Miljøparametre ved flexografisk trykning

6. Virksomhedsbesøg

6.1 Indledning
6.1.1 Valg af virksomheder
6.2 Definitioner af parametre
6.3 Erfaringer fra virksomhedsbesøg
6.4 Generelle tendenser

6.1 Indledning

Der er indsamlet miljødata fra flexografiske virksomheder. Disse informationer er endvidere anvendt til livscyklusvurdering. Denne del afrapporteres i en særskilt delrapport.

6.1.1 Valg af virksomheder

For at få et repræsentativt udsnit af markedet er ni virksomheder indenfor følgende markedssektioner besøgt:

De ni virksomheder repræsenterer et antal arbejdere i produktion (heri ikke medregnet administrationpersonale) på 285 personer. Virksomhederne repræsenterer en estimeret årlig omsætning på ca. DKK 1,7 milliarder.

6.2 Definitioner af parametre

I forbindelse med virksomhedsbesøgene er der anvendt et spørge-skema. Spørgeskemaet har tjent som hjælpemiddel/disposition ved besøget.

Virksomheden har inden besøget modtaget en orienterende skrivelse om, hvilke punkter der har interesse.

De besøgte virksomheder er nummereret i tilfældig orden og resultaterne af hvert enkelt af de 9 besøg kan ses i bilag 1.

Det er tilstræbt at anvende dokumenterede resultater/bilag for estimering af massestrømme. Det har i mange tilfælde været nødvendigt at estimere materialestrømme. De steder, hvor der er foretaget en estimation, er markeret med en *.

Generelle retningslinier for virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedens navn er anonymiseret, hvilket medfører, at virk-somhederne skal betragtes som eksempler på en given type virksomhed.

Der er kun angivet det antal ansatte som direkte er involveret i flexotrykningen. Personer i administration er ikke medregnet.

Kun antallet af flexotrykværker er angivet.

Virksomhedens forbrug og produktion pr. år er sat op som et ind/ud skema.

Følgende punkter er med i skemaet: Substrat (m2), farver/tilbehør (kg), klichéer (m2), el (kWh), (vand (m3) og naturgas (Nm3), hvor det er skønnet nødvendigt), tryksager (m2), tryksagsaffald (kg), farverester (kg) og (klude (kg) og andet affald (kg)).

Der er ikke tale om en egentlig massebalance, idet de informationer der p.t. er indsamlet slet ikke kan forsvare opstillingen af en (masse)balance.

Der er tilstræbt at anvende samme enheder for alle virksomheder. Dette har dog givet visse problemer, især hvis f.eks. tryksagsaffald har skullet estimeres ud fra et kendskab til spildprocenten i m2.

Forholdene samt kapaciteten, eventuelt nærmere specificeret på enkelte afkast, for virksomhedens ventilation og styring af temperatur og fugtighed er beskrevet i generelle vendinger.

Forhold vedrørende virksomhedens energiforbrug er søgt beskrevet i generelle vendinger af hensyn til konfidentialitet. På de efterfølgende sider er virksomhedens energiforbrug, hvor det har været muligt, specificeret nærmere.

6.3 Erfaringer fra virksomhedsbesøg

Konklusionerne er delt op i 2 afsnit - det første relaterer til beskri-velserne i de foregående kapitler. Det andet relaterer til generelle tendenser, der er iagtaget ved besøgene.

CI-trykpresser mest almindelig

Trykpressekonfigurationer Ved trykning på flexibel film/laminat er det udelukkende sattelitpresser (Common Impression, CI-presser) som anvendes. Trykning på kartonnage/papir/bølgepap anvender såvel staktrykpresser som CI-presser. In-line trykværker anvendes udelukkende ved etikettrykning.

Kammerrakelsystemer på vej frem

Farveværker Farveværker med rakelsystemer er fremherskende. Kammerrakelsystemer vinder stadig større indpas i forbindelse med nøjagtigere farvedosering. Enkelte trykkerier anvender stadig traditionelle farveværker.

Punktudsug. Stort set alle trykkerier anvender punktudsugning ved farveværkerne - luftafkastet ledes oftest urenset ud.

Fotopolymer mest anvendt

Trykplade De fleste besøgte virksomheder anvender fotopolymerplader som trykplade - nogle få anvendte gummi.

Viskositetskontrol Automatisk viskositetskontrol anvendes kun i større trykkerier.

Alkalisk afvaskning med tensider

Afvaskning De trykkerier, som anvender vandfortyndbar flexotrykfarve, bruger alle afvaskning af trykkeriudstyr i en alkalisk, tensidopløsning. Nogle trykkerier har kombineret afvaskningen med ultralydsudstyr. Vaskevandet sendes til KommuneKemi. Trykkerier som anvender opløsningsmiddelbaserede flexotrykfarver vasker udstyret med opløsningsmidler i lukkede systemer.

Sommetider kombineres afvaskningen i opløsningsmidler med af-vaskning i alkalisk opløsning.

Overfladebehandling Ved trykning på flexibel film med vandfortyndbar flexotrykfarve anvendes coronabehandling.

6.4 Generelle tendenser

Emballagesektoren i DK er stor

Virksomheder med meget stort forbrug af substrat findes over-vejende indenfor emballagesektoren. Etiketindustrien producerer, i forhold til substratforbruget, relativt store mængder tryksagsaffald.

Kun papir genanvendes

Genanvendelse af tryksagsaffald/substrat finder udelukkende sted, når der er tale om celluloseprodukter. Tryksagsaffald fra etiketindustrien og flexibel film/laminat-industrien destrueres ved afbrænding.

Opl. middelbaserede trykfarver til film

Trykning på flexibel film/laminat (ikke sugende substrat) finder overvejende sted med opløsningsmiddelbaserede flexotrykfarver. Der bliver udført trykning på flexibel emballage med hvid vandfortyndbar flexotrykfarve.

Til trykning på sugende substrater anvendes såvel opløsningsmiddelbaserede som vandfortyndbare flexotrykfarver.

Få trykker I UV-flexo

Trykning med UV-flexotrykfarver i større målestok finder p.t. ikke sted i Danmark. Få etikettrykkerier anvender i dag UV-lak. En del etikettrykkerier anvender UV-offsetfarver.

Store emissioner af opløsningsmidler

Luftafkastet bliver oftest ikke behandlet før afkast til atmosfæren. Dette medfører store emissioner af opløsningsmidler i forbindelse med trykning med opløsningsmiddelbaserede flexotrykfarver.

Enkelte virksomheder renser afkastet ved hjælp af aktive kulfiltre eller termisk katalyse.

Spildevand opstår ved trykning med vand-fortyndbare farver Spildevand fra flexotrykkende virksomheder kommer overvejende, når der trykkes med vandfortyndbare flexotrykfarver. Virksomhederne har to kilder til spildevand. Spildevandet kan genereres ved afvaskning af farveværket/trykværket på maskinen eller fra alkalisk afvaskning af valser i specielle indretninger.

Oftest bliver spildevandet fra den alkaliske rensning sendt til KommuneKemi, men ultrafiltrering og/eller bundfældning af spildevandet inden udledning til offentlig kloakering anvendes også.

Udover affald fra selve trykningen forekommer der også affald fra f. eks. farvespande og anden emballage. I visse tilfælde bliver farvespande returneret til genbrug, men det er mest almindeligt at sende det til destruktion ved afbrænding. Farverester bliver almindeligvis også destrueret ved afbrænding, men der findes firmaer, som aftager farven og separerer farven i nogle af dens bestandele.

Udviklingen indenfor UV afventes

Flere trykkerier afventer udviklingen indenfor trykning med UV-hærdende flexotrykfarver. Der efterlyses metoder til karakterisering af tryksagen. Her tænkes for eksempel på migration og hærdningsgrad.