[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Affald 21

B 1 Affaldsmængder og datagrundlag

B 1 Udviklingen i affaldsmængderne
B 1.1 Status
B 1.2 Udviklingen i affaldsmængderne
B 1.3 Affald - en ressource

B 1 Udviklingen i affaldsmængderne

B 1.1 Status

• stabilisere de samlede affaldsmængder
• udnytte energi- og råvareressourcerne i affaldet

De samlede affaldsmængder er fra 1995 til 1996 steget med 10% men er faldet 0,5% fra 1996 til 1997. De overordnede mål for affaldsbehandlingen år 2000 er opfyldt¹.

Den totale affaldsmængde er således stort set uændret fra 1996 til 1997. Dette skyldes hovedsageligt et fald på 24% i mængden af restprodukter fra kulfyrede kraftværker, og en stigning i bygge- og anlægsaffaldet på 11%. Affaldsmængderne fra industri, service og renseanlæg er kun steget 1-4% og mængden af husholdningsaffald er uændret.

I Danmark blev der i 1997 produceret 12,9 millioner tons affald (tabel 1). Af dette var 2% farligt affald² og 7% emballageaffald³.

Tabel 1 angiver affaldsproduktionen for de enkelte kilder i perioden 1994-1997. Kilde: Affaldsstatistik 1997, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1999.

Målet for genanvendelsen er nået; der genanvendes 63%. Målet om at nedbringe mængderne af affald, der deponeres, er ligeledes nået; 16% af affaldet deponeres i dag. Forbrænding udgør 19% og særlig behandling 1%.

Det er først og fremmest den høje genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet, som har bidraget til den høje samlede genanvendelse.

B 1.2 Udviklingen i affaldsmængderne

Affaldsproduktionen er resultatet af de samlede aktiviteter i samfundet. Sættes den samlede affaldsproduktion i forhold til bruttonationalproduktet ses en tendens til stigende affaldsmængder pr. BNP kr. i perioden 1985 til 1996. Affaldsproduktionen er ikke ens for de enkelte sektorer eller affaldsfraktioner. Forholdet mellem affaldsmængde og BNP er nogenlunde konstant for husholdningsaffald, medens der ses en vis stigning i dette forhold for servicesektoren.

Kilde: Affaldsstatistik 1997, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1999

Risø har for Miljøstyrelsen udviklet en scenariemodel, hvor mængden af affald fra primære kilder kobles til den affaldsgenererende økonomiske aktivitet i ADAM⁴.

Det er en forudsætning i modellen, at der er en direkte sammenhæng mellem affaldsmængden og den affaldsgenererende økonomiske aktivitet, sådan at modellen kan anvendes til scenarieanalyser af, hvordan ændringer i niveau og sammensætning af den økonomiske aktivitet påvirker mængden af affald.

En anden vigtig forudsætning i modellen er, at mekanismerne i affaldsdannelsen ikke ændres. Dvs. at forholdet mellem affaldsmængde og den relevante økonomiske aktivitet (affaldskoefficienten) er konstant. Denne antagelse er en forenkling af virkeligheden, men eftersom vi kun har tilgængelige affaldsdata for perioden 1994 til 1996, er det endnu ikke muligt mere præcist at fastlægge den fremtidige udvikling i affaldskoefficienternes størrelse.

Antagelsen om konstante koefficienter betyder, at modellen ikke kan tage højde for, hvordan ændringer i borgernes adfærd, nye teknologier eller politiske tiltag påvirker affaldsmængderne. Først når vi har affaldsdata for en længere periode end 1994 til 1996, vil det mere præcist kunne fastlægges, hvordan ændringer i borgernes adfærd påvirker udviklingen i affaldskoefficienterne. Under alle omstændigheder vil det være nødvendigt at supplere modellen med vurderinger af, hvordan nye teknologier og politiske tiltag påvirker affaldsmængderne.

En sammenligning af modellen med den faktiske udvikling i affaldsmængderne i perioden 1994-96 viser, at modellen fanger ca. 80% af stigningen i affaldsmængderne fra 1994 til 1996. Dvs. at en væsentlig del af stigningen i de samlede affaldsmængder, som antaget, kan tilskrives den økonomiske udvikling, mens den resterende del af stigningen i affaldsmængderne må tilskrives andre mekanismer, som f.eks. ændringer i lovgivningen og i borgernes adfærd.

F.eks. vil øgede miljøkrav for udledninger til luft og vand medføre mere affald i form af rensningsprodukter. Udviklingen af energibesparende produkter og følgende politisk pres for at anvende disse (køleskabe, frysere, termovinduer m.v.), vil i perioder også føre til øget udskiftning til de nye produkter, og dermed til mere affald. I modsætning hertil vil de nye energipolitiske målsætninger om at afvikle kulbaseret energiproduktion medføre en reduktion i mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker over en 30-årig periode.

Der vil også være forskel på, hvor stor betydning den økonomiske udvikling og de øvrige affaldsdannende mekanismer har for affaldsdannelsen i forskellige sektorer og for forskellige fraktioner.

Den økonomiske udvikling betyder f.eks. mindre for mængderne af dagrenovation fra husholdningerne end for produktionsaffaldet fra industrien. Tilsvarende vil øgede miljøkrav til luft og vand primært øge affaldsmængderne fra industrien, mens udskiftning til mere energibesparende produkter vil have størst betydning for storskraldsmængderne fra husholdninger.

For at bryde den generelle vækst i affaldsdannelsen er det derfor nødvendigt at klarlægge mekanismerne bag affaldsgenereringen inden for de enkelte sektorer, fraktioner og affaldsstrømme. På dette vidensgrundlag skal de affaldsminimerende initiativer særskilt tilpasses den enkelte sektor eller den enkelte affaldsfraktion.

Den udviklede scenariemodel vil være et vigtigt værktøj i klarlægningen af, hvilke sektorer og fraktioner man især må fokusere på for at vende udviklingen i affaldsmængderne. Som nævnt er det imidlertid nødvendigt at supplere anvendelsen af modellen med vurderinger af påvirkningerne fra ændret adfærd, teknologisk udvikling og politiske tiltag.

B 1.3 Affald - en ressource

Det affald, som &eacuten gang er produceret, indeholder energi- og råvareressourcer, som kan udnyttes. I Danmark udnyttes energiressourcen i det forbrændingsegnede affald. Affald kan f.eks. indeholde råvareressourcer, f.eks. tungmetaller.

Udfordringen er at udnytte alle ressourcerne i affaldet, genvinde de råvarer, som findes i affaldet, og bringe dem i kredsløb igen. Indsatsen skal derfor fremover også rettes mod råvareressourcerne, herunder mod udvikling af behandlingsmetoder, hvor råvareressourcerne i affaldet kan blive genvundet.

_______________________