[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Kortlægning af kilder til jordforurening

5. Metodiske problemer

5.1 Kortlægningsdefinition
5.2 Identifikation af punktkilder
5.3 Klassifikation af punktkilder
5.4 Definition af en lokalitet

Opsamlingen på amternes kortlægning afspejler den vifte af nuancer og forskelle i strategiske og metodiske tilgange, der må forventes at være i decentralt styrede processer over for et uafprøvet område.

Af særlig relevans for den fremtidige kortlægningspraksis kan der i opsamlingen identificeres fire delvist sammenhængende væsentlige problemområder med hensyn til identifikation af punktkilder, klassifikation og erfaringsbearbejdning.

For det første er selve kortlægningsbegrebet ikke klart defineret.

For det andet gives ingen muligheder for kontrol af, hvornår alle betydelige kilder til jord- og grundvandsforurening er kortlagt.

For det tredje ses en stor variation i anvendelsen af branchebegreb/kildetype, hvilket gør erfaringsudveksling vanskelig.

For det fjerde er begrebet "forurenet grund" vanskeligt at håndtere i mangel af definition på "en grund".

5.1 Kortlægningsdefinition

Kortlægningsbegrebet er ikke defineret på en sådan måde, at det er klart, hvornår der tales om kortlægning af potentielle punktkilder, hvornår der tales om opsporing af forureningskilder/forurening, eller hvornår der tales om kortlægning af forurening.

Problemet hidrører dels de rent lovgivningsmæssige problemer, som har sit udspring i den tidlige praksis, hvor der sattes lighedstegn mellem en given virksomhedsgrund og forurening på grund af branchetilhørsforhold. Dels hænger det sammen med, at en forureningskilde retter sig mod flere medier (jord, vand, luft) og at en jordforurening både kan være en forurening i sig selv og kilde til en anden (grundvand eller recipient).

5.2 Identifikation af punktkilder

Man kan formentlig ikke gå ud fra, at alle potentielle kilder til jordforurening med de igangværende kortlægninger identificeres. Først og fremmest savnes et sikkert historisk kildemateriale, hvorpå det er muligt at identificere specielt atypiske og mere eksotiske procestyper inden for industrien. Dernæst har den metodiske tilgang båret præg af usikkerhed med hensyn til, hvilke kritiske procestyper, der kan forventes fundet inden for hvilke brancher. Endelig kan man trods veludviklede undersøgelses- og analysemetoder samt et solidt erfaringsgrundlag ikke være sikker på, at der ikke vil erkendes nye typer kilder til gamle måske upåagtede forureninger.

Der er imidlertid næppe tvivl om, at langt de fleste kilder og kildetyper inden for industriel aktivitet er eller vil blive identificeret ud fra det metodiske grundlag, der arbejdes på i dag.

En større metodisk udfordring knytter sig til deponier i tidligere råstofgrave. Her er formentlig kun meget få af et ukendt antal identificeret.

5.3 Klassifikation af punktkilder

I kortlægningerne er der i alle amter anvendt et kodesystem for at klassificere kortlagte punktkildetyper. Alle steder knytter denne klassifikation sig til branchen, som den pågældende virksomhed tilhører. De fleste har anvendt Danmarks Statistiks brancheklassifikation evt. suppleret med alternative systemer, f.eks. Miljøbeskyttelseslovens bilagsliste til kap. 5.

I 1995 udarbejdede Miljøstyrelsen et nyt system til klassificering i ROKA. Systemet blev udarbejdet, fordi Danmarks Statistiks system bar præg af at være udviklet på et tidspunkt, hvor maskinindustrien var altdominerende, og således gav for mange alternative muligheder for tildeling af kode inden for visse brancher, specielt maskinindustrien, mens den kemiske industri, der opstod senere, var alt for unuanceret.

Det nye system er herefter anvendt i forbindelse med amternes indberetninger af registrerede forureninger til Miljøstyrelsen. Flere amter anvender fortsat de oprindelige klassificeringer i kortlægningerne, idet konvertering er forbundet med en del problemer.

Et standardklassifikationssystem baseret på brancher er imidlertid ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt til klassificering af punktkilder eller potentielle punktkilder. Samme punktkilde kan findes inden for mange brancher, forskellige punktkilder kan træffes inden for samme virksomhed og i mange brancher er den potentielle punktkilde kun til stede i få virksomheder.

Problemet er således kun delvist løst i det nye system. Eksempelvis kan et chlorekstraktionsanlæg ved fremstilling af animalske eller vegetabilske olier enten klassificeres som "levnedsmiddelindustri" eller "andet". Således forekommer klassifikationen helt overflødig.

Denne erkendelse vil få betydning for erfaringsopsamlingen. Usikkerheden om, hvordan der skal systematiseres og klassificeres, har været meget synlig i kortlægningerne.

Eksempelvis har maskinindustrien og korn- og foderstofforretningerne udgjort et problem. Begge steder forekommer processer, der udgør en potentiel risiko, men branchen har ikke en homogenitet, der kan sammenlignes med f.eks. galvaniseringsanstalter, jernstøberier og autolakererier.

Problemet er, at det er brancher, der er søgt kortlagt, snarere end det er potentielle forureningskilder. Dette bunder først og fremmest i den metodiske vanskelighed, der ligger i at identificere en forureningskilde ud fra vejviserens uendelige liste af "maskinfabrikker og -værksteder" og andre komplekse brancher. Dette problem er enten "løst" ved at medtage alle i en foreløbig kortlægning eller udelade alle og efterfølgende ad anden vej opspore specielle typer anlæg inden for en given branche.

Der knytter sig derved desuden den usikkerhed til kortlægningerne, at det ikke er klart, om de relevante punktkilder helt generelt er omfattet.

Endelig skal det påpeges, at den industrielle udvikling historisk set går i retning af stadigt mere komplekse industrigrene. Det er således væsentligt lettere at klassificere gamle industrier end nyere og fremtidige.

5.4 Definition af en lokalitet

Lov om affaldsdepoter definerer en lokalitet som en grund, hvor der er deponeret, spildt eller henlagt kemikalieaffald. Denne definition er forvaltet således, at kun forureninger, der kan henføres til en punktkilde på samme grund eller senere udstykninger heraf, har kunnet behandles efter affaldsdepotloven. En grund er imidlertid ikke klart defineret og forvaltes forskelligt afhængig af den enkelte sag. I en lang række tilfælde er en tidligere industrigrund udstykket i mindre parceller. En forurening kan således enten være behandlet som flere sager eller som &eacuten sag.

Når der tales om antal forurenede grunde, er det ikke klart, om der tales om antal punktkilder eller matrikler.

Administrativt har Affaldsdepotlovens definition givet problemer, hvor matrikelskel ikke svarer overens med de skel, som de respektive nabogrundejere har opfattet som rammerne for aktivitetsudfoldelse. Der gives flere eksempler på, at der er registreret et affaldsdepot på en ejendom, hvor aktiviteten de jure har fundet sted, mens forureningen findes på naboejendommen, hvor aktiviteten de facto har fundet sted.