| Vurdering af beskæftigelseseffekt i forbindelse med jord- og grundvandsforureninger 2. Faktortal for beskæftigelse2.1 Datagrundlag Brancher I forbindelse med undersøgelser og afværgeforanstaltninger overfor jord- og grundvandsforureninger opereres der i denne rapport med følgende fire brancher:
I et konkret afværgeprojekt trækkes der i hver enkelt fase på en eller flere af disse brancher. For at give en vurdering af den samlede beskæftigelse, som skabes ved gennemførelse af projektet, må der tages udgangspunkt i beskæftigelseseffekten i hver af brancherne. Definition af faktortal I dette kapitel gøres der nærmere rede for bestemmelsen af et faktortal for hver branche, som angiver beskæftigelseseffekten af at investere 1 mio. kr. i den pågældende branche. I bilag 1, er der givet en nærmere beskrivelse af den talbehandling og de forudsætninger der ligger bag beregningen af beskæftigelseseffekten. 2.1 DatagrundlagFaktortal ud fra input-output tabeller Fastlæggelsen af faktortallene baseres på Danmarks Statistiks input-output tabeller. Input-output tabellerne skabes ud fra en model af de danske erhvervs produktion og forbrug (Input-output modellen ). I input-output tabellerne er hele produktionen i den danske økonomi opgjort på 130 erhvervsgrupper. For hver erhvervsgruppe opgøres produktion, indkøb, salg og samhandel med de andre erhvervsgrupper. Eksempel En input-output tabel kan hermed anvendes til at kortlægge effekten af en investering i et givet erhverv/branche. Når fx en entreprenør skal udføre en opgave, må han have leverancer fra en række fremstillings- og industrierhverv, afhængig af opgavens indhold, samt fra rådgivende ingeniører. Endvidere skal både entreprenøren samt de leverende erhverv bruge energileverancer for at kunne honorere efterspørgslen efter deres varer/tjenester. Energierhvervene skal ligeledes bruge input fra andre erhverv osv. Input-output modellen kan beregne samtlige leverancer, som foregår i hele produktionssystemet som følge af investeringen i - i dette eksempel - entreprenørbranchen. Som eksemplet illustrerer, må et givet erhverv have tilført input fra andre erhverv. I disse erhverv skabes der hermed også beskæftigelse. Da de leverende erhverv igen må have leverancer fra andre erhverv, skabes også her beskæftigelse o.s.v.. Beskæftigelse Sideløbende med input-output tabellerne opgør Danmarks Statistik erhvervenes beskæftigelse. Herved kan det bestemmes, hvor mange, der er beskæftiget i erhvervet pr. mio. kr. Input-output modellen kan hermed simultant beregne den samlede beskæftigelseseffekt i hele økonomien, når der investeres et bestemt beløb i et bestemt erhverv. Beskæftigelseseffekt Den samlede beskæftigelseseffekt kan opdeles i en direkte beskæftigelseseffekt, som direkte skabes i det erhverv der investeres i, samt en indirekte beskæftigelseseffekt, som dækker den beskæftigelse, der skabes i alle leverende erhverv som følge af investeringen. 2.2 Faktortal for hver brancheTal fra 1992 Beskæftigelsen beskrives ved et faktortal for hver af de fire brancher. Danmarks Statistik har i forbindelse med denne rapport foretaget beregninger af faktortallene på baggrund af de nyeste tilgængelige tal. Den omfattende dataindsamling som ligger bag input-output tabellerne bevirker, at de nyeste tal som regel er 4-6 år gamle. Beregningerne i forbindelse med denne rapport er således fra 1992, idet tallene fra 1993 og 1994 først forventes at være klar senere i år. For hver branche er der beregnet et faktortal for henholdsvis den direkte og den indirekte beskæftigelseseffekt af en investering på 1 mio. kr. Faktortallene er desuden opdelt på henholdsvis selvstændige og lønmodtagere. Rådgivende ingeniører og laboratorier Rådgivende ingeniører indgår i erhvervsgruppen "Rådgivende ingeniører, arkitekter mv". Denne gruppe indeholder desuden branchen "Kemiske og tekniske laboratorier". Da det specifikt er rådgivende ingeniører henholdsvis laboratorier, der optræder i denne rapport, opgøres faktortallene for begge brancher. Når en sådan opdeling foretages, skyldes det, at en direkte anvendelse af Danmarks Statistiks faktortal ikke vil opfange den forskel, der er på beskæftigelseseffekten i de to brancher. Tabel 2.1
Tabel 2.1 viser blandt andet, at 1 mio. kr. brugt på rådgivende ingeniører kræver 1,6 beskæftigede i selve branchen, mens der herudover i alt beskæftiges 0,8 i andre erhverv. Det fremgår endvidere, at 2,2 af den samlede beskæftigelseseffekt på i alt 2,4 udgøres af lønmodtagere, hvilket svarer til cirka 90%. Tabel 2.2
Sammenlignet med rådgivende ingeniører beskæftiges der 0,2 flere, når der anvendes 1 mio. kr. i laboratorie-branchen. Udtrykt i "hele personer" vil det sige, at en investering på knapt 5 mio. kr., som går til laboratoriearbejde, vil beskæftige en person mere, end hvis et tilsvarene beløb bruges på rådgivende ingeniører. Entreprenører Entreprenørerne tilhører erhvervsgruppen for anlægsvirksomhed. Erhvervet dækker bygge- og anlægsvirksomhed, men er renset for aktiviteter som nybyggeri og reparation og vedligeholdelse af bygninger. Tabel 2.3
Til forskel fra både rådgivende ingeniører og laboratorier er der i entreprenørbranchen større indirekte end direkte beskæftigelseseffekter. Dette vidner om, at branchen har et relativt større behov for input fra andre erhverv. At det i høj grad er industrierhvervene, der leverer til denne branche, medfører, at det samlede faktortal er lavere end for rådgivende ingeniører og laboratorier, som er mere arbejdskraftintensive. Jordrens Beskæftigelsen i forbindelse med jordrens er beregnet ud fra erhvervsgruppen, som omfatter behandling og destruktion af affald, herunder rensning af forurenet jord. Tabel 2.4
Det samlede faktortal for jordrens er en smule højere end de øvrige branchers og er desuden kendetegnet ved, at næsten ¾ af den samlede beskæftigelseseffekt alene stammer fra den direkte beskæftigelse af lønmodtagere i selve branchen. 2.3 Faktortallenes nøjagtighedSektorer/erhvervsgrupper Input-output modellen operere med mange sektorer/erhvervsgrupper. Det er imidlertid praktisk umuligt at inddrage samtlige sektorer/brancher i hele Danmark enkeltvis. Inddelingen af hele det danske produktionssystem i 130 erhvervsgrupper betyder, at mange af disse er sammensat af flere forskellige brancher. Når man - som i denne rapport - ønsker at analysere ganske bestemte brancher, kan der være en mindre usikkerhed i resultaterne, afhængig af i hvor høj grad brancherne i det givne erhverv er homogene fx med hensyn til omsætning og beskæftigelse. Omfanget af data, som kræves indsamlet for at kunne foretage input-output beregninger, bevirker desuden, at de nyeste tilgængelige tal som regel er 4-6 år gamle. Data fra 1992 Da det tilstræbes at gøre erhvervene så homogene som muligt, og da de enkelte branchers inputsammensætning sjældent ændrer sig radikalt over en periode på 4-6 år, medfører disse forhold næppe nogen væsentlig usikkerhed i resultaterne. Endelig vil det være særdeles tidskrævende - og svært - at forsøge selv at indsamle de data, som kræves for at kunne vurdere de ønskede beskæftigelseseffekter, ligesom det ikke vil være muligt at medtage alle underleverandører. Følsomhedsberegning ud fra prisindekset At de data, som anvendes til at bestemme faktortallene i denne rapport, er fra 1992, er altså en forsinkelse, som må betragtes som en usikkerhedsfaktor. En beregning af faktortallenes størrelse for de efterfølgende år vil kun kunne foretages med samme forsinkelse. Danmarks Statistik offentliggør dog skønnede produktionsværdier for en række hovederhverv, i hvilke de fire brancher i denne rapport er indeholdt. Ønskes det at vurdere den usikkerhed, der er forbundet med, at data er fra 1992, kan der foretages en følsomhedsberegning, ved at bruge et implicit prisindeks, som kan bestemmes ud fra disse produktionsværdier. Prisindekset udtrykker prisstigningen i de enkelte erhverv i årene 1993-96 i forhold til de i rapporten anvendte tal, dvs. 1992. De hovederhverv, som lægges til grund for prisindekserne er for rådgivende ingeniører samt laboratorier: "Forretningsservice mv", for entreprenører: "Bygge- og anlægsvirksomhed" og for jordrens: "Renovation mv". Tabel 2.5
Prisindeksene skal bruges på følgende måde: Hvis den samlede beskæftigelseseffekt af en investering i branchen Jordrens på 5 mio. kr. beregnes ud fra tabel 2.4, fås: 2,6×5 = 13,0 personer. Er investeringen foretaget i 1995, kan denne udtrykkes i 1992-priser ved hjælp af prisindekset: 5/1,04 = 4,808. Hermed bliver den samlede beskæftigelseseffekt: 2,6×4,808 = 12,5. Prisindekset bruges altså til at dividere investeringen med, før beskæftigelseseffekten beregnes. Da prisindeksene kun kan beregnes på hovederhverv og er baseret på skønnede værdier, er der også usikkerhed forbundet med at bruge disse. Derfor anbefales de kun anvendt som følsomhedsberegninger i forbindelse med brug af faktortallene fra tabel 2.1 - 2.4, men de udgør den bedste vurdering, der kan foretages "frem i tiden" i forhold til rapportens faktortal. Makroøkonomiske effekter Foruden de direkte og indirekte beskæftigelseseffekter, som følger af en investering, vil der være en række andre afledte beskæftigelseseffekter - de såkaldte makroøkonomiske effekter. Investeringen vil medføre en øget indkomstdannelse i økonomien, som igen vil afføde et øget forbrug og hermed øget produktion. Der vil hermed blive skabt beskæftigelse. Effekten er selvforstærkende, da den øgede produktion igen er med til at skabe øget indkomst i samfundet, hvilket igen øger investeringerne. Dette giver en yderligere stigning i forbrug og produktion osv. I hvilket omfang denne indkomstmultiplikator virker, og hvor meget beskæftigelse den trækker med sig, varierer afhængigt af økonomiens aktuelle "tilstand". Da det desuden er en selvforstærkende effekt, er beskæftigelseseffekten pr. mio. kr. vidt forskellig, når der foretages en stor investering i forhold til en mindre investering. De afledte effekter af en investering på fx 1 mio. kr. vil hurtigt "dø ud", mens en langt større investering vil få multiplikatoreffekten til at virke i flere år efter og hele tiden give øget beskæftigelse. Endelig vil de makroøkonomiske effekter af en investering på et givent tidspunkt være forskellige år for år i en periode herefter, for til sidst helt at forsvinde. Alle de nævnte forhold gør, at de afledte effekter vil være svære at udtrykke i et faktortal, som angiver en konstant effekt pr. mio. kr., uafhængigt af fx tidspunktet for og størrelsen af investeringen. Det betyder dog, at de resultater, som opnås ved brug af de ovenfor angivne faktortal, må formodes at ligge i underkanten af de reelle virkninger særligt ved større investeringer. Ønskes der en beregning af de afledte effekter, vil det være nødvendigt på baggrund af en konkret investering at foretage en analyse ved hjælp af en makroøkonomisk model som fx Danmarks Statistiks ADAM-model. |