Bekæmpelsesmiddelstatistik 1998

3. Pesticidsalg og behandlingshyppighed i 1998

3.1 Pesticidsalget 1998
3.2  Revision af beregningen af behandlingshyppighe
3.3 Behandlingshyppighed i 1998

3.1 Pesticidsalget i 1998

Det samlede salg i 1998

I 1998 blev der solgt 3619 tons aktivstoffer (a.i.) til anvendelse i landbrugets planteavl, hvilket er næsten det samme som i 1997. Dertil skal lægges små 54 tons bejdsemidler. En oversigt over salget i perioden 1994-1998 fordelt på hovedkategorier af midler er vist i tabel 3.1 herunder, mens salgstallene for de enkelte aktivstoffer i 1998 findes i Bilag 1. Udviklingen i salget af bejdsemidler i samme periode er angivet særskilt i tabel 3.2.

Det samlede pesticidsalg ligger stadig en smule (knap 4%) over reduktionsmålet på 3487 tons aktivstoffer, der i følge Pesticidhandlingsplanen fra 1987 skulle være nået pr. 1. januar 1997. Dette skyldes væsentligst, at salget af herbicider fortsat, og ret stabilt, ligger 300-400 tons over målet for denne gruppe (2318 tons) selvom salget i 1998 faldt lidt i forhold til året før.

Tabel 3.1
Salg af pesticider til markanvendelse i landbrugets planteavl, 1994 - 1998.

* Bejdsemidler ikke medregnet (i alt 53 tons i 1998).

Tabel 3.2
Salg af pesticider som bejdsemidler til udsæd i landbruget, 1994 - 1998.

De enkelte grupper af midler

Det samlede salg af herbicider til landbrugsformål var i 1998 på 2619 tons. Som det i øvrigt har været tilfældet op gennem 1990'erne domineredes salget af midler til bekæmpelse af forskellige arter af græsukrudt, herunder kvik. Græsmidlerne udgjorde således lige som i 1997 omkring 64% af det samlede herbicidsalg og alene glyphosat-midler tegnede sig med 822 tons aktivstof for mere end 30% af herbicidsalget. De derudover mest solgte ukrudtsmidler i 1998 var isoproturon (434 tons), pendimethalin (374 tons), metamitron (189 tons) og MCPA (153 tons).

Salget af phenoxyherbicider (hormonmidler) steg efter mange års tilbagegang noget i 1998, primært på grund af et større salg af midler indeholdende MCPA. I alt udgjorde hormonmidlerne ca. 7% af herbicidsalget i 1998 mod omkring 3% året før. Chlormequat-chlorid dominerede som sædvanligt salget af vækstregulerende midler, og tegnede sig med 151 tons for 87% af salget af denne gruppe midler i 1998 (175 tons).

Salget af fungicider gik en smule ned i forhold til 1997, men er fortsat domineret af ganske få midler; mancozeb/maneb tegner sig med 359 tons for 47% og fenpropimorh/propiconazol med 260 tons for 34% af fungicidsalget. Det nye aktivstof azoxystrobin udgjorde 9% af det samlede salg inden for gruppen, mens øvrige aktivstoffer blandt fungiciderne tilsammen kun tegnede sig for 10%. Der blev desuden solgt små 47 tons fungicide bejdsemidler.

Insekticidsalget steg med 4 tons i forhold til 1997 til i alt 55 tons. Dimethoat er med et salg på 37 tons (svarende til 67%) i 1998 fortsat mængdemæssigt klart det vigtigste aktivstof inden for denne gruppe af pesticider, mens gruppen af syntetiske pyrethroider tegner sig for 11%. Salget af pirimicarb udgjorde lidt mere end 10% af totalen for insekticidgruppen. Der blev desuden solgt hen ved 7 tons insekticide bejdsemidler.

3.2 Revision af beregningen af behandlingshyppighed

Som nævnt i indledningen har der været nedsat en arbejdsgruppe, som har foretaget nogle tekniske ændringer i beregningsmetode og -grundlag i forbindelse med denne opgørelse af behandlingshyppigheden. Disse ændringer giver sig også udtryk i størrelsen af behandlingshyppigheden, der bliver en smule større ved den nye beregningsmetode end ved den gamle. Indtil videre vil de årlige opgørelser derfor blive foretaget og afrapporteret efter begge beregningsmetoder.

Med hensyn til grundlaget for beregningerne er der sket en ændring i arealgrundlaget idet de økologisk dyrkede arealer trækkes ud af omdriftsarealet og der er desuden foretaget en generel gennemgang og justering af doseringerne, der ellers principielt har været fastholdt gennem en længere årrække af hensyn til muligheden for at sammenligne udviklingen fra år til år. Denne justering har dog i sig selv ikke medført en væsentlig ændring i størrelsen af den beregnede behandlingshyppighed.

Mere væsentligt er det, at beregningsmetoden er ændret, således at der fra nu af vil blive benyttet én standarddosering for hvert aktivstof i hver relevant afgrøde i stedet for, som tidligere, en standarddosering for hvert produkt i hver relevant afgrøde. Den tidligere praksis havde vist sig uhensigtsmæssig ved bl.a. at medføre, at færdige blandingspræparater i en række tilfælde gav anderledes (oftest lavere) bidrag til behandlingshyppigheden end fuldstændig identiske "hjemmelavede" tankblandinger. Ved at fastsætte standarddoseringer på aktivstofbasis og foretage beregningerne på denne basis har det været muligt at afhjælpe den nævnte forskelsbehandling.

Mange af de fremtidige doseringer er identiske med de hidtil anvendte, især hvad angår produkter med kun et aktivstof og afgrænset anvendelsesområde.
I en række tilfælde har der imidlertid ud fra en ekspertvurdering måttet estimeres standarddoseringer af aktivstoffer, der i visse afgrøder eller i det hele taget kun anvendes i faste kombinationer med andre aktivstoffer og derfor ikke har en selvstændig, anerkendt dosering til de pågældende formål.

De foretagne revisioner er beskrevet nærmere i et notat fra arbejdsgruppen, der kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk). I notatet gives desuden en række regneeksempler. De nye, reviderede standarddoseringer for aktivstofferne i de forskellige afgrødetyper fremgår af Bilag 3 til denne opgørelse.

Tabel 3.3 herunder viser for 1997 og 1998, hvilke ændringer i den samlede behandlingshyppighed de nævnte ændringer i beregningsmetode giver anledning til. Man bemærker, at der ikke er tale om helt systematiske ændringer på hovedgruppeniveau, idet forskellene også afhænger af det konkrete forbrugsmønster et bestemt år. Ændringerne hænger dog i det væsentlige sammen med anvendelsen af kombinationspræparater. Det fremgår desuden, at der ikke er nogen forskel mht. vækstregulerende midler, og at det i begge år er fungiciderne, der giver den største forskel.

Samlet er der tale om, at den nye metode ser ud til at give et resultat, der er små 6% højere end den gamle metode. Det kan endelig nævnes, at 1998-resultatet efter den nye metode ville have været 2,36 (i stedet for 2,40) hvis ikke de økologiske arealer var trukket fra.

Tabel 3.3
Behandlingshyppighed for det samlede landbrugsareal i 1997 og 1998 beregnet efter hhv. gammel og ny metode.

* Behandlingshyppighed beregnet efter ny metode ud fra det samlede omdriftsareal ¸ økologiske dyrkede marker.

3.3 Behandlingshyppighed i 1998

Behandlingshyppigheden for det samlede landbrugsareal i 1997 og 1998 beregnet efter ny metode fremgår af tabel 3.4, mens en oversigt over udviklingen i behandlingshyppighed beregnet efter gammel metode er vist for perioden 1994-1998 i tabel 3.5.

Fordelingen af behandlingshyppigheden for 1998 på hovedafgrøder beregnet efter den nye og den gamle metode (begge med fratræk af økologiske arealer) fremgår af henholdsvis tabel 3.6 og tabel 3.7. En detaljeret oversigt over de teoretisk behandlede arealer i 1998 for hvert aktivstof og efter begge beregningsmetoder findes i Bilag 2 (A og B).

Tabel 3.4
Behandlingshyppighed i 1997-1998 for det samlede landbrugsareal i omdrift beregnet efter ny metode.

* Økologiske arealer trukket ud af beregningsgrundlaget i 1997 og 1998

Tabel 3.5
Behandlingshyppighed i 1994-1998 for det samlede landbrugsareal i omdrift beregnet efter gammel metode.

* Økologiske arealer trukket ud af beregningsgrundlaget i 1998

De enkelte grupper af midler

Inden for herbicidgruppen tegnede midler til bekæmpelse af græsukrudt sig i 1998 for mere end 40% af de samlede herbicidbehandlede arealer, mens behandlinger med de såkaldte mini-midler udgjorde ca. 15% af det samlede behandlede areal. De arealmæssigt vigtigste af de øvrige herbicider var i 1998 bromoxynil, fluroxypyr, ioxynil og MCPA. Chlormequat-chlorid dominerer fortsat gruppen af vækstregulerende midler.

Blandt fungiciderne er der fire aktivstoffer, der tegner sig for 82% af de behandlede arealer, nemlig azoxystrobin, fenpropimorph, mancozeb og propiconazol. Mere end 20% af de fungicidbehandlede arealer er blevet behandlet med det nye aktivstof azoxystrobin.

De syntetiske pyrethroider var også i 1998 den dominerende gruppe af insekticider, og stod sidste år for 78% af de behandlede arealer. Dimethoat og pirimicarb tegnede sig tilsammen for mere end 20% af arealerne, og arealer behandlet med andre insekticider udgjorde således kun 1-2% af behandlingshyppigheden med insekticider i 1998.

Antallet af aktivstoffer

Antallet af aktivstoffer, der anvendes til bekæmpelse af skadegørere i landbrugets planteavl, og dermed har indgået i beregningen af behandlingshyppigheden, var sidste år 71, hvoraf 43 var herbicider. Dertil skal lægges 9 bejdsemidler (der ikke indgår i beregningen af behandlingshyppigheden). Antallet af aktivstoffer er således gået betydeligt ned gennem de seneste 10 år, idet der i slutningen af 1980'erne blev benyttet i størrelsesordenen 100 aktivstoffer (uden bejdsemidler).

Tabel 3.6 og 3.7: Se her