Miljøfremmede stoffer i
husholdningsgødning 2 IndledningBaggrund I de senere år har der i Danmark været stor fokus på anvendelsen af kemikalier generelt, men specielt på miljøproblematiske stoffer. I hvilke mængder anvendes de? Hvordan er de regulerede? Slipper de ud til miljøet? Er de kemiske stoffer sundheds- og miljømæssigt betænkelige? Det er spørgsmål, som forsøges besvaret gennem undersøgelser og forskning. Indsatsen drejer sig i høj grad om at kunne pege på de stoffer, som er forbundet med en negativ miljøpåvirkning, og som derfor bør udfases, forbydes eller reguleres i anvendelsen. Status på indsatsen er dog, at man kun er kommet et meget lille stykke med de bestræbelser, og at viden om kemikaliers effekter i miljøet i dag er yderst sparsom. Også anvendelsen af spildevandsslam på landbrugsjord er diskuteret i den forbindelse, specielt i Danmark, Sverige og Tyskland. Baggrunden skyldes en erkendelse af, at slammet kan indeholde betydelige mængder af organiske miljøfremmede stoffer [1;2]. En del af de kemikalier, der anvendes inden for landbruget, ender i gylletankene, hvorefter de, efter en vis opholdstid, udbringes på markerne. Herved kan kemikalierne udgøre en potentiel risiko for jordens økosystem og grundvandet. Tilførslen af organiske miljøfremmede stoffer og tungmetaller [3] til landbrugsjord har givet anledning til en del bekymring. Derfor er der iværksat projekter og undersøgelser, der skal give svar på, om stofferne udgør en potentiel risiko ved optagelse i planter, risiko for udvaskning til grundvandet, om de nedbrydes i jordmiljøet, en påvirkning af mikroorganismer og dyrs indtagelse ved græsning. I det Strategiske Miljøforskningsprogram er der flere igangværende aktuelle projekter. Andre undersøgelser I forbindelse med en dansk undersøgelse af forekomsten af miljøfremmede stoffer i spildevandsslam i 1995 blev desuden én gylleprøve fra henholdsvis en konventionel og en økologisk kvægbedrift undersøgt [1 (MP-328)]. Den økologiske gylle var tilført konventionel hønse- og kyllingemøg. Såvel disse analyser som analyser fra en svenske undersøgelse [2] viste, at organiske miljøfremmede stoffer i husdyrgødningen kan forekomme på koncentrationsniveau med indholdet i spildevandsslam fra lavt belastede renseanlæg. I Danmark blev der specielt fundet et højt indhold af nonylphenol og phthalater. I en anden dansk undersøgelse [4] blev to svinegylleprøver undersøgt. De to prøver var meget forskellige i indhold af miljøfremmede stoffer. Sammenlignet med såvel spildevandsslam som de to kvæggylleprøver [1] var indholdet lavt. Undtaget var et relativt højt indhold af PAH og PCB i den ene prøve. De nævnte undersøgelser har kun givet sparsomme oplysninger, men alligevel anledning til en del diskussion om hvorvidt miljøfremmede stoffer i husdyrgødning var en kilde til belastning af landbrugsjorden. Det var samtidig baggrunden for at starte nærværende projekt. Analyserede stoffer Dette projekt tager udgangspunkt i de principper, der er fastsat for udbringning og regulering af spildevandsslam på landbrugsjord. For udbringning af spildevandsslam er der i Slambekendtgørelsen [5] fastlagt analyseprocedurer og maksimale indhold af lineære alkylbenzensulfonater (LAS), nonylphenol (NP) og nonylphenolethoxylater med én og to ethoxygrupper (NPEO1+2), diethylhexylphthalat (DEHP) og visse polyaromatiske hydrocarboner (PAH). I dette projekt er der foretaget analyser af gylles indhold af LAS, NPE (NP + NPEO1+2), PAH, DEHP og tre andre phthalater. Desuden vurderes det, om husdyrgødning er mere belastet med de analyserede stoffer end spildevandsslam, og om tilførslen med husdyrgødning kan forventes at overstige de niveauer, der tillades ved udbringning af spildevandsslam. Et ABC-scoringssystem, som svarer til det ABC-scoringssystem, der er udviklet for kemikalier, der tilledes til renseanlæg [6], er udviklet for landbrugskemikalier, hvor forhold som den anaerobe nedbrydning af kemikalierne i gylletanken, anaerob og aerob nedbrydning i jorden, eventuelt planteoptag, bioakkumulering samt økotoksikologiske effekter og alvorlige helbredseffekter indgår i scoringen. Projektets formål På baggrund af det begrænsede videngrundlag blev det besluttet at gennemføre projektet "Miljøfremmede stoffer i husdyrgødning". Det havde til formål at give et klarere og mere repræsentativt billede af miljøfremmede stoffer i husdyrgødning. Denne undersøgelses formål er derfor:
Det forventes, at projektet desuden vil give et supplement til den relativ begrænsede viden om vaskerutiner og anvendelse af kemikalier i staldene, der i dag eksisterer. Projektets faser og aktiviteter Der er udsendt ca. 600 spørgeskemaer til henholdsvis svinebrug og konventionelle og økologiske kvægbrug. Det er tilstræbt at samle oplysninger om alle forhold af betydning for tilledning af miljøfremmede organiske stoffer til husdyrgødningen. De vigtigste spørgsmål er:
Oplysningerne blev suppleret med oplysninger fra f.eks. grovvarefirmaer og mejerier og producenter af rengøringsmidler m.v. om anvendelse og salg af kemikalier til landbruget. På baggrund heraf vurderes den eventuelle betydning af de enkelte kilder til organiske miljøfremmede stoffer. I projektet indgår analyse af gylle fra 30 bedrifter - 12 svinebrug, 12 konventionelle kvægbrug og 6 økologiske kvægbrug. Det blev besluttet at analysere for nonylphenol (1+2 ethoxylater)(NPE), 4 forskellige phthalater (herunder DEHP), LAS og PAH. Baggrunden for stofvalget var dels, at nogle af disse stoffer kunne forventes at forekomme i gyllen, dels at LAS, NPE, phthalater og PAHer er interessante set i forhold til de tidligere undersøgelser af såvel husdyrgødning som spildevandsslam. Desuden analyseres for N,P,K, tørstof og pH som en karakterisering af gyllen. De anvendte analysemetoder er beskrevet i bilag 1 og 2. Ud fra oplysningerne på spørgeskemaerne udvælges de 30 bedrifter. De er prioriteret efter enten en forventet stor påvirkning af gyllen med miljøfremmede organiske stoffer eller en forventet lille påvirkning. Brugene er desuden udvalgt på baggrund af deres størrelse og en skønnet belastning af husdyrgødning med rengøringsmidler m.v.. Udvælgelsen blev foretaget på et tidspunkt, hvor indholdet af kemikalier i de anvendte produkter ikke var kendt. Udvælgelsen af brugene er således meget tilfældig. Et andet krav for udvælgelse var, at gyllen ikke var sammenblandet med husdyrgødning fra andet husdyrbrug og ikke havde modtaget afgasset gylle fra et biogasanlæg. Resultatet af analyserne sammenholdes med oplysningerne på spørgeskemaet for at klarlægge, om der kan findes en sammenhæng mellem adfærden og indholdet i gyllen. |