| [Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] Standardiseret produktblad for kompost 5. Brugsvejledning5.1 Beregning af anbefalet mængde Brugsvejledningen er den mest anvendte og af mange brugere den eneste anvendte del af oplysningerne på det standardiserede produktblad (jævnfør brugerundersøgelsen gengivet i kapitel 6). At analyseresultater oplyses værdsættes dog af en stor del af brugerne som et udtryk for troværdighed og åbenhed. Forslag til brugsvejledninger for tre forskellige typer af kompost, underinddelt i fire på baggrund af fire brugergrupper, findes i kapitel 4 i Miljøstyrelsens miljøprojekt "Standardiseret produktblad for kompost til jordbrugsformål - del 2: vejledning til komposteringsanlæg". De generelle forslag til brugsvejledninger er først og fremmest inspireret af et udkast til en dansk manual for anvendelse af kompost i grønne områder (kapitel 8 i Carlsbæk & Reeh, 1997), samt af fire tyske manualer for kompostanvendelse rettet mod henholdsvis de grønne områder, gartneri, frugtavl og private haver (Stöppler-Zimmer et al. 1994, 1992a, 1992b; Stöppler-Zimmer & Gottschall, 1992). Desuden inddrages Jensen & Reeh (1998) samt Carlsbæk & Reeh (1998). Overvejelserne bag de anbefalede mængder kompost gennemgås i det følgende. 5.1 Beregning af anbefalet mængde Mængden af kompost, som må tildeles et givet jordbrugsareal pr. år, er reguleret i detaljer af i "Slambekendtgørelsen" (Miljø- og Energiministeriet, 1998). Der er to væsentlige undtagelser: bekendtgørelsen omfatter ikke kompost af 100% have-parkoverskud; maksimal mængde-tildeling i private haver (uanset komposttype) er ikke reguleret. Miljølovens generelle bestemmelser om ikke at give anledning til forurening af omgivelser og grundvand, - det vil bl.a. sige at gødskning bør ske ud fra planternes behov -, gælder naturligvis også for de to undtagelser. Anvendelse af kompost i jordbrugserhvervet giver med andre ord ikke anledning til nærmere overvejelser, idet denne anvendelse er klart reguleret. Mindre, adskilte arealer i parker og grønne områder antages dog ikke at være omfattet af bekendtgørelsen, der regulerer på hektarniveau (100 m * 100 m). Den maksimale tilførsel af kompost til grønne områder mindre end 1 ha, som er nævnt i nærværende rapport, bygger derfor på samme overvejelser som anvendelse af den givne komposttype i private haver. Evt. anvendelse af have-parkkompost indenfor landbruget, skovbruget og gartnerierhvervet bygger også på disse "privat-have overvejelser". 5.1.1 Private haveejere og anlægsgartnere (grønne områder) Den maksimale tilførsel af kompost på én gang til private haver og mindre arealer i de grønne områder bør ligge mellem 1,7 kg ‘Tilgængeligt N 1. år’ pr. 100 m2 og 1,7 kg ‘Ammonum-N + Nitrat-N’ pr. 100 m2. Denne anbefalede maksimale mængde forudsætter, at arealerne ikke gødes hvert år, og at komposten i tildelingsåret er den eneste anvendte gødning. Formålet er at begrænse den potentielle risiko for udvaskning af nitrat og at undgå overgødskning med især fosfor på længere sigt. Overskrides den anbefalede maksimale mængde kompost, er der udover forøget risiko for nitrat-udvaskning også risiko for svidning af planterødderne. Tilførsel af maksimal mængde af en typisk have-parkkompost (jævnfør tabel 3.6) bør således ligge mellem: 1,7 kg ‘Tilgængeligt N 1. år’ pr 100 m2 = 3,4 m3 have-parkkompost pr 100 m2 (3,4 m3 have-parkkompost svarer til 2,2 tons) 1,7 kg Ammonium-N + Nitrat-N pr 100 m2 = 8,5 m3 have-parkkompost pr 100 m2 (8,5 m3 have-parkkompost svarer til 5,5 tons) Tilførsel af maksimal mængde af en typisk husholdningskompost (jævnfør tabel 3.6) bør ligge mellem: 1,7 kg ‘Tilgængeligt N 1. år’ pr 100 m2 = 1,5 m3 husholdningskompost pr 100 m2 (1,5 m3 husholdningskompost svarer til 0,7 ton)
1,7 kg Ammonium-N+Nitrat-N pr 100 m2 =2,8 m3 husholdningskompost pr 100 m2 (2,8 m3 husholdningskompost svarer til 1,3 ton) Anvendelse i forårs- og sommer-månederne af maksimal kompostmængde er optimalt. Anvendelse om efteråret bør primært finde sted på allerede bevoksede arealer (komposten udlægges ovenpå jorden), - som minimum bør arealet beplantes lige efter udlægning/indarbejdning. Enhver anvendelse i vinterhalvåret skal undgås. Der bør ikke tilføres anden gødning det samme år som udlægning af maksimal mængde kompost. Dette gælder især ved maksimal tilførsel af en næringsrig kompost som f.eks. husholdningskompost. Det kan dog være nødvendigt at tilføres supplerende N-kunstgødning efter et par måneder til meget kvælstofkrævende planter som f.eks. porrer. Den anbefalede maksimale kvælstofmængde er analog til kvælstofgødskning af landbrugsafgrøder med lang vækstsæson. Eksempelvis ligger kvælstofnormerne for vinterraps og vinterhvede mellem 158 og 188 kg N/ha*år afhængigt af klimaområde. Vedvarende sletgræs gødes betydeligt mere. Kvælstofnormerne for gartneriafgrøder m.m. indenfor produktionserhvervet ligger typisk på 100 - 300 kg N/ha*år med de laveste normer for buske og træer og de højeste for grønsager, enårige og stauder (Plantedirektoratet, 1998). Planter i private haver og grønne områder gødes dog ikke som i landbruget for at opnå maksimal udbytte, når der ses bort fra køkkenhaven, men for at opnå en god etablering og et optimalt æstetisk indtryk med det lavest mulige plejeniveau. Den jordforbedrende effekt af kompost er i mange tilfælde vigtigere end kompostens gødningsvirkning. P og K gødskning skal ofte justeres i flere år Hvis der tilføres den anbefalede maksimale mængde kompost, skal gødskningen med P og K justeres i flere år fremover. Planters maksimale fosforbehov kan dækkes ved tilførsel af 0,25 kg citratopløseligt fosfor3 pr. 100 m2 pr. år. Dette er dog en norm fra landbruget, hvor der fjernes fosfor hvert år med afgrøderne (Landskontoret for planteavl, 1996). Til gengæld kræver blomstrende havebrugsplanter mere fosfor end landbrugsafgrøder. Have-parkkompost indeholder typisk 0,4 kg citratopløseligt fosfor pr. m3, og de anbefalede maksimale mængder have-parkkompost kan derfor dække fosforbehovet i 5-14 år. Husholdningskompost indeholder typisk 0,7 kg citratopløseligt fosfor pr. m3, og denne komposttype vil dække behovet i 4-8 år ved de anbefalede maksimale tildelinger. Det forudsættes, at jordens fosfortal i forvejen er på et passende niveau, nemlig Pt 3-5, dog Pt 5-10 for blomsterbede og prydbuske (Holgersen, 1994). Fosforbehovet er dækket i en betydeligt kortere periode, hvis der ikke er tilført fosfor til arealet i en årrække, hvilket ofte er tilfældet i disse områder. Tilførsel af den maksimale mængde kompost allerede året efter bør kun finde sted, hvis en jordbundsanalyse viser, at Pt < 5. Fuldstændigt analoge betragtninger gør sig gældende for kalium. Her sættes planternes maksimale kaliumbehov til 0,7 kg K pr 100 m2 pr. år (Landskontoret for planteavl, 1996), men det skal dog holdes op imod, at der ønskes et højere kaliumtal i havebruget end i landbruget. En typisk have-parkkompost indeholder 1,1 kg vandopløseligt K4 pr. m3, de anbefalede maksimale mængder have-parkkompost dækker derfor kaliumbehovet i 5-13 år. Husholdningskompost indeholder typisk 2,1 kg vandopløseligt kalium pr. m3, og denne komposttype vil dække behovet i 5-8 år ved de anbefalede maksimale tildelinger. Det forudsættes, at jordens kaliumtal i forvejen er på et passende niveau, nemlig Kt 10-15, dog Kt 20-25 for frugttræer (Holgersen, 1994). Kaliumbehovet er dækket i en betydeligt kortere periode, hvis der ikke er tilført kalium til arealet i en årrække, hvilket ofte er tilfældet i disse områder. Tilførsel af den maksimale mængde kompost allerede året efter bør kun finde sted, hvis en jordbundsanalyse viser, at Kt < 15. Den praktiske erfaring viser, at det er svært at opnå en jævn sammenblanding af muld og kompost, hvis kompostlaget er tykkere end 5 cm (kun aktuelt for have-parkkompost). For store mængder (frisk) kompost og dårlig sammenblanding anses ofte for at være forklaring på nedsat vækst i forbindelse med anvendelse af have-parkkompost. Erfaringerne viser også, at tilførsel af mere end 2-3 cm næringsrig kompost på en gang i flere tilfælde har medført nedsat plantevækst (Carlsbæk & Reeh, 1997). Det er vigtigt ved rådgivning overfor især private haveejere at give så enkle råd som muligt. Tilsvarende skal anbefalingerne til anlægsgartnerne være lette at implementere og forholde sig til behov og praksis af i dag. Derfor forenkles mængdebetragtningerne ved anvendelse i private haver og grønne områder til, at der som årligt gennemsnit maksimalt bør tildeles 1 cm have-parkkompost eller 0,5 cm husholdningskompost, og dette erstatter normalt samme års behov for P og K. Der bør ikke tilføres mere end 4 cm have-parkkompost eller 1,5 cm husholdningskompost på en gang5. Den maksimale komposttilførsel erstatter normalt samme års behov for kvælstof, og behovet for P og K i minimum tre år. Nogle plantearter har specielle krav, f.eks. krav om meget lav gødningstilførsel. I øvrigt gælder alle de tidligere nævnte forudsætninger. Ved et udtalt behov for jordforbedring, kan der om foråret tilføres op til 8 cm have-parkkompost på en gang, men dette kræver, at komposten som minimum er stabil og endvidere kræves en meget god sammenblanding med jorden på stedet, hvilket vil være vanskeligt. Evt. kan en stor del af komposten udlægges som et dæklag efter plantning i stedet for at blive indarbejdet i jorden. Der bør ikke tilføres mere end 1,5 cm husholdningskompost ad gangen for at undgå skade på plantevæksten. Forholdsvis næringsfattig husholdningskompost, hvor der f.eks. kun indgår lidt madaffald i råmaterialerne, kan dog tilføres i større mængde. ______________________________ 3 Ca 70% af total fosfor i kompost er citratopløseligt. Dette kan dog variere fra komposttype til komposttype. Ca. 90% af total kalium i kompost er vandopløseligt. Andelen af vandopløseligt kalium kan dog være væsentligt lavere, hvis komposten indeholder større mængder af muld, ler eller silt (denne fodnote udbygget maj 1999). 1 m3 kompost pr. 100 m2 = 10 liter kompost pr. m2 = 1 cm tykt lag kompost |
||