmeldt til Miljøstyrelsens database, og de oplysninger der er indsamlet i forbindelse med denne undersøgelse. |