[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Miljøparametre ved flexografisk trykning

5. Beskrivelse af markedet

5.1 Virksomhedsopgørelse
5.2 Markedsandele
5.2.1 Emballage- og anden industri
5.2.2 Etiketindustrien
5.2.3 Konvolutindustrien
5.3 Samlet vurdering

5.1 Virksomhedsopgørelse

På grund af flexoindustriens meget store spændvidde og virksomhedernes meget forskellige størrelse og produktion er det svært at finde en fællesnævner for, hvordan virksomhederne skal karakteriseres.

Svært at definere typisk flexotryksag

Den flexografiske trykproces i dag begynder at konkurrere med trykprocesser som dybtryk og lithografi, hvilket gør at det bliver stedse vanskeligere at definere en typisk flexotryksag og en typisk flexovirksomhed.

Man kan karakterisere virksomhederne ud fra det substrat, der trykkes på. Problemet her er, at flexo netop kan anvendes til trykning på mange forskellige substrater og at substratet ofte efterbehandles, således at samme substrat kan anvendes i mange forskellige sammenhænge og til mange forskellige formål.

Karakterisering ved produkt

Man kan vælge at karakterisere virksomhederne ud fra en samlet rubricering af produkter, f.eks konvolutter, bæreposer, tapet o.s.v. Her er problemet at kende de mange forskellige produkter, som trykkes med flexo. Tilgængelige statistiske data eksisterer ikke for alle disse grupper - man kan ikke med sikkerhed vide at de er trykt i flexo.

Det er alligevel valgt at karakterisere virksomhederne efter produktsortiment.

Det gode ved en stringent karakterisering af en virksomhedsstruktur er, at den efterfølgende opgave med at formulere relevante miljøparametre bliver lettere.

For at få alle flexovirksomheder med har det været nødvendigt med meget løse krav til, hvordan virksomhedsstrukturen defineres.

Der er valgt 3 løse inddelinger af virksomheder:

Inddeling af virksomheder

  1. Emballagevirksomheder, som kan omfatte alt fra lette indpakningspapirer over fleksible folier til tunge kartonnager og bølgepap.
    Dette er nok den mest "uformelige" indeling, men markedet er statistisk set så uigennemskueligt, at det er svært at definere det nærmere.

  2. Etiketteringsvirksomheder, som hovedsaligt omfatter smalbanevirksomheder, her trykkes dog også på alle former for substrat.

  3. Konvolutfabrikker, som er en ret veldefineret virksomhedsstruktur.

Udvælge virksomheder samt indsamle statistisk materiale

Udgangspunktet for informationsindsamling og vurdering af branchens størrelse og produktion har været rettet mod dels at skabe et overblik ved udvælgelsen af virksomheder, som trykker i flexo, dels at skabe et overblik over den danske flexoindustris størrelse ved hjælp af statistisk materiale.

Der er indsamlet statistisk information om danske virksomheder som med (næsten) sikkerhed vides, at fremstille produkter ved flexotrykning. Relevante (og mulige) informationer om virksomhederne:

1) antallet af medarbejdere og
2) oplysninger om virksomhedens samlede omsætning.

Oplysningerne er indhentet gennem:

Statistik information
KOMPASS (1993/94), KOMPASS-Online
KRAKS Grafiske Katalog (1991)
Medlemsliste fra Dansk Flexo Forum
Personligt branchekendskab
76 virksomheder

Resultatet af undersøgelsen er, at der er fundet 76 virksomheder, hvoraf de 30 har oplysninger om omsætning og 72 har oplysning am antallet af ansatte. Oplysninger om antallet af ansatte har i visse tilfælde været baseret på indeling i grupper (det præcise antal ansatte har ikke været oplyst). Her er den mest konservative betragtning anvendt, hvilket vil sige, at det mindste antal ansatte for den respektive gruppe er benyttet.

Virksomhederne fordeler sig på de foromtalte kategorier i tabel 5.1.

Tabel 5.1 Virksomheder med flexotrykning delt op efter %-fordeling, antal ansatte og samlet omsætning. Tallene i parantes angiver antallet af virksomheder hvor den ønskede information har været til stede.

Flexovirksomheder
Virksomhedstype

Antal

Fordeling
%

Antal
Ansatte

Omsætning
Millioner DKK

Emballagevirksomheder

40

52.6

5698 (36)

4599.5 (18)

Etikettrykkerier

32

42.1

1486 (32)

1189.6 (8)

Konvoluttrykkerier

4

5.3

303 (4)

307.2 (4)

Total

76

100.0

7487 (72)

6096.3 (30)

Omsætningen for de ovennævnte virksomheder har været på DKK 6.096.300.000 (6.1 milliard [mia] DKK). Tallene skal tages med en del forbehold:

Forbehold for tal

Omsætning på ca. DKK 6.1 mia

  1. Tallene er fra virksomheder med flexoudstyr, men det er meget almindeligt, at andre former for trykning anvendes indenfor samme virksomhed.

  2. Tallene er ikke "aflusede" for evt. misvisende faktorer (det kan ikke afvises, at der er blandt virksomhederne er ikke-flexotrykkende virksomheder, d.v.s omsætningen indtjenes ved anden aktivitet).

Ved betragtning af antal ansatte og omsætning ses, at hver med-arbejder i genemsnit indtjener ca. DKK 1.1 million. Det skal bemærkes, at ovenstående tal er fremkommet ved kun at betragte virksomheder, hvor både antal ansatte og omsætning er oplyst.

5.2 Markedsandele

Offset størst

Markedsandelen for offsettrykmetoden, som er langt den største af alle, andrager over 50% (i Europa). Dybtryk har en markedsandel på ca. 20%, men andelen er vigende, hvorimod flexo, som også andrager 20%, har en stigende markedsandel (Haarmeier,).
Flexografi som trykmetode har i de senere år haft en gennemsnitlig vækstrate på 5% i Europa. I Europa har flexo i dag en markedsandel på ca. 45% i emballageindustrien.

Beregnet ud fra samlet grafisk produktion

GA: omsætning ca. DKK 7.6 mia (1991)

Ifølge Grafisk Arbejdsgiverforening (GA) (Laursen, 1993) opgives, at den samlede omsætning for emballage- og papirvareindustrien i Danmark (1991) udgør et beløb på DKK 7.611 mia. Alle former for trykning (offset, flexo, dybtryk og silketryk) er indregnet i disse tal og kun virksomheder med mere end 5 ansatte indgår.

6.1 ud af 7.6 mia ?

Den totale omsætning fundet ved virksomhedssøgningen udgør 80% af markedets omsætning på DKK 7.611 mia.

Dette er en temmelig stor andel. Flexotrykning udgør ikke alene så stor en andel. Flere årsager hertil kan gives:

80 %: for højt

  1. Virksomhederne trykker ikke kun med flexo. Især store virksomheder anvender flere trykkemetoder.

  2. En del af virksomhedsoplysningerne kan være forkerte (virksomheden anvender ikke flexo). Herved vil den samlede totale omsætning falde.

Tal for Europa dur ikke

Anvendes flexoandelens størrelse for Europa, 20%, fås at flexoandelen her i Danmark udgør DKK 1.522 mia (7.611 * 0.2 = 1.522). Dette virker lavt.

Flexoandel større

I Skandinavien er dybtryk (emballagedybtryk ikke medregnet) som trykmetode ikke særlig udbredt, hvorfor det må forventes, at flexoandelen for Danmark er større end 20%.

Det har ikke været muligt at finde tal for, hvor stor en andel den danske flexoindustri andrager. Derfor er det nødvendigt at estimere flexotrykkeriernes andel af den samlede omsætning.

Dybtryk ikke udbredt

På baggrund af dybtryks lille udbredelse i Danmark (Skandinavi-en), begås formodentlig ikke en alvorlig fejl ved at antage, at flexoandelen andrager ca. 30%, mod ca. 20% for Europa som helhed.

Antagelsen af en andel på 30% understøttes af de oplysninger, der er indsamlet for virksomhederne. Det relativt store antal virksomheder må betyde, at flexos andel er betydelig.

Flexo andrager ca. 30 %

Hvis man anvender 30%, som flexos andel fås, at omsætningen er DKK 2.283 mia. Dette virker mere sandsynligt, men bør undersøges nærmere.

5.2.1 Emballage- og anden industri

Omsætning I Europa 608 mia DKK (1992)

I Vesteuropa andrager emballageindustriens totale omsætning ultimo 1992 ca. DKK 608 mia. Tabel 5.2 opregner den procentvise andel for emballageindustriens totale omsætning i forskellige lande/dele af Europa (Klooster, 1993).

Tabel 5.2 Markedsandele for emballageindustrien i % for Vest-europa.

Andele af den totale omsætning i
emballageindustrien i
Vesteuropa
Tyskland

25%

Italien

14%

Frankrig

9%

England

8%

Skandinavien

8%

Benelux-landene

8%

Spanien

6%

Andre lande

5%

Skandinaviens markedsandel

I Vesteuropa anslås andelen for flexomarkedet for emballageindustrien at være ca. DKK 78 mia (Klooster, 1993), hvilket medfører, at den samlede omsætning for flexoandelen i Skandinavien (Danmark, Sverige, Norge og Finland) udgør ca. DKK 6.24 mia (78 * 0.8 = 6.24) under den forudsætning, at de 8% kan anvendes til beregning af andelen af flexo for emballageindustrien.

Omsætningen på DKK 6.24 milliarder for Skandinaviens andel skal relateres til den danske omsætning. Det er et problem med at anslå den danske del af omsætningen på DKK 6.1 mia (indsamlede oplysninger) eller DKK 7.6 mia (GA).

For emballageindustrien var omsætningen i 1991 DKK 5.939 mia (Laursen, 1993). Anvendes de før omtalte 30% som flexos andel fås en omsætning på DKK 1.782 mia (5.939 * 0.3 = 1.782).

Danmarks andel ca. 30 % i Skandinavien

Sammenholdes omsætningen på DKK 6.24 mia for Skandinavien med DKK 1.782 mia for Danmark fås, at den danske andel af omsætningen i emballageindustrien udgør ca. 29% i Skandinavien og i Europa ca 2.3%.

Tallene er usikre på grund af de mange antagelser, men der er ikke fundet kilder, som bedre har kunnet belyse det.

5.2.2 Etiketindustrien

Flest flexomaskiner installeret

Indenfor etiketindustrien andrager andelen af installerede (fra 1987 og fremefter) flexomaskiner i Vesteuropa til trykning af etiketter på ruller en større del end bogtrykmaskiner, se tabel 5.3 nedenfor (Schilstra, 1991).

Tabel 5.3 Installationer fra hovedproducenter og leverandører af etikettrykmaskiner i Vesteuropa siden 1987 (1991).

Etiketmaskiner til trykning på ruller
Trykproces

Antal installationer

Flexo

535

Bogtryk (arktryk)

200

Rotationsbogtryk

342

Tabel 5.4 lister tilsvarende det totale antal af trykmaskiner, som hovedproducenter og leverandører har installeret til etiketindustrien (til trykning af etiketter på ruller).

Tabel 5.4 Totale antal installationer af etiketmaskiner fra hovedproducenter og leverandører i Vesteuropa (1991).

Totalt antal etiketmaskiner til trykning på ruller
Trykproces

Antal installationer

Flexo

1486

Bogtryk (arktryk)

1756

Rotationsbogtryk 959
Silketryk 102

50 % af nye instal-lationer er flexo-maskiner

Af tabel 5.3 og 5.4 ses, at flexotrykkemaskinerne udgør ca. 1/3 af alle installerede maskiner. Tendensen inden for etiketindustrien er tydelig, idet ca. 50% af alle installerede trykmaskiner i Europa er beregnet til flexo.

Sammenholdes ovenstående tal med antallet af fundne/klassificerede etikettrykkerier i Danmark, 32, så skulle ca. 11 virksomheder have et flexotrykværk. De Danske Etiket Producenter (DEP) udgiver en medlemsfortegnelse med en liste over virksomhedernes trykformåen. Listen viser, at mindst 25 etikettrykkerier i Danmark er i stand til at trykke i flexo.

Etikettrykkerier i Danmark har været hurtigere til at benytte flexotrykning ved fremstilling af etiketter end Europa som helhed. Dette faktum giver yderligere næring til antagelsen af, at flexos andel i Danmark er større end 20% som gælder for Europa som helhed.

5.2.3 Konvolutindustrien

Ingen data for konvolutindustrien

Ingen statistiske data har kunnet indsamles. Antallet af virksomheder er dog lille, hvorfor oplysninger fra ovennævnte kilder må anses for realistiske (se tabel 5.1).

5.3 Samlet vurdering

Mere end 76 virksomheder

Antallet af virksomheder, som trykker i flexografi, er ved søgning i forskellige databaser/kilder opgjort til 76.

Dette tal er antageligt lavt sat, idet der sikkert findes flere virksomheder, der som én af trykketeknikkerne anvender flexografi.

30 % OK

Markedsandelen på den totale omsætning i grafisk produktion er anslået til 30% for flexografi i Danmark.

Dette er en realistsik størrelse, set i forhold til de oplysninger der har kunnet indsamles, samt at Danmark har været foregangsland inden for flexografisk produktion.

Tendens i DK uklar

Hvor markedsandelen for flexografi i resten af Europa har en sti-gende tendens, så er tendensen i Danmark mere uklar. Data for stigende/faldende tendenser har ikke kunnet fremskaffes, men det er sandsynligt, at markedsandelen ikke ændres synderligt i Danmark.

Flexoandel i tal

På grundlag af forskellige opgørelsesmetoder anslås flexomarkedets omsætning at udgøre ca. 2,5 mia. DKK ialt.

Fordelt på sektorerne fås (mia DKK):

Emballageindustrien: 1,8 (side 50, 1,782)
Etiketindustrien: 0,4 (tabel 5.1, 30%)
Konvolutindustrien: 0,3 (tabel 5.1, 100%)

Denne opgørelse er behæftet med stor usikkerhed og angiver derfor kun en størrelsesorden.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]