[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

5 Opgørelse og sammenfatning af spørgeskemaet

Kriterier for udvælgelse af landbrug til spørgeskema og til analyse af gyllen

Spørgeskemaer: De 600 landbrug som fik tilsendt et spørgeskema blev udvalgt tilfældigt blandt medlemmer af 6 forskellige landboforeninger samt medlemmer af Landsforeningen Økologisk Jordbrug (tabel 5.1).

Tabel 5.1. Deltagende foreninger.

I alt 265 landbrug har udfyldt det omfattende skema om deres anvendelse af kemikalier i stalde, afledning af rengøringsvand, inventar og vægmaterialer, størrelse af husdyrhold, produktion af gylle m.v..

Der var blandt de deltagende landbrug en god interesse for undersøgelsen, og besvarelsesprocenten på spørgeskemaerne var acceptabel (tabel 5.2). I næsten alle besvarelser var det angivet, at man var interesseret i at få gyllen analyseret. De besvarelser, som var mangelfulde, blev frasorteret i opgørelsen.

Tabel 5.2. Svarprocenter på undersøgelsen.

Udvælgelse af 30 brug til analyse: Forhold omkring prøvetagning og prøvetagningsudstyr er beskrevet i bilag 3. Af praktiske hensyn er alle udvalgte brug placeret i Jylland. Det blev tilstræbt, at brugene skulle fordele sig mellem "store brug" og "små brug" samt brug, der ud fra spørgeskemaerne havde hhv. en forventet høj belastning af gyllen med kemikalier eller en lav belastning af gyllen. "Store brug" blev fastlagt som brug med mere end 2.000 m³ gylle produceret pr. år for svin og 1.500 m³ for kvæg. "Små brug" blev defineret ved en årsproduktion af gylle på mindre end 1.000 m³.

Et andet krav for udvælgelse var, at gyllen ikke var sammenblandet med husdyrgødning fra andet husdyrbrug og ikke havde modtaget afgasset gylle fra et biogasanlæg.

Da gyllen er den mest anvendte gødningstype i dag (tabel 3.1), og for sammenlignelighedens skyld, blev kun gylle udvalgt til analyse og ikke ajle eller fastgødning.

Repræsentativiteten af de medvirkende landbrug

Ifølge de ovenstående definitioner af "store" og "små" brug er fordelingen af disse kategorier ifølge skemabesvarelserne:

Tabel 5.3.

De medvirkende landbrug repræsenterer tilsammen godt 21.000 ha, der er med i omdriften og får gylle. De gennemsnitlige brugsstørrelser for svin, konventionel og økologisk kvægbrug er hhv. 84, 67 og 70 ha pr. bedrift.

Bedriftstørrelserne i undersøgelsen er gennemsnitlig set markant større end bedriftstørrelser på landsplan. Der kan være flere forklaringer herpå. Der er f.eks. i projektet forsøgt ikke at medtage meget små bedrifter. Desuden må det generelt antages, at bedrifter med produktion af gylle har flere dyreenheder end bedrifter med ajle og fastgødning, og dermed flere ha.

Hvad tilledes gyllen - og hvor fra?

Der findes to kategorier at kemikalier, der kan ende i gylle. Den ene kategori er de kemikalier, der tilføres efter anvendelse i stalden. Det drejer sig f.eks. om vaske- og rengøringsmidler og desinfektionsmidler. Det kan også være kemikalier, der bortskaffes ved at tilføre det til gyllen. Det gælder f.eks. sprøjtemiddel- eller olierester. Den anden kategori er de stoffer, der mere ubevidst tilføres gylle. Det kan dreje sig om blødgørere fra overfladebehandlet materiale, eller det kan være fra eksterne kilder i form af forurening fra virksomheder eller trafik.

Undersøgelsen viste, at langt de største direkte kilder til kemikalier i husdyrgødningen er anvendelsen af rengøringsmidler, desinfektionsmidler samt midler til yvervask og -pleje. Anvendelsen af bekæmpelsesmidler mod fluer, skab o.l. udgør typisk nogle få liter/kg pr. år pr. besætning, hvilket er meget mindre mængder end det, der anvendes til rengøring, desinfektion og yvervask og -pleje. Nogle få landbrug har oplyst, at vand fra rengøring af sprøjter, husholdningsaffald og spildolie tilføres husdyrgødningen (gylletanken).

Tilledning af vaskevand, drikkevandsspild, vand fra opsamlingspladser og lignende opsamles og opblandes i flydende gødningstyper. Det vil sige gylle og ajle. Kun i meget sjældne tilfælde tilledes det eksterne vand til fast gødning og dybstrøelse.

Svinebrug

Der tegner sig et meget uensartet billedet af hvorledes vaskerutinerne er i staldene. Størst vaskeaktivitet er der i farestalden og hos smågrise, hvor den gennemsnitlige vaskeaktivitet er 2-3 gange pr. måned. Typisk vaskes 4 gange pr. måned, men tallene varierer fra 1 gang årligt til 5-10 gange pr. måned. Ved slagtesvin vaskes gennemsnitligt ca. 1 gang pr. måned.

Det generelle billede er, at forbruget af sæber og desinfektionsmidler i svinestaldene ikke er stort. Knap 50% af bedrifterne anvender egentlige kemikalier i form af vaske- og desinfektionsmidler. En væsentlig funktion i vaskerutinen er højtryksspuling af staldene, evt. efter en forudgående iblødsætning i vand. Til gengæld løber de anvendte kemikalier fra stort set alle bedrifter i gyllen.

Herudover benyttes på ca. 40% af bedrifterne midler mod fluer, lus, skab eller midler til desinfektion. Disse midler må også for en stor dels vedkommende forventes at ende i gyllen. Nogle bedrifter (10%) anvender biologisk bekæmpelse af fluer i form af rovfluer. 14% af bedrifterne oplyser, at rester af bekæmpelsesmidler fra marksprøjtning tilføres gyllen.

En del af bedrifterne har tilledning af overfladevand til gyllebeholderen. Det giver en mulighed for, at eksterne stoffer med regnvandet kan ende i gyllen. En enkelt tilfører aske fra halmfyring. Hermed kan der bl.a. tilføres tungmetaller. En anden tilfører TASP.

Ca. 40% anvender forskellige olieprodukter i staldene, som kan ende i gyllen. Det drejer sig primært om hydrauliske smøreolier til udmugningsanlæg eller smøremidler til andet maskineri.

Knap 1/3 har plastmalede vægge, epoxybehandlede overflader eller indretninger i plast, der evt. kan afgive stoffer til gyllen under vask. Det kan f.eks. dreje sig om blødgørere.

Konventionelle kvægbrug

Der tegner sig et nogenlunde klart billede af, hvorledes vaskesituationen på kvægbedrifterne foregår. Knap 20% af bedrifterne har egentlige periodiske vask i malkestalden. Rørmalkningsledninger og mælketanke vaskes derimod dagligt på næsten alle bedrifter. Der anvendes her meget varierende mængder vand - fra 50 til 1.000 l pr. gang. Mælkerummet vaskes typisk hver eller hver anden dag. Vandmængden er relativ lille. I selve stalden vaskes der typisk én gang årligt med anvendelse af relativt store mængder vand - op til 20.000 l.

Angående anvendelsen af kemikalier, er der ikke for kvægbrugene nogen klar gennemgående linie, som det også var tilfældet med svinebrugene. Kun meget få (ca. 5%) anvender midler i malkestalden. Det drejer sig fortrinsvis om klormidler og sure desinfektionsmidler. Vaskevandet og midlerne herfra ender normalt i gyllen. Til rørmalkningsledninger og mælketanke anvender alle rengøringsmidler af forskellige typer. Godt 30% leder ikke vaskevand og kemikalier til gyllen, men til anden recipient. Ca. 18% har oplyst, at der anvendes kemikalier i mælkerummet, og på godt 60% af bedrifterne ledes vaskevandet til gyllen. Der vaskes ikke meget i stalden med kemikalier, og de der anvendes er kalkholdige midler. Vandet herfra ledes til gyllen.

Kun på få bedrifter har man plastmalede vægge (9%), der kan afgive plastblødgørere. Væggene er oftest kalkede eller med mursten. Det er også kun få steder (9%) hvor der er en overfladebehandling af gyllebeholderen, der kan give afsmitning til gyllen med kemikalier. For de ældre gyllebeholdere drejer det sig om tjærebehandling.

På ca. 85% af bedrifterne anvendes forskellige typer kemikalier i stalden mod utøj, til klovbade, yverdesinfektion mv.. Det må forventes, at disse midler alle har mulighed for at ende i gyllen.

Nogle bedrifter (15%) har tilledning af pesticider til gyllebeholderen fra emballagen, restsprøjtevæske eller mest typisk fra vask af sprøjteudstyr.

Ca. 30% af bedrifterne anvender olieprodukter, som kan ende i gyllen.

Desuden er der en stor tilledning af specielt ensilage - men også overfladevand til kvæggyllen - på mere end 70% af bedrifterne.

Økologiske kvægbrug

Der er ikke nogen afgørende forskel i vaskerutinerne sammenlignet med de konventionelle kvægbrug. I sammenligningen af hvormange der anvender kemikalier, hvor de anvendes og hvilke typer kemikalier, der anvendes, er der heller ikke nogen klar forskel. Der er heller ikke forskel på om kemikalierne havner i gyllen, når de anvendes til vask i staldene og mælkeinstallationerne.

Godt 40% af bedrifterne havde plastmalede vægge eller epoxy- eller tjærebehandlede overflader i staldene, der kan give afsmitning af miljøfremmede stoffer til gyllen. To bedrifter havde desuden overfladebehandlet gyllebeholderen med tjære.

På godt 50% af bedrifterne blev der anvendt kemikalier mod utøj, til klovbade og yverdesinfektion. Det er en noget lavere andel end tilsvarende for de konventionelle kvægbrug. Omkring 25% anvender olieprodukter, der kan ende i gyllen.

En stor andel af bedrifterne har andre typer tilledning til gyllen. Det drejer sig fortrinsvist om ensilagesaft, men også mødding eller kartoffelvand, overfladevand og konventionelt gylle tilsættes ofte. Én har tilledning fra Trix-tank, én vaskevand fra husholdningen og én tilsætter Anti-Odeur.

Reglerne for den økologiske jordbrugsproduktion foreskriver ikke noget specielt om f.eks. anvendelse af kobberholdige klovbade, eller anvendelse af bekæmpelsesmidler mod skab, lus og fluer. I en økologisk besætning må dyrene dog kun behandles med medicin på foranledning af en dyrlæge. Det vil sige, medicin må ikke anvendes forebyggende, men hvis der er behov for en behandling, må der anvendes de almindelige midler.

Plantedirektoratets regler siger, at der kun må sprøjtes mod utøj, når der ikke er dyr i stalden, og når der ikke er fare for, at mælken kommer i berøring med midlet. LØJ anbefaler imidlertid andre foranstaltninger, der kan mindske flueproblemet. Forslagene er f.eks. bedre foderhygiejne, fjernelse af foderrester og ensilagesaft, kalke, udtørring af båsene og hyppig udmugning.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]