Bekæmpelsesmiddelstatistik 1998

2. Arealanvendelse, klimatiske forhold og skadegørere

2.1 Arealanvendelse
2.2 Klimatiske forhold
2.3 Skadegørere

2.1 Arealanvendelse

Udgangspunktet for beregning af behandlingshyppighed er det dyrkede landbrugsareal i omdrift, der i 1998 havde en størrelse på ca. 2,36 millioner hektarer. Omdriftsarealet, hvis størrelse har været relativt konstant gennem en længere årrække, er det samlede landbrugsareal fratrukket vedvarende græsarealer (156.000 ha i 1998), udyrkede brakarealer (141.000 ha i 1998) samt et antal små, dyrkede arealtyper, f.eks. arealer udlagt til frugt- og bæravl, blomsterdyrkning, planteskoler m.v.

Som en konsekvens af Bichel-udvalgets arbejde, der baserer sig på de faktisk behandlede arealer, er arealerne med økologisk dyrkede afgrøder i år trukket ud af arealgrundlaget for opgørelsen og vil blive det fremover. I 1998 var der små 42.000 ha med økologisk dyrkede marker eller blot 1,8% af det totale omdriftsareal. Heraf udgjordes størstedelen, ca. 35.000 ha, af vårsæd og græs- og kløvermarker svarende til henholdsvis ca. 3% og 6% af de samlede arealer med disse afgrødetyper. De 700 ha med økologisk dyrkede frilandsgrøntsager udgjorde omvendt hele 11-12% af grøntsagsarealet.

Afgrødefordelingen på det samlede landbrugsareal (omdriftsareal) udlagt til planteavl fremgår af nedenstående tabel 2.1.

Tabel 2.1
Arealanvendelsen i dansk landbrug (planteavl), 1996-1998.

* Fra og med 1998 er økologisk dyrkede arealer trukket ud af det samlede areal
¹ Inkl. blandsæd, helsæd og lucerne
² Inkl. ærter til konserves

Arealanvendelsen i 1998 adskilte sig totalt set ikke væsentligt fra 1997. Man bemærker dog en reduktion i vårsædsarealet på omkring 60.000 ha, en fortsat stigning i arealet med vinterraps på bekostning af vårraps og tilsvarende en stigning i arealerne med andre industrifrø samt ærter.

2.2 Klimatiske forhold

De klimatiske forhold har betydning for vækstbetingelser af både afgrøder og ukrudt samt udviklingen af sygdomme og skadedyr. Dermed influerer klimaet også på forbruget af pesticider, hvorfor der i det følgende gives et kort resumé af de væsentlige klimadata for vækstsæsonen i 1998.

Efter en lun vinter med en næsten rekordvarm februar måned (4,9° C over det normale) fulgte et forår (marts-maj), hvor temperaturerne også lå en smule over gennemsnittet; 0,8-1,6° C. De tre sommermåneder blev derimod alle køligere end gennemsnitligt, juni dog kun 0,4 grader. Det tidlige efterår var en smule varmere end normalt, men oktober måned til gengæld lidt koldere.

Nedbørsmæssigt var vækstsæsonen 1998, dvs. månederne april-oktober, totalt set noget vådere end normalt. I vintermånederne fra november 1997 til og med februar 1998 var nedbørsforholdene samlet set gennemsnitlige, mens marts og især april måned var betydeligt mere nedbørsrige end sædvanligt. Landsgennemsnittet for april var således 79 mm mod normalt 41 mm. Maj måned var til gengæld betydeligt mer tør end normalt (28 mm mod 48 mm), mens der i både juni og juli faldt omkring 50% mere nedbør end sædvanligt. Nedbørsmængderne var dog temmelig ujævnt fordelt over landet. Efter en sensommer med lidt mindre nedbør end normalt blev oktober måned usædvanligt våd med 171 mm regn mod normalt 76 mm. I alt faldt der i vækstsæsonen 1998 som landsgennemsnit 564 mm nedbør mod normalt 417 mm.

Samlet må vækstsæsonen 1998 betegnes som omtrent gennemsnitlig med hensyn til solskin idet dog marts og maj var noget mere solrige, mens især april og også september var klart mere solfattige end normalt.

2.3 Skadegørere

På grund af det fugtige vejr i en betydelig del af vækstsæsonen 1998 har der forekommet en del angreb af svampesygdomme i forskellige afgrøder. Vinterhvede er især blevet angrebet af Septoria, mens angreb af bygbladplet og skjoldplet har været kendetegnende for vinterbyg, skjoldplet tillige i rug. Angrebene af meldug i vinterbyg og gulrust i hvede har været begrænsede. I vårbyg har der derimod været udbredte angreb af meldug. Både i kartofler og ærter har det fugtige vejr medført betydelige angreb af skimmelsygdomme.

Skadedyrsangreb var generelt af beskedent eller moderat omfang i 1998, dog forekom der nogle steder ret kraftige bladlusangreb i markærter.

Betingelserne for fremvækst af ukrudt var gennemgående ret gode i 1998, men problemerne er mange steder blevet modsvaret af, at afgrøderne også har haft god vækst. Der har generelt været tilfredsstillende effekt af de behandlinger, der blev foretaget, ikke mindst efterårsbekæmpelsen (i 1997) i vintersæd.