[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

6 Kemikalier i landbruget - klassificering, beregnede forbrug og estimerede belastninger

• 6.1 Miljøvurdering af kemiske stoffer i husdyrgødning
• 6.2 Kemikalier i rengørings- og desinfektionsmidler anvendt i landbruget
• 6.3 Estimeret belastning af husdyrgødningen i det enkelte landbrug
• 6.4 Gennemsnitlig belastning af gylle med NPE og LAS

6.1 Miljøvurdering af kemiske stoffer i husdyrgødning

I det følgende afsnit redegøres for den økotoksikologiske vurderinge af produkter, der anvendes inden for landbruget. Vurderingerne har resulteret i en "scoring" af de kemikalier, som forefindes i produkterne. Der er ikke foretaget en scoring af produkterne, idet der ved projektets start ikke fandtes anerkendte kriterier for scoring, klassificering el. lign. af produkter. Der er nu kommet et direktivforslag fra EU, der beskriver, hvorledes produkter skal miljøklassificeres og mærkes [11].

Der arbejdes i dette projekt med en screeningsmetode, der er anvendelig til en indledende farlighedsidentifikation af de kemiske stoffer, der kan medføre en risiko for mennesker og miljø. Screeningsmetoden lægger især vægt på følgende forhold:

- identifikation af særligt sundhedsfarlige stoffer
- forurening af grundvand (drikkevand)
- forurening af spiselige planter
- påvirkning af jordens kvalitet som dyrkningsmedium

Som et almindeligt accepteret princip bør produkterne ikke indeholde stoffer, der kan medføre alvorlige helbredsskader hos mennesker (se figur 6.1). Sådanne stoffer må anses for at være uønskede i produkterne, ikke mindst fordi de kan indebære en risiko for brugeren.

Når kemiske stoffer spredes i miljøet via anvendelsen af husdyrgødning på marker, er uønskede effekter af stofferne nøje forbundet med stoffernes nedbrydelighed under opbevaringen af gyllen og i jordmiljøet efter udbringning. Inden udbringning på landbrugsjorden opbevares gyllen i tanke, der mikrobiologisk set er karakteriseret af såkaldt anaerobe, iltfrie forhold. Dette indebærer, at der kun kan forventes en reduktion i koncentrationen af tilførte organiske stoffer i gyllen, når der er tale om stoffer, der kan nedbrydes under anaerobe forhold. De biologiske nedbrydningsprocesser må dog i alle tilfælde antages at forløbe forholdsvist langsomt, når gyllens temperatur er lav.

Bilag 6.1 (10Kb)

Figur 6.1 Screnning af kemiske stoffers miljøfarlighed ved udledning/udbringning med husdyrgødning

Gylle må udbringes i perioden fra 1. februar til 1. oktober, hvis jorden er tøet og fri for sne. Selvom jordmiljøet normalt er domineret af aerobe forhold, hvor ilt er tilstede, indebærer den tilladte periode for udbringning, at jorden kan have et højt vandindhold, der giver mulighed for anaerobe forhold. På denne baggrund er stoffernes anaerobe nedbrydelighed tillagt betydning i forbindelse med vurderingen af kemiske stoffer i gylle, der anvendes på landbrugsjord.

Stoffer vurderes at være aerobt let nedbrydelige, når de opfylder kriterierne i en OECD 301 A-F screeningstest [12] eller lignende test. Stoffer vurderes at være potentielt anaerobt nedbrydelige, når de opfylder kriterierne til ISO 11.734 nedbrydelighedstest [13] eller lignende test.

Efter vurderingen af stoffernes aerobe og anaerobe nedbrydelighed vurderes stoffernes akutte giftighed i jordmiljøet og risikoen for, at stofferne udvaskes til grundvandet eller optages i planter.

Den screeningsmetode, der er anvendt, bygger på en opdeling af indholdsstofferne i tre grupper (A, B, og C) efter principper, der er afledt af Miljøstyrelsens vejledning om "Tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg" [6].

A-B-C stoffer

Dataindsamling

Der har været udsendt spørgeskemaer til de producenter og forhandlere, der er nævnt i publikationen "Desinfektion i husdyrbruget" [14]. Her er de bl.a. blevet anmodet om at give oplysninger om:

- produkter der leveres til landbruget
- anvendelser for disse produkter
- indholdsstoffer i disse produkter (CAS-nr., stofnavn samt indhold)
- dosering

Følgende producenter og leverandører har besvaret spørgeskemaerne:

Alfa Laval Agri Scandinavia A/S
Diversey Lever A/S
Jettadam Fabrikker A/S
Kemira Danmark A/S
Novadan A/S
Pharmacia & Upjohn
S. Sørensen

Der blev givet oplysninger om i alt 75 produkter. Anvendelsen af de enkelte produkter er specificeret efter nedenstående liste:

For hvert produkt er de stoffer, der indgår i produktet, samt deres koncentration i produktet angivet. Der indgår i alt 135 forskellige stoffer i de 75 produkter.

En del af stofferne er strukturelt beslægtede. I en del produkter indgår der f.eks. nonylphenolethoxylater (NPE) med forskellige antal ethoxygrupper. Disse stoffer er i det senere vurderingsarbejde behandlet på samme måde. Lignende forhold har også gjort sig gældende for f.eks. alkoholethoxylater. Af de 135 stoffer er der aktuelt udført vurderinger for i alt 127 stoffer, hvoraf 77 er rent organiske forbindelser, 32 stoffer rent uorganiske forbindelser og 18 ioniske organiske forbindelser.

Datakilder

Til scoring af stofferne skal følgende data være til rådighed (jvf. figur 6.1):

Envidere indgår risikosætninger (R-sætninger) for human skadevirkning i bedømmelsen.

For samtlige enkeltstoffer er der søgt efter disse data. Det skal bemærkes, at der stort set ikke er fundet økotoksikologiske data for jordlevende organismer, med undtagelse af studier med uorganiske stoffer. For de fleste stoffer er der derfor primært benyttet økotoksikologiske data for vandlevende organismer. Tabel 6.1 angiver de datakilder, der har været søgt i.

Tabel 6.1. Benyttede datakilder.

Manglende data

Nogle stoffer er utilstrækkeligt beskrevet fra leverandørens side, idet nogle stoffer f.eks. alene er angivet med betegnelsen "farvestof" eller "parfume". For disse stoffer er det ikke muligt at foretage en egentlig vurdering. For andre mere veldefinerede stoffer, er der ikke fundet data i litteraturen. Her er der i muligt omfang benyttet analogi betragtninger og QSAR (Quantitative Structure Activity Relationship) estimater på primært log K_OW og den biologiske nedbrydning.

6.2 Kemikalier i rengørings- og desinfektionsmidler anvendt i landbruget

Der er foretaget en vurdering af alle de kemikalier, der tilsigtet findes i produkterne (i samarbejde med seks producenter og leverandører af rengøringsmidler, desinfektionsmidler og yverplejemidler). Vurderingen er foretaget på baggrund af producenternes oplysninger om produkternes sammensætning i juni 1998.

Mælkeanlægsrengøringsmidler

På baggrund af oplysninger fra producenterne om indholdsstoffer i deres produkter er der lavet en opgørelse over typiske kemiske stoffer i rengørings- og desinfektionsmidler, der anvendes til rengøring af malkeanlæg, mælketanke og malkerum. Resultatet af opgørelsen er vist i tabel 6.2.

Tabel 6.2. Typiske kemikalier anvendt i rengøringsmidler til rengøring og desinfektion af malkeanlæg, mælketanke og malkerum.

Der er vurderet 35 produkter, hvori der indgår 42 kemikalier. Ingen af de kemikalier, der typisk indgår i rengørings- og desinfektionsmidler, er vurderet at være A-stoffer. Ingen af produkterne indeholder ifølge producenternes oplysninger i dag LAS eller NPE. Da denne undersøgelse blev igangsat (1997), indeholdt 3 produkter LAS. Producenterne har oplyst, at LAS er substitueret med andre tensider. I tabel 6.3 er vist de produkter, der indeholder mindst et kemikalie, der er vurderet som et B-stof.

Tabel 6.3. Produkter til rengøring og desinfektion af malkeanlæg, køletanke og mælkerum m.v., der indeholder mindst ét kemikalie, der er vurderet som et B-stof.

Mange af de produkter, der anvendes til rengøring af mælkeanlæg, indeholder kun uorganiske baser eller syrer, der miljømæssigt er uproblematiske ved normal anvendelse af produkterne. I tabel 6.4 er angivet de produkter, der kun indeholder kemikalier, der er vurderet som C-stoffer, dvs. kemikalier, der ved normal anvendelse ikke udgør et problem for jordlevende organismer, jordens dyrkningskvalitet eller grundvandet. I produkterne indgår både uorganiske og organiske kemikalier.

Tabel 6.4. Produkter til rengøring og desinfektion af malkeanlæg, køletanke og mælkerum m.v., der kun indeholder kemikalier, der er vurderet som C-stoffer.

Staldrengøring og desinfektion

På baggrund af oplysninger fra producenterne om indholdsstoffer i deres produkter er der lavet en opgørelse af typiske kemiske stoffer i rengørings- og desinfektionsmidler, der anvendes til rengøring og desinfektion af stalde og staldinventar m.v.. Mange midler, som anvendes til mælkeanlæg, kan også anvendes til staldrengøring m.v.. Denne liste indeholder kun kemiske stoffer, der indgår i produkter, der direkte er oplyst at anvendes til staldrengøring og -desinfektion. Resultatet af opgørelsen er vist i tabel 6.5.

Tabel 6.5. Miljøvurdering af stoffer, der indgår i rengørings- og desinfektionsmidler, der anvendes i stalde.

Blandt de 28 vurderede kemikalier er kun ét vurderet som værende et A-stof. For et enkelt stof, der blot er angivet som kvaternærammonium, har det ikke været muligt at identificere stoffet, hvorfor det ikke er miljøvurderet. I produkter anvendt til rengøring og desinfektion af stalde indgår LAS, men ikke NPE. Der er vurderet otte produkter, og i disse er der meget få kemikalier, som anvendes i flere produkter. På grund af fortrolighedshensyn kan det ikke oplyses hvilke produkter, der indgår i vurderingen.

Yvervaske- og -plejemidler

På baggrund af oplysninger fra producenterne om indholdsstoffer i produkterne er der lavet en opgørelse af typiske kemiske stoffer i yvervaske- og -plejemidler. Resultatet af opgørelsen er vist i tabel 6.6.

Tabel 6.6. Miljøvurdering af stoffer, der typisk indgår i yvervaske- og -plejemidler.

Der er vurderet 22 produkter, der indeholder 54 forskellige kemiske stoffer. I produkterne indgår i alt 10 stoffer, der er scoret A og er vurderet at være uønskede i miljøet. I visse af produkterne indgår LAS og NPE. A-stofferne indgår i produkterne i koncentrationer fra 0,002% til ca. 100%. Produkter med høje koncentrationer af A-stoffer er typisk produkter, der skal fortyndes med vand før anvendelse. I tabel 6.7 er angivet de produkter, der indeholder mindst ét kemisk stof, der er vurderet som A-stof, samt den samlede koncentration af A-stof/stoffer. Der er ved opgørelsen ikke taget hensyn til, at produkterne doseres forskelligt til den endelige brugsopløsning. Det betyder videre, at A-stoffernes opgivne koncentrationer ikke nødvendigvis er et udtryk for produkternes relative miljøbelastning.

Tabel 6.7. Yverpleje- og -vaskemidler, der indeholder ét eller flere kemiske stoffer, der er vurderet som værende uønskede i miljøet (A-stoffer).

I tabel 6.8 er vist de produkter, der er uden A-stoffer, men indeholder mindst ét kemikalie, der er vurderet som et B-stof.

Tabel 6.8. Yverpleje- og -vaskemidler, der indeholder et eller flere kemiske stoffer, der er vurderet som værende problematiske i miljøet (B-stoffer). Produkterne indeholder ikke A-stoffer.

Ingen af de vurderede produkter indeholder kun C-stoffer, dvs. stoffer, der er vurderet at være uproblematiske for miljøet ved normal anvendelse.

Andre produkter

På baggrund af oplysninger fra producenterne om indholdsstoffer i produkterne er der lavet en opgørelse over kemiske stoffer, der findes i andre produkter, der anvendes i landbruget. Kategorien "andre kemikalier" dækker vaskepulver, olierengøringsmidler m.v.. Resultatet af opgørelsen er vist i tabel 6.9.

Tabel 6.9. Kemikalier, der anvendes i tekstilvaskemidler og olierengøringsmidler m.v..

Der indgår otte produkter i vurderingen og 37 stoffer. To stoffer er vurderet at være A-stoffer og dermed uønskede i miljøet. Endvidere er der to stoffer, som det ikke har været muligt at identificere, hvorfor de ikke er miljøvurderet. På grund af fortrolighedshensyn kan det ikke oplyses hvilke produkter, der indgår i undersøgelsen.

6.3 Estimeret belastning af husdyrgødningen i det enkelte landbrug

Visse af de produkter, der indgår i projektet, indeholder ifølge producenternes oplysninger LAS og NPE. Ingen af produkterne indeholder, ifølge producenternes oplysninger, PAH eller phthalater af de typer, der er analyseret for. For at vurdere et potentielt indhold af LAS og NPE i husdyrgødningen og belastningen af landbrugsjorden er der foretaget beregninger af tilledning af LAS og NPE til husdyrgødningen fra anvendte produkter. Beregningerne er foretaget på baggrund af de anvendte mængder, som fremgår af landmændenes oplysninger eller normtal for anvendelse, producenternes oplysninger om indhold af LAS og NPE i produkterne og en generel, men høj dosering af husdyrgødning. Der tages ikke hensyn til nedbrydning af stofferne under opbevaringen af gyllen. Beregningerne vurderes på den baggrund at være realistisk "worst case".

LAS indgår i både yverplejemidler og rengørings- og desinfektionsmidler, mens NPE i de undersøgte produkter kun indgår i yverplejemidler. Ifølge landmændenes oplysninger ledes rengøringsvand fra rengøring af malkeanlæg, køletanke, malkerum og stalde ofte til husdyrgødningssystemet. En del kvægbrug oplyser endvidere, at vand fra tekstilvask (patteaftørringsklude) også tilledes husdyrgødningen. På den baggrund antages det, at den samlede mængde LAS og NPE, der indgår i de anvendte produkter, kan tilledes husdyrgødningen.

Midler anvendt i kvægbrug

Malkeanlægsrengøringsmidler: LAS indgik i visse malkeanlægsrengøringsmidler, da denne undersøgelse blev foretaget i 1997. Vaskevand fra rengøring af malkeanlæg, køletanke og malkerum tilledes ofte husdyrgødningen. Der er ikke fundet normtal for anvendelse af midler til rengøring af malkeanlæg. Ifølge landmændenes oplysninger varierer forbruget meget, og især varierer indholdet af stoffer, der evt. kan medføre problemer i jordmiljøet (B-stoffer). Nogle landmænd anvender kun base (natriumhydroxyd) og syre (svovlsyre med hydrogensulfat og brintperoxid) i rengøringen. Andre anvender store mængder mere komplekse rengøringsmidler med indhold af tensider, vaskeaktivatorer m.v.. I spørgeskemaerne oplyser flere kvægbrug forbrug på over 2,5 l pr. ko pr. år af rengøringsmidler, der indeholder LAS. Et enkelt brug oplyser et forbrug af sådanne midler på 13,6 l pr. ko pr. år. Dette meget høje forbrug af LAS-holdigt rengøringsmiddel pr. ko pr. år svarer til en udbringning af 2.000 g LAS pr. ha. Det skal dog bemærkes, at denne bedrift ikke leder rengøringsvandet til husdyrgødningen.

Ved de følgende beregninger anvendes et forbrug svarende til 2,5 l pr. år pr. ko. Det højeste indhold af LAS i de produkter, som indgår i denne undersøgelse, var 6,59%. Ved anvendelse af dette produkt blev der forbrugt 165 g LAS pr. ko pr. år, hvilket svarer til udbringning af 380 g LAS pr. år pr. ha ved gylleudbringning svarende til 2,3 DE pr. ha (forudsat at den samlede anvendte mængde LAS tilledes husdyrgødningen).

Det skal bemærkes, at LAS indgik i nogle af produkterne i 1997, men i dag er LAS substitueret med andre tensider.

Yyverplejemidler: LAS og NPE, som indgår i yverplejemidler, vil typisk blive afsat på koens yver eller spildes på gulvet ved påføringen. Yverplejemiddel, som sidder på patterne, vil enten afsættes på strøelsen i stalden eller afvaskes ved yvervaskningen inden næste malkning. En væsentlig del af yverplejemidlet vurderes at blive afvasket ved yvervaskningen og afsættes i patteaftørringskludene. Ved vask af kludene ender yverplejemidlerne fra kludene i vaskevandet, der ofte tilledes husdyrgødningssystemet. LAS og NPE vurderes ikke at kunne fordampe eller nedbrydes, mens det sidder på koens yver. Det er på den baggrund ved beregningerne af tilledning af LAS og NPE til husdyrgødningen som realistisk "worst case" forudsat, at al forbrugt LAS og NPE ender i husdyrgødningen.

Forbruget af yverplejemidler varierer betydeligt. Ifølge landmændenes oplysninger varierer forbruget fra 0 til 4 l pr. ko pr. år. Ifølge Mejerikontoret regnes der med en normanvendelse pr. ko pr. år på 4-6 l ved dypning og 9-12 l ved spray [32].

Ved beregningerne anvendes Mejerikontorets normtal for anvendelse af yverplejemidler. Den højeste koncentration af LAS i et brugsklart produkt, der indgår i denne undersøgelse, er oplyst til 2,1%. Ved et forbrug på 4-12 l pr. ko svarer det til et forbrug af LAS på 84-252 g pr. år, og ved en husdyrgødningsdosering på 2,3 DE pr. ha svarer det til en udbringning af 193-580 g LAS pr. ha. For NPE er den højeste koncentration i et brugsklart produkt, der indgår i denne undersøgelse, oplyst til 0,2%. Den NPE, der indgår i produktet har en ethoxylatkæde, der er længere end to ethoxygrupper. Da der i gylleanalyserne er analyseret for NPE med op til to ethoxygrupper er produktets indhold af NPE omregnet til indhold af NPE med to ethoxygrupper (NPEO2). Indholdet af NPEO2 svarer til 0,11%. Ved et forbrug på 4-12 l pr. ko svarer det til et forbrug af NPE (EO2) på 4,3-12,9 g pr. år, og ved en husdyrgødningsdosering på 2,3 DE pr. ha svarer det til en udbringning af 9,9-29,7 g NPEO2 pr. ha.

Samlet belastning med LAS og NPE fra rengørings- og yverplejemidler: Ved ovennævnte realistiske "worst case" er belastningen af jord gødet med kvæggylle opgjort til 29,7 g NPE pr. ha eller 960 g LAS pr. ha. Ingen af de produkter, der indgår i denne undersøgelse, indeholder både LAS og NPE. De maksimale belastninger fra rengørings- og yverplejemidler er opgjort til 960 g LAS pr. ha eller 380 g LAS (fra rengøringsmiddel) og 29,7 g NPEO2 (fra yverplejemiddel) pr. ha pr. år.

Midler anvendt i svinebrug

I svinebrug anvendes rengørings- og desinfektionsmidler, som kan indeholde LAS. Der er ikke fundet normtal for anvendelse af staldrengørings- eller desinfektionsmidler. Forbruget varierer betydeligt ifølge landmændenes oplysninger. Mange landmænd anvender kun højtryksspuling evt. med varmt vand. Generelt er mange af de anvendte rengøringsmidler ikke med i denne undersøgelse, hvorfor produkternes indhold af kemiske stoffer ikke er kendt.

LAS

I spørgeskemaerne angives det højeste relative forbrug af et produkt, der vides at indeholde LAS, til at være 65 kg/år. Denne bedrift er på 355 søer med smågrise og uden fedesvin. Produktet indeholder 14% LAS hvilket svarer til 77 g pr. DE pr. år (3 søer m. smågrise pr. DE). Ved en gylle udbringning svarende til 1,7 DE pr. ha udbringes 130 g LAS pr. ha pr. udbringning.

PAH og phthalater

Der er i de gennemgåede produkter ikke oplyst tilsigtede indhold af PAH eller phthalater af de typer, der er analyseret for.

Belastning med andre stoffer

I de vurderede produkter indgår andre A-stoffer end NPE. Mange af disse stoffer er farvestoffer og lignende, der indgår i meget små koncentrationer (typisk mindre end 0,1%). Visse andre stoffer indgår dog i meget højere koncentrationer op til ca. 2,5% (klorhexidin gluconat) for brugsklare produkter og op til 100% (natriumdiklorisocyanurat) for koncentrerede produkter. Der foretages i dette projekt ikke en risikovurdering af stofferne, da gruppering i A, B og C er en farlighedsvurdering baseret på stoffernes iboende egenskaber.

Der er således ikke foretaget en egentlig vurdering af risikoen ved udbringning af husdyrgødning med disse stoffer på landbrugsjorden. Det kan på den baggrund ikke konkluderes, om de andre A-stoffer er mere eller mindre miljøbelastende end NPE, der er tildelt særlig opmærksomhed i dette projekt.

6.4 Gennemsnitlig belastning af gylle med NPE og LAS

Der er indhentet oplysninger om salg af produkter, der indeholder LAS eller NPE, fra én mindre og tre store leverandører til landbruget. Opgørelsen er foretaget på baggrund af salget af produkterne i 1997.

Forbrug af LAS og NPE i kvægbrug

Det er oplyst fra én mindre og tre store leverandører/producenter til kvægbrug, at der i 1997 (1996) blev solgt produkter indeholdende 9,6 tons LAS og 1,0 tons NPE. De nonylphenolethoxylater, der indgår i de solgte produkter i 1997 har ethoxylatkæder indeholdende 8, 12 eller 20 ethoxygrupper. På baggrund af de udførte kemiske analyser er det ikke muligt at vurdere fordelingen mellem nonylphenol og nonylphenol med én og to ethoxygrupper. Ved de videre beregninger er anvendt NPE med én ethoxygruppe. Den solgte mængde NPE svarer til 354 kg NPE med en ethoxygruppe (NPEO1).

Hvis det antages, at disse fire leverandører dækker 1/3 til 1/2 af markedet, vil det betyde, at den gennemsnitlige koncentration af LAS hidrørende fra rengørings- og desinfektionsmidler m.v. er 1,12-1,68 mg LAS/kg kvæggylle. Dette svarer til en belastning på 54-81 g/ha ved udbringning af 48 tons pr. ha. Tilsvarende er koncentrationen for NPE beregnet til 0,04-0,06 mg/kg gylle vådvægt og 2,0-3,0 g/ha. Tabel 6.10 viser det estimerede salg af NPE og LAS i 1997 til kvægbrug og de beregnede gennemsnitlige koncentrationer i kvæghusdyrgødningen, belastning af landbrugsjorden samt den tilladelige belastning af landbrugsjord i år 2000 jvf. Slambekendtgørelsen. Beregningen er foretaget på baggrund af totale mængder produceret kvæghusdyrgødning i Danmark og normale, men høje doseringer af gylle. Se eventuelt tabel 3.1 om produktion af kvæg husdyrgødning.

Tabel 6.10. Estimerede solgte mængder LAS og NPE i rengørings-, desinfektions- og yverplejemidler i 1997 og beregnede gennemsnitlige koncentrationer i kvæghusdyrgødning.

*Den NPE, der indgår i de anvendte midler, er omregnet til NPE med én ethoxygruppe (NPEO1)
**Belastningen med NPE er for summen af nonylphenol og nonylphenol med én og to ethoxygrupper

Det skal bemærkes, at der her kun er medtaget bidrag fra rengøringsmidler, desinfektionsmidler og yverplejemidler. For LAS og NPE er der henholdsvis ca. 110 og 20 gange fra gennemsnitlige belastning til den belastning, der tillades ved anvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord efter år 2000. Anvendelsen af midler, der indeholder NPE, er sandsynligvis meget varierende. Blandt de 18 kvægbrug, der er udtaget gylleprøver fra, anvendte 2 med sikkerhed NPE, 6 anvendte produkter, der muligvis indeholder NPE, og 10 anvendte produkter, der ikke indeholder NPE, eller de anvendte slet ikke yverplejemidler. Med de store variationer i anvendelsen af produkterne må det anses for muligt, at koncentrationen af NPE i husdyrgødningen for enkelte landbrug er høj og muligvis vil overskride de niveauer, der er fastsat for anvendelse af spildevandsslam i år 2000 (70 g/ha). Der vurderes ikke at være problemer i forhold til den tilladte belastning i dag på 500 g/ha.

Forbrug af LAS i svinebrug

Tabel 6.11 viser tilsvarende det estimerede forbrug af LAS på svinebedrifterne, samt den estimerede belastning af landbrugsjorden. Tabellen viser, at den gennemsnitlige LAS belastningen fra svinebrugene er godt 500 gange lavere end den tilladte belastning fra spildevandsslam efter år 2000.

Tabel 6.11. Estimerede solgte mængder LAS i rengørings- og desinfektionsmidler i 1997 og beregnede gennemsnitlige koncentrationer i svinehusdyrgødning.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]