Vandfri offset i dansk grafisk industri

2. Miljøvurdering ved overgang til vandfri offset

Dette kapitel indeholder en gennemgang af de miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold ved overgang til vandfri offset fra traditionel offset. Basis for denne vurdering er en miljøsammenligning mellem vandfri og traditionel offset, som er beskrevet i en hollandsk undersøgelse <1> og kort gengivet i bilag 1. Miljøvurderingen er også baseret på andre kilder, som det vil fremgå af det følgende, herunder diverse leverandørbrugsanvisninger. Her er angivet produkternes indholdsstoffer med MAL-kode, som udtrykker faren ved indånding og ved direkte berøring. Der skal desuden henvises til en nordisk rapport om vandfri offset <2>, der er resultatet af et nordisk netværksarbejde, som Den Grafiske Højskole har deltaget i.

Miljøafsnittets struktur

De miljø- og arbejdsmiljømæssige forskelle mellem vandfri offset og traditionel offset er knyttet til pladefremstillings- og trykprocessen.

Miljøvurderingen af det ydre miljø er derfor opdelt i disse to processer. Herunder gennemgås ressourceforbrug, energiforbrug, emission til luft, udledning til vand, fast affald og kemikalieaffald.

Den arbejdsmiljømæssige vurdering er koncentreret om de anvendte stoffer og materialer ved henholdsvis vandfri offset og traditionel offset.

2.1 Ydre miljø

De miljømæssige forhold ved vandfri og traditionel offset behandles i det følgende opdelt i henholdsvis pladefremstilling og trykproces.

2.1.1 Pladefremstilling

I nedenstående diagram ses en oversigt over miljøpåvirkningerne i forbindelse med fremstilling af en trykplade.

Ressourcer

Råplader

Der er en væsentlig forskel i opbygningen af trykplader til vandfri og traditionel offset, da de fungerer vidt forskelligt i trykmaskinen. Det betyder, at selve produktionen af råplader også er forskellig. Der er i dette kapitel skelnet mellem fremstilling af råplader, som anvendes som råvare i trykkerierne, og fremstilling af trykplader, der foregår i trykkerierne til hver enkelt trykopgave. Der findes ingen produktion af råplader i Danmark, hovedparten fremstilles på fabrikker i Tyskland, USA og Japan. De afgørende forskelle på de to råpladetyper er følgende:

Aluminiumsbasen til råplader til vandfri offset rengøres kun med damp, hvorimod tilsvarende plader til traditionel offset kornes og overfladebehandles med syre inden påføring af emulsion for at gøre aluminiumsoverfladen så vandmodtagelig som muligt. Syren kan være svovlsyre, fosforsyre eller salpetersyre. Der er derimod ingen forskel på den aluminiumsbase, der bruges til de to trykmetoder.

Dette betyder, at rengøringen af råplader til vandfri offset stort set ikke indebærer noget affald.

Præparering af råplader til traditionel offset giver derimod syreholdigt spildevand, som indeholder aluminumoxid og iltforbrugende materiale. I begge tilfælde indsamles ikke anvendte råplader, som omsmeltes, hvorefter aluminiumsmaterialet genbruges. Fremstilling af emulsionslag på aluminiumsbasen består for begge metoders vedkommende i, at der påføres en emulsionsopløsning, som tørres, hvorved de letfordampelige opløsningsmidler forsvinder. Der er ikke fundet afgørende forskelle på de to trykmetoder i denne henseende. Yderligere detaljer fremgår af bilag 1.

Fremkalder

Ved fremkaldning af plader til vandfri offset anvendes en forbehandlingsvæske bestående af 90% polypropylenglykol og 10% 1-Butoxy-2-propanol, samt af en efterbehandlingsvæske bestående af 10-30% vandig opløsning af dithylenglykolderivater.

Til traditionel offset består fremkalderen af en 5-10% ikke-fordampende vandig silikatopløsning, og efterbehandlingen af en gummiarabikumopløsning.

Forbrug af fremkalder er på basis af 100.000 m² trykplade følgende:

Vandfri offset: 200 liter forbehandlingsvæske PP-1 og 100 liter efterbehandlingsvæske PA-1.

Traditionel offset: 5000 liter fremkalder og 500 liter gummiarabicum. Forbruget af fremkalder (færdig blanding) er væsentlig højere ved traditionel offset. Dette skyldes dog, at silikatopløsningen indeholder 90-95% vand.

Retouchemidler

Retouchemidler anvendes til korrektion af trykklar pladekopi, og de har forskellig sammensætning til de to trykmetoder. Der er her kun set på positive plader, som er den altovervejende type indenfor arkoffset her i landet.

For vandfri offsets vedkommende består retouchen i påføring af et silikonelag på de steder, hvor trykbilledet skal fjernes. Leverandørens brugsanvisning angiver, at dette retouchemiddel indeholder følgende stoffer:

• Tetrahydrofuran,
• Dimethylsiloxan,
• Methyltriacetosiloxan,
• Ethylacetat,
• Isoparafine.

For traditionel offsets vedkommende består retouchen i, at et uønsket trykbillede fjernes fra aluminiumsoverfladen ved opløsning af den trykbærende hinde, og leverandørens brugsanvisning angiver, at dette retouchemiddel indeholder følgende stoffer:

• Butylacetat
• Acetone
• Aluminiumnitrat

Der er foretaget en gennemgang af de kemiske stoffer, der indgår i fremkalder og retouchemidler. Disse informationer er gennemgået for vandfri offset (bilag 2 og 3) og traditionel offset (bilag 4 og 5). For begge metoder er der kun en ubetydelig belastning i forhold til det ydre miljø.

Samme energiforbrug

Der er ingen forskel på energiforbruget i fremkaldemaskinerne til fremstilling af trykplader til de to metoder i trykkeriet.

Emission til luft

Ingen eller kun meget begrænset luftemission

Stofferne i såvel fremkalderens forbehandlingsvæske som efterbehandlingsvæsken har alle et kogepunkt over 100 ° C, hvorfor  emissionen er stærkt begrænset. På grund af MAL-koden stilles der ikke krav til procesventilation ved fremkaldning af vandfri plader.

I traditionel offset anvendes alene en silikatopløsning, der ikke giver anledning til emission.

Udledning til vand

Ingen udledning til vand ved vandfri offset

Fremkaldning af plader til vandfri offset giver ikke anledning til udledning af spildevand. Der overføres kun en meget begrænset mængde fremkaldekemikalier og silikonerester fra fremkaldemaskinens fremkaldesektion til den lukkede skyllevandssektion. Resterne filtreres fra skyllevandet og afleveres til Kommunekemi.

Fast affald

Ved begge metoder vil der opstå fejl i fremstillingsprocesen, så trykpladerne ikke kan anvendes i trykprocessen. Ikke-anvendelige trykplader afleveres til genbrugsbehandling, hvor pladerne omsmeltes så aluminiumsmateralet kan genbruges.

Farligt affald

I vandfri offset absorberes kemikalierne fra fremkalderen i trykpladens silikoneoverflade, og den brugte fremkalder indeholder rester af fremkaldekemikalier. Brugte bade og silikonepartikler sendes til Kommunekemi.

I bilag 1 er mængderne af affald opgivet. Baseret på fremkaldning af 100.000 m² trykplade fremkommer 200 l forbehandlingsvæske, 100 l efterbehandlingsvæske, samt 0,05 m³ silikonepartikler.

I traditionel offset afleveres den brugte fremkalder ligeledes til Kommunekemi.

2.1.2 Trykproces

I nedenstående diagram ses en oversigt over miljøpåvirkningerne i forbindelse med trykprocessen.

Trykplader

Miljøpåvirkningen ved fremstillingen af trykplader er omtalt under 2.1.1. Forbruget af trykplader er uafhængigt af, om trykningen udføres i vandfri eller traditionel offset.

Trykfarver

Trykfarver til vandfri og traditionel offset ligner hinanden så meget, at de begge kan anvendes til de to metoder med et fornuftigt resultat. For at få et optimalt resultat er det dog nødvendigt at ændre sammensætningen af trykfarver til vandfri offset. Der er således i visse tilfælde tilsat små procenter af andre materialer, f.eks. silikoneolie til de vandfri farver. Disse silikoneolier anvendes ikke i traditionelle farver. Med hensyn til indhold af mineralolie er der ringe forskel på de to trykfarver.

Der er ingen forskel i energiforbruget hos trykfarvefabrikkerne ved fremstilling af trykfarver til vandfri og traditionel offset.

Det antages, at farveforbruget er ca. 10% større i vandfri offset i forhold til traditionel offset. Årsagen til dette øgede farveforbrug er, at punktbredningen er mindre i vandfri offset end i traditionel offset. Det er derfor muligt at køre med en større farveføring i vandfri offset og samtidig få en højere trykkvalitet.

Fugtevand

Anvendelse af fugtevand er en af de afgørende forskelle mellem traditionel offset og vandfri offset, som foregår helt uden fugtesystemer.

Traditionel offset er imidlertid ingen entydig størrelse, da det anvendte fugtevand kan indeholde forskellige mængder alkohol og derfor bidrage med forskellige mængder VOC-emission. I de senere år er der sket en betydelig udvikling af tilsætningsprodukter til fugtevandet og forbedrede fugtevandssystemer, der betyder, at tilsætningen af alkohol til fugtevandet er reduceret og i nogle tilfælde helt forsvundet. Der er ingen grund til at tro, at denne udvikling ikke vil fortsætte. Der er ikke i denne rapport gjort tryktekniske forsøg med traditionel offset uden eller med en begrænset mængde alkohol, men det er relevant at foretage en miljømæssig vurdering af de forskellige muligheder for variende mængde alkohol i fugtevandet:

1. Offset med normal mængde alkohol i fugtevandet, 9-12%. Med omhu kan dette indhold i mange tilfælde bringes ned på 8%.
2. Yderligere reduktion i alkoholindholdet, idet man ved omhyggelig styring af vandføringen kan man komme ned på 5-8% på nyere offsetmaskiner, ofte med keramiske valser i fugteværket.
3. På de allernyeste offsetmaskiner med keramiske valser i fugteværket, kan alkoholindholdet med anvendelse af særlige fugtevandskoncentrater yderligere reduceres til 1-5%. Da et af alkoholindholdets væsentligste funktioner er at nedsætte overfladespændingen af det færdigtblandede fugtevand, er der i stedet tilsat ikke-fordampelige tensider for at opnå samme formål.

Det er endvidere muligt i visse tilfælde at trykke helt uden alkohol, men erfaringerne er generelt få, da det giver store vanskeligheder med at opnå en ensartet produktionskvalitet.

4. Helt uden alkohol kan man køre på gamle offsetmaskiner med traditionelt fugteværk forsynet med fugtestrømper.

Sammensætningen af en fugtevandstilsætning, der er beregnet til at køre uden eller med 1-5% alkohol kan have følgende følgende recept <4>:

Ovennævnte fugtevandssammensætning adskiller sig ikke i væsentlig grad fra en tilsvarende recept til fugtevand med et normalt indhold af alkohol. Den principielle forskel er, at en fugtevandstilsætning uden/eller med begrænset indhold af alkohol indeholder andre tensider for at give en tilstrækkelig reduktion af den færdige fugtevandsblandings overfladespænding.

Når der i dette afsnit er angivet tilsætning af alkohol til det færdigtblandede fugtevand, skal man være opmærksom på, at der kan være tale om forskellige typer.Traditionelt anvendes ren isopropanol som tilsætningsmiddel, men i Danmark bruges normalt IPA-sprit. Denne IPA-sprit består af ethanol, som er denatureret med 10% isopropanol. Det har en vis betydning ved en vurdering af de miljømæssige forhold, om der bruges IPA-sprit eller ren isopropanol. Isopropanol har således en MAL-kode på 4-1, medens ethanol har en MAL-kode på 2-1, se bilag 4. Vurderet ud fra grænseværdierne for de to stoffer må ethanol også anses for mindst skadelig, idet den har en grænseværdi på 1000 ppm i forhold til en grænseværdi på 100 ppm for isopropanol.

Det er vanskeligt at give kvantitative oplysninger om forbruget af alkohol i traditionel offset og hvilken reduktion af VOC-emissionen, der følgelig kan forventes ved indførelse af vandfri offset. Denne rapports kapitel 4 "Økonomiske beregninger ved overgang til vandfri offset" bilag 1 og 5 indeholder imidlertid nogle beregningsmodeller for udvalgte trykmaskiner, hvor alkoholforbruget i en rotationsmaskine og en firefarvearkmaskine er opgjort til følgende:

Offsetrotation med 4 trykværker (Rotoman 45) anvendt 80 timer om ugen

4-farve arkoffset med skøn/vidertryk, format 72x102 cm (Heidelberg Speedmaster SP 102 VP) anvendt 74 timer om ugen

Selv om der ingen officielt tilgængelige oplysninger findes om alkoholforbrug i de enkelte offsettrykkerier, er der gjort et forsøg på at fremskaffe disse data.

Dette er gjort på følgende måde:

Nogle trykkerier har venligst stillet deres data til rådighed med hensyn til maskinpark, alkoholforbrug m.m.

I nedenstående skema (fra 1997) ses oplysningerne for 6 forskellige maskintyper:

Det antages at et gennemsnits arktrykkeri har 1 tofarve maskine i format 52 x 74 cm, 1 tofarve maskine i format 36 x 52 cm og 1 firefarve maskine i format 52 x74 cm. Da et sådant trykkeri typisk vil køre et skift, giver det et årligt alkoholforbrug på 584 kg.

I et lille arktrykkeri udelukkende med maskiner i format 36 x 52 cm vil forbruget nærme sig nul. Et større trykkeri kan derimod have et årligt forbrug på 5 - 7000 kg.

Det er endvidere oplyst, at der findes 945 offsettrykkerier (Købmandsstandens Oplysningsbureau).

I VOC - reduktionsplanen <5> er oplyst følgende tal for forbrug og emission af VOC (tons/år):

I en diskussion af sammenhængen i det tilgængelige talmateriale kan anføres, at 945 offsettrykkerier med et gennemsnitligt forbrug på 584 kg giver et årligt forbrug af alkohol til fugtevand på 552 tons.

Der er vel rimelig overensstemmelse med tallet 969 tons i < 5 > da en del af dette forbrug går til afvaskning.

Desværre kniber det mere med at passe alkoholforbruget fra heatsettrykkerierne ind i totaltallet i < 5 >. Der findes omkring 10 trykkerier med en til flere rotationer.

Heatsettrykkeriernes årlige alkoholforbrug kan derfor meget vel nærme sig arktrykkeriernes forbrug. Det er ikke muligt at give bedre informationer på dette område.

Afrensningsmidler

Da de to trykfarvetyper er næsten identiske i sammensætning, foregår også afrensning af trykplader, gummidug, modtrykscylinder og farvekasse på samme måde. Forbruget af afrensningsmidler antages derfor ikke at adskille sig fra de to trykmetoder. Det er i begge tilfælde muligt at anvende vegetabilske afrensningsmidler og automatiske afrensningssystemer.

Papir

Der er ikke konstateret nogen væsentlig forskel i trykkvaliteten for de papirtyper, der kan anvendes i de to trykmetoder. Der kan anvendes både ubestrøgne og bestrøgne papirer, samt forskellige genbrugspapirtyper.

En afgørende fordel ved at anvende vandfri offset er, at makulaturmængden reduceres ved opstart. Erfaringerne indicerer generelt, at makulaturmængden halveres i arkoffset, og at den reduceres med 40% i rotation.

Det skal dog også anføres, at der i de senere år er udviklet forskellige former for automatik på trykmaskinerne med samme formål at reducere markulatur ved opstart.

Det er vanskeligt at give kvantitative oplysninger om reduktionen af papirforbruget i forhold til traditionel offset. Det skyldes, at papirforbruget afhænger af antallet af trykopgaver. Mange trykopgaver (små oplag, mange indretninger) giver således en stor besparelse, få trykopgaver (store oplag, få indretninger) giver en mindre besparelse. I denne rapports kapitel 4 "Økonomiske beregninger ved overgang til vandfri offset" bilag 6-10 er der gennemført beregninger for reduktionen af papirforbruget på forskellige trykmaskiner. Eksempelvis kan reduktionen for en rotationsmaskine og en 4-farve arkoffset maskine opgøres til følgende:

Offsetrotation med 4 trykværker (Rotoman 45)

4 farve arkoffset med skøn/vidertryk, format 72x102 cm (Heidelberg Speedmaster SP 102 VP)

Andre hjælpemidler

Specielt i vandfri offset anvendes et tilsætningsmiddel til trykfarver, der har til opgave at øge trykfarvens viskositet i tilfælde af, at der opstår toning på trykpladen under trykning. Aktuelt findes kun en leverandør af antitoningsmiddel (fortykkelsesmiddel) til vandfri offset. Produktet ("Notone") opgives at indeholde følgende stoffer:

• Aminopolyamidresin
• En "højere" alkohol

Disse stoffer er nærmere beskrevet i bilag 2 og 3.

Energi

Temperaturregulering farveværk – ingen køling af fugteværk

Der viser sig en forskel i energiforbruget i de to trykmetoder, idet der kræves temperaturregulering af farveværket i vandfri offset for at sikre en stabil trykning.

For en firefarvearkmaskine anslås dette øgede energiforbrug at være ca. 20 kW oveni et eventuelt allerede eksisterende køleanlæg til farveværk. Til gengæld undgår man kølingen af fugteværket, hvorved spares ca. 10 kW.

For en firefarve-offsetrotation er følgende energimængder nødvendige, afhængig af årstid og placering i trykkerilokale: Køling og temperaturregulering af farveværk ca. 30 kW i forhold til eksisterende køling af farveværk. Køling af fugteværket falder væk, hvorved spares ca. 10 kW. Denne reduktion skal ses i forhold til det totale energiforbrug ved trykning som nedenfor angivet.

Reduceret behov for IR-tørring

Erfaringer viser desuden, at energiforbruget til eventuel IR-tørring af trykark i vandfri offset kan reduceres væsentligt. Teknisk kan dette forklares ved, at det ikke er nødvendigt at sørge for en fordampning af fugtevandet, der er emulgeret i trykfarven, inden oxideringen af trykfarvelaget på papiroverfladen kan sætte igang.

Eksempelvis er energibehovet ved trykning på en 4-farve arkoffset maskine i format 72x102 cm. på i alt 67,5 kW. Fuld IR-tørring kræver herudover et energibehov på 29 kW, som det dog sjældent er nødvendigt at udnytte i fuld udstrækning. Det antages derfor, at man spare omkring halvdelen af det energibehov, som kræves til IR-tørringen, og der er altså tale om en betragtelig energigevinst på denne konto.

Emission til luft

VOC fra fugtevand

Der er ingen VOC-emission fra fugtevand i vandfri offset.

I traditionel arkoffset består VOC-emissionen fra fugtevandet af fordampet alkohol. Det antages, at ca. 90% af alkoholforbruget til fugtevandet fordamper. Betragter man eksempelvis de maskintyper, som er nævnt på side 2-7 under fugtevand, så undgår man nødvendigvis at lede en meget væsentlig del af alkoholforbruget ud i atmosfæren. Det drejer sig om her 19,9 t/år for rotationen og 2,8 t/år for arkmaskinen.

Den samlede VOC-emission i Danmark fra fugtevand og afrensningsmidler i offset er for 1994 opgjort til 651 ton/år. Se <5>.

Der findes ingen opgørelser over forbrug delt op på fugtevand og afrensningsmidler, men det anslås, at størsteparten af den samlede VOC-emission stammer fra fugtevandet.

VOC fra afrensningsmidler

Til såvel vandfri offset som til traditionel offset afvendes vegetabilsk baserede afrensningsmidler, der ikke giver anledning til VOC-emission, og afrensningsmidler baseret på organiske opløsningsmidler med deraf følgende VOC-emission. VOC-emissionen fra afvaske- og afrensningsprocesserne er således uafhængig af, om trykmetoden er vandfri eller traditionel offset, da behovet for rengøring er uændret.

Udledning til vand

Vandudledning fra rengøring af farveværker

I såvel vandfri som traditionel offset anvendes vand i kun meget begrænsede mængder i forbindelse med afrensning af farveværker samt plade- og gummidugscylindre. Vandet opsamles i og fordamper fra klude, der sendes til genanvendelse.

Vandudledning fra rensning af fugteværker

I traditionel offset opstår der i forbindelse med rensning af fugteværker spildevand med indehold af farve- og papirrester. Det kræver særlig tilladelse fra miljømyndighederne at udlede dette til kloak. I modsat fald behandles spildevandet som kemisk affald og sendes til Kommunekemi. Desuden indeholder alle fugtevandskoncentrater fungicider, der skal begrænse algevæksten i fugtevandssystemet, og disse stoffer bør selvsagt undgås i de biologiske rensningsanlæg og i vandmiljøet iøvrigt.

Fast affald

Der er generelt ingen forskel i affaldstyper og deres behandling i vandfri og traditionel offset.

Brugte trykplader

Brugte trykplader indsamles og afleveres til genbrug.

Makulatur

Makulatur og overskud af papir indsamles og afleveres til genbrug.

Klude

Brugte klude fra afvaskning af trykmaskinen indsamles og afleveres til vask og genbrug.

Papir fra afrensning

Papirruller fra automatiske afvaskningsanlæg betragtes som husholdningsaffald, der sendes til forbrænding.

Farligt affald

Rester fra rengøring af fugteværk

Som ovenfor nævnt betragtes rester fra rengøring af fugteværker til traditionel offset i enkelte tilfælde som farligt affald, som sendes til Kommunekemi til destruktion.

Trykfarverester

Trykfarverester betragtes som farligt affald, og der er her ingen forskel på behandlingen af trykfarverester i de to metoder, idet de i begge tilfælde sendes til Kommunekemi til destruktion.

2.2 Arbejdsmiljø

Ved overgang fra traditionel til vandfri offset sker en række ændringer af arbejdsmiljøet, der er knyttet til de anvendte stoffer og materialer. Det vurderes, at der herudover ikke sker ændringer af arbejdsmiljømæssig betydning. I det følgende gennemgås derfor de stoffer og materialer, der er specielle for vandfri offset, og betydningen for arbejdsmiljøet.

MAL-koderne, der er anvendt ved risikovurderingen, og som findes i bilag 2 og 4, er beregnet ud fra de kemiske informationer om de rene stoffer, der indgår i de forskellige produkter. Den anvendte formel er angivet i <6>, og endvidere indgår grænseværdien for det pågældende stof, som findes i <7>, samt damptryk og massefylde. De angivne faresymboler og R-sætninger findes i <8>.

MAL-koderne for færdige produkter findes i bilag 3 og 5, og de stammer fra de pågældende leverandørers produktinformationer.

Fremkalder

Der forekommer som tidligere nævnt kun en begrænset fordampning af fremkalder under processen, idet de forskellige stoffer i fremkalderen alle har et kogepunkt på over 100° C. Der drejer sig om følgende (se bilag 2):

Forbehandlingsvæske: Polypropylenglycol, 1-Butoxy-2-propanol

Efterbehandlingsvæske: Vandig opløsning (10-30%) af diethylenglycolderivater.

Eksemfremkaldende

MAL-koden for forbehandlingvæsken er af leverandøren oplyst til at være 0-1, hvilket indebærer risiko for hudirritation. Der er ikke oplyst en MAL-kode for efterbehandlingsvæsken, men Dansk Toksikologi Center har vurderet, at produktet ikke er omfattet af Miljøministeriets mærkningsregler.

Ingen behov for udsugning

Der skal ikke foretages specielle foranstaltninger med hensyn til udsugning fra fremkaldemaskinen.

Til sammenligning kan anføres, at en fremkalder til traditionelle offsetplader, indeholder en vandig 5-10% opløsning af natriummetasilkat (se bilag 5) har en MAL-kode. på 0-3.

Det betyder, at der skal anvendes handsker ved håndtering.

Retouchemiddel

Sammensætningen af retouchemiddel til vandfri offset er tidligere angivet under punkt 2.1.1.

• Tetrahydrofuran,
• Dimethylsiloxan,
• Methyltriacetosiloxan,
• Isoparafine,
• Ethylacetat.

Det ses af bilag 2, at ren tetrahydrofuran har en MAL-kode på 5-1. Af bilag 3 ses, at det brugsklare produkt har en MAL-kode på 4-1. Det betyder, at produktet er meget brandfarligt. Dampe kan danne eksplosive blandinger med luft. Hyppig indånding af selv lave koncentrationer kan medføre irritabilitet, træthed, hukommelsesbesvær og med tiden varige skader på hjernen og muligvis lever og nyrer.

Forbruget af dette retouchemiddel er dog særdeles begrænset. Afhængig af behovet vil en beholder på 5 ml. retouchemiddel strække til produktionen af mange trykplader.

Til sammenligning kan anføres, at ingen af de stoffer, der indgår i retouchemiddel til traditionel offset, er mærket med en MAL-kode, der er højere end 0-1.

Trykfarve

Trykfarvernes sammensætninger til vandfri og traditionel offset er stort set ens og giver ingen ændringer af de arbejdsmiljømæssige forhold.

Et specielt produkt i vandfri offset er det såkaldte antitoningsmiddel (fortykkelsesmiddel), som har produktnavnet Notone. Det indeholder en aminopolyamidresin og højere alkoholer. (Se bilag 2 og 3.) Leverandøren har opgiver en MAL-kode på 00-5, hvilket betyder at produktet irriterer øjnene og huden, og at det kan medføre allergi ved gentagen hudkontakt.

Fugtevand

Fjernelsen af fugtevand med alkohol ved at gå over til vandfri offset indebærer en arbejdsmiljømæssig gevinst i forhold til traditionel offset.

Afrensning

Da trykfarverne til vandfri offset stort set er identiske med farverne til traditionel offset, er der heller ingen forskel på de afrensningsmidler der anvendes. Ved begge trykmetoder indebærer anvendelse af vegetabilske afvaskere en arbejdsmiljømæssig gevinst.

2.3 Konklusion

Konklusionen er opdelt i betragtninger over, hvorledes indførelse af vandfri offset vil influere på det ydre miljø og på arbejdsmiljøet.

2.3.1 Ydre miljø

De afgørende forskelle mellem vandfri og traditionel offset forekommer i pladefremstillingen og trykprocessen.

Fremstilling af råplader

Ved pladefremstillingen kan der skelnes mellem fremstilling af råplader og fremstilling af færdige trykplader i det enkelte trykkeri.

Råplader, der er klar til kopiering, fremstilles i udlandet af store multinationale koncerner. Der er foretaget en nøje vurdering af, hvorledes produktionen af de to pladetyper til vandfri offset og traditionel offset påvirker det ydre miljø på produktionsstedet, og der henvises til bilag 1 for nærmere detaljer.

Der er en klar forskel ved rengøringen af aluminiumsbasen til trykpladerne. Hvor der kun fremkommer damp ved fremstilling af trykplader til vandfri offset, så giver fremstillingen af traditionelle offsetplader syreholdigt spildevand, som indeholder aluminiumsoxid og iltforbrugende materiale. Der er derimod ingen afgørende forskel på de to pladetyper ved påføring af det lysfølsomme emulsionslag.

Fremstilling af trykplader

Der er ingen miljømæssig forskel på de to trykmetoder

Reduktion af VOC-emision

Den oplagte gevinst ved indførelse af vandfri offset er, at man undgår udslip af alkohol fra fugtevandet. Denne gevinst må dog i fremtiden forventes reduceret, idet der i dag foregår en væsentligt udvikling i at minimere og helt fjerne mængden af alkohol i fugtevandet i traditionel offset.

Trykfarver

Der er stort set ingen forskel på trykfarver til vandfri og traditionel offset, og der er derfor heller ingen miljømæssige forskelle i relation til det ydre miljø. Dette gælder også for de afrensningsmidler der anvendes.

Energiforbrug

I forhold til traditionel offset indebærer vandfri offset umiddelbart et større energiforbrug, idet der er behov for temperaturstyring af farveværkerne. Dette opvejes dog i nogen grad af, at kølingen af fugtevandet bortfalder, og at behovet for IR-tørring reduceres.

Papirforbrug

Her giver vandfri offset en ressourcemæssig gevinst, idet makulaturforbruget ved indretning til hver ny trykopgave er reduceret i forhold til traditioel offset. I arkoffset skønnes denne reduktion at være 50%, lidt mindre i rotation - 40%

2.3.2 Arbejdsmiljø

Reduktion af VOC-belastning

Indførelse af vandfri offset betyder, at belastningen fra fordampningen af alkohol i fugtevandet bortfalder, hvilket vurderes at være en arbejdsmiljømæssig gevinst.

Eksemfremkaldende retouchemidler

Anvendelsen af tetrahydrofuran i retouchemidler til vandfri offset indebærer risiko for eksem ved hudkontakt, hvorfor der bør anvendes egnede handsker under brug.

Ingen ændringer i øvrige arbejdsmiljøbelastninger

Øvrige forskelle ved mht. håndteringen af trykplader, fremkaldningen af dem, de anvendte trykfarver og øvrige materialer vurderes ikke at give anledning til nye arbejdsmiljøbelastninger.