[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Affald 21

B 3 Datagrundlag

B 3.1 Status
B 3.2 Fremtidige initiativer
B 3.3 Regulering
B 3.4 Miljøvurdering
B 3.5 Betydning for de nationale myndigheder
B 3.6 Betydning for de kommunale myndigheder

B 3.1 Status

• at indsamle viden om affald på et detaljeret niveau til brug for
• virksomheder
• lokale og centrale myndigheder
• at måle effekten af de fremtidige indsatser på affaldsområdet

Der er behov for et registreringssystem, som gør det muligt på en simpel måde at følge affald "fra vugge til grav" på et detaljeret niveau. De data, der indsamles, skal kunne anvendes af bl.a. de affaldsproducerende virksomheder og de centrale og lokale myndigheder (kommuner, amter og Miljøstyrelsen). Data skal kunne bruges i kommunernes planlægning, som beslutningsgrundlag for regulering samt i tilsynsarbejdet.

Desuden er der behov for data for at følge, om igangsatte initiativer har den ønskede virkning.

Der er i dag etableret et centralt data-indberetningssystem (Informations-systemet for Affald og Genanvendelse - ISAG), som hvert år giver et godt billede af det affald, der produceres i Danmark, og hvordan det behandles.

ISAG giver et godt overblik, men kan ikke anvendes til på et detaljeret niveau at følge enkelte affaldsstrømme. F.eks. kan ISAG ikke give oplysninger om, hvilke industribrancher affaldet kommer fra.

ISAG udbygges løbende og den seneste ændring af systemet indebærer en udvidelse med mere detaljerede oplysninger om produktion og behandling af farligt affald. Ændringen trådte i kraft med indberetningerne for 1998.

Parallelt med ISAG opbygges der desuden løbende mere detaljeret viden om forskellige affaldsfraktioner i form af f.eks. materialestrøms⁵- og massestrømsanalyser⁶.

Flere kommuner har tillige udviklet individuelle datasystemer om affald, hvilket bevirker, at de affaldsproducerende virksomheder indberetter oplysninger om deres affald på forskellige tidspunkter og til flere forskellige myndigheder.

Der er derfor behov for en systematisk indsamling af sammenlignelige data om affaldet på et detaljeret niveau og på en måde, så både virksomheder og centrale og decentrale myndigheder kan anvende disse. Behovet øges i takt med, at flere og flere affaldsfraktioner skal have en særskilt behandling.

Der er ved at blive udarbejdet et forslag til et forenklet system til registrering af data om affald - til affaldsplanlægning og tilsyn med affaldsbortskaffelsen i Danmark. Det vil bl.a. resultere i et forslag til endnu en udbygning af ISAG’s affaldsdata, så det i højere grad bliver muligt for kommunerne og Miljøstyrelsen at agere ud fra sammenlignelige data på et mere detaljeret niveau end hidtil.

Et konkret forslag til udvidelsen af ISAG foreligger endnu ikke, men blandt de id&eacuteer, der arbejdes med, er et system, hvor de nuværende ISAG-indberetninger suppleres med oplysninger om f.eks. affaldstransportør, anlægskapacitet, driftsdata, behandlingspriser, udvidede oplysninger om farligt affald og geografisk kilde på genanvendelse.

Til brug for kommunernes affaldsplanlægning kunne den årlige indberetning til ISAG, hvert fjerde år suppleres med detaljerede oplysninger om affaldsproduktion direkte fra virksomheder til de kommuner eller affaldsselskaber, der måtte ønske disse oplysninger.

Der er udviklet miljøindikatorer på affaldsområdet, som dækker oplysninger om affaldsmængder generelt og særligt på glas og papir. Indikatorerne er ikke indrettet til at følge nye indsatser på affaldsområdet, som f.eks. skal være med til at nedbringe indholdet af miljøbelastende stoffer i affaldet. Med øget fokus på de miljøbelastende stoffer fra affaldet skal nye indikatorer udvikles.

Der er desuden behov for at foretage en kortlægning af sammensætningen af affald fra institutioner, handel og kontor med henblik på at udpege nye indsatsområder for at øge genanvendelsen og nedbringe deponeringen af affald fra denne sektor.

Der vil fortsat være brug for at foretage materiale- og massestrømsanalyser for udvalgte affaldsfraktioner. Det vil særligt være på områder, hvor den generelle dataregistrering (ISAG) ikke slår til, f.eks. for storskrald. Registrering af storskrald er kompliceret, idet det nogle steder registreres som husholdningsaffald og andre steder som erhvervsaffald.

B 3.2 Fremtidige initiativer

• udbygning af affaldsdataregistrering
• etablering af indikatorer til måling af miljøbelastningen i affaldet
• kortlægning af affald fra institutioner, handel og kontor

Initiativer, der støtter udvikling af målemetoder til at følge initiativerne til at nedsætte miljøbelastningen på affaldsområdet, f.eks. ved måling af tungmetaller i restprodukterne, skal fremmes.

Når resultater foreligger, vil nye indikatorer blive indarbejdet i ministeriets årlige indikatorrapport.

Der vil blive gennemført en kortlægning af affald fra institutioner, handel og kontor.

Udarbejdelse af materiale- og massestrømsanalyser, hvor ISAG’s registrering ikke slår til.

B 3.3 Regulering

Den generelle information om affald indsamles via Informationssystemet for Affald og Genanvendelse (ISAG), som blev taget i brug i 1993 og

administreres af Miljøstyrelsen. Ifølge Affaldsbekendtgørelsen skal indsamlere og behandlere af affald indberette oplysninger om det affald, de håndterer, til Miljøstyrelsen.

B 3.4 Miljøvurdering

Et udbygget datasystem, som gør det muligt at følge enkelte affaldsfraktioner, vil gøre det lettere at vurdere effekten af konkrete tiltag over for enkelte affaldsfraktioner.

B 3.5 Betydning for de nationale myndigheder

De påtænkte ændringer af ISAG-systemet skønnes at kunne træde i kraft i forbindelse med indberetningerne pr. 31. januar år 2001. Affaldsbekendtgørelsen skal ændres i overensstemmelse hermed.

B 3.6 Betydning for de kommunale myndigheder

For kommunerne skal datasystemet dels kunne bruges til at skabe et grundlag for den kommunale affaldsplanlægning, dels til at føre tilsyn med affaldshåndteringen i kommunen.

________________________