[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

7 Analyseresultater af gyllen

• 7.1 Indholdet af næringstoffer, tørstofindhold samt pH
• 7.2 Indhold af miljøfremmede stoffer i gylle - en sammenligning mellem bedrifttyper og andre undersøgelser
• 7.3 Indhold af miljøfremmede stoffer i gylle - en sammenligning med oplyste og beregnede forbrug
• 7.4 Indhold af miljøfremmede stoffer i gylle - en sammenligning med indholdet i spildevandsslam
• 7.5 Arealbelastning med miljøfremmede stoffer fra gylle - en sammenligning med andre belastningskilder
• 7.6 Sammenfatning af beregnede og analyserede indhold af miljøfremmede stoffer i gylle

7.1 Indholdet af næringsstoffer, tørstofindhold og pH

Der er som forventet stor forskel i indholdet af disse parametre (bilag 4) i hhv. svine- og kvæggyllen. Indenfor grupperne af svin og kvæg er variationen for de enkelte parametre beskeden.

En undtagelse er tørstofindholdet, der varierer en del, selvom prøvetagningen er forsøgt standardiseret, så gylleprøverne bliver så repræsentative og ensartede som muligt. Det kan være et udtryk for en naturlig variation, men også for utilstrækkelig omrøring før prøvetagningen. Indholdet af gylle i tanken på prøvetagningstidspunktet har også en betydning. Betydningen af tørstofindholdet i forhold til analyseresultaterne er den, at målingerne ofte korreleres til denne parameter. Det betyder, at hvis tørstofindholdet i en prøve ikke er repræsentativ for gyllen, så kan beregningen af f.eks. arealbelastningen enten være over- eller underestimeret.

Det gælder i høj grad for de miljøfremmede organiske stoffer, der kan have en kraftig adsorption til organisk materiale.

7.2 Indhold af miljøfremmede stoffer i gylle
- en sammenligning mellem bedrifttyper og andre undersøgelser

Indholdet af miljøfremmede stoffer

Ser man bort fra LAS, som forekommer i alle prøver, er det generelle træk, at stofferne kun findes i en mindre del af bedrifternes gylle (bilag 5). Et andet gennemgående træk er, at de fundne koncentrationer generel er lave. Desuden forekommer fundene spredt indenfor bedrifttyperne, og der er ikke en tendens til at enkeltbedrifter er "belastede".

Som en forenkling i sammenligningen, og for at kunne ekstrapolere mere generelt, er resultaterne for bedrifttyperne opgjort samlet som en gennemsnitsværdi (se figurerne nedenfor). Udgangspunktet for flere af de følgende vurderinger er derfor, at gyllen fra denne undersøgelse er repræsentativ for gylle generelt.

"Små" bedrifter - "store" bedrifter

Et af udvælgelseskriterierne for analyse var at kunne sammenligne belastningsniveauet mellem "små" og "store" bedrifter. Konklusionen er imidlertid, at der ikke ses nogen sammenhæng mellem bedriftstørrelsen og gyllens indhold af miljøfremmede stoffer.

"Højt belastede - lavt belastede bedrifter"

Et andet udvælgelseskriterie for analyse var ud fra spørgeskemaundersøgelsen at vurdere, om bedrifternes generelle anvendelse af kemikalier ville afspejles i påvirkning af gyllen. Heller ikke her er der set nogen klar sammenhæng.

LAS i gylle

Der er en tendens til, at LAS-indholdet i svinegylle er højere end i konventionel- og økologisk kvæggylle, men variationen mellem bedrifterne er stor (figur 7.1). Det ses, at det gennemsnitlige LAS indhold for alle bedrifter er mindst en faktor 5 lavere end niveauet i MP-328 gyllen. De tidligere analyser af LAS har derfor ikke været repræsentative for gylle generelt. Kun én svinegylleprøve overskred den laveste af de to prøver i MP-328. I en tidligere undersøgelse af svinegylle (2 prøver) [4] blev der ikke påvist LAS.

Figur 7.1. Gennemsnitskonc. og standardafvigelse af LAS i gylle på de forskellige bedrifttyper.

Detektionsgrænse = 5 mg/kg ts.
*Gennemsnit af alle bedrifter.
**De to analyser af kvæggylle i MP-328 projektet

NPE i gylle

Kun i 5 prøver blev der fundet spor af NPE, og fundene var alle i kvæggylle. Alle værdier lå under detektionsgrænsen. Det gennemsnitlige niveau lå her mere end 25 gange under målingerne af gyllen i MP-328 undersøgelsen (ikke vist). Gylleprøverne i MP-328 er således ikke repræsentative for gylle. Da fundene lå under detektionsgrænsen er sammenligningen behæftet med stor usikkerhed. I Århus Amts undersøgelse af svinegylle, blev der ikke påvist NPE.

DEHP i gylle

Der blev påvist DEHP i gyllen på 11 af de 30 undersøgte bedrifter. Af disse 11 var 10 kvægbrug - heraf 5 på økologiske bedrifter. På trods af den relative høje forekomst i den økologiske kvæggylle, gør de store afvigelser sammenligningen mellem bedrifttyperne yderst usikker (figur 7.2). For DEHP var der en svag tendens til, at forekomsterne optrådte på bedrifter udvalgt med en høj kemikaliebelastning.

Figur 7.2. Gennemsnits konc. og standardafvigelse af DEHP i gylle på de forskellige bedrifttyper.

Detektionsgrænse = 0,5 mg/kg ts.
*Gennemsnit af alle be-drifter.
**De to analyser af kvæg-gylle i MP-328 projektet

Også her ser vi det samme billede, at forekomsten i kvæggyllen i MP-328 projektet er signifikant højere - en faktor ca. 8 højere - og ikke repræsentativ. Én prøve viste et højere indhold af DEHP sammenlignet med MP-328 gyllen. Begge svinegylleprøverne i Århus Amts projekt havde et indhold, der lå en del lavere end påvisningerne i nærværende projekt.

Andre phthalater i gylle

På kun 4 af de 30 bedrifter blev der detekteret en af de tre andre phthalater, hvorfor der heller ikke ses nogen tendenser i bedrifttyperne. Koncentrationerne var desuden lave. Det gennemsnitlige indhold i gyllen ligger her kun en faktor to under MP-328 prøverne (ikke vist). I undersøgelsen fra Århus Amt blev to af de tre stoffer målt i den ene prøve med et indhold noget under nærværende forsøgs resultat.

PAH i gylle

Koncentrationen af PAH i gyllen var generel lav, men variationen mellem bedrifterne stor (figur 7.3). Det er fortrinsvist 2 af de 9 målte PAH-komponenter (acenaphthen og phenanthren), der vejer tungt. Koncentrationen i de tidligere MP-328 prøver er overraskende meget lav. To svinegylleprøver fra en tidligere undersøgelse [4] havde dog et PAH-indhold, der klart oversteg målingerne i nærværende undersøgelse.

Figur 7.3. Gennemsnits konc. og standardafvigelse af PAH i gylle på de for-skellige bedrifttyper.

Detektionsgrænse = 18 mg/kg ts.
*Gennemsnit af alle be-drifter.
**De to analyser af kvæg-gylle i MP-328 projektet

I husdyrgødning findes nogle stoftyper, f.eks. aromatiske forbindelser og phenolforbindelser, der kan forekomme som naturlige indholdsstoffer.

Det vil sige, at de opstår ved nedbrydning af naturlige plantekomponenter i dyrenes foder [33]. Der foreligger derfor den mulighed, at de gennemgående fund af to af PAHerne i nærværende undersøgelse skyldes en naturlig forekomst frembragt af nedbrydning af organisk materiale.

En tredje undersøgelse [34] hvor 16 forskellige PAHer blev undersøgt i gylle fandt man i svinegylle et niveau, der var sammenlignelig med denne undersøgelse. Det målte indhold i kvæggyllen var derimod højere end i denne undersøgelse i den økologiske kvæggylle og markant højere end indholdet i den konventionelle kvæggylle.

På trods af forskelle i indholdet af PAH enkeltkomponenter bedrifttyperne imellem, så er acenaphten den mest fundne (bilag 6). I den anden undersøgelse [34] optræder acenaphten imidlertid på et lavt niveau, men forekommer dog omtrent i alle analyser. I begge undersøgelserne er phenanthren og benzofluoranthen derimod markante stoffer. Stofferne fluoranthen og pyren, der gennemsnitligt kun forekommer på et lavt niveau i vore analyser, ses i den anden undersøgelse [34] ligeledes at være markante.

Diskussion af analyser og sammenligninger

Det generelle indtryk af analyserne er, at det undersøgte husdyrgødning har et lavt gennemsnitligt belastningsniveau med de miljøfremmede organiske stoffer, der er undersøgt (bilag 7.1-7.2). Der ses dog en stor variation i de enkelte bedrifters indhold af de miljøfremmede stoffer, også indenfor en bedrifttype, men analyserne antyder ikke at nogen enkeltbedrifter har et problematisk indhold.

Der er heller ikke nogen statistisk sikkerhed for, at en bedrifttype (svine-, kvæg- eller økologiske kvægbedrifter) har et større indhold sammenlignet med andre bedrifttyper. Gennemsnitlig forkommer LAS og PAH i højeste koncentration i svinegylle, mens de højeste gennemsnitlige koncentrationer af DEHP og andre phthalater findes i den økologiske kvæggylle (ovenstående figurer; bilag 5). Her blev også de hyppigste spor af NPE set.

Analyserne viser, at der på mange bedrifter ikke er gjort fund af de enkelte undersøgte stoffer. Det er ikke ensbetydende med, at stofferne ikke har været tilstede, men at niveauet lå under detektionsgrænsen. Nogle af sammenligningerne i rapporten er gjort på basis af fund, der ligger tæt på detektionsgrænsen. Det betyder, at såfremt nogle bedrifter har et indhold af stoffer lidt lavere end detektionsgrænsen, så kan det reelt forrykke forholdet i de gjorte sammenligninger.

Et af undersøgelsens formål var at lave sammenligning mellem "små" og "store" bedrifter samt bedrifter, der ud fra spørgeskemaerne var udvalgt fra at have et lille eller stort generelt kemikalieforbrug. Heller ikke på de parametre kunne der konkluderes nogle sikre forskelle.

Analyserne har desuden været sammenlignet med de tidligere målinger af kvæggylle i MP-328 projektet. Analyserne i nærværende projekt ligger, bortset fra PAH, markant lavere, og gylle fra det projekt kan derfor siges meget dårligt at have karakteriseret dansk gylles belastning med miljøfremmede stoffer. Det er ikke klart hvorfor MP-328 gyllen er relativ meget belastet med NPE, LAS og DEHP og lidt med PAH.

Det skal dog tilføjes, at analyseresultaterne generelt er lavere end de koncentrationer af miljøfremmede stoffer i gyllen, man kan regne sig frem til ud fra bedrifternes oplyste forbrug jvf. spørgeskemaerne. Disse sammenligninger bliver behandlet i det efterfølgende afsnit.

7.3 Indhold af miljøfremmede stoffer i gylle
- en sammenligning med oplyste og beregnede forbrug

I følgende afsnit er der foretaget en sammenligning af analyseresultaterne og de koncentrationer, som de oplyste forbrug skulle medføre i gylleprøverne ud fra en konservativ antagelse om tilledning af 100% af de anvendte stoffer. Sammenligningen er foretaget på baggrund af oplysninger fra landmænd om forbrug af rengøringsmidler m.v., bedriftens gylleproduktion året før udtagningen af gylleprøver samt producenternes oplysninger om indhold af LAS og NPE i deres produkter. Det skønnes, at usikkerheden på forbrugs- og gylleproduktionsoplysningerne ikke er større end 50%.

Ved beregningen af koncentrationerne af LAS i gyllen ud fra forbrugte mængder er det antaget, at LAS ikke nedbrydes i gyllen. For nonylphenolethoxylater gælder, at de stoffer, der indgår i de anvendte produkter indeholder 8, 12 eller 20 ethoxygrupper. Analyserne af NPE er imidlertid udført for nonylphenol (NP) og NPE med kun 1 og 2 ethoxygrupper.

Forudsætning for beregning

Ved beregningen af NPE koncentrationen i gyllen er det derfor forudsat, at NPE med 8, 12 eller 20 ethoxygrupper nedbrydes til NP med én ethoxygruppe (NPEO1). Da det ikke vides om de anvendte nonylphenolethoxylater nedbrydes til de stoffer, der analyseres for, kan der ikke foretages nogen direkte sammenligning mellem de beregnede og de målte NPE koncentrationer.

Der er i beregningerne ikke taget højde for andre kilder som lægemidler, andre kemikalier anvendt i staldene, indhold i foder m.v..

Beregnede og analyserede koncentrationer af LAS og NPE for konventionelle kvægbrug

I konventionelle kvægbrug anvendes rengøringsmidler, der kan indeholde LAS og yvervaske- og -plejemidler, der kan indeholde LAS og/eller NPE. Tabel 7.1 viser den målte koncentration i husdyrgødningen og det beregnede bidrag fra det anvendte forbrug af midler, der indeholder LAS og NPE.

Tabel 7.1. Indhold af LAS og NPE i konventionel kvæggylle og beregnet bidrag fra anvendte rengørings- og desinfektionsmidler.

For tre brug var det muligt at beregne bidraget af LAS fra de anvendte midler. For disse tre brug er den forventede koncentration op til 15 gange over den analyserede koncentration. LAS anses for at være persistent under anaerobe (iltfrie) forhold, som der forventes at være i en gylletank. For fire brug er der ikke bidrag af LAS fra rengørings- og yverplejemidler. For disse fire brug er der målt koncentrationer fra 1,3-2,8 mg LAS/l. Et brug anvendte med sikkerhed NPE i et yverplejemiddel. Koncentrationen af NPE er i gyllen beregnet til 0,07 mg NPE/l. Der er ved analysen ikke fundet NPE i gyllen. Detektionsgrænsen er 0,029 mg/l gylle - en faktor 2½ under den beregnede værdi.

Der er fundet spor af NPE i to gylleanalyser. For disse to brug er der anvendt midler, der ikke indgår i undersøgelsen, hvorfor det ikke er muligt at beregne et eventuelt bidrag af NPE fra anvendte yverpleje- eller rengøringsmidler. På den baggrund vurderes det, at LAS og NPE i husdyrgødning ikke udelukkende kommer fra anvendte rengørings- og desinfektionsmidler.

Beregnede og analyserede koncentrationer af LAS og NPE for økologiske kvægbrug

I økologiske kvægbrug anvendes rengøringsmidler, der kan indeholde LAS, samt yvervaske- og -plejemidler, der kan indeholde LAS eller NPE. Den målte koncentration i husdyrgødningen og det beregnede bidrag fra anvendte midler, der indeholder LAS og NPE, er vist i tabel 7.2.

Tabel 7.2. Indhold af LAS og NPE i økologisk kvæggylle og beregnet bidrag fra anvendte rengørings- og desinfektionsmidler.

For to brug var det muligt at beregne bidraget af LAS fra anvendte midler. For disse 2 brug er den forventede koncentration 11 og 18 gange over den analytisk bestemte koncentration. For tre brug er der ikke bidrag af LAS fra rengørings- og yverplejemidler. For disse tre brug er der målt koncentrationer fra 0,74-1,61 mg LAS/l. Et brug anvendte med sikkerhed NPE i et yverplejemiddel. Koncentrationen af NPE er i gyllen beregnet til 0,13 mg NPE/l, hvilket er en faktor 4 over detektionsgrænsen. Der er ved analysen ikke fundet NPE i gyllen.

Der er i tre af gylleanalyserne fundet spor af NPE. I to af de tre brug er der anvendt midler, der med sikkerhed ikke indeholder NPE. For det sidste brug er der ikke oplysninger om indholdet i anvendte midler. På den baggrund vurderes det, at LAS og NPE i økologisk kvæggylle ikke udelukkende kommer fra anvendte rengørings-, desinfektions- og yverplejemidler.

Beregnede og analyserede koncentrationer af LAS og NPE for svinebrug

I svinebrug anvendes visse desinfektionsmidler, der indeholder LAS. I landbrugenes oplysninger er der anført midler, der ikke er med i undersøgelsen. Disse kan indeholde både LAS og NPE. I tabel 7.3 er der for de brug, der anvender rengørings- eller desinfektionsmidler, anført, om de indeholder LAS, formodes at indeholde LAS, og om der anvendes midler, der ikke er oplysninger eller formodninger om indholdet af. Endvidere er vist analyserede koncentrationer og bidrag, der skyldes anvendelsen af desinfektionsmidler.

Tabel 7.3. Indhold af LAS og NPE i svinegylle og beregnet bidrag fra anvendte rengørings- og desinfektionsmidler.

Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem forbruget af LAS og de målte koncentrationer i husdyrgødningen. Et brug vides med sikkerhed at have anvendt LAS. Dette brug har ifølge analyserne det næst laveste indhold af LAS. Den højeste målte koncentration 7,41 mg/l er for et brug, der oplyser, at der ikke anvendes LAS til rengøring eller desinfektion. På den baggrund vurderes det, at LAS i husdyrgødning ikke udelukkende kommer fra anvendte rengørings- og desinfektionsmidler.

Diskussion af analyse og forbrugsresultaer

LAS er fundet i alle gylleprøver og varierer relativt lidt. Den højeste koncentration af LAS var 7,41 mg/l i svinegylle medens laveste koncentration blev fundet til 0,44 mg/l i konventionel kvæggylle. Der er ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem forbrug af LAS i husdyrbrugene og de koncentrationer, der blev målt i gyllen. Generelt ligger LAS-analyseresultaterne en faktor 5-15 under de koncentrationer, der beregnes ud fra forbrugene af produkter, der indeholder LAS og under forudsætning af 100% tilledning af de anvendte stoffer. Et forbrug af LAS-holdigt produkt afspejles således ikke i et måleligt højere indhold i gyllen. Nedbrydningen af LAS i gyllen vurderes at være meget begrænset, idet gylle opbevares køligt, og der er anaerobe forhold i langt det meste af gyllens opbevaringstid. Det var derfor forventet, at et forbrug af LAS ville medføre et højere måleligt indhold i gyllen.

Det vurderes, at der er andre kilder til LAS end rengørings- og desinfektionsmidler, da LAS findes i alle gylleprøver herunder gylleprøver fra brug, hvor de anvendte rengørings- og desinfektionsmidler med sikkerhed ikke indeholdt LAS.

For NPE er der ingen sammenhæng mellem forbrug af midler, der indeholder NPE, og analyseresultaterne. Da der ikke formodes at være nogen betydelig nedbrydning af NPE i gyllen under oplagringen, er det muligt, at kun en mindre del af den oprindelige NPE omdannes til de nonylphenoliske stoffer, der indgik i de kemiske analyser (NP, NPEO1 og NPEO2). Det må derfor anses for usikkert, om de fundne spor af NP og NPE tilnærmelsesvist repræsenterer den samlede mængde af nonylphenoliske stoffer i husdyrgødningnen. På denne baggrund vurderes det, at beregningerne af jordens belastning med NPE, på basis af analyseresultaterne, er meget usikre.

At NPE udelukkende måles på kvægbrug, hvoraf nogle ikke har anvendt NPE-holdige produkter, kan eventuelt forklares ved, at kvæg spiser typer af afgrøder (f.eks. græs), der er mere udsat for påvirkning fra atmosfærisk deposition af miljøfremmede stoffer (se kap. 9). Det kan også medvirke til forklaringen på de hyppigere fund af phthalater i kvæggylle. Eventuelt går økologiske kvæg også i nyere stalde, der giver større mulighed for afsmitning fra phthalater i byggematerialer.

Vedrørende belastning af landbrugsjorden med NPE fra anvendelse af yverplejemidler er der ved anvendelse af normtal [32] beregnet en belastning af landbrugsjorden svarende til ca. halvdelen (30 g/ha) af den mængde, der må udbringes med spildevandsslam efter år 2000 (70 g/ha). Hvis enkelte landbrug overskrider anvendelsesnormen for yverplejemidler med en faktor 2½, kan bidraget alene fra yverplejemidler svare til den mængde, der tillades udbragt med spildevandsslam. Det må derfor betragtes som muligt, at den belastning af landbrugsjorden med NPE, der tillades ved udbringning af spildevandsslam, kan blive overskredet i enkelte tilfælde.

7.4 Indhold af miljøfremmede stoffer i gylle
- en sammenligning med indholdet i spildevandsslam

At de forskellige målte komponenter i undersøgelsen sammenlignes med spildevandsslam (MP-328) skal ses i sammenhæng med, at en del spildevandsslam anvendes på landbrugsjord og derfor er en sammenlignelig reference. For gyllen anvendes den gennemsnitlige værdi for alle analyser. Tilsvarende som gyllen, så forudsættes det i de følgende sammenligninger, at de 20 renseanlæg i MP-328 projektet er repræsentative for dansk slam, hvilket formodentlig ikke helt er tilfældet.

I sammenligningen mellem gyllen og Slambekendtgørelsens krav, skal der gøres opmærksom på, at der er anvendt de nugældende krav til slammets kvalitet. Fra 1. juli 2000 vil der ske en betydelig opstramning af dette krav.

LAS set i forhold til spildevandsslam

Indholdet af LAS i gylle (pr. kg tørstof) ligger betydeligt under niveauet for såvel "al" dansk slam, jævnfør MP-328, som niveauet angivet ved afskæringsværdien for spildevandsslam. Set i forhold til gyllen er "aktuelt" slam, dvs., det der kan anvendes på landbrugsjord, en faktor 7 højere mens Slambekendtgørelsens krav er godt 63 gange højere. Den højeste koncentration fundet i gyllen overskrider dog niveauet i 45% af de undersøgte renseanlæg.

NPE set i forhold til spildevandsslam

Set i forhold til "aktuelt" spildevandsslam var belastningen af gyllen ca. 230 gange lavere, men 1.200 gange lavere end det accepterede indhold jvf. Slambekendtgørelsen. Da alle fund af NPE lå under detektionsgrænsen, er ovenstående sammenligning behæftet med stor usikkerhed.

DEHP set i sammenligning med spildevandsslam

Set i sammenligning med indholdet i spildevandsslam er gyllen markant mindre belastet - hhv. en faktor ca. 35 i forhold til "aktuel" slam og 150 i forhold til afskæringsværdien i bekendtgørelsen. Højeste påvisning i gyllen lå dog højere end 30% af slamprøverne, mens gennemsnitsgyllen kun var højere end én af de 20 slamprøver.

Andre phthalater set i sammenligning med spildevandsslam

Indholdet i "aktuelt" slam var gennemsnitlig godt en faktor 20 over indholdet i gyllen, hvor disse stoffer kun blev fundet i ganske få tilfælde (bilag 5). I slamundersøgelsen (MP-328) blev di-n-octylphthalat fundet i alle prøver, mens butylbenzylphthalat og di-n-butylphthalat blev fundet i hhv. 65% og 35% af prøverne. Koncentrationerne i slamprøverne var meget varierende.

PAH set i sammenligning med spildevandsslam

Indholdet i gyllen ligger, som for de andre målte komponenter, klart lavere - en faktor 10 i forhold til "aktuelt" slam, og en faktor 60 i forhold til bekendtgørelsens krav til slammet. Gyllens gennemsnitlige indhold ligger på niveau med de laveste værdier fundet i slammet.

Diskussion

I sammenligningen med spildevandsslam kan det konkluderes, at sammenlignet med gennemsnittet af al dansk slam, er indholdet i gyllen meget lavt for alle analyserede stoffer. Det gælder i endnu højere grad set i forhold til de afskæringsværdier, der er fastsat for nogle stoffer jvf. Slambekendtgørelsen. Når gyllens niveau sammenlignes med det slam, der kan overholde kravene til afskæringsværdierne for de enkelte stoffer, "aktuelt slam", er det gennemsnitlige indhold i gyllen også lavt.

Nogle af de højest fundne koncentrationer i gyllen (målt som mængde pr. kg ts) kan imidlertid være på niveau eller overstige indholdet i de lavest belastede renseanlæg. Koncentrationerne i selve gyllen (målt som mængde pr. liter) vil dog være relativt lavere (2-10 gange) end slam p.g.a. gyllens noget lavere tørstofindhold.

7.5 Arealbelastning med miljøfremmede stoffer fra gylle
- sammenlignet med andre belastningskilder

Set i et miljøperspektiv er en vurdering af primært de miljøfremmede stoffers arealbelastning en mere reel sammenligning end sammenligningen mellem koncentrationer i selve kilde mediet. Interessant er det også at anslå de forskellige kilders totale belastning.

Arealbelastning

På grund af kvæggyllens højere tørstofindhold (bilag 5) vil arealbelastningen i forhold til svinegyllen blive relativt større i forhold til sammenligningen af mængderne af stofferne præsenteret i figur 7.1-7.3. Der er som forudsætning i beregning af arealbelastningen antaget en anvendelse af svine-, kvæg- og øko-kvæggylle på hhv. 30, 43 (ny norm) og 30 tons gylle pr. ha pr. år.

Som tidligere nævnt, så forudsættes det også her, at såvel gylle som slam er repræsentativ for de samlede anvendte mængder i Danmark.

Tabel 7.4 viser arealbelastningen fra hhv. gyllen, det gennemsnits slam, som kan overholde afskæringsværdien, og så den mængde, der reelt er accepteret til at komme på landbrugsjord jvf. Slambekendtgørelsen. På grund af de lave analyseresultater og for en overskueligheds skyld, er arealbelastningen fra gyllen, vist i tabel 7.4, derfor angivet som en simpel gennemsnitsværdi af bedrifternes arealbelastning (se figur 7.4-7.6).

Tabel 7.4. Miljøfremmede stoffer på landbrugsjord.

LAS på landbrugsjord fra gylle og slam

Det ser ud til, at belastningen med LAS fra økologisk kvæggylle generel er mindre end konventionelt kvæggylle og svinegylle, der er på samme niveau (figur 7.4).

Figur 7.4. Arealbelastning med LAS fra de tre bedrifttyper.

Arealbelastningen med den gennemsnitlige gylle ligger en faktor 7 under "aktuelt" slam, men ca. 400 gange under det accepterede niveau jvf. Slambekendtgørelsen (tabel 7.4).

NPE på landbrugsjord fra gylle og slam

Som tidligere nævnt er det analyserede NPE indhold meget lavt. Da fundene alle lå under detektionsgrænsen, vil et usikkert skøn svare til en belastning nogle få tusinde gange under bekendtgørelsens krav.

DEHP på landbrugsjord fra gylle og slam

Med forbehold for usikkerheden, er belastningen størst fra de økologiske brug, mens belastningen fra svinebrugene er yderst beskeden (figur 7.5).

Figur 7.5. Arealbelastning med DEHP fra de tre bedrifttyper.

Som for de andre målte komponenter, er arealbelastningen fra slammet betragteligt større - en faktor 30 og 830 under hhv. "aktuelt" slam og den accepterede belastning (tabel 7.4).

Andre phthalater på landbrugsjord fra gylle og slam

For andre phthalatforbindelser er den økologiske gylle gennemsnitlig mest belastende (ikke vist). Andre phthalater blev ikke detekteret på konventionelle kvægbrug. For disse phthalat forbindelser, hvor der ikke er fastsat en afskæringsværdi, er billedet det samme - en lav, men signifikant større arealbelastning fra slam sammenlignet med gylle.

PAH på landbrugsjord fra gylle og slam

For PAH på landbrugsjord er niveauet meget lavt (figur 7.6). Kvægbrugene ligger en anelse højere end svinebrugene, men der er ikke nogen stor forskel mellem bedrifttyperne.

Figur 7.6. Arealbelastning med PAH fra de tre bedrifttyper.

I forhold til "aktuelt" slam, er gyllen "moderat" bedre - en faktor 10 - mens niveauet for slam ifølge bekendtgørelsen er 430 gange højere (tabel 7.4).

Totalbelastning

Under fortsat antagelse af at gyllen og slammet er repræsentative, kan der laves en ekstrapolation ud på en samlet belastning af landbrugsjord (tabel 7.5).

Tabel 7.5. Udbringning af miljøfremmede stoffer på landbrugsjord med gylle og slam.

¹⁾ Forudsat udbragt 11.754.000 tons svinegylle og 10.371.000 tons kvæggylle. Indholdet i kvæggyllen er taget som et gennemsnit af de to bedrifttyper.
²⁾ Forudsat 70.000 tons tørstof slam udbragt på landbrugsjord.

Forudsigelserne for anvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord viser imidlertid, at mængden kan blive væsentlig lavere end de 70.000 tons ts de kommende år [35]. Det skyldes dels en dalende interesse fra jordbrugerne i at anvende slam p.g.a. den megen debat, dels at de opstrammede krav til indholdet af miljøfremmede stoffer fra år 2000 gør, at langt størstedelen af slammet ikke må anvendes til jordbrugsformål.

Diskussion

Det generelle billede er, at miljøbelastningen med de målte miljøfremmede stoffer fra gyllen er lav, dels set i forhold til "aktuelt" spildevandsslam, men i høj grad set i sammenligningen med hvad der anvendes (se kap. 8) og udledes af disse kemikalier generelt. Set i forhold til den belastning, der teoretisk er accepteret, dvs. hvis kravene til Slambekendtgørelsen netop overholdes, så er belastningen fra såvel gylle som "aktuelt" slam meget lav.

Der er ikke nogen væsentlig forskel i de beregnede belastninger på de forskellige bedriftstyper. På de konventionelle kvægbedrifter blev beregnet den største gennemsnitlige belastning med LAS, mens NPE, DEHP og andre phthalater havde størst belastning på de økologiske kvægbedrifter. Belastningen med PAH var størst på kvægbedrifterne. Det skal imidlertid slås fast, at niveauet er lavt, at de generel lave målte koncentrationer giver store usikkerheder og at enkeltbedrifter indenfor en bedrifttype kan veje meget tungt. Det giver samlet en stor usikkerhed i konklusionen.

Det skal også her påpeges, at hvis nogle gylleprøver har et uopdaget indhold af stoffer under detektionsgrænsen, så kan det reelle billede af de gjorte sammenligninger være ændrede. Når der sammenlignes med spildevandsslam, vil konklusionen dog være uforandret p.g.a. gennemsnitsslammets meget højere indhold af miljøfremmede stoffer.

Det må desuden antages, at det samlede antal kemikalier, som potentielt kan forekomme i affaldsprodukter, og som der ikke er analyseret for, er væsentlig større i spildevandsslammet sammenlignet med gyllens indhold.

Det er i denne sammenhæng vigtig at tilføje, at maximumgrænsen for gyllemængden er fastsat på bedriftsniveau. Det vil sige, at arealbelastningen med de miljøfremmmede stoffer kan være større end det forudsatte, når enkeltarealer modtager mere gylle end gennemsnittet.

Det skal også pointeres, at ekstrapoleringen af "Totalbelastning" naturligvis hviler på et meget usikkert grundlag, og har udelukkende det formål at anskueliggøre en størrelsesorden for totalbelastningen. Ligeledes at kunne antyde en størrelsesorden af belastning i sammenligning med det generelle forbrug af disse kemikalier.

7.6 Sammenfatning af beregnede og analyserede indhold af miljøfremmede stoffer i gylle

Der er foretaget måling af koncentrationen af LAS og NPE i 30 gylleprøver. For de 30 landbrug, der har leveret gylleprøverne, er der foretaget beregninger af de forventede koncentrationer af LAS og NPE fra anvendelse af rengørings-, desinfektions-, samt yvervaske- og yverplejemidler. Der ses ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem målte og beregnede koncentrationer. LAS findes i alle gylleprøver med relativ lille variation. De brug, der anvendte LAS i rengørings- og desinfektionsmidler, skulle ud fra de konservativt beregnede koncentrationer have haft en LAS koncentration, der var 5-15 gange højere end de målte koncentrationer. De brug, der med sikkerhed ikke anvendte rengørings- og desinfektionsmidler med indhold af LAS, havde ikke markant lavere indhold af LAS ved de udførte analyser.

Undersøgelsen tyder på, at LAS i husdyrgødning kan komme fra andre ikke identificerede kilder. Der er ikke i dette projekt identificeret andre særlige kilder til LAS i husdyrgødningen, men potentielle kilder kan være bidrag fra husholdnings kemikalier, forureninger i færdigfoder, rester af sprøjtemidler på sprøjtede afgrøder eller atmosfærisk deposition.

Hverken de målte eller de beregnede koncentrationer af LAS i husdyrgødning giver anledning til udbringning af LAS på samme niveau som udbringning af LAS med spildevandsslam, der indeholder det maksimalt tilladelige indhold af LAS.

Der er ikke analyseresultater over detektionsgrænsen for NPE. Også i dette tilfælde er der ingen sammenhæng mellem forbrug af midler, der indeholder NPE, og analyseresultaterne.

Undersøgelsen tyder på, at forekomsten af NPE i gylle for de fleste landbrug ikke udgør et problem for anvendelse af gylle på landbrugsjord. På baggrund af forbrugsmønster og indhold af NPE i produkterne i 1997 bør indholdet af NPE i de anvendte midler dog reduceres, hvis det skal sikres, at gyllen fra enkelte landbrug ikke belaster landbrugsjorden mere med NPE end belastningen fra udbringning af spildevandsslam (med det indhold der er tilladt i år 2000). Indholdet af NPE i gylle er ud fra normtal for anvendelse af yverplejemidler [32] beregnet til at kunne belaste landbrugsjorden med ca. halvdelen af den mængde NPE, der må udbringes med spildevandsslam efter år 2000.

I de vurderede produkter indgår A-stoffer oftest i meget små koncentrationer, typisk mindre end 0,1%. Visse A-stoffer indgår dog i koncentrationer op til ca. 2,5% (klorhexidingluconat) for brugsklare opløsninger og op til ca. 100% for koncentrerede produkter (natriumdiklorisocyanurat). Der er ikke foretaget en egentlig vurdering af risikoen ved anvendelse og udbringning af disse stoffer på landbrugsjorden. Stoffer, hvis iboende egenskaber opfylder kriterierne for gruppe A, må dog anses for at være uønskede i jordsystemet, med mindre nye data af højere kvalitet giver anledning til en anden vurdering.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]