[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Standardiseret produktblad for kompost

3. Analysemetoder for kompost'

3.1 Fysiske analyser, inkl. synlige urenheder
3.1.1 Anvendt sold
3.1.2 Rumvægt
3.1.3 Tørstofindhold
3.1.4 Organisk stof (glødetab)
3.1.5 Sten, alle partikler < 5 mm og synlige urenheder
3.2 Næringsstoffer og jordforbedrende egenskaber
3.2.1 Total-N
3.2.2 Ammonium- og nitrat-N
3.2.3 Total-P
3.2.4 Total-K, total-Mg og total-Ca
3.2.5 Citratopløseligt-P
3.2.6 Vandopløseligt-K
3.2.7 Total-S
3.2.8 Ledningsværdi
3.2.9 Ledningstal
3.2.10 pH-værdi
3.2.11 Reaktionstal
3.2.12 Kalkvirkning
3.2.13 CEC, kationbytningskapacitet
3.3 Ukrudt
3.4 Stabilitetsgrad
3.4.1 Indstilling af optimalt vandindhold
("knytnæveprøven")
3.4.2 Iltforbrug
3.4.3 Solvita kompost test
3.4.4 Selvopvarmning
3.4.5 Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt
3.4.6 Beregning af stabilitetsgraden
3.5 Mikrobiologiske parametre
3.5.1 Salmonella
3.5.2 Fækale streptokokker
3.6 Tungmetaller
3.6.1 Cd og As
3.6.2 Pb, Ni, Cr, Zn og Cu
3.6.3 Hg
3.7 Miljøfremmede stoffer

I dette kapitel beskrives analysemetoderne bag det ‘Standardiserede produktblad for kompost til jordbrugsformål’. Flowdiagrammet vist i afsnit 2.3 giver et overblik over analyserne, som for en stor dels vedkommende indgår i analyseprogrammet ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’.

De officielle analysekrav er beskrevet i en bekendtgørelse fra Plantedirektoratet (1993b) og en bekendtgørelse fra Miljø- og Energiministeriet (1996, 1998). Hertil kommer de supplerende analysekrav opstillet i forbindelse med dette projekt. Alle analysekrav er opstillet i det standardiserede produktblad for kompost til jordbrugsformål.

Der er præcise henvisninger til officielle danske analysemetoder, når disse forefindes. Det drejer sig især om henvisninger til metodesamlingen "Fælles arbejdsmetoder for jordbundsanalyser" udgivet af Plantedirektoratet i 1994 og i mindre omfang henvisninger til metodesamlingen "Officielle analysemetoder for gødninger, jordforbedringsmidler, voksemedier m.m." udgivet af Plantedirektoratet i 1993.

Mange af analysemetoderne findes ikke i officielle danske analysemetodebeskrivelse, og nogle af metoderne er nye og ikke tidligere beskrevet på dansk. De nye analysemetodebeskrivelser bygger først og fremmest på en metodesamling fra den tyske kompostbrancheorganisation (BGK), som senest er revideret i juli 1998. Der er endvidere anvendt CEN-standarder eller Danske Standarder, når sådanne findes.

I de forskellige metodeafsnit er der kun anført mængdeangivelser, når mængden ikke fremgår af de officielle danske metoder. Der er ofte valgfrihed mht. til analyseapparatur, men ikke mht. ekstraktionsmetode, fortyndingsforhold o.lign.

3.1 Fysiske analyser, inkl. synlige urenheder

Hulstørrelsen i det anvendte sold (oplyst af rekvirenten) noteres. Skal oplyses i forbindelse med angivelse af rumvægt. Enhed er mm.

3.1.2 Rumvægt

Der skal anvendes en kommende CEN-standard (CEN, 1998a). Der medgår ca. 5 liter kompost til bestemmelse af rumvægt, som udføres på tilsendt, foreliggende kompost inden alle øvrige analyser. Metoden er kun egnet til kompost harpet over et 30 mm eller finere sold og kan være uegnet til meget vådt eller klæbende materiale. Inden påbegyndelse noteres den anvendte soldstørrelse, som oplyst af rekvirenten.

Der skal anvendes et apparatur, som vist i figur 3.1. Beholderen fyldes med kompost, en belastning svarende til 9,17 g/cm² påføres, overskydende kompost stryges af og beholderen vejes. Rumvægtsbestemmelse gennemføres dog kun to gange for at billiggøre analysen, og ikke tre gange som nævnt i standarden.

Oplysninger om soldstørrelse og tørstofprocent skal følge med oplysninger om rumvægt. Det er en fordel, at oplysning om indhold af organisk stof (glødetab) også følger. En del af det samme kompostmateriale skal efter rumvægtsbestemmelsen anvendes til bestemmelse af tørstofprocent og indhold af organisk stof. I øvrigt kan komposten efter rumvægtsbestemmelsen anvendes til alle analyser, som gennemføres på tørret kompost.

Rumvægt beregnes for hver af de to målinger. Gennemsnittet opgives i ton/m³ med 2 decimaler. Oplyst soldstørrelse (i mm) samt målt tørstofprocent (uden decimal) og glødetab (1 decimal) skal altid følge oplysninger om kompost-rumvægt bestemt på et eksternt analyselaboratorium.

I forbindelse med analyser af kompost jævnfør ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’ og det ‘standardiserede produktblad for kompost til jordbrugsformål’ anvendes begreberne rumvægt og rumfang, ikke vægtfylde og volumenvægt.

Ved møde og høring i foråret 1998, var der kun mindre redaktionelle ændring til det oprindelige CEN-forslag for rumvægtsbestemmelse mv., hvorfor CEN-forslaget forventes vedtaget i løbet af 1998 som en standard (Cooper, pers. komm.). Som bemærkning til forslaget blev det anført, at for langt de fleste prøver vil det være tilstrækkeligt at efterlade loddet i &eacutet minut og ikke de foreskrevne tre minutter, hvilket laboratoriet evt. kan indarbejde i den interne procedure (Cooper, 1998).

Middleton Engineering Ltd fremstiller bl.a apparatur til densitetsbestemmelse (se under referencer for adresse mv.). Vær opmærksom på, at deres ‘Fibspan Device’, også kaldet ‘peat density tester’, ikke overholder diametermålene i figur 3.1.

Til anvendelse på ude på produktionsvirksomhederne findes der mange andre, velegnede metoder til bestemmelse af rumvægt, f.eks. "kubikmeterkasse-metoden". Generelt gælder det, at virksomhedernes rumvægtsbestemmelser skal bygge på mange målinger fordelt over hele året. Det skal forsøges at bestemme en gennemsnitlig rumvægt (og tørstofprocent), der er så tæt som muligt på den virkelighed, som vognmændene og brugerne oplever.

Rumvægten bestemt på et laboratorie er ofte lavere end rumvægten bestemt på anlægget ved hjælp af større mængder af kompost. Hvis rumvægten bestemt af det eksterne laboratorium er væsentlig lavere end rumvægten bestemt af anlægget, vil det fra laboratoriet oplyste indhold af næringsstoffer og kalkvirkning i kg/m³ foreliggende kompost være for lavt. Det forudsættes, at tørstofprocenten er omtrent ens ved begge rumvægtsbestemmelser, og at der i øvrigt er tale om samme kompostparti. Resultaterne fra laboratoriet kan da justeres i opadgående retning ved at gange dem med et tal, der beregnes således:

3.1.3 Tørstofindhold

Tørstofbestemmelse kan finde sted efter principperne i DS 204 (Dansk Standard, 1980) eller efter den kommende CEN-forskrift (CEN, 1998a). Der skal dog tages mindst 0,2 liter foreliggende kompost i arbejde.

Tørstofindhold opgives som procent af foreliggende kompost. Resultatet opgives med &eacuten decimal ved værdier under 10 og uden decimal ved værdier på 10 og derover.

Ved anvendelse af 0,5 liter foreliggende kompost til tørstofbestemmelse kan det tørrede materiale efterfølgende anvendes til bestemmelse af synlige urenheder, sten samt alle partikler < 5 mm.

Den kommende CEN-standard for bestemmelse af tørstofindhold i jordforbedringsmidler og voksemedier (CEN, 1998a) tager 50 g foreliggende materiale i arbejde og tørrer ved 103° C til konstant vægt.

3.1.4 Organisk stof (glødetab)

Indholdet af organisk stof i kompost bestemmes som glødetab.

Der analyseres på kompost, som er tørret ved 105° C og knust jævnfør flowdiagrammet. Denne tørrede, knuste prøve behandles efter principperne i forskriften DS 204 (Dansk Standard, 1980) eller efter den kommende CEN-forskrift (CEN, 1998b). Der skal dog tages mindst 5 g tørret, knust prøve i arbejde.

Organisk stof (glødetab) opgives som procent af tørstof. Resultatet angives med &eacuten decimal ved værdier under 10 og uden decimal ved værdier på 10 og derover.

Den kommende CEN-standard for bestemmelse af organisk stof i jordforbedringsmidler og voksemedier (CEN, 1998a) tager 5 g tørret, knust materiale i arbejde og udgløder ved 450° C til konstant vægt.

Bestemmelse af organisk stof som glødetab bliver ukorrekt, hvis indholdet af plast i komposten er af væsentligt omfang.

Indholdet af organisk stof i kompost kan ikke bestemmes korrekt ved at dividere indhold af C-total med 0,58, fordi kulstofindholdet i kompostens organiske stof er flere procent lavere end 58%. Indholdet afhænger af råmaterialerne og den opnåede stabilitetsgrad, et præcist tal kan ikke angives.

3.1.5 Sten, alle partikler < 5 mm og synlige urenheder

Indhold af sten, synlige urenheder og total indhold af små partikler i komposten bestemmes lettest i en arbejdsgang.

Vægt (præcision 10 mg eller bedre)
Sold: 5,00 mm og 2,00 mm
Pincet

Minimum 200 g ikke-sigtet kompost tørret ved 105°C (svarende til minimum 0,5 L kompost) i et døgn afvejes og vægten noteres. Komposten sigtes over 5,00 mm sold og 2,00 mm sold efter forskriften DS 405.9. (Dansk Standard, 1978).

Vægten af partikler < 2 mm bestemmes, hvorefter denne fraktion kasseres. Vægten af partikler mellem 2 og 5 mm bestemmes. Den samlede vægt af alle partikler < 5 mm beregnes.

Glas, plast og metal > 2 mm sorteres i tre forskellige bunker ved hjælp af pincet. Herefter sorteres sten, glas, plast og metal > 5 mm, idet glas, plast og metal lægges til de tre, eksisterende bunker.

Vægten af sten > 5 mm bestemmes.

Vægten af hver af bunkerne glas, plast og metal >2 mm bestemmes.

Herefter bestemmes den samlede vægt af glas, plast og metal > 2 mm, kaldet synlige urenheder.

Indhold af de forskellige fraktioner opgives som vægtprocent af tørvægt.

Resultatet for ‘Sten > 5 mm’ og for ‘Alle partikler < 5 mm’ opgives uden decimal.

De tre resultater for henholdsvis glas> 2 mm, plast > 2 mm og metal > 2 mm opgives med to decimaler. Resultatet for ‘synlige urenheder’ opgives med en decimal.

Udfra indhold af synlig urenheder kan komposten karakteriseres som følger:

3.2 Næringsstoffer og jordforbedrende egenskaber

Afvej ca. 2 g frisk, < 10 mm kompost (svarende til ca. 1 g tørstof), som destrueres ved reducerende Kjeldahloplukning jævnfør Nordforsk (1975). Indhold af total-N bestemmes ved titrering efter tilsætning af base.

Indholdet af total-N omregnes til indhold i foreliggende kompost. Der tages ikke hensyn til, at analysen er foretaget på kompost < 10 mm. Resultatet opgives som kg/m³ og kg/ton foreliggende kompost med to decimaler.

Ekstraktet fremstillet ved destruktion efter Nordforsk (1975) kan også anvendes ved bestemmelse af total P.

Andre Kjeldahl-metoder til bestemmelse af total-N kan anvendes, f.eks. Plantedirektoratets "Fælles arbejdsmetoder for jordbundsanalyser afsnit III, metode nr. 4" (Plantedirektoratet, 1994). Til denne metode afvejes 2-5 g frisk, < 10 mm kompost, mindst mængde ved husholdningskompost med høj indhold af organisk stof, størst mængde ved have-parkkompost med forholdvis lavt indhold af organisk stof.

LECO apparatet, der arbejder efter Dumas princip’ for kvælstofbestemmelse, kan anvendes i stedet for Kjeldahl-metoden. Her afvejes ca. 0,2 g frisk kompost sigtet til < 10 mm (undgå småpinde; mængde kompost afhænger af LECO-apparat-type), som forbrændes ved 1100°C under tilførelse af ren oxygen. Forbrændingsgasserne, som bl.a. indeholder NO_x-gasser, opsamles i en gasbeholder. Herfra udtages 10 ml af forbrændingsgas, og der reduceres ved hjælp af kobber til frit kvælstof ved en temperatur på 700°C. Kvælstoffet detekteres konduktivimetrisk med helium som modgas. Målingerne kan foretages ved hjælp af LECO CNS 1000 (Leco Corporation, 1991). Der foretages dobbeltbestemmelse, når der tages mindre end 2 g frisk kompost i arbejde.

3.2.2 Ammonium- og nitrat-N

Ca. 20 - 25 g foreliggende kompost sigtet < 10 mm afvejes og tilsættes 200 ml 1 M kaliumchloridopløsning. Prøven udrystes 1 time og filtreres derefter. Ekstraktet kan analyseres for ammonium og nitrat ved hjælp af autoanalyzer. Plantedirektoratets "Fælles arbejdsmetoder for jordbundsanalyser afsnit III, metode nr. 22" anvendes (Plantedirektoratet, 1994).

Indholdet af ammonium-N og nitrat-N omregnes til indhold i foreliggende kompost. Der tages ikke hensyn til, at analysen er foretaget på kompost < 10 mm. Resultaterne for såvel ammonium-N som nitrat-N opgives i såvel kg/m³ og som i kg/ton (foreliggende kompost) med tre decimaler.

3.2.3 Total-P

Kompost, der er tørret ved 105° C og knust i henhold til flowdiagrammet, destrueres med 7 M salpetersyre i 1 time ved 120 °C og trykket 1 bar efter DS 259 (Dansk Standard, 1982). Måling af indhold af total-P kan foretages ved hjælp af ICP.

Indhold af total-P omregnes til indhold i foreliggende kompost. Resultatet opgives som kg/m³ og kg/ton i foreliggende kompost med to decimaler.

Et ekstrakt fremstillet ved destruktion efter DS 259 anvendes også ved analyse for tungmetaller og kan anvendes ved analyse for total K, total Mg og total Ca.

Destruktionen til total-P kan i stedet foretages ved reducerende Kjeldahloplukning jævnfør Nordforsk (1975). Til Kjeldahldestruktion afvejes ca. 2 g frisk, < 10 mm kompost svarende til ca. 1 g tørstof. Efter destruktion og neutralisering, bestemmes indhold af P ved farveudvikling med molybdat/antimon-kompleks ved 880 nm (ascorbinsyre og molybdænblåtmetoden jævnfør Nordforsk publikation, 1971:6). Ekstraktet fremstillet ved destruktion efter Nordforsk (1975) kan også anvendes ved bestemmelse af total N.

Andre destruktionsmetoder, der frigør samme mængde P fra kompost/slam til total P bestemmelse som DS 259 eller Nordforsk (1975), kan anvendes.

3.2.4 Total-K, total-Mg og total-Ca

Kompost, der er tørret ved 105° C og knust i henhold til flowdiagrammet, destrueres med 7 M salpetersyre i 1 time ved 120 °C og trykket 1 bar efter DS 259 (Dansk Standard, 1982). Målingerne kan foretages ved hjælp af ICP.

Indhold af total-K og total-Mg omregnes til indhold i foreliggende kompost. Resultaterne opgives som kg/m³ og kg/ton i foreliggende kompost med to decimaler.

Indhold af total-Ca omregnes til CaCO₃, se afsnit 3.2.12.

Et ekstrakt fremstillet ved destruktion efter DS 259 anvendes også ved analyse for tungmetaller og kan anvendes ved analyse for total P.

Andre destruktionsmetoder, der frigør samme mængde K, Mg eller Ca fra kompost/slam til total bestemmelser som DS 259, kan anvendes.

Det kan anbefales at bestemme kalkvirkningen (indhold af CaCO₃) med et Scheibler-apparat som supplement til beregning ud fra total-Ca, se afsnit 3.2.12.

3.2.5 Citratopløseligt-P

Kompost, som er tørret ved 105° C og knust i henhold til flowdiagrammet, ekstraheres efter Plantedirektoratets "Officielle Analysemetoder for Gødninger, jordforbedringsmidler, voksemedier m.m." Del I. EF-metoder; Gødninger. D. Metode 3.1.4. Ekstraktion med neutral ammoniumcitratopløsning (Plantedirektoratet, 1993a). Bestemmelse af ekstraheret fosfor kan foretages ved hjælp af ICP.

Indholdet af citratopløseligt-P omregnes til indhold i foreliggende kompost. Resultatet opgives som kg/m³ og kg/ton foreliggende kompost med to decimaler.

Gødningsbekendtgørelsen (Plantedirektoratet, 1993b) krav om analyse for citratopløseligt fosfor i kompost erstattes pr. 1. januar 1999 af krav om analyse for total fosfor. Dette bør billiggøre analyse af kompost væsentligt, fordi der herefter ikke skal fremstilles et særskilt og dyrt ekstrakt til analyse for citratopløseligt fosfor.

I kompost udgør citratopløseligt fosfor ca. 70% af det totale indhold af fosfor¹. Analysen for citratopløseligt fosfor kan udføres som supplement til ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’. Dette vil dog sjældent være relevant, fordi landmænds og juletræs-/frugtavleres anvendelse af kompost reguleres ud fra indhold af (bl.a.) total P, og fordi private haveejere og anlægsgartnere oftest tilfører kompost i store mængder med års mellemrum. En tilførsel af store mængder kompost giver rigeligt med plantetilgængeligt fosfor, og efter et par år indgår fosfor alligevel i jordens komplicerede fosforcyklus. Analyse for citratopløseligt fosfor vil primært være nyttigt ved analyse af kompostberigede topdressinger til anvendelse på boldbaner.

3.2.6 Vandopløseligt-K

Kompost, som er tørret ved 105° C og knust i henhold til flowdiagrammet, ekstraheres efter Plantedirektoratets "Officielle Analysemetoder for Gødninger, jordforbedringsmidler, voksemedier m.m.". Del II. Ikke-EF-metoder; Gødninger. Kalium, flammefotometrisk, afsnit III, nr 12 (Plantedirektoratet, 1993a). Bestemmelse af indhold af kalium i ekstraktet kan foretages på anden vis end ved flammefotometri, f.eks. ved hjælp af ICP.

Indholdet af vandopløseligt-K omregnes til indhold i foreliggende kompost. Resultatet opgives som kg/m³ og kg/ton foreliggende kompost med to decimaler.

Gødningsbekendtgørelsen (Plantedirektoratet, 1993b) krav om analyse for vandopløseligt kalium i kompost erstattes pr. 1. januar 1999 af krav om analyse for total kalium. Dette bør billiggøre analyse af kompost, fordi der herefter ikke skal fremstilles et særskilt ekstrakt til analyse for vandløseligt kalium.

I kompost udgør vandopløseligt kalium ca. 90% af det totale indhold af kalium². Analysen for vandopløseligt kalium kan udføres som supplement til ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’. Hvis kompost indgår i voksemedier skal Kulturkontrolmetoden for kaliumværdi (Plantedirektoratet, 1994) anvendes og ikke nærværende metode.

3.2.7 Total-S

Efter tørring ved 105° C og knusning udtages 0,2 g kompost. Denne kompost forbrændes ved 1100°C under tilførelse af ren oxygen. Forbrændingsgasserne som bl.a. indeholder SO₂-gasser opsamles i en gasbeholder. Herfra udtages 10 ml af forbrændingsgassen indeholdende svovldioxid, der detekteres ved hjælp af IR-spektrofotometri, hvor der måles på S=O stræksvingningen. Målingerne kan foretages ved hjælp af LECO CNS 1000 (Leco Corporation, 1991).

Indholdet af total-S omregnes til indhold i foreliggende kompost. Resultatet opgives som kg/m³ og kg/ton foreliggende kompost med to decimaler.

3.2.8 Ledningsværdi

Der analyseres på kompost, som er tørret ved 60° C (ingen sigtning eller knusning). I øvrigt anvendes Plantedirektoratets "Fælles arbejdsmetoder for jordbundsanalyser afsnit VI, metode nr. 1" (Plantedirektoratet, 1994).

Princippet er måling i følgende blanding:
kompost:destilleret vand 1:9 på volumenbasis.

Lv, ledningsværdien, opgives med &eacuten decimal ved værdier under 10 og uden decimal ved værdier over 10. Enheden er 10 mS/cm.

Enheden 10 mS/cm skal altid anvendes ved opgivelse af Lv, idet Lv er defineret og forstået af danske gartnere med denne enhed. Mange laboratorier anvender forkert enhed for Lv også selv om selve analysemetoden og resultatets størrelse er korrekt.

Der forventes en CEN-standard i løbet af 1999 for bestemmelse af ledningsevne i jordforbedringsmidler og voksemedier (CEN, 1998c).

3.2.9 Ledningstal

Der analyseres på kompost, som er tørret ved 60° C (ingen sigtning eller knusning). I øvrigt anvendes Plantedirektoratets "Fælles arbejdsmetoder for jordbundsanalyser afsnit III, metode nr. 6" (Plantedirektoratet, 1994).

Princippet er måling i følgende blanding:

kompost:destilleret vand 1:9 på vægtbasis.

Lt, ledningstallet, opgives med &eacuten decimal ved værdier under 10 og uden decimal ved værdier på 10 og derover. Enheden er 10 mS/cm. Enheden udelades ofte ved opgivelse af resultatet for Lt i lighed med opgivelse af resultater for andre jordbundsanalyser, f.eks. for Pt og Kt.

3.2.10 pH-værdi

Der analyseres på kompost, som er tørret ved 60° C (ingen sigtning eller knusning). I øvrigt anvendes Plantedirektoratets "Fælles arbejdsmetoder for jordbundsanalyser VI, kulturkontrolmetode nr. 2 anvendes (Plantedirektoratet, 1994).

Princippet er måling i følgende blanding:

kompost:destilleret vand 1:2,5 på volumenbasis.

pH-værdien, surhedsgraden, opgives med &eacuten decimal. pH-værdien har ingen enhed.

Der forventes en CEN-standard for bestemmelse af pH i jordforbedringsmidler og voksemedier i løbet af 1999 (CEN, 1998d).

3.2.11 Reaktionstal

Der analyseres på kompost, som er tørret ved 60° C (ingen sigtning eller knusning). I øvrigt anvendes Plantedirektoratets "Fælles arbejdsmetoder for jordbundsanalyser afsnit III, metode nr. 8" anvendes (Plantedirektoratet, 1994). Reaktionstallet er defineret som pH(CaCl₂) + 0,5.

Princippet er måling i følgende blanding:
kompost:CaCl₂-opløsning 1:2,5 på vægtbasis.

Reaktionstallet, Rt, opgives med &eacuten decimal. Rt har ingen enhed.

3.2.12 Kalkvirkning

Kalkvirkningen beregnes ud fra indhold af total-Ca. Alternativt kan et Scheibler-apparat anvendes, se nedenfor under ‘Kommentar’.

Kompost, der er tørret ved 105° C og knust i henhold til flowdiagrammet, destrueres med 7 M salpetersyre i 1 time ved 120 °C og trykket 1 bar efter DS 259 (Dansk Standard, 1982). Måling af indhold af total-Ca kan foretages ved hjælp af ICP.

Analyseresultatet omregnes fra målt total-Ca til beregnet calciumcarbonat (CaCO₃) i foreliggende kompost.

Det beregnede indhold af CaCO₃ kaldes kalkvirkningen og opgives som kg jordbrugskalk/ton og kg jordbrugskalk/m³ i foreliggende kompost (underforstået den mængde jordbrugskalk, der erstattes). Resultatet for det beregnede indhold af CaCO₃ (eller det direkte målte med et Scheibler-apparat) anvendes direkte som udtryk for indhold af jordbrugskalk. Det opgives uden decimaler.

Bestemmelse af kalkvirkningen udfra indhold af total-Ca overvurderer muligvis kalkvirkningen lidt, fordi calcium kan forekomme i forbindelser uden neutraliserende virkning. Det beregnede evt. for høje indhold af CaCO₃ justeres i nedadgående retning ved at opgive det beregnede indhold af CaCO₃ som kg jordbrugskalk. Kalkvirkningen (neutraliserende evne) af jordbrugskalk er 70-80 % og ikke 100 % som i ren, tør CaCO₃.

Kalkvirkningen af kompost kan sandsynligvis mere korrekt bestemmes vha. et Scheibler-apparat efter forskriften i ISO 10693 (ISO 1995). Her opfanges kuldioxid efter tilsætning af syre, og resultaterne opgives direkte som CaCO₃. Sammenligning i dette projekt mellem de to metoder viste dog ikke forskelle af praktisk betydning mht. de opnåede analyseresultater (se bilag i Miljøstyrelsens miljøprojekt "Standardiseret produktblad for kompost til jordbrugsformål - del 1: generel del inkl. metodeafprøvning"). Metoden med bestemmelse af total-Ca er valgt, fordi det er den lettest håndterbare metode for laboratoriet.

Andre destruktionsmetoder, der frigør samme mængde Ca fra kompost/slam til total Ca bestemmelse som DS 259, kan anvendes.

Kalkvirkningen af kompost kan ikke bestemmes med metoden "Kalkningsmidlers neutraliserende evne" beskrevet i Plantedirektoratet (1993a). Metoden er beregnet til deciderede kalkningsmidler og er for upræcis til materialer med forholdsvis lav kalkvirkning.

3.2.13 CEC, kationbytningskapacitet

Der analyseres på kompost, som er tørret ved 60° C (ingen sigtning eller knusning). I øvrigt anvendes Plantedirektoratets "Fælles arbejdsmetoder for jordbundsanalyser afsnit III, metode nr. 12" (Plantedirektoratet, 1994). Måling af brintionen kan foretages på et UV-visible-spektrophotometer. Måling af natrium- og kaliumionerne kan foretages på et flamme fotometer. Måling af magnesium og calcium ionerne kan foretages på vha. flamme AAS.

CEC opgives som meq (milli-ækvivalenter)/100 g tørstof. Resultatet opgives uden decimaler. Delresultater bør opgives.

3.3 Ukrudt

Indhold af ukrudt (det vil her sige alle spiredygtige frø og plantedele) bestemmes for kompost opblandet med ugødet spagnum (BGK, 1994, 1998). Før testens udførelse kontrolleres det, at spagnum’et ikke er opgødet, dvs. ledningsværdien < 1, og at der ikke forekommer ukrudtsfrø i spagnum’et.

Der udtages 3 liter foreliggende kompost sigtet til < 10 mm, som henstår køligt ved ca. 4 ° C i mindst tre døgn. Komposten opblandes efter køleperioden med ugødet, ikke-kalket spagnum, så der opnås en blanding med en ledningsværdi < 4 10mS/cm (se metodebeskrivelse for ledningsværdi). Der kan f.eks. anvendes spagnum af typen ‘Stenrøgel sphagnum, 0-25 mm’ eller Pindstrups ‘Kongerslev sphagnum, 0-20 mm’.

Kompost-spagnum-blandingen fordeles herefter jævnt i spirebakker med klart plastiklåg i et 1-2 cm tykt lag. Ved større mængder kompost-spagnum-blanding end 10 liter, skal minimum 10 liter være spredt ud i et maksimalt 2 cm tykt lag (svarende til minimum 0,5 m²). Det resterende af blandingen fordeles i det nødvendige antal spirebakker i et 5 cm tykt lag. Komposten trykkes let sammen, og der vandes med hanevand til fuld vandkapacitet. Spirebakkerne placeres på et vækstbord. Låget placeres på spirebakken. Ventillationshullet i låget skal være halvt åbent.

Der etableres kontinuerlig belysning med vækstlys (f.eks. "cool white" lysstofrør) og med en lysintensitet på mindst 20 m mol sek^-1 m^-2. Temperaturen i klimarummet skal være 20 ± 2 ° C. Hver 2. til 3. dag kompenseres om nødvendigt for fordampning ved at spraye komposten med hanevand.

Efter 15 dage optælles det totale antal planter, der er kommet til syne i alle bakker. Antal planter omregnes til antal planter pr. liter kompost.

Ukrudt opgives som antal kimplanter/liter kompost og med &eacuten decimal. Hvis antallet er nul, skrives i stedet ‘Kunne ikke påvises’.

På baggrund af testen kan kompost placeres i følgende kategorier mht. indhold af ukrudt:

Det kan overvejes at notere artsnavnet, hvis der forekommer besværligt rodukrudt (især ved fremspiring af f.eks. kvikgræs).

3.4 Stabilitetsgrad

Stabilitetsgraden for kompost er et indekseret udtryk for resultaterne af mindst to blandt fire udvalgte analysemetoder. Tre af de fire udvalgte analysemetoder bygger på direkte eller indirekte målinger af den aktuelle, mikrobielle respiration. Det drejer sig om metoderne ‘Iltforbrug’, ‘Solvita kompost test’ og ‘Selvopvarmning’. Den fjerde analysemetode ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’ er en ren kemisk analyse, som relaterer sig til tidligere, mikrobiel aktivitet. Beregning af stabilitetsgraden gennemgås i afsnit 3.4.6 efter beskrivelse af analysemetoderne.

Analysemetoderne bag beregning af stabilitetsgrad bør kun anvendes til materiale, som reelt har undergået en komposteringsproces (indbefatter aerobe forhold).

Analyserne for stabilitetsgrad skal påbegyndes senest 1 uge efter modtagelse af prøverne, som opbevares på køl indtil påbegyndelse. Ved analysemetoderne‘Iltforbrug’, ‘Solvita kompost test’ og ‘Selvopvarmning’ kræves det, at komposten har et optimalt vandindhold (og stuetemperatur) inden påbegyndelse. Vandindholdet kontrolleres med "knytnæveprøven", som beskrives i det følgende.

Rekvirenten skal oplyse kompostens alder på tidspunktet for prøveudtagning. Dette skal svare til minimumsalderen i hele måneder for komposten, som brugeren kan få den i hænde. Oplysninger om kompostens alder på tidspunktet for prøveudtagning skal følge analyseresultaterne, som danner baggrund for den beregnede stabilitetsgrad.

3.4.1 Indstilling af optimalt vandindhold ("knytnæveprøven")

"Knytnæveprøven" udføres på foreliggende kompost sigtet til < 10 mm, og hvor komposten netop har opnået en temperatur på ca. 20 ° C efter opbevaringen på køl. Når "knytnæveprøven" er påbegyndt, skal analysemetoderne bag beregningen af stabilitetsgraden gennemføres som anført og uden afbrydelse. Hvis der opstår afbrydelse i analysen af mere end 1 times varighed, skal komposten igen på køl.

"Knytnæveprøven" udføres ved at tage en portion kompost i hånden og presse sammen om komposten. Der er tre mulige resultater heraf:

Sammenhængende klump, smuldrer ved let tryk

Hvis komposten er blevet formet til en sammenhængende klump, der smuldrer ved et let tryk med hånden, er den tilpas fugtig. Komposten kan, når vandindholdet er optimalt, nærmest karakteriseres som en veldrænet (bade)-svamp at føle på. Hvis komposten har et optimalt vandindhold, efterlades den ved ca. 20° C i en delvist tildækket beholder i:

• 1 døgn inden anvendelse til analysemetoden ‘Solvita kompost test’.
• Anvendes straks til analysemetoderne ‘Iltforbrug’ og ‘Selvopvarmning’.

Deformeres istedet

Hvis kompostklumpen ikke smuldres ved et let tryk med hånden men deformeres, er komposten lidt for våd. Tilsvarende er komposten for våd, hvis der kommer vand ud mellem fingrene, når komposten presses sammen til en klump. Er komposten for våd, tørres den udbredt i en bakke i et varmeskab ved 30° C i den nødvendige tid.

Efter tørring og blanding på ny gentages "knytnæveprøven". Hvis komposten herefter overholder "knytnæveprøven" jævnfør 1, efterlades den ved ca. 20° C i en delvist tildækket beholder i:

• 2 døgn inden anvendelse til analysemetoden ‘Solvita kompost test’.
• Anvendes til analysemetoderne ‘Iltforbrug’ og ‘Selvopvarmning’ straks efter, at komposter er afkølet til 20° C.

Ingen sammenhængende klump

Hvis kompostklumpen smuldrer, når hånden åbnes, er komposten for tør. Komposten iblandes derefter hanevand, og efter 15 min. gentages "knytnæveprøven". Hvis komposten herefter overholder "knytnæveprøven" jævnfør 1, efterlades den ved ca. 20° C i en delvist tildækket beholder i:

• 2 døgn inden anvendelse til analysemetoden ‘Solvita kompost test’.
• Anvendes straks til analysemetoderne ‘Iltforbrug’ og ‘Selvopvarmning’.

3.4.2 Iltforbrug

Registrering af respiration til beregning af en komposts stabilitetsgrad skal altid finde sted over en tidsperiode på 4 døgn (96 timer). Der skal anvendes foreliggende kompost sigtet til < 10 mm, som har et optimalt vandindhold og en temperatur på ca. 20° C.

Respirationen udtrykkes om iltforbrug, der er bestemt manometrisk vha. OxiTop metoden (WTW, 1995). Metoden er oprindeligt udviklet til bestemmelse af BOD i vandige prøver. Princippet bag metoden er, at en kendt mængde kompost overføres til en lukket flaske, hvor en gummihætte med NaOH opfanger den udviklede kuldioxid, og det resulterende tryktab måles ved hjælp af et tilsluttet manometer. Tryktabet omregnes til iltforbrug.

Analysen består af fire dele:

Et optimalt vandindhold sikres ved "knytnæveprøven".

2) Kompost afvejes og fyldes i OxiTop.
25-150 g kompost - evt. pilottest
Mængden af evt. fugtighedsjusteret kompost, der tages i anvendelse varierer, men er sædvanligvis i størrelsesordnen 25 g til 150 g. Det kan være nødvendigt at udføre et pilottest for fastlæggelse af optimal mængde kompost, eller alternativt at udføre testen i flere replikater under anvendelse af forskellige mængder³. Iltmangel må ikke være en begrænsende faktor under det fire døgn lange analyseforløb. Trykket bør således principielt være faldende fra dag til dag alle fire dage.

Komposten fyldes i OxiTop’en (½ liters brun smalhalset flaske). Det sikres, at der er NaOH i OxyTop’ens gummihætte, hvorefter den manometrisk enhed påmonteres. OxiTop’en placeres i vandbad ved 20 ° C ± 1 ° C.

3) Kompost afvejes til bestemmelse af glødetab.
Organisk tørstof bestemmes for kompost < 10 mm
Iltforbrug udtrykkes i mg O₂/g organisk tørstof. Det er derfor nødvendigt at kende tørstofprocent og glødetab i den anvendte kompost (sigtet til < 10 mm og evt. fugtighedsjusteret).

4) Trykændring i OxyTop’en efter 96 timer aflæses.
Iltforbruget beregnes i henhold til manual.

Iltforbrug opgives som total iltforbrug over 4 døgn, og enheden er mg O₂/g organisk tørstof. Resultatet opgives med &eacuten decimal.

Testen kan udføres som enkeltbestemmelse, når det er sikret, at iltmangel ikke er en begrænsende faktor under det fire døgn lange analyseforløb.

Iltforbruget kan i stedet måles med et ‘Sapromat’-apparat, som beskrevet i BGK (1998). Infrarød spektrofotometri kan med fordel anvendes ved bestemmelse af respirationen i meget stabile komposttyper.

Karakterisering af stabiliteten foretages bl.a. på baggrund af det registrerede iltforbrug over 4 døgn (jævnfør BGK, 1998). Beregningen af stabilitetsgraden skal som minimum baseres på to forskellige analysemetoder, hvis den beregnede stabilitetsgrad skal være troværdig.

I litteraturen opgives resultater for iltforbrug ofte i mg O₂/kg org. tørstof pr. time.

3.4.3 Solvita kompost test

Analysemetoden ‘Solvita kompost test’ er en hurtig metode til bestemmelse af mikrobiel respiration i kompost. Respirationen er indekseret og aflæses som en farvekode på et farvekort (Woods End Research Laboratory, 1995). Metoden bør kun anvendes til materiale, som reelt har undergået en komposteringsproces (indbefatter aerobe forhold). Hvis metoden anvendes til prøver udsat for anaerobe forhold (stærk lugt) eller lave temperaturer i længere tid, kan der ikke forventes korrekte resultater.

Der skal anvendes foreliggende kompost sigtet til < 10 mm, som har haft et optimalt vandindhold og en temperatur på ca. 20 ° C i 2 døgn inden påbegyndelse af analysen.

Udstyret til ‘Solvita kompost test’ er vist i figur 3.2. Testen udføres i fire trin:

1) Evt. justering af vandindhold.
Et optimalt vandindhold sikres ved "knytnæveprøven".

2) Tilsætning af buffer og påfyldning af prøvebeholder.
Buffer forhindrer - ammoniak
Ca. 200 ml af ovennævnte kompost tilsættes en pose bufferpulver, som følger med test sættet. Bufferen sikres en jævn fordeling i komposten gennem grundig sammenblanding. Bufferen er en svag syre, som skal forhindre dannelse af ammoniak, som vil påvirke en efterfølgende farvereaktion i forkert retning.

Efter iblanding af buffer fyldes komposten i den lille prøvebeholder, som følger med testsættet. Beholderen fyldes til øverste kant af bagside-etiketten (se angivelse af "Fill Line"). Kompostens overfladeniveau skal være præcis ud for "Fill Line" efter, at prøvebeholderens bund er banket let og fast ned i en glat bordoverflade tre gange (svarende til tre, lige hurtige bank på en dør).

Hvis komposten er meget løs og luftig, f.eks. når rumvægt i foreliggende tilstand er lavere end 0,50 tons/m³, skal den medfølgende komprimeringsbeholder ("tamping jar") anvendes. Komprimeringsbeholderen fyldes med vand, låget skrues på, og komprimeringsbeholderen sættes oven i prøvebeholderen med kompost. Herefter bestemmes den rette kompostmængde ved, at prøvebeholderens bund bankes let i bordoverfladen tre gange. Prøvebeholderen skal da være fyldt nøjagtigt til "Fill Line" med kompost. Komprimeringsbeholderen fjernes.

Efter påfyldning af kompost står prøvebeholderen i ca. 2 timer med løst påsat låg ved 20 - 25 ° C. Hvis komposten lugter af ammoniak efter denne ventetid, iblandes yderligere en pose buffer, men nu blandes bufferen direkte i komposten i prøvebeholderen. Prøvebeholderen bankes let i bordoverfladen som før beskrevet, evt. under anvendelse af komprimeringsbeholderen, og der ventes yderligere 1 time med løst påsat låg.

3) Testen startes med isætning af farvepind.
Pind med mørklilla gel
Oven i komposten i prøvebeholderen placeres herefter en farvepind, som består af en mørklilla gel limet på en lille, flad plastikpind. Farvepinden pakkes ud af den forseglede foliepose ved at rive langs den markerede stribe på posens top, og herefter fjernes farvepinden ved at holde om pindens fod. Den farvede gel må ikke berøres, og der må ikke komme kompost på gelen. Når farvepinden er taget ud af den forseglede pose, skal testen påbegyndes inden 30 min.

Farvepinden stikkes helt ned til prøveholderens bund, og prøvebeholderen må ikke rystes eller vippes ved dette. Hastværk er ikke nødvendig på dette tidspunkt, fordi gelen ikke påvirkes af almindelig stueluft. Farvepinden kan ikke anvendes, hvis gelen er udtørret, eller hvis farven på gelen ikke svarer til farve nr. 8 på det medfølgende farvekort.

4 timer ved 20-25 ° C
Låget på prøvebeholderen skrues fast, og beholderen opbevares i 4 timer ved 20-25° C i skygge.

4) Aflæsning af farvepinden.
Farvekort
Efter 4 timer fjernes farvepinden fra prøvebeholderen, og farven på gelen sammenlignes med farverne på det medfølgende farvekort (ikke med farverne på brugsvejledningen eller på etiketten på prøvebeholderen). Nummeret på den farve på farvekortet, som bedst passer med gelens farve, noteres. Befinder farven sig mellem to farver på farvekortet, noteres det højeste nummer. Farver kan falde forskelligt ud i direkte lys/solskin og i indirekte lys/skygge. Sammenlign derfor farverne under begge lysforhold. Vær opmærksom på, at lys fra lysstofrør forvrænger farver!

Farveændringen afhænger af kompostens CO₂-udvikling og evt. forekomst af små, flygtige syrer. Gelen vil sandsynligvis fortsat ændre farve efter 4 timer, men testen er baseret på farven efter 4 timer i den tætte prøvebeholder.

Testen udføres som enkeltbestemmelse.

Enhed og præcision

Resultatet for ‘Solvita kompost test’ opgives som et helt tal mellem 1 og 8 (begge inklusive) svarende til farven på det medfølgende farvekort.

Farvenr. 1: ren lys gul
Farvenr. 2-3: gulorange
Farvenr. 4-5: rødorange
Farvenr. 6-8: rødlilla til lilla

Karakterisering af stabiliteten foretages bl.a. på baggrund af det registrerede farvenr. Beregningen af stabilitetsgraden skal som minimum baseres på to forskellige analysemetoder, hvis den beregnede stabilitetsgrad skal være troværdig.

Analysesæt til ‘Solvita kompost test’ er hjemtaget af Dansk Jordforbedring ApS og kan rekvireres herfra (se under referencer for adresse mv.).

3.4.4 Selvopvarmning

Ved analysemetoden ‘Selvopvarmning’ fyldes et Dewar-kar (solid, velisoleret termoflaske) med kompost, og temperaturudviklingen i komposten følges. Der skal anvendes et Dewar-kar med et volumen på 1,5 liter og en indre diameter på 100 mm. Kompostens stabilitet karakteriseres ud fra den opnåede maksimumtemperatur (BGK, 1994, 1998).

Der skal anvendes foreliggende kompost sigtet til < 10 mm, som har et optimalt vandindhold. Komposten skal have en temperatur på 20 ° C ved analysens start. Opfyldning af Dewar-karet og påbegyndelse af temperaturmålingerne skal finde sted straks efter indstilling af optimal vandindhold, fordi nogle komposttyper opnår deres temperaturmaksimum meget kort tid efter evt. opfugtning.

Analysemetoden ‘Selvopvarmning’ udføres i fire trin:

1) Evt. justering af vandindhold.
Et optimalt vandindhold sikres ved "knytnæveprøven".

2) Kompost fyldes i et Dewar-kar.
1,5 liter kompostprøve fyldes løst i Dewar-karet. Under påfyldningen stødes karet ganske let mod underlaget. Dewar-karet (uden låg) placeres i et termoreguleret rum ved 20 ° C ± 1 ° C. Varmeudviklingen i prøven følges vha. en termologger, hvor føleren er placeret 2/3 nede i af komposten (1/3 over bunden i Dewar-karet).

3) Temperaturudviklingen følges i op til 10 døgn.
Måling i op til 10 døgn
Temperaturen registreres ved forsøgets start og derefter hver 4 time. Analysen afsluttes efter 10 døgn, eller når temperaturen er tydeligt faldende, hvis det sker før 10 døgn.

4) Aflæsning af maksimumstemperatur.
Den højeste opnåede temperatur (T_max) i Dewar-karet noteres.

T_max opgives i ° C med &eacuten decimal.

Karakterisering af stabiliteten foretages på baggrund af T_max (BGK, 1998). Beregningen af stabilitetsgraden skal som minimum baseres på to forskellige analysemetoder, hvis den beregnede stabilitetsgrad skal være troværdig.

3.4.5 Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt

Ved organisk C forstås ikke-flygtigt organisk kulstof (NVOC). Organisk N er defineret som indhold af total N minus indholdet af ammonium-N og nitrat-N, begge i et vandigt ekstrakt af kompost. I den oprindelige metodebeskrivelse af Chanyasak & Kubota (1981) er total N ikke fratrukket indhold af nitrat-N ud fra den begrundelse, at de analyserede komposttyper ikke indeholdt nitrat, og denne analysegang er siden anvendt af andre forskere (Hue & Liu, 1995; Iannnotti et al., 1993, 1994). Danske komposttyper indeholder normalt nitrat, og derfor analyseres der også for nitrat i det vandige ekstrakt.

Der anvendes foreliggende kompost, sigtet til < 10 mm. Aktuel vandindhold i prøven og prøvens temperatur er uden betydning for denne analysemetode.

Analysemetoden ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’ gennemføres efter metode A eller B.

Ca 5 g frisk kompost sigtet til < 10 mm afvejes i glødede glaskolber. Der tilsættes 200 ml deioniseret vand, og pH måles. Hvis pH > 7 (hvilket normalt er tilfældet), tilsættes dråbevis konc. fosforsyre indtil pH < 7. Komposten udrystes i 2 timer. Prøven centrifugeres ved ca. 5.500 g (f.eks. 10.000 rpm, radius 5 cm) i 10 minutter, hvorefter supernatanten deles i to portioner: 50 ml til C-analyse og 150 ml til N-analyser.

Delprøven med 50 ml supernatant anvendes til analyse for vandopløseligt organisk kulstof ved hjælp af TOC-analysator. Detektionsgrænsen for C i ekstraktet må ikke være højere end 0,2 mg C/liter. Såfremt indholdet af organisk-C i det vandige ekstrakt er under detektionsgrænsen, anvendes grænseværdien som måleresultat.

Total-N kan bestemmes ved følgende metode. Ca. 0,3 g supernatant, udtaget af delprøven på 150 ml, forbrændes ved 1100°C under tilførelse af ren oxygen. Forbrændingsgasserne, som bl.a. indeholder NO_x-gasser, opsamles i en gasbeholder. Herfra udtages 10 ml af forbrændingsgassen, der reduceres til frit kvælstof ved hjælp af kobber ved en temperatur på 700°C. Kvælstoffet detekteres konduktivimetrisk med helium som modgas. Målingerne foretages ved hjælp af LECO-apparat.

Bestemmelse af ammonium-N kan foretages som følger. Ca. 20 ml supernatant, udtaget af delprøven på 150 ml, tilsættes ca. 50 ml deioniseret vand. Ammoniakken afdestilleres under basiske forhold. Den frigjorte ammoniak opsamles i borsyre og tilbagetitreres med saltsyre. Bestemmelsen kan foretages ved hjælp af autoanalysator.

Supernatant, udtaget af delprøven på 150 ml, kan analyseres for indhold af nitrat-N ved hjælp af ionchromatografi.

Ca. 3 g frisk kompost sigtet til < 10 mm afvejes i glødede glaskobler. Der tilsættes 60 ml deioniseret vand, og komposten udrystes i 2 timer. Prøven centrifugeres ved ca. 5.500 g (f.eks. 10.000 rpm, radius 5 cm) i 10 minutter, hvorefter supernatanten analyseres for vandopløseligt organisk kulstof ved hjælp af TOC-analysator. Detektionsgrænsen for C i ekstraktet må ikke være højere end 0,2 mg C/liter. Såfremt indholdet af organisk-C i det vandige ekstrakt er under detektionsgrænsen, anvendes grænseværdien som måling.

Andre ca. 3 g frisk kompost sigtet til < 10 mm afvejes, tilsættes 30 ml deioniseret vand og pH måles. Hvis pH > 7, tilsættes koncentreret svovlsyre indtil pH < 7. Herefter rystes prøven 2 timer og filtreres gennem Whatmann 44 filter. Supernatanten fra denne ekstraktopløsning anvendes til analyse for total N, ammonium-N og nitrat-N. Der kan anvendes samme analysemetoder for kvælstofforbindelserne som under beskrivelserne i ‘Metode A’.

Delresultaterne omregnes til g/kg kompost-tørstof, hvorefter ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’ beregnes. Værdien for ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’ opgives med &eacuten decimal og er uden enhed.

Karakterisering af stabiliteten foretages på baggrund af værdien for ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’. Beregningen af stabilitetsgraden skal som minimum baseres på to forskellige analysemetoder, hvis den beregnede stabilitetsgrad skal være troværdig.

Metoden ‘Organisk-C/organisk-N i vandigt ekstrakt’ skelner kun mellem ‘Ikke-færdig’ og ‘Frisk’/’Stabil’ kompost. Der er endnu ikke udviklet grænseværdier til at skelne mellem ‘Frisk’ og ‘Stabil’ kompost. Af samme grund, kan metoden ikke være med til at afgøre, om en kompost er ‘Meget-stabil’.

Indhold af organisk-C i et vandigt ekstrakt af kompost falder med stigende stabilitetsgrad, og der arbejdes med at fastsætte grænseværdier i relationen til dette indhold (Chen & Inbar, 1993, p559; Hue & Liu, 1995). Således foreslår Hue & Liu (1995), at en kompost er stabil, når indholdet af organisk C i et vandigt ekstrakt er mindre end 10 g org.-C/kg kompost-tørstof. Det kan derfor være relevant at oplyse rekvirenten om det opnåede delresultat for indhold af organisk-C i vandigt ekstrakt.

Andre N-målemetoder kan anvendes

Andre målemetoder til bestemmelse af total-N, ammonium-N og nitrat-N kan anvendes, hvis detektionsgrænserne er tilstrækkeligt lave, men ekstraktionsbeskrivelserne skal overholdes. Et vandigt ekstrakt af kompost er ofte brunligt farvet, og i givet fald kan nitrat-N ikke analyseres ved tilsætning af N-(1-phenyl)-ethylendiamin og sulfaridamid i henhold til DS 223 (Dansk Standard, 1991).

Beregning af stabilitetsgraden

Kompostens stabilitetsgrad fastsættes i forhold til resultaterne af minimum de to analysemetoder: ‘Iltforbrug’ og ‘Solvita kompost test’. Disse to metoder indgår i ‘Kompostbranchens analysegrundpakke’.

Måleresultaterne indføres som kryds i det korrekte felt i tabel 3.1. Antal krydser indenfor de enkelte kolonner tælles sammen og noteres i tabellens nederste række. Som hovedprincip opnår komposten den stabilitetsgrad, som er nævnt i kolonnen med det højeste antal krydser (højeste score).

Beregning af stabilitetsgrad. Se her!

Hvis der er gennemført to analysemetoder, og disse resulterer i to forskellige stabilitetsgrader, så gælder den laveste stabilitetsgrad (dvs. længst til venstre i skemaet). Er der mere end &eacuten stabilitetsgrad til forskel mellem de to stabilitetsgrader, så gælder den gennemsnitlige stabilitetsgrad (se dog følgende ang. stabilitetsgraden ‘Ikke-færdig).

Ved gennemførsel af tre tests gælder den stabilitetsgrad, som resultaterne af minimum to målemetoder falder indenfor. Der er følgende undtagelser hertil:

Ingen målemetoder må angive stabilitetsgraden ‘Ikke-færdig’ eller ‘Frisk’, hvis komposten skal betegnes som ‘Meget-stabil’. Hvis to målemetoder angiver ‘Meget-stabil’ og den tredje metode ‘Frisk’, betegnes komposten som ‘Stabil’.

Når &eacuten målemetode angiver ‘Ikke-færdig’, bør alle tre andre målemetoder gennemføres (dette må naturligvis diskuteres med rekvirenten). Hvis disse tre målemetoder angiver minimum stabilitetsgraden ‘Frisk’, betegnes komposten som ‘Frisk’, ellers betegnes komposten som ‘Ikke-færdig’.

Hvis resultaterne fordeler sig med en i ‘Frisk’, en i ‘Stabil’ og en i ‘Meget-stabil’, betegnes komposten som ‘Stabil’.

Beregning af stabilitetsgraden efter gennemførsel af alle fire analysemetoder fremgår af ovenstående, dvs. efter samme principper som ved to analysemetoder.

3.5 Mikrobiologiske parametre

Salmonella og fækale streptokokker er i dag udvalgt som testorganismer til kontrol af, om behandlingen af husholdningskompost og komposteret spildevandsslam svarer til ‘Kontrolleret hygiejnisering’. Kravet er, at Salmonella ikke må kunne påvises, og at fækale streptokokker skal være mindre end 100 CFU pr gram foreliggende kompost.

Prøver til mikrobiologiske analyser for disse to organismer udtages efter DS 2250 (Dansk Standard, 1983).

3.5.1 Salmonella

Der analyseres for Salmonella efter DS 266 (Dansk Standard, 1988).

3.5.2 Fækale streptokokker

Der analyseres for fækale streptokokker (enterokokker) efter et Dansk Standard metodeforslag, som er anvist af Miljøstyrelsen (Dansk Standard, 1998).

Ved bestemmelse af enterokokker i spildevandsslam og kompost er der hidtil anvendt en af laboratorierne modificeret udgave for bestemmelse af enterokokker i næringsmidler (Levnedsmiddelstyrelsen, 1992). Metode er modificeret mht. fortynding.

Fækale streptokokker er ikke en optimal testorganisme for kompost, fordi der er meget stor risiko for især luftbåren kontaminering af komposten under opbevaringen efter behandlingen. Dette er ikke et problem for flydende biogasprodukter, som transporteres og opbevares i lukkede beholdere efter behandlingen. Det overvejes p.t. i Miljøstyrelsen, om der bør findes nye eller supplerende testorganismer for hygiejniseringsgraden ‘Kontrolleret hygiejnisering‘.

Oplukningen skal foretages efter følgende metode, jævnfør Miljø- og Energiministeriet (1998). Efter tørring ved 105° C og knusning jævnfør flowdiagrammet, udtages 1 g kompost. Der foretages en destruktion af denne tørrede, neddelte kompost med 7 M salpetersyre i 1 time ved 120 °C og trykket 1 bar efter DS 259 (Dansk Standard, 1982).

Målingerne af cadmium og arsen kan foretages ved hjælp af grafitovns-atomabsorptionsspektrofotometri.

Resultaterne opgives i mg/kg tørstof. Resultatet for Cd opgives med tre decimaler. Resultatet for As opgives med to decimaler ved værdier under 10 og med &eacuten decimal ved værdier på 10 og derover. Detektionsgrænsen for det enkelte metal må ikke være højere end 10% af den relevante grænseværdi.

Det anvendte analyseapparatur skal have en detektionsgrænse for Cd, som giver et slutresultat lavere end 0,04 mg Cd/kg tørstof, fordi grænseværdien nedsættes til 0,4 mg Cd/kg tørstof pr. 1. juli 2000 (Miljø- og Energiministeriet, 1996, 1998).

3.6.2 Pb, Ni, Cr, Zn og Cu

Oplukningen skal foretages efter følgende metode, jævnfør Miljø- og Energiministeriet (1998). Efter tørring ved 105° C og knusning jævnfør flowdiagrammet, udtages 1 g kompost. Der foretages en destruktion af denne tørrede, neddelte kompost med 7 M salpetersyre i 1 time ved 120 °C og trykket 1 bar efter DS 259 (Dansk Standard, 1982).

Målingerne af bly, nikkel, crom, zink og kobber kan foretages ved hjælp af ICP.

Resultaterne opgives i mg/kg tørstof. Der anvendes to decimaler ved værdier under 10 og &eacuten decimal ved værdier over 10.

Detektionsgrænsen for det enkelte metal må ikke være højere end 10% af den relevante grænseværdi (grænseværdierne fremgår af skabelonen til produktbladet, afsnit 4.1).

Efter lufttørring af 0,1 liter foreliggende kompost, afvejes ca. 1 g kompost (undgå pinde). Oplukningen skal foretages efter følgende metode, jævnfør Miljø- og Energiministeriet (1998). Der foretages en destruktion med 7 M salpetersyre i 1 time ved 120 °C og trykket 1 bar i autoklave jævnfør DS 259 (Dansk Standard, 1982).

Det anvendte analyseapparatur skal have en detektionsgrænse, som giver et slutresultat lavere end 0,08 mg Hg/kg tørstof.

Resultatet opgives i mg/kg tørstof med tre decimaler.

3.7 Miljøfremmede stoffer

Der er udvalgt fire (grupper af) miljøfremmede stoffer som indikatorer for, om komposten er forurenet med menneskeskabte organiske forbindelser. Stofferne er: PAH (polycycliske aromatiske hydrocarboner), DEHP (di-(2-ethylhexyl)phthalat), NPE (nonylphenoler og disses mono-og diethoxylater) og LAS (lineære alkylbenzen-sulfonater).

Analyserne gennemføres på foreliggende kompost sigtet til < 10 mm og i henhold til metodebeskrivelserne i Pritzl (in press). Disse metoder anvises af Miljøstyrelsen og skitseres i det følgende.

Til bestemmelse af PAH, DEHP og NPE ekstraheres prøven med dichlormethan, først ved ultralydsbehandling og dernæst ved rystning på rystebord. Ekstaktet tørres med Na₂SO₄, opkoncentreres på rotationsfordamper, hvorpå der måles vha. gaskromatografi med massespektrometrisk detektor (GC-MS-SIM).

Analyse for LAS gennemføres på foreliggende kompost sigtet til < 10 mm, som efterfølgende er tørret ved 60 ° C. Den tørrede prøve ekstraheres på rystebord med basisk methanol. Ekstraktet filtreres og analyseres med væskekromatografi med UV-detektor (HPLC-UV).

Enheder og præcision

Resultatet opgives i mg/kg tørstof.

De krævede maksimale detektionsgrænser er: