Vandfri offset i dansk grafisk industri

5. Muligheder og barrierer af betydning for indførelse af vandfri offset

5.1 Introduktion

Dette afsnit baserer sig på det foregående afsnit 4. "Økonomiske beregninger ved overgang til vandfri offset", samt på interviews med mange forskellige mennesker i den grafiske industri - både på leverandør- og trykkeriside og i ind- og udland.

Der henvises endvidere til bilag 11, som i skemaform behandler resultater fra en spørgeskemaundersøgelse af trykkeriers holdning til vandfri offset. De trykkerier, der har deltaget i denne undersøgelse, er omtalt i ovennævnte afsnit 4.

Generelt må vandfri offset betragtes som en seriøs trykteknologi med et klart potentiale for fremtiden.

5.2 Forudsætninger for overskud ved indførelse af vandfri offset

Først bør man hæfte sig ved de relativt gode udsigter til at få overskud ved indførelse af vandfri offset.

Det overskud, der omtales her, er udtrykt i procent af produktionsværdien, der er skabt i den enkelte maskine eller i den enkelte virksomhed. (For yderligere informationer: se kapitel 4). Det skal understreges, at overskud i forbindelse med overgang til vandfri offset i vid udstrækning opstår på grund af øget produktivitet. Der er således tale om en teoretisk gevinst, som kun fremkommer, hvis trykkeriet har mulighed for at udnytte denne disponible produktionstid til produktion af nye ordrer. Det drejer sig således om at få forøget effektiviteten af salgsorganisationen.

Det skal anføres, at i tilfælde af at alle eller næsten alle trykkerier samtidig ville udnytte denne produktivitetsforøgelse, så vil der opstår en chokeffekt på trykpriserne på grund af stigende kapacitetsoverskud. Det forventede overskud ved indførelse af vandfri offset vil derfor komme under voldsomt pres. I en sådan situation må man forudse en kraftig konkurrence, muligvis efterfulgt af lukning af de trykkerier, der ikke kan klare den.

Der skal desuden tages hensyn til en indkøringsperiode, som kan være af kortere eller længere varighed. Der er intetsteds i denne rapport gjort forsøg på at sætte tal på denne omkostning pga. manglende information fra trykkerierne.

Endvidere fremkommer forbedringerne af udbyttet ikke spontant ved indførelse af den nye teknik. Det er ikke alene nødvendigt med en tilpasningsperiode, men også med en vis grad af motivation af medarbejderne. Den kortere indretningstid og det i visse tilfælde mindre personaleforbrug skal introduceres på en fornuftig måde, og sagen skal følges op senere med en form for kontrol. Hvis indførelsen får en tvangsmæssig karakter, så kan produktivitetsgevinsten nemt komme udenfor rækkevidde.

5.3 Toproces-situationen

Markedsundersøgelsen (bilag 1) viser, at de fleste virksomhedsledere udtaler sig positivt om investeringer i ekstraudstyr til vandfri offset samtidig med en fortsat anvendelse af traditionel offset. Det betyder, at der i samme trykkeri i så fald vil findes to trykteknologier, såvel vandfri offset som traditionel offset. Begge teknologier kræver specielle materialer og pladefremkaldningsmaskiner, hvilket betyder en øget lagerkapacitet, samt tilstedeværelsen af to produktionslinier i trykkeriets pladekopi. De kan naturligvis godt fungere på samme tidspunkt, men der kan opstå en negativ indflydelse ved introduktion og arbejde med den nye proces samtidig med opretholdelsen af den gamle. Hvad det vil betyde, kan det være vanskeligt at vurdere.

I et trykkeri kan man således forvente en introduktionsperiode for vandfri offset, og den vil i mange tilfælde stemme overens med udskiftningen af maskinparken. Går man ud fra en levetid på 6 til 8 år, kan en overgangsperiode vare 5 år, idet forberedelsen til vandfri offset i princippet allerede er begyndt - i al fald på arkområdet.

Man kan ikke sige, at de grafiske virksomheder har taget vandfri offset til sig, men det ses dog, at ved investering i nye maskiner forsynes disse med udstyr, så de er forberedt på en eventuel anvendelse af vandfri offset Der er altså en synlig trend i forberedelsen til vandfri offset, men selve overgangen lader vente på sig.

Offsetrotationer (som alle gennemgående har temperaturregulering af farveværket) har en længere udskiftningscyclus, som ligger på omkring 10 år, og i mange tilfælde går de en smule længere. En eventuel overgangsperiode til vandfri offset kan derfor forudses til at være cirka 10 år.

Man kan dog forestille sig, at offentliggørelse af resultaterne fra overskudsberegningerne kunne påvirke denne situation. Virksomhedsledere, der ser, at de fra i dag og fem år frem kan øge udbyttet med 7%, kan naturligvis komme til den beslutning, at de hellere med det samme må gå over til vandfri offset, og i al fald før deres konkurrenter gør det.

Med andre ord kunne indførelse af vandfri offset være starten til en ny runde i den evige konkurrence mellem de grafiske virksomheder.

5.4 Håndtering af to kvalitetsniveauer

I toprocessituationen kan der også gemme sig en fare ved produktion i to forskellige kvalitetsniveauer. Det er karakteristisk ved vandfri offset, at der i denne proces fremkommer et mere farvekraftigt og kontrastrigt trykbillede i forhold til traditionel offset. Den bedste situation i et trykkeri er, at man kan veksle mellem produktionen på alle maskiner.

Hvis en af disse maskiner trykker i vandfri offset, betyder det i princippet, at denne produktion ikke kan køre på anden maskine. Genoptryk må derfor udføres på udstyr af samme type, og det giver et mere ufleksibel produktionsforløb.

En sådan situation kan være et skræmmebillede for virksomheder, der overvejer at gå over til vandfri offset. Risikoen kan dog undgås, hvis man ser bort fra kvalitetsforbedringen i vandfri offset, der ellers altid fremhæves af trykpladeleverandøren.

Det er muligt at tilpasse kvaliteten af trykfarven, så man kan sidestille vandfri offset og traditionel offset med hinanden. Hvis man maksimerer den traditionelle trykfarve med hensyn til farvepigmentering og punktskarphed og samtidig mindsker farvepigmentering og viskositet for trykfarven til vandfri offset, kan kvalitetsforskellene for størstedelen elimineres helt.

Det kræver yderligere udvikling hos trykfarvefabrikanterne, som normalt arbejder med forbedring af trykkvaliteten. En eventuel fare ved at håndtere to kvalitetsniveauer kan derfor undgås, hvis virksomhederne prioriterer produktionsfleksibilitet fremfor kvalitetsforbedring i vandfri offset.

Yderligere er markedet for bulktryksager sådan sammensat, at man ikke får ekstra betaling for højere kvalitet. Det bør dog noteres, at en større kvalitet til samme pris kan tænkes at være en konkurrencefordel, som vil kunne udnyttes afgørende af et større trykkeri ved overgang til vandfri offset.

5.5 Generel frygt for et nyt (vandfrit) system

Der findes en ikke begrundet frygt blandt grafiske fagfolk for, hvordan de nye trykplader fungerer i praksis.

Vandfri offset har som sit største problem, at den bærer på en lang historie af fejltagelser, fordi metoden blev introduceret på et tidspunkt, hvor kvaliteten ikke var optimal. Undersøgelser af markedet viser, at branchen er bekendt med alle de mindre gode erfaringer fra starten af perioden.

Det er imidlertid et faktum, at udviklingen af vandfri offset har gjort pladerne meget bedre. Der er nu udviklet trykplader, som kan klare et oplag på 600.000. Der er i dag derfor næppe den store forskel på traditionelle plader og plader til vandfri offset med hensyn til holdbarhed og modstandsdygtighed overfor ridser.

5.6 Usikkerhed med hensyn til repro og trykning på forskellige papirtyper

Der hersker usikkerhed med hensyn til billedreproduktion. Trykparametrene for traditionel og vandfri offset er forskellige, og det bliver oplevet af trykkerierne som en stor forhindring.

Der er også fremsat den påstand, at det navnligt er vanskeligt at trykke på ubestrøgne papirer i vandfri offset.

Det skyldes antagelig, at man ofte anvender bestrøgne papirer til vandfri offset, og at der derfor er opbygget et omfattende erfaringsmateriale ved trykning på disse papirtyper.

Trykforsøg på ubestrøgne papirer viser, at de også kan anvendes med succes i vandfri offset. Dette marked er dog meget lille, og det bliver næppe større, før man for alvor går i gang med vandfri offset på heatsetmaskinerne. Ligesom man i visse tilfælde er nødt til at tilpasse trykfarven til trykpapiret i traditionel offset, vil det også fremover være nødvendigt at gøre det samme i vandfri offset.

5.7 Tilbageholdenhed med hensyn til større investeringer

Som det ses af det foregående, er det nødvendigt med visse investeringer til temperaturregulering og til en ny fremkaldemaskine ved overgang til vandfri offset.

Det antages, at et temperaturreguleringsanlæg til styring af samme temperatur på alle trykværker koster omkring 300.000 kr. Et zonestyringsanlæg med individuel temperaturregulering af trykværkerne koster omkring 600.000 kr.

Et trykkeri med 2 firfarvemaskiner på 72x102 cm og et par mindre maskiner har brug for at foretage følgende investeringer:

• med hensyn til trykmaskiner totalt ca. kr. 1.000.000
• med hensyn til trykpladefremstilling ca. kr. 150.000

Det skal dog nævnes, at der findes billigere systemer med hensyn til temperaturregulering på markedet.

Som nævnt kan disse omkostninger i mange tilfælde tjenes ind, hvis den øgede produktivitet bliver udnyttet af virksomheden.

5.8 Tilbageholdenhed på grund af begrænset udbud af trykplader

En total overgang til vandfri offset af hele den grafiske industri i hele verden er p.t. utænkelig, da der kun er en udbyder af plader til vandfri offset, som fungerer: Toray i Japan.

Det er dog muligt for alternative leverandører at gå i gang, da Toray's patenter er bortfaldet i mellemtiden.

Aftagere og udbydere af plader til vandfri offset bevæger sig tilsyneladende omkring hinanden uden at der sker en udvikling i sagen. Aftagerne siger: "Det er både et dårligt strategisk og økonomisk udgangspunkt at begynde med vandfri offset, når der kun er en leverandør." Eventuelle nye udbydere siger tilsvarende: "Markedet er så lille, hvorfor skulle vi gå ind i denne niche?"

Disse to argumenter betyder, at både aftager- og udbydermarked bliver ved med at være små. Der er dog ingen tvivl om, at en drivende kraft for indførelse af vandfri offset meget vel kan være de miljørestriktioner, som den amerikanske regering vedvarende påfører trykindustri for at få reduceret VOC-udslippet. Det betyder, at det bliver strategisk nødvendigt at forøge udbyderkapaciteten.

Den samme situation med øgede fremtidige miljørestriktioner gør sig også gældende i andre lande, herunder Danmark.

5.9 Vurdering af andre forhold

De fleste trykkerier har ingen idé om omkostningerne ved vandfri offset på andet end rygteplan, som fortæller, at vandfri offset er væsentlig dyrere end traditionel offset. Selv i trykkerier, der har gennemført prøvetrykninger, er omkostningsniveauet ikke nøjagtigt gennemanalyseret. Det er alene brugerne af vandfri offset, der har et sådant kendskab.

I trykkerierne findes der på trykkerniveau megen interesse og et godt kendskab til vandfri offset, og der er i almindelighed ikke tale om nogen modstand blandt fagfolk.

Vandfri offset har på et tidligt tidspunkt profileret sig som en trykteknologi, hvor det er muligt at realisere en meget høj trykkvalitet samtidig med, at der er tale om en renere teknologi end den bestående traditionelle trykteknik. Tryksagskundernes opmærksomhed overfor dette aspekt er dog helt klart ikke omsat i en tilsvarende vilje til at bedrage til de højere procesomkostninger. Den overvejende del af markedet reagerer negativt på dette.

De praktiske erfaringer med vandfri offset er ikke ubetydelige blandt de udspurgte trykkerier. En fjerdedel har i større eller mindre udstrækning set resultater på trykmaskiner i egen virksomhed.

Det er endvidere tydeligt, at konkret viden om vandfri offset er større på trykker- end på virksomhedslederniveau. Og man kan forestille sig, at det er formodningen om at vandfri offset er en vanskelig teknologi, der er årsag til de skjulte negative forventninger til de økonomiske resultater ved indførelse af vandfri offset.