Vandfri offset i dansk grafisk industri4. Økonomiske beregninger ved overgang til vandfri offset4.1 IntroduktionDet er næppe til diskussion, at et afgørende forhold ved overgang til vandfri offset er økonomien - herunder både besparelser og øgede omkostninger. For at gøre disse økonomiske beregninger så konkrete som muligt er taget udgangspunkt i forholdene i bestemte eksisterende trykkerier. På grundlag af deres maskiner og ordresammensætning i traditionel offset er foretaget en beregning af, hvad det vil koste at gennemføre den samme produktion i vandfri offset. Først er vist eksempler på økonomiske beregninger for fem forskellige bestemte trykmaskiner. Dernæst er givet et referat af de samlede forhold i en række forskellige virksomheder. 4.2 Vurdering på trykmaskineniveauI bilag 6-10 er foretaget en gennemregning på følgende fem offsettrykmaskiner:
Alle beregningerne er gennemført under følgende forudsætninger m.h.t besparelser og øgede omkostninger: 1) Besparelser p.g.a hurtigere indretningstid, mindre makulatur, fjernelse af fugteværk og fugtevand samt reduktion i kemikalieaffald i vandfri offset 2) Øgede omkostninger p.g.a. investering i temperaturregulering og i ny pladefremkalder, samt højere farve- og pladepris i vandfri offset Beregningerne er i hovedsagen baseret på <1>. Det er valgt at bruge Holland som model, da Holland er sammenligneligt med Danmark i størrelse, og den grafiske industri fungerer også på mange måder som den danske. Endvidere er Holland kommet tidligere i gang med vandfri offset, og ved at se på Holland kan man derfor få en idé om, hvorledes udviklingen af vandfri offset vil kunne blive i Danmark i de nærmeste år. En nærlæsning af disse fem bilag giver meget detaljeret information om de mulige besparelser og de øgede omkostninger i forbindelse med overgang til vandfri offset. I nedenstående skema er angivet hovedkonklusionerne fra de fem bilag, og man vil kunne se, hvordan forholdene vil være for den enkelte trykmaskine efter en 100% overgang til vandfri offset i 1996/97 og ved år 2000 og senere. De angivne procenter er henholdsvis besparelser i forhold til produktionsværdien (positive tal) og øgede omkostninger i forhold til produktionsværdien (negative tal):
Det ses, at ved 100% overgang til vandfri offset i 1996/97 vil maskine nr. 1, 2, 3 og 5 give en besparelse, mens nr. 4 vil have forøgede omkostninger. En nøjere analyse af tallene vil vise, at besparelserne hovedsagelig kommer, fordi en kortere indretningstid giver mulighed for at trykke flere ordrer. Samtidig er årsagen til øgede omkostninger, at pladeprisen i vandfri offset er væsentlig højere end i traditionel offset. Der er derfor et balancepunkt, hvor mange små ordrer på den ene side giver mulighed for en væsentlig reduktion i den samlede indretningstid, medens de mange små ordrer på den anden side giver øgede omkostninger til trykplader. Alle maskiner viser besparelser ved årtusindskiftet. Forudsætningerne for denne situation er for det første, at prisforskellen på trykfarver til traditionel og vandfri offset udlignes. For det andet, at prisen for vandfri plader reduceres fra 3 gange prisen for traditionelle plader til 2 gange prisen. Disse forudsætninger er baseret på en større efterspørgsel inden for vandfri offset, hvilket antages at medføre et større udbud og en heraf følgende øget priskonkurrence. Allerede på nuværende tidspunkt kan det ses, at forudsætningen ikke holder, da udbredelsen af vandfri offset her i 1998/99 endnu er så lille. 4.2.1 Forenklet gennemgang af beregningsmodel For at undersøge omkostningerne ved en overgang fra traditionel til vandfri offset er fremhævet følgende 11 faktorer som de vigtigste. De øvrige faktorer står for omkring 10% af omkostningsbalancen. (Der er taget udgangspunkt i bilag 5 - 4-farve Speedmaster format 72x102 cm.) Denne beregningsmodel er også anvendelig, når man i det enkelte trykkeri skal vurdere økonomien ved en overgang til vandfri offset. Det kræver selvfølgelig kendskab til trykkeriets årlige antal ordrer samt forbrug af materialer.
4.3 Vurdering på virksomhedsniveauOvennævnte beregninger for de fem trykmaskiner er uddrag af en mere omfattende undersøgelse af en række forskellige hollandske trykkerier. Disse beregningerne er udført på grundlag af svar fra enkelte virksomheder, hvor der er lavet en opstilling af deres maskinpark med tilhørende produktionstal og andet produktionsmateriale, og alt er så vidt muligt udtryk i omkostninger i både traditionel og vandfri offset. Ud fra disse meget omfattende oplysninger er der lavet en omkostning/besparelsesanalyse for traditionel kontra vandfri offset. Det skal understreges, at de færreste trykkerier har haft praktiske økonomiske erfaringer med vandfri offset, så der er altså langt hen ad vejen også her tale om teoretiske beregningsmodeller. Basis for den hollandske rapport er, at man i alt har bedt 51 trykkerier om at deltage i en økonomiske analyse af forholdene omkring vandfri offset. Disse trykkerier kan opdeles på følgende måde: 4.3.1 Arktrykkerier 43 arktrykkerier er inviteret til at deltage, og da nogle både har rotations- og arkmaskiner, bliver totalantallet alligevel 51 virksomheder. 21 virksomheder har deltaget. 8 virksomheder har sendt afbud. 14 virksomheder har ikke reageret. Den hollandske grafiske industri indeholder som den danske et stort antal små til meget små trykkerier. Således omfatter gruppen med 1 til 20 medarbejdere ca. 2500 virksomheder, og der er her anvendt en modelvirksomhed som basis for beregningerne af omkostningerne ved overgang til vandfri offset Det skyldes, at de pågældende virksomheder er for små til at have overskud til selv at deltage en økonomiundersøgelse. 4.3.2 Rotationstrykkerier Her er 2 avistrykkerier inviteret, og de har begge ønsket at deltage. 12 heatsetrykkerier er inviteret, og deres reaktion har været følgende: 8 virksomheder har deltaget. 1 virksomhed har sendt afbud. 3 virksomheder har ikke reageret. For hver af de deltagende virksomheder har man derefter foretaget en sammentælling af over- og underskud på grundlag af resultatet for de enkelte maskintyper i virksomheden. For ikke at gøre nærværende rapport for uoverskuelig er det valgt ikke at bringe alle disse resultater, men kun hovedresultaterne, som det vil fremgå af nedenstående skema.
+ betyder en forbedring af økonomien 4.4 KonklusionDen hollandske undersøgelse viser, at der ikke er tale om en entydig beskrivelse af det økonomiske resultat ved en eventuel overgang fra traditionel til vandfri offset. Det er endvidere en forudsætning for undersøgelsen, at virksomheder, der går over til vandfri offset, i princippet fastholdet det samme kvalitetsniveau som i traditionel offset. Desuden er det en forudsætning, at der er en indkøringsperiode af en vis varighed, og de angivne værdier for omkostningsniveauet er derfor resultatet efter denne indkøringsperiode og efter en 100% implementering af vandfri offset. Der er endvidere lavet en fremskrivning til forholdene i år 2000 og senere, hvor det er forudsat lavere materialepriser til vandfri offset på grund af større udbud og konkurrence. Det skal også anføres, at den hollandske rapport er udført i 1995. Problemet i de små trykkerier er, at de ikke er i stand til at udnytte effektivitetsgevinsten, der stammer fra hurtigere indretningtider. For at udnytte denne gevinst må trykkeriet have en salgorganistation, der kan skaffe ordrer til den sparede tid, ellers forsvinder gevinsten i interne omkostninger. For arktrykkerierne kan sagen anskues ud fra flere synsvinkler: 4.4.1 Arktrykkerier Følgende forhold står i vejen for en overgang til vandfri offset: Kvalitetsniveau Vandfri offset har det renommé, at trykmetoden anses for at være velegnet til at give en meget høj trykkvalitet til specialopgaver. Det betyder, at vandfri offset både af de få trykkerier, der bruger metoden, men også af de øvrige trykkerier opfattes som noget meget eksklusivt. Det er klart, at det ikke er befordrende for en videre udbredelse af trykmetoden. Øgede omkostninger De øgede produktionsomkostningerne ved vandfri offset er i mange tilfælde 20% større end ved trykning i traditionel offset. Da markedet næppe er parat til at betale mere for tryksagerne, må trykkerierne selv tage denne ekstra omkostning. Vurdering på grundlag af virksomhedsstørrelse De små trykkerier (nr. 1) viser et negativt eller svagt positivt resultat. Forskellen i de to resultater ligger i, at der forudsættes to forskellige antal indretninger pr. uge – henholdsvis 25-30 og 50-60. Med sidstnævnte antal forventes at være >10% og mere omkring år 2000. Få af de deltagende trykkerier giver et negativt resultat. For systemtrykkeriernes vedkommende (nr. 3) skyldes det et meget stort pladeforbrug. Et trykkeri, der kører med topkvalitet (nr. 7) har et meget negativt resultat, og det bliver ikke positivt, før materialeomkostnigerne - til trykfarve og plader - kommer ned på niveau med omkostninger til traditionel offset. De øvrige arktrykkerier viser pæne positive tal. 4.4.2 Avistrykkerier For avistrykkerierne er der ingen gevinst at hente, da materialeudgifterne ikke kan afbalanceres af øget anvendelse af den sparede tid. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||