[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Kortlægning af kilder til jordforurening

2. Kortlægningens historie

Første kortlægning med egentligt miljømæssigt perspektiv fandt sted efter Naturbeskyttelsesloven, hvor amternes fredningsplanudvalg i begyndelsen af 1970'erne iværksatte en landsdækkende kortlægning af lossepladser og bilskrotpladser i det åbne land. Baggrunden var ikke en be-

vidsthed om risiko for jordforurening, men var alene styret af ønsket om fjernelse eller afskærmning af naturskæmmende aktiviteter.

Kortlægningen blev imidlertid 10 år senere et vigtigt grundlag for kortlægningen af tidligere lossepladser med potentielt indhold af kemikalieaffald.

Med det formål at afdække omfanget af kemikalieaffaldsdeponeringer, som fandt sted før kontrolleret bortskaffelse blev mulig i 1976, gennemførte Miljøstyrelsen i 1982 i samarbejde med amterne, Hovedstadsrådet og kommunerne en landsdækkende kortlægning af lossepladser. Det indsamlede materiale kom til at udgøre grundlaget for Lov om kemikalieaffaldsdepoter, som trådte i kraft i 1983.

Kortlægningen omfattede fortrinsvis lokaliteter, hvor der var sikkerhed eller stor sandsynlighed for deponering af olie- og kemikalieaffald, dvs. lossepladser og kendte deponeringer i form af nedgravet kemikalieaffald.

Ved kortlægningen blev der identificeret et antal lokaliteter, som frem til 1986 gav anledning til 1.192 registreringer af kemikalieaffaldsdepoter.

Erfaringerne med kortlægningen bragte imidlertid i stigende grad gamle industrigrunde i fokus.

Efter at Kommunekemi A/S fra 1976 kunne modtage kemikalieaffald fik man overblik over hvilke kemikalieproducerende brancher, der tidligere måtte antages at have haft et bortskaffelsesproblem.

Miljøstyrelsen beregnede på grundlag af denne information i 1987 det samlede antal nedlagte og eksisterende antal virksomheder inden for de mest forurenende brancher. Grundlaget for beregningen var opgørelser fra Danmarks Statistik over antal virksomheder til forskellige opgørelsestidspunkter i perioden 1948-84. Efter disse opgørelser kunne man regne med at finde 562 industrigrunde med risiko for forurening, 9.975 servicestationer, 1.518 mejerier samt et ikke nærmere opgjort antal grafiske industrier, skrotpladser mv.

Miljøstyrelsen anbefalede med udgangspunkt i dette materiale amterne at gennemføre en systematisk kortlægning med udgangspunkt i de opregnede brancher med skønnet særlig risiko for forurening.

Siden 1988 har amterne således gennemført kortlægninger af potentielle punktkilder til jordforureninger, som er sket før Miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden.

Efterhånden som erfaringsgrundlaget er udbygget, er listen over inkluderede aktivitetstyper udvidet og således også antallet af kortlagte aktiviteter.

Danmarks Statistik opgør i 1996 det samlede antal kortlagte grunde til 27.985 med forholdsvis store variationer i antal fra amt til amt.

Kortlægningen af industrigrunde anses i de fleste amter at være i en afsluttende fase, idet det eksisterende kortlægningsmateriale fortsat bearbejdes og revurderes.