[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Kortlægning af kilder til jordforurening

4. Status for kortlægningen

4.1 Kortlægningsresultater
4.2 Kortlægning af punktkildetyper
4.3 Kortlægning af diffuse kilder
4.4 Kortlægning af udvalgte temaer
4.5 Deponeringer af jord
4.6 Forureninger efter 1976

Den historiske kortlægning, der danner grundlag for iværksættelse af tekniske undersøgelser, er i de fleste amter enten afsluttet eller i en afsluttende fase.

På baggrund af oplysninger indsamlet marts-april 1997 kan kortlægningernes nøgletal fremdrages. Tallene er gengivet samlet og for hvert amt i bilag 1. En sammenfattet statusbeskrivelse for hvert amt er gengivet i bilag 2.

4.1 Kortlægningsresultater

De oplyste antal kortlagte lokaliteter svarer generelt til "fase 1", dvs. antal lokaliteter identificeret ud fra vejvisere mv.. Enkelte amter oplyser antal lokaliteter, der er stedfæstet, og hvor der foreligger dokumentation for aktiviteten.

Variationerne fra amt til amt udtrykker således fraset forskelle i størrelse og erhvervsstruktur de variationer, der har været i kortlægningsmetode, samt antageligvis forskellig opgørelsesmetode og forskelle i niveau for vurdering af kortlægningsmaterialet.

Den historiske kortlægning svarende til "fase 1" omfatter ca. 38.250 lokaliteter. Det samlede antal forventes at overstige 40.000 lokaliteter, når alle kortlægninger er afsluttet.

En stor del af lokaliteterne forventes udtaget af kortlægningerne efter nærmere vurderinger på baggrund af et supplerende historisk kildegrundlag (fase 2).

De fleste amter oplyser i de seneste redegørelser for status og planlægning af indsats over for affaldsdepoter, at der påregnes en frasortering af lokaliteter i kortlægningen. Der forventes alene gennemført registreringsundersøgelser på grunde, hvor nærmere historiske oplysninger indikerer en risiko for forurening. Skønsmæssigt udtages ca. 40-50 % af lokaliteterne.

Af de resterende ca. 20-25.000 lokaliteter er der gennemført eller er der planlagt gennemførelse af registreringsundersøgelser på i alt 8.032 lokaliteter. Det bemærkes, at tallet ikke indeholder planlagte undersøgelser i Københavns kommune og Århus amt, ligesom Københavns Amt ikke påregner en færdiggørelse af kortlægningen inden for de kommende 3 år.

Registreringsundersøgelserne prioriteres generelt således, at lokaliteter inden for drikkevandsområder og lokaliteter med følsom arealanvendelse undersøges først.

Et foreløbigt skøn på baggrund af det nuværende kortlægningsmateriale er, at der skal gennemføres i alt ca. 10-11.000 registreringsundersøgelser for at afslutte kortlægningen på det grundlag, der arbejdes ud fra i dag.

Meget foreløbige tal tyder på, at omkring halvdelen af de undersøgte lokaliteter konstateres forurenede.

Antallet af benzinsalgssteder, som er medtaget i kortlægninger, er tidligere vurderet til at andrage ca. 10.000 lokaliteter. Det samlede antal, vurderet på baggrund af de nuværende indberetninger til Oliebranchens Miljøpulje (OM) er på i alt 5.726 (april 1998), ser ud til at bekræfte dette tal.

4.2 Kortlægning af punktkildetyper

Kortlægningerne omfatter generelt lokaliteter, hvor der er deponeret affald, og lokaliteter som på grund af erhvervsaktivitet anses for at kunne være forurenede som følge af spild og udsivning af olie/benzinprodukter og kemikalier.

Kortlægningen omfatter således to hovedgrupper af lokaliteter:

1. Lossepladser, omfattende organisk og kemisk affald.
2. "Industrigrunde", generelt omfattende produktion, hvori medgår forbrug af kemikalier, renserier, benzinsalg og erhvervsaktiviteter med oplag af benzin-/olieprodukter eller kemikalier.

Knapt halvdelen (44 %) af de registrerede affaldsdepoter er lossepladser. I alt er 1.568 lossepladser registreret som affaldsdepoter. Der foreligger ikke oplysninger om antal yderligere kortlagte og ikke undersøgte losse- og fyldpladser.

Det må antages, at tidligere kommunale pladser for dagrenovation, industriaffald, fyld og storskrald er kortlagt. Derimod omfatter gruppen med sikkerhed et antal ikke kortlagte lokaliteter med ukontrollerede deponeringer i tidligere råstofgrave og fyldområder. Der kan ikke på det foreliggende grundlag sættes tal på antallet af sådanne deponeringer, der vil udgøre et forureningsmæssigt problem.

Århus Amt gennemførte i 1993 en stikprøveundersøgelse af 21 grusgrave svarende til knapt 1/4 af amtets grusgrave. 19 af de undersøgte grusgrave viste sig at indeholde deponeringer med forurenet fyldjord, heraf 14 i alvorlig grad.

Kortlægningen af gruppen "industrigrunde" kan generelt ikke anses for at være afsluttet. Flere amter har ikke færdigbehandlet resultaterne af kortlægningens første fase omfattende en "screening" ud fra vejvisere mv.. Flere amter har afsluttet både første og anden fase ud fra den fastsatte målsætning med hensyn til tematisk afgrænsning. Dog er det sandsynligt, at kortlægningen vil blive suppleret med yderligere brancher begrundet i erfaringsopsamlingen vedr. registreringsundersøgelser.

I Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, nr. 9, 1995, fremgår f.eks., at 63 % af de undersøgte 27 autoværksteder er forurenede. Autoværksteder er i de fleste amter kun inkluderet i kortlægningen i forbindelse med benzinsalg og større oplag af olie og benzin. Andre brancher kan vise sig at blive inkluderet i de igangværende kortlægninger.

Der kan ikke opstilles en udtømmende liste over branchetyper, der på landsplan er søgt kortlagt. Dels er en ensartet brancheklassificering eller klassificeringsmåde fraværende, og dels foreligger der ikke oplysninger om kortlægningernes indhold af brancher.

I ovennævnte projekt er anført en "Oversigt over fysiske undersøgelser", som omfatter følgende brancher:

I flere af disse brancher er der ikke oplysninger om feltundersøgelser.

Listen udtrykker vanskeligheden ved at systematisere kilder til punktbelastninger, idet brancheklassificering versus kildetype ikke er konsekvent. Således er maskinfabrikker ikke omfattet af listen, men anses enten at være indeholdt under "overfladebehandling" eller "metalforarbejdende virksomheder". Mejerier optræder under "Benzin- og olieoplag", mens andre branchers olieoplag findes som selvstændige brancher, f.eks. teglværker, cementfabrikker, betonværker.

Usikkerheden træder endvidere frem i afgrænsningen af de enkelte brancher eller type forureningskilde. Det bemærkes f.eks., at landbrugsejendomme ikke figurerer på listen. Ca. 30.000 landbrugsejendomme fik i første halvdel af 1950'erne etableret traktorbenzinanlæg. Mange af disse anlæg matcher i størrelse de mindre anlæg ved købmandsforretninger og brugsforeninger. Afgrænsningen af "Olie- og benzinoplag" savner således klare definitioner. Tilsvarende afgrænsningsproblemer gemmer sig formentlig for andre brancher og forureningstyper.

4.3 Kortlægning af diffuse kilder

Den igangværende kortlægning omfatter ikke jordforureninger eller potentielle jordforureninger som følge af belastninger fra diffuse kilder eller luftbåren forurening fra emissioner til luften. Kortlægningerne har ikke haft som mål systematisk at opspore sådanne kilder. Visse kilder til fladebelastninger vil imidlertid være indeholdt i kortlægningerne. Således vil luftafkast fra industrier og kraft-/varmeværker i en lang række tilfælde være indeholdt, fordi pågældende aktivitet også anses for at være risikobetonet som punktkilde til jordforurening. Dette gælder f.eks. jern- og metalstøberier, hvor afkast fra forskellige typer smelteovne vides at give anledning til tungmetalbelastninger.

Der er ikke foretaget mere systematiske kortlægninger af arealer med potentiel risiko for fladebelastning. Fladebelastningen hidrørende fra diffuse kilder og luftbåren spredning fra industrier er imidlertid et erkendt problem, der har foranlediget temaundersøgelser af sådanne belastningers udbredelse.

København
Miljøkontrollen i Københavns kommune gennemførte i 1995 en undersøgelse af metalindholdet i overfladejorden i et 6 km² stort område. Undersøgelsen omfattede ca. 400 jordprøver, som er analyseret for 16 metaller. Prøverne repræsenterer hver 5 delprøver udtaget i 0-10 cm dybde omkring knudepunkterne i et net på 100 m for industrigrunde og 200 m for boligområder.

Af undersøgelsesresultaterne fremgår det, at metalniveauerne er højest i industriområder og lavest i boligområder. Bly er tilsyneladende det mest problematiske metal, hvor kvalitetskriteriet på 40 mg/kg stort set overalt ses overskredet. Undersøgelsen kan imidlertid ikke på det foreliggende grundlag dokumentere en kildesammenhæng. Således anføres det, at belastningen både kan hidrøre fra nedfald af metalstøv fra industriafkast til luften og indhold i tilkørt (slaggeholdigt?) fyld.

Undersøgelsen ser endvidere ud til at bekræfte forventede forhøjede koncentrationer langs trafikerede veje, men dog ikke entydigt.

Århus (I)
Århus Amts Natur & Miljøkontor har i samarbejde med Vej og Trafik gennemført en undersøgelse af forureningstilstanden i rabatjorden langs en række af amts- og statsveje. Undersøgelsesresultaterne er offentliggjort april 1997.

Undersøgelsen omfatter en detailundersøgelse af en længere vejstrækning samt stikprøveundersøgelser ved 23 andre vejlokaliteter. Der er undersøgt for PAH'er, olie og bly i en profil 0-1,5 m u. t. og 0,5-25 m fra rabatkant. I alt er 237 prøver analyseret.

Undersøgelsen viser at rabatjorden er forurenet. Der konstateres variationer i belastningen, men der tegnes et generelt billede af en belastning af vejenes nærområde med en udbredelse til en afstand op til 10 m fra vejkanten. Forureningsdybden når op til 0,5 m ved vejkanten og aftager med afstanden fra vejkanten.

Undersøgelsen kan ikke påvise en sammenhæng mellem belastningsniveau og trafikintensitet. Der ses dog generelt en større belastning i byområder end i det åbne land, hvilket forklares ved en højere baggrundsbelastning på grund af flere forureningskilder.

Århus (II)
Århus amt har endvidere i samarbejde med Århus kommune i marts 1997 iværksat en undersøgelse af diffus forurening af overfladejord i Århus kommune.

Undersøgelsen omfatter et program, hvor prøveudtagningslokaliteterne er opdelt i tre områder, der hhv. er taget i anvendelse i perioderne før 1940, 1941-1970 og efter 1970. Disse områder er sammensat af dels industriarealer og dels arealer, der så vidt vides ikke ligger i nærheden af industri. I hvert af de seks delområder udtages 5-10 overfladenære jordprøver, der analyseres for indhold af bly, cadmium og nikkel samt total PAH'er.

Undersøgelsesresultater forventes at foreligge i maj måned 1997.

Ringkøbing
Ringkøbing amt gennemførte i 1996 en pilotundersøgelse af tungmetaller i amtets vejrabatter. Undersøgelsen havde til formål at belyse, hvorvidt tungmetalbelastningen udgør et problem vedr. håndtering af jord fra vejrabatter. Formålet er forfulgt ved at udtage prøver langs amtets fire mest trafikerede veje. Fire blandprøver sammensat af hver 25 delprøver er udtaget over en 50 m lang strækning af rabattens overfladejord. Hver af prøverne er analyseret for indhold af bly, kobber, zink, cobolt, nikkel, chrom og platin.

Kun bly er fundet i koncentrationer over kvalitetskriteriet for jord til følsom anvendelse. I tre af de fire prøver blev konstateret et blyindhold på op til ca. 10% over kvalitetskriteriet, mens indholdet i den fjerde ligger under. Indholdet af de øvrige metaller ligger væsentligt under kvalitetskriteriet.

Det konkluderes således, at jord afgravet fra rabatter i Ringkøbing amt ikke kræver speciel behandling. Dog "bør jorden ikke anvendes til følsom anvendelse".

Roskilde
Roskilde amt gennemførte samme år en tilsvarende undersøgelse langs Holbækmotorvejen ved Roskilde med et tilsvarende formål.

Formålet forfulgtes ved udtagning af 39 jordprøver fra rabatten. Prøverne er udtaget af materialer over stabilgruslaget i et dybdeinterval fra 0,1 m til ca. 0,25 m u. t. i to positioner fra vejbane, hhv. 1 og 2 m. I alt er udtaget prøver fra 17 positioner.

Der er generelt konstateret væsentlige overskridelser af kvalitetskriteriet (40 mg/kg). Mest markant er koncentrationerne i prøver udtaget 0,1 m u. t. i positionen 2 m fra vejbane. Her er konstateret et blyindhold mellem 35 og 610 mg/kg TS. &Eacuten af 13 prøver udtaget her har et indhold under kvalitetskriteriet.

Koncentrationerne aftager kraftigt med dybden. Kun enkelte af prøverne udtaget umiddelbart over stabilgruslag ca. 0,25 m u. t. overstiger jordkvalitetskriteriet.

Glostrup
Glostrup kommune gennemførte i 1995 en kortlægning af tungmetalbelastningen i større områder af kommunen. Baggrunden for kortlægningen er tidligere konstaterede forureninger med cadmium og bly som følge af oparbejdning af metal på virksomheden Paul Bergsøe & Søn A/S i perioden ca. 1940-1985. Kortlægningen omfatter dels et antal nye analyser af udtagne jordprøver og dels analysedata fra tidligere analyserede jordprøver.

Kortlægningen viser et forhøjet indhold af bly og cadmium i overfladejorden i den sydlige del af kommunen og størst omkring Bergsøe-grunden. Hovedkilden til belastningen anses at være aktiviteterne ved Paul Bergsøe & Søn, mens biltrafikken vurderes at udgøre en belastning op til 75 m fra trafikerede veje. Enkelte afvigelser i kortlægningen forklares som mulige belastninger som følge af udbringning af tungmetalholdig spildevandsslam.

Sammenfatning
To forhold synes at kunne udledes af materialet. For det første er det generelle billede, at rabatjordens overflade langs trafikerede veje er belastet med bly og PAH'er. Belastningen aftager med afstanden fra vejkant og strækker sig tilsyneladende ikke ud over 10 m fra vejkant. Undersøgelsen i Ringkøbing bekræfter ikke det generelle billede. Årsagen kan være, at vinddriften har en særlig indflydelse i egne med lette jorde.

For det andet fremgår det, at belastningsforholdene i byområder adskiller sig fra det åbne land. Dels er belastningen generelt højere i byområder og dels varierer udbredelsen væsentligt her. Forklaringen anses dels at være bidrag fra flere kilder og dels at bero på et sæt af andre faktorer, bl.a. læforhold.

4.4 Kortlægning af udvalgte temaer

Kortlægningerne af kilder til jord- og grundvandsforureninger er ofte fulgt op af fysiske undersøgelser tilrettelagt således, at der har kunnet uddrages erfaringer fra enkeltaktiviteter (brancher).

Erfaringsdannelsen er her sket amtsvis og på amtsligt initiativ uden egentlig landsdækkende koordineret arbejdsdeling. Således identificeres en vifte af særligt tilrettelagte undersøgelsestemaer omfattende enkeltbrancher, bl.a. renserier, jernstøberier, møbelfabrikker, tekstilfarverier, galvaniseringsanstalter, gasværker, garverier, autoværksteder og fyldjord (grusgrave og opfyldningsarealer). Til støtte for sådanne undersøgelser er der udarbejdet en række brancheredegørelser, bl.a. ved Vestsjællands amt. Flere er under udarbejdelse ved Amternes Videncenter for Jordforurening.

De senere års fund af pesticider i grundvandet har bragt fokus på mulige punktbelastningskilder hertil. Amternes Depotenhed har planlagt en udarbejdelse af en redegørelse for pesticidanvendelsen inden for forskellige jordbrugsaktiviteter og hermed beslægtede aktiviteter.

Århus amt har i 1996 gennemført en undersøgelse af lokaliteter, hvor bejdsning af rødgran med DDT har fundet sted inden for skovbrug.

Københavns kommune har gennemført en række selvstændige temakortlægninger. Disse omfatter områder udlagt med slam, lystbådehavne, skydebaner og den anvendte ammunition, kolonihaver, lossepladser og opfyldning samt en historisk oversigt over hvilke typer af forbrændingsprocesser, der har genereret slagger i løbet af dette århundrede.

4.5 Deponeringer af jord

Oprydninger på forurenede grunde har givet anledning til en del bortgravninger af forurenet jord. Noget af denne jord er deponeret på kontrollerede lossepladser, mens andet er renset på jordbehandlingsanlæg og efterfølgende deponeret.

Kompetencen til anvisning af jorddeponeringer ligger hos kommunerne. Deponeringer af renset og/eller forurenet jord er således ikke registreret af amterne. Nærværende undersøgelse må afstå fra vurderinger af kommunernes registrering af sådanne jorddeponeringer.

4.6 Forureninger efter 1976

Der er generelt ikke foretaget en systematisk opsamling af nyere forureninger, som i reglen er behandlet efter Miljøbeskyttelsesloven ved påbud eller som frivillige oprydninger. Dog er der i de seneste år påbegyndt en registrering og indberetning af nyere forureninger i ROKA.

Et enkelt amt (Nordjylland) har kortlagt aktiviteter med særlig risiko for forurening, som har været i drift frem til kortlægningstidspunkt (1994).

Kompetencen i forbindelse med nyere forureninger følger Miljøbeskyttelseslovens definerede tilsynsområder, hvilket vil sige, at kommunerne i de fleste tilfælde behandler sager vedr. nyere forureninger.