| [Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] Affald 21Bilag E - FraktionerE 1 Batterier og akkumulatorer I det følgende er en række affaldsfraktioner gennemgået. Flere af dem spiller en væsentlig rolle i forbindelse med Affald 21. De nævnte affaldsfraktioner er beskrevet, fordi de udgør et særligt miljøproblem. Affaldsfraktionerne er beskrevet uanset, om der for fraktionen igangsættes nye initiativer eller ej. EU har gennemgået nogle affaldsstrømme med henblik på at lade kommissionen komme med forslag til regulering af fraktionerne. Disse fraktioner, der kaldes for "prioriterede affaldsstrømme", er beskrevet. Det drejer sig om klinisk risikoaffald, biler, elektriske og elektroniske produkter, dæk, bygningsaffald og klorede opløsningsmidler. Kendetegnet er, at der for disse strømme allerede eksisterer eller er iværksat danske initiativer. For de enkelte affaldsfraktioner beskrives status for området, fremtidige initiativer, mål for år 2004 og de midler, der skal til for at nå målet. Endvidere beskrives det, hvilken betydning initiativerne har for de nationale og kommunale myndigheder, og kapaciteten for affaldsbehandlingen vurderes. For at målene for år 2004 opfyldes, forudsættes det bl.a., at staten og kommunerne lever op til deres forpligtigelser, herunder udarbejder de nødvendige regler og regulativer, og at borgerne og virksomhederne bidrager til fornuftige affaldsløsninger. De nævnte informations- og udviklingsaktivteter forudsætter et betydeligt tilskud fra Miljørådet for renere produkter. E 1 Batterier og akkumulatorer
Mål år 2004
E 1.1 Status Der findes i dag særlige indsamlingsordninger og egnede genanvendelsesmetoder for blyakkumulatorer og for nikkel-cadmium batterier. Indsamlingsordningerne fungerer godt. Der blev i 1998 solgt 14.900 tons blyakkumulatorer i Danmark. Dette tal svarer til den mængde akkumulatorer, der i gennemsnit pr. år bliver til affald. Indsamlingsprocenten for brugte blyakkumulatorer er på 98%, og målet på 99,9 % ved årtusindskiftet forventes at blive opfyldt. Det skønnes, at 86% kasserede batterier og akkumulatorer kommer fra servicesektoren, 10% fra dagrenovationen, 2% fra storskraldet og 2% fra industrien. Akkumulatorerne skønnes hovedsagelig at komme fra servicesektoren og storskraldet. Batterier kan groft grupperes i to grupper: Engangsbatterier og genopladelige batterier (se tabel).
Der blev i 1998 solgt omkring 2.500 tons batterier, heraf var 260 tons genopladelige batterier. Det skønnes, at der i 1997 blev genereret ca. 120 tons nikkel-cadmium batterier som affald. Heraf blev 95 tons indsamlet til genanvendelse. Nikkel-cadmium batterier og blyakkumulatorer sendes til Sverige eller Frankrig til oparbejdning. Erfaringer fra mange års indsamling af batterier i Danmark viser, at forbrugerne har vanskeligt ved at skelne mellem de forskellige batterityper til trods for, at de batterier, som skal indsamles, er mærket med et særligt genanvendelsesmærke. Det betyder, at mange forbrugere enten indsamler alle batterier samlet eller også bortskaffer alle typer - uanset indhold - via dagrenovationen. Resultatet er, at ca. halvdelen af den kasserede mængde batterier samles ind som en blanding af engangs- og genopladelige batterier. Resten bortskaffes via dagrenovationen. Kommunerne, de kommunale affaldsselskaber eller Kommunekemi A/S sorterer nikkel-cadmium batterierne fra til genanvendelse, og resten af de indsamlede batterier deponeres. Kviksølvholdige batterier deponeres typisk på Kommunekemi A/S’s specialdepot og resten på almindelige deponeringsanlæg.
Kviksølvindholdet i batterier har hidtil hindret oparbejdning. Hovedparten af engangsbatterierne vil i fremtiden ikke indeholde kviksølv, hvorfor de på sigt kan genvindes. I internationalt regi sker der store fremskridt i udviklingen af ny teknologi til genvinding af ressourcerne i de nye batterisystemer. Det må derfor forventes, at langt flere batterier i fremtiden vil kunne genvindes. En forudsætning for en effektiv genanvendelse er imidlertid, at der foruden genvindingsteknologi også udvikles en pålidelig sorteringsteknologi. I et udkast til ændring af EU-direktivet om batterier, lægges der op til at alle batterier skal indsamles med henblik på særskilt oparbejdning af de enkelte batterifraktioner. Midler
E 1.2 Fremtidige initiativer Initiativer, der støtter udvikling af egnede behandlingsmetoder og effektive sorteringsmetoder, skal fremmes. Når disse metoder er udviklet, bliver der krav om at indsamle alle batterier. E 1.3 Regulering Indsamlingen af batterier reguleres af Affaldsbekendtgørelsen 1. Nikkel-cadmium batterier, blyakkumulatorer og lithiumbatterier er såvel som usorterede batterier klassificeret som farligt affald, mens rene fraktioner af bl.a. ikke-tungmetalholdige batterier generelt ikke er farligt affald. Der er knyttet økonomiske styringsmidler til indsamlingen af nikkel-cadmium-batterier og blyakkumulatorer, og indsamlingen foregår både via private og offentlige selskaber. Indsamlingen af blyakkumulatorer er sikret gennem en aftale mellem miljøministeren og branchen (Returbat), som forpligter Returbat til at indsamle alle brugte blyakkumulatorer i Danmark. Aftalen er suppleret af to bekendtgørelser. Den ene 2 fastlægger betingelserne for at blive registreret som indsamler og opnå tilskud. Den anden 3 danner det finansielle grundlag for ordningen. Returbat administrerer ordningen og får på baggrund af et godkendt budget overført midler til udbetaling af tilskud fra Miljøstyrelsen. Der ydes et tilskud på maksimalt 0,80kr./kg til indsamlere, der afleverer brugte akkumulatorer til godkendte genanvendelsesanlæg. Der er indført miljøafgift 4 på nikkel-cadmium batterier. Afgiften tilbageføres gennem en godtgørelse for indsamlingen af brugte nikkel-cadmium batterier. I forbindelse med ordningen er der udstedt en bekendtgørelse 5, der angiver, hvilke kriterier indsamlerne af brugte nikkel-cadmium batterier skal opfylde for at opnå registrering som professionel indsamler og opnå udbetaling af godtgørelse. Miljøstyrelsen administrerer ordningen. Der ydes en godtgørelse på 120 kr. pr. kg. indsamlede brugte danske batterier, afleveret til et godkendt genanvendelsesanlæg. E 1.4 Kapacitet Der er kapacitet til genvinding af bly, cadmium og nikkel i Sverige og Frankrig. Kviksølvholdige batterier kan behandles i bl.a. Tyskland, Holland og Schweiz. E 1.5 Miljøvurdering Etablering af indsamlingsordning for alle batterier kan føre til en endnu bedre indsamlingsprocent - også for nikkel-cadmium batterierne. Indsamlingen af alle batterityper vil desuden på sigt føre til et bedre grundlag for en økonomisk udnyttelse af ressourcerne i flere batterityper. En forudsætning for at ressourcerne kan udnyttes er imidlertid, at kviksølvindholdet i batterierne er bragt ned på et niveau, som ikke generer behandlingen. E 1.6 Økonomi Den nøjagtige pris for behandling af alle batterityper kan først fastsættes, når behandlingsmetoderne er udviklede. E 1.8 Betydning for de nationale myndigheder Affaldsbekendtgørelsen skal ændres så det fremgår, at alle batterier skal indsamles, når nye behandlingsmetoder er udviklet. E 1.7 Betydning for de kommunale myndigheder De kommunale myndigheder skal i deres planlægning tage højde for, at alle batterier skal indsamles, når nye behandlingsmetoder er udviklet. _________________________ Miljø og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald Bekendtgørelse nr. 91 af 22. februar 1996 om indsamling af blyakkumulatorer og tilskud til indsamling og bortskaffelse til genanvendelse. Bekendtgørelse nr. 92 af 22. februar 1996 om gebyr på blyakkumulatorer I 1995 indførte Danmark, i medfør af lov nr. 414 og lov nr. 404 af 14. juni 1995 en miljøafgift for nikkel-cadmium batterier. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 93 af 22. februar 1996 |
||||||||
