[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

3 Regler for opbevaring og anvendelse af husdyrgødning

Afsnittet giver en oversigt over gødningstyper, gødningsmængder, anvendelsestidspunkter og opdeling i bedriftstyper [7]. Det er grundoplysninger, der er nyttige både i forståelsen af eventuelle udbragte mængder af miljøfremmede stoffer med husdyrgødningen og i sammenligningen med anvendelsen af spildevandsslam på landbrugsjord.

Opbevaring

Fast og flydende husdyrgødning skal generelt kunne opbevares i en periode, så reglerne om udbringningstidspunkter og udnyttelsesprocenter kan overholdes. Som hovedregel vil det sige mindst 9 måneder for svinebrug og mindst 7 måneder for kvægbrug, hvor dyrene går ude i sommerhalvåret.

Udbringningstidspunkter

Fast husdyrgødning, som udbringes i perioden fra høst til den 20. oktober, må kun udbringes på arealer, hvorpå der er afgrøder den efterfølgende vinter. Efter den 20. oktober må fast husdyrgødning udbringes på alle arealer. Gødningen skal dog nedbringes i jorden umiddelbart efter udbringning på ubevoksede arealer.

Flydende husdyrgødning må som hovedregel ikke udbringes i perioden fra høst til 1. februar. Undtaget er dog arealer, hvorpå der er etableret overvintrende græs eller, hvor der skal være vinterraps den efterfølgende vinter. På sådanne arealer er det tilladt at udbringe flydende husdyrgødning frem til 1. oktober.

Langt hovedparten af den flydende husdyrgødning på svinebrug udbringes til vintersæd om foråret i april-maj måned. Kun en mindre del udbringes til vinterraps i august-september måned. På kvægbrug udbringes ligeledes hovedparten af den flydende husdyrgødning om foråret, men en del udbringes imidlertid i løbet af sommeren og det tidlige efterår på afgræsnings- og især slætgræsmarker.

En stor del af gyllen udbringes om foråret på vinterafgrøder og nedpløjes ikke. Ved forårsudbringning på forårssåede afgrøder skal gyllen derimod nedharves eller nedpløjes. Hvorvidt det nedbringes eller ej har betydning for koncentrationerne i jorden af de miljøfremmede stoffer, der følger med gyllen.

Udbragte mængder

Harmonibestemmelserne i bekendtgørelsen regulerer den mængde husdyrgødning, det er tilladt at udbringe. Mængderne er målt i såkaldte dyreenheder (DE), hvor 1 DE f.eks. modsvarer 1 malkeko af stor race, 3 søer med grise til 25 kg eller 30 producerede slagtesvin. På kvægbrug er det kun til 18. dec. 1998 tilladt at udbringe husdyrgødning fra 2,3 DE pr. ha, på svinebrug og på brug uden husdyr fra 1,7 DE pr. ha og på husdyrbrug med andre dyrearter eller husdyrbrug med blandede husdyr er det tilladt at udbringe husdyrgødning fra 2,0 DE pr. ha.

De angivne grænser for udbringning er målt som gennemsnit for en bedrift. Enkeltmarker på en bedrift kan derfor godt modtage mere husdyrgødning end de angivne maksimal grænser. Målt i gyllemængder svarer 1 DE i henholdsvis svine- og kvæggylle til 15-18 og 20-22 ton. Mængderne pr. dyreenhed kan imidlertid variere meget fra bedrift til bedrift, idet tilledning af vaskevand og overfladevand er meget forskellig bedrifterne imellem. Eksempelvis ses i slagtesvinsbesætninger i praksis derfor gyllemængder fra 10-30 ton pr. DE.

Hvis der udbringes gødning for det maximale antal DE, vil et svinebrug således udbringe ca. 30 ton svinegylle pr. ha og et kvægbrug ca. 48 ton kvæggylle pr. ha. i gennemsnit for bedriften.

Husdyrsgødningsmængder i Danmark

Den totale mængde husdyrgødning produceret i Danmark er opgjort til godt 33 mio. ton årligt [8]. Fordelingen mellem de forskellige husdyrgødningstyper og husdyrarter er angivet i tabel 3.1.

Tabel 3.1. Mængde af årlig produceret husdyrgødning i Danmark (1000 tons).

Kvæg og svin producerer langt størstedelen af den totale husdyrgødningsmængde. Den består primært af gylle. Således er 31% af den totale husdyrgødningsmængde kvæggylle og 35% er svinegylle.

Antal husdyrbrug i Danmark og brugsstørrelse

I 1995 var der ifølge Danmarks Statistik 1.202.334 DE i kvæg og 1.120.301 DE i svin i Danmark [9]. Disse dyreenheder fordeler sig således, at størstedelen af kvægene findes på rene kvægbrug og størstedelen af svinene på rene svinebrug. Et mindre antal kvæg og svin findes dog på bedrifter, som hverken betegnes som kvægbrug eller svinebrug. I tabel 3.2 er vist fordelingen af dyreenheder på henholdsvis kvægbrug og svinebrug.

Tabel 3.2. Opdelingen af kvægbrug og svinebrug på husdyrintensitet og bedriftsstørrelse.

Et gennemsnitlig kvægbrug har et jordtilliggende på 41,8 ha. Tilsvarende har et svinebrug i gennemsnit 47,9 ha. Hvis et kvægbrug har flere end 2,3 DE pr. ha eller et svinebrug mere end 1,7 DE pr. ha, skal den overskydende husdyrgødning overføres til andre husdyrbrug eller til planteavlere v.h.a. såkaldte naboaftaler.

Regler for økologiske brug

Økologiske brug er underlagt de samme regler for gødningsanvendelse som det øvrige landbrug. Dog kan de bedrifter, der har valgt at følge LØJs avlsregler kun bruge 1,4 DE pr. ha i gennemsnit pr. år på bedriften, men med op til 2,8 DE pr. ha for enkelt marker.

I 1997 var der 1.617 bedrifter, der enten er omlagt eller ved at blive omlagt til økologiske brug. Det drejer sig hovedsagelig om kvægbrug. Således dyrkes 2,5% af landbrugsarealet efter de økologiske principper. Mange af de økologiske bedrifter er små, men antallet af bedrifter over 50 ha er stigende. Procentvis er andelen af brug over 50 ha større blandt de økologiske bedrifter end blandt traditionelle bedrifter [10].

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]