Opsamling af data for diffus forureningIndholdsfortegnelseSammendrag (Sammenfattende artikel) 2.0 Datamaterialet 3.0 Indsamlede data 4.0 Sammenfatning 5.0 Referencer ForordDenne rapport er udarbejdet i samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Amternes Videncenter for Jordforurening. Formålet med rapporten har været at indsamle eksisterende data fra undersøgelser af diffuse luftbårne jordforureninger, og etablere en database til de indsamlede data. Rapporten indeholder en præsentation af den datamodel der er anvendt i forbindelse med indsamling af data, og opbygning af databasen. Rapporten indeholder ingen bearbejdning af de indsamlede data. Sammenfatning og konklusionerDer er gennemført en indhentning og systematisering af eksisterende data fra undersøgelser af diffuse luftbårne jordforureninger i Danmark. Omfanget af indsamlede data er præsenteret i datarapporten. Alle indsamlede data er systematiseret i en database. Der er indsamlet data fra 3.316 jordprøver som er analyseret for en eller flere tungmetaller eller PAH-forbindelser. Baggrund og formål:Det har i mange år været kendt, at en lang række aktiviteter har givet anledning til en luftbåren spredning af forurening i omgivelserne. Det har ligeledes været kendt, at overskudsjord fra anlægsarbejder i centrale byområder og industriområder ofte er forurenet. I dag føres der kontrol med overskudsjorden, og den deponeres på steder, som passer til jordens forureningsgrad. I mange årtier blev overskudsjorden anvendt til opfyldning af gamle grusgrave, lavtliggende områder og som opfyld under nye bydele. Samlet betegnes disse forureninger som diffuse jordforureninger, da de ikke har en skarp afgrænsning mod de rene områder, og oftest ikke har en entydig relation til en enkelt forureningskilde. De diffuse jordforureninger påvises typisk i gamle byområder, i områder, som er bygget på fyldjord fra centrale byområder, langs med større veje, samt i nærheden at metalforarbejdende virksomheder. Den diffuse jordforurening er typisk forårsaget af en lang række enkeltbidrag. Enkeltbidrag kan f.eks. komme fra forbrænding af blyholdigt benzin i bilmotorer, støv og luftafkast fra metalforarbejdnings virksomheder, anvendelse af brændsel (kul, fyringsolie) til boligopvarmning m.v. Formålet med projektet har været at forbedre det generelle vidensniveau om diffus jordforurening. Det er gjort ved at indsamle og systematisere eksisterende data fra undersøgelser af diffuse forureninger i byområder, langs veje, og i områder med opfyld fra centrale byområder. Undersøgelsen:Ved den gennemførte undersøgelse er der indsamlet data hos landets 14 amter, Københavns og Frederiksberg Kommuner. Desuden er enkelte større kommuner kontaktet med henblik på indsamling af eventuel supplerende datamateriale. Det indsamlede materiale omfatter data fra 3.316 terrænnære jordprøver. Det indsamlede materiale er systematiseret i databasen DifJord, en database udviklet i Microsoft Access 97, under styresystemet Windows 95. Materialet i databasen giver mulighed for en større forståelse af omfang, karakter og sammenhænge for den diffuse jordforurening. I DifJord-databasen er der i alt registreret 15.776 analyseresultater for indhold af tungmetaller i jord og 19.782 analyseresultater for indhold af PAH-forbindelser i jord. Databasen indeholder desuden 609 data for indhold af totalkulbrinter i de analyserede jordprøver. Til de enkelte analyseresultater er der knyttet en række informationer omkring prøveudtagning, jordartsbeskrivelse, forbehandling af prøvemateriale, oplukning, analysemetoder. Desuden er der for de undersøgelser, hvor der er information om eventuelle forureningskilder, registreret kildetype, eventuel afstand og retning. Hovedkonklusioner:Gennem indsamlingen er der skabt et overblik over, hvilke undersøgelser der er lavet, og med systematiseringen er der skabt mulighed for, at andre kan bearbejde eksisterende data med henblik på etablering af relationer mellem årsager og virkning, etablering af "normale niveauer", sammenhæng mellem jordarter og forurening, dybder og afstande og lignende sammenhænge. Projektresultaterne:Datamaterialet er indsamlet fra en række amter og kommuner fordelt over hele landet. De indsamlede data afspejler ikke et gennemsnit for den diffuse jordforurening i Danmark. Dette forhold er bl.a. begrundet i den meget skæve geografiske fordeling af antallet af udtagne jordprøver. Det er valgt ikke at beregne gennemsnitskoncentrationer for de forskellige parametre, der er behandlet i databasen. Beregning af gennemsnitsværdier for de enkelte stofparametre kan være misvisende som følge af datamaterialet, der som nævnt repræsenterer en skæv fordeling af landet, samt i en række tilfælde, repræsenterer lokale forhold omkring en forureningskilde. Ved en efterfølgende databehandling af datamaterialet skal det noteres, at data fra de forskellige landsdele naturligt varierer som følge af den overordnede naturlige variation i områdernes "sande" baggrundsniveau. De indsamlede data viser, at på nuværende tidspunkt er den diffuse jordforurening et forhold, der typisk er undersøgt i de store byområder - dvs. i Hovedstadsområdet, Århus Kommune og Amt samt til dels Odense Kommune. Summary and conclusionsCurrent data from examinations of diffuse airborne soil contamination in Denmark has been collected and entered into a database. The extent of the collection is presented in the data report. Data from 3,316 soil samples were collected and analysed for one or more heavy metals or PAH compounds. Background and objectiveFor several years it has been accepted that a wide range of activities have led to the environment being contaminated through airborne spreading. It is also known that excess soil from construction works in central urban and industrial areas is often contaminated. Today excess soil is checked and deposited in areas that are suitable for the degree of contamination of the soil. For many decades excess soil was used for filling old gravel pits, low-lying areas and as backfill under new urban developments. This contamination is generally termed diffuse soil contamination as there is no sharp delimitation against clean areas, and very often no unambiguous relation to the source of contamination can be pointed out. Diffuse soil contamination is typically encountered in old city areas, areas that are built on backfill derived from urban centres, along major roads and in the vicinity of metalworking companies. The objective of this project has been to increase general awareness and knowledge about diffuse soil contamination. The objective has been pursued by collecting and systematising existing data from examinations of diffuse contamination in urban areas, along roads and in areas with backfill originating from city centres. The survey Samples were collected from Denmark’s 14 counties and the municipalities of Copenhagen and Frederiksberg. A few other major municipalities have also been contacted with a view to collecting supplementary data material. 3,316 soil samples were taken close to the surface of the ground. The sample data was entered in the DifJord database, developed in Microsoft Access 97, operating system Windows 95. The material in the database gives a greater understanding of the extent, nature and coherence of the diffuse soil contamination. Analyses from the DifJord database indicate a total of 15,776 results for heavy metals contamination and 19,782 results indicating contamination by PAH compounds. In addition, the database contains 609 instances of hydrocarbons in the analysed soil samples. A great deal of information is linked to the individual analysis results in terms of sampling, soil description, pre-treatment of test material, sample digestion, methods of analysis. In addition, source type, possible distance and direction have been recorded for examinations providing information about possible sources of contamination. Main conclusionsAn overview of the sampling has been made, and the systematising of the data has given others the opportunity to process existing data with a view to determining relationships between cause and effect, establishment of "normal levels", coherence between soil types and contamination, depths and distances and similar correlation. Project results Samples were collected from a number of counties and municipalities across the country. The collected data does not reflect an average of diffuse soil contamination in Denmark. This is due, among other things, to the disproportionate geographical distribution of the number of soil samples taken. We have chosen to abstain from calculating mean concentrations of the various parameters processed in the database. Calculations of mean values of the individual substance parameters may be deceptive as a consequence of the data material which, as mentioned, represents a disproportionate geographical distribution of the country and in a number of cases represents local conditions in connection with a contamination source. Subsequent processing of the samples indicated that data from different parts of the country will of course vary as a consequence of the overall natural variation in the "true" background level of the areas. The collected data shows that at present the diffuse contamination is a condition that has typically been examined in major urban districts - i.e. the Copenhagen area, the county and municipality of Århus and, partly, the municipality of Odense. 1.0 Indledning1.1 Definition og afgrænsning Det har i mange år været kendt, at en lang række aktiviteter har givet anledning til en luftbåren spredning af forurening i omgivelserne. Det har ligeledes været kendt, at overskudsjord fra anlægsarbejder i centrale byområder og industriområder ofte er forurenet. I dag føres der kontrol med overskudsjorden, og den deponeres på steder, som passer til jordens forureningsgrad. I mange årtier blev overskudsjorden anvendt til opfyldning af gamle grusgrave, lavtliggende områder og som opfyld under nye bydele. Samlet betegnes disse forureninger som diffuse jordforureninger, da de ikke har en skarp afgrænsning mod de rene områder, og oftest ikke har en entydig relation til en enkelt forureningskilde. De diffuse jordforureninger påvises typisk i gamle byområder, i områder som er bygget på fyldjord fra centrale byområder, langs med større veje, samt i nærheden at metalforarbejdende virksomheder. Den diffuse jordforurening er typisk forårsaget af en lang række enkeltbidrag. Enkeltbidrag kan f.eks. komme fra forbrænding af blyholdigt benzin i bilmotorer, støv og luftafkast fra metalforarbejdningsvirksomheder, anvendelse af brændsel (kul, fyringsolie) til boligopvarmning m.v. I øjeblikket arbejdes der i en række amter og kommuner med at forbedre kendskabet til den diffuse jordforurening i byområderne, typisk ved gennemførelse af miljøundersøgelse af udvalgte delområder. Samtidig arbejdes der med undersøgelser af rabatjord langs vejene. Resultaterne af disse undersøgelser er påvirket af lokale forhold, og derfor ikke umiddelbart generaliserbare. Data fra disse undersøgelser har ikke tidligere været forsøgt systematiseret til en landsdækkende undersøgelse, men et større kendskab til omfanget af den diffuse jordforurening har længe været et ønske hos myndighederne. På den baggrund har Amternes Videncenter for Jordforurening og Miljøstyrelsen udarbejdet denne rapport som et fælles projekt. Formålet med projektet har været at forbedre det generelle vidensniveau om diffus jordforurening. Det er gjort ved at indsamle og systematisere eksisterende data fra undersøgelser af diffuse forureninger i byområder, langs veje, og i områder med opfyld fra centrale byområder. Gennem indsamlingen er der skabt et overblik over, hvilke undersøgelser der er lavet, og med systematiseringen er der skabt mulighed for, at andre kan bearbejde eksisterende data med henblik på etablering af relationer mellem årsager og virkning, etablering af "normale niveauer", sammenhæng mellem jordarter og forurening, dybder og afstande og lignende sammenhænge. 1.1 Definition og afgrænsningDiffus jordforurening er i denne rapport defineret ved: 1 En forurening af overfladejorden, der er forårsaget af atmosfærisk nedfald, støv eller andre luftbårne partikler, der er spredt fra kilden via luften til det omkringliggende terræn. 2 En forurening af overfladejorden, der er begrundet i, at området er beliggende på ikke afgrænsede fyldaflejringer som f.eks. gamle bykerne- områder. Som eksempler på undersøgelser af luftbårne diffuse jordforureninger kan nævnes:
Med den anvendte definition på diffus jordforurening medtages ikke undersøgelser af lokaliteter der er omfattet af Lov om Affaldsdepoter, eller tilsvarende lokaliteter, der er undersøgt efter Miljøbeskyttelsesloven. Derimod falder undersøgelser af naboarealerne til disse lokaliteter indenfor definitionen, og indgår derfor i datamaterialet. Visse af de gamle fyldområder, der er undersøgt i Københavns Kommune, er efterfølgende registreret efter lov om affaldsdepoter. 1.2 BaggrundsniveauEn række af de stoffer, der typisk undersøges for i forbindelse med kortlægning af diffus jordforurening, findes som naturlige bestanddele af jorden. Tungmetaller indgår naturligt i en række mineraler. Indeholdet af tungmetaller varierer fra lokalitet til lokalitet, afhængig af den aktuelle geologiske sammensætning og historie. Som eksempel på de geografiske variationer af overjordens naturlige indhold af tungmetaller, på baggrundsniveau, henvises der til /1/. PAH-forbindelserne, eller forbindelser, der analyseteknisk svarer hertil, kan forekomme naturligt i forbindelse med indhold af organisk materiale i jorden. Den aktuelle viden om dette område er sparsom, og der er en række analysetekniske vanskeligheder forbundet med at skelne naturlige stoffer fra tilførte stoffer. 1.3 Rapportens indholdI kapitel 2 er det beskrevet, hvilke oplysninger der er indsamlet, og hvordan de systematisk er forbundet i det, som kaldes datamodellen. Ved senere brug af data fra den opstillede database er det vigtigt at kende mulighederne og begrænsningerne i denne systematik. I bilag 1 er der givet en mere systematisk og teknisk stringent beskrivelse af databasens opbygning. Brug af databasens rapporteringsrutiner forudsætter, at brugeren er bekendt med Access. Kapitel 3 indeholder en samlet fremstilling af datamængden, hvor mange rapporter, prøver, analyser osv. der findes i databasen, samt kommentering af de enkelte oplysninger. 2.0 Datamaterialet2.1 Datamodel Det gennemførte projekt til indsamling og systematisering af eksisterende data fra undersøgelser af diffuse jordforureninger har omfattet en række aktiviteter:
Aktiviteterne er beskrevet i det følgende. 2.1 DatamodelIndledningsvis er der opstillet er datamodel med det formål dels at beskrive relevante dataelementer i projektet, dels at beskrive deres indbyrdes relationer. Dataelementer omfatter dels en række parametre (tal), dels en række logiske udsagn (ja/nej), og en række beskrivelser af forklarende karakter (tekst). Overordnet er datamodellen opbygget i et hierarki, som en række emnegrupper der indbyrdes er underordnet hinanden, og sammenhængende ved en række entydige relationer, typisk en talkode. Øverst i hierarkiet findes undersøgelsesrapporterne, som udgør den reference alle underliggende data er opstået fra. Derefter følger jordprøverne, arrangeret, således at alle jordprøver relaterer til den rapport, hvorfra de er hentet. Denne relation er således ganske enkel - en rapport - mange prøver. Næste trin i hierarkiet udgøres af de elementer, der på forskellig vis er med til at beskrive jordprøven:
De overordnede datarelationer i datamodellen er som vist i figur 2.1 Figur 2.1 Relationer mellem datagrupper i datamodellen og DifJord-databasen. Flere pile angiver en en-til-mange relation, mens en streg angiver en en-til-en relation.
2.2 DifJord DatabasenTil håndtering af data er DifJord-databasen opstillet. Databasen er opstillet i Microsoft Access 97, under styresystemet Windows 95. DifJord-databasen består af dels en række resultattabeller symboliseret ved kasserne i figur 2.1, dels en række forklaringstabeller. Resultattabellerne indeholder resultaterne fra det indsamlede datamateriale. Forklaringstabellerne indeholder værdier til at lette indtastningsarbejdet (f.eks. kommunenavne, analysemetoder o.a.). Forklaringstabellerne er med til at sikre en ensartet stavemåde f.eks. analysemetoder, jordarter, kommunenavne og lignende. På figur 2.1 ses en grafisk præsentation af relationerne mellem resultattabellerne. Flere pile mellem de skitserede tabeller angiver en en-til-mange relation, mens en streg angiver en en-til-en relation. Eksempelvis er der mange jordprøver til en rapport, men kun en jordartsbeskrivelse til en jordprøve. Relationer mellem forklaringstabeller og resultattabeller er af hensyn til overskueligheden ikke medtaget, for nærmere forklaring se bilag 1. I de følgende afsnit er resultattabellerne beskrevet. 2.2.1 Referencer - tabelDe indsamlede rapporter er i denne tabel nummereret med hvert deres unikke identifikationsnummer. Referencetabellen indeholder desuden faktuelle oplysninger så som titlen på rapporten, forfatteren, klienten og rapportdato. I tabellen er der desuden mulighed for at beskrive formålet med den aktuelle undersøgelse, samt omtale andre forhold, der kan være umiddelbart relevante for læseren. 2.2.2 PrøveidentifikationAlle analyserede jordprøver er defineret ved et unik jordprøveidentifikation nummer. Prøveidentifikationstabellen indeholder, foruden det unikke id-nummer, det oprindelige prøvenummer og geografiske oplysninger om de enkelte prøvetagningslokaliteter. De geografiske oplysninger omfatter information om prøvelokalitetens adresse, matrikelnummer og koordinater. Alle prøvetagningspunkter er registreret med koordinater (X,Y). I en række undersøgelsesrapporter er koordinaterne til de enkelte prøvetagningspunkter oplyst. Disse er umiddelbart anvendt i databasen. For øvrige prøvetagningspunkter er der foretaget en bestemmelse af koordinater til prøvetagningspunkterne ved hjælp af Kort- og Matrikelstyrelsen kortsystem. Koordinaterne er angivet med reference til det aktuelle koordinatsystem. Følgende koordinatssystemer er anvendt: System 34, UTM32 eller UTM33. 2.2.3 PrøveforberedelseFor alle jordprøver er der samlet oplysninger om prøveudtagningen, den indledende forbehandling, jordartsbeskrivelsen, pH og tørstof målinger (TS). Alle data er samlet i resultattabellen Prøveforberedelse. Til hver enkelt jordprøve, er der knyttet en og kun en beskrivelse af prøveforberedelsen. Data omkring prøveudtagningen omfatter bl.a. prøvetagningsdybde/-interval, antallet af delprøver, der indgår i den analyserede jordprøve og jordartsbeskrivelse. Forbehandling af jordprøven beskriver, hvilke mekaniske processer jordprøven er udsat for inden den efterfølgende ekstraheres/oplukkes på laboratoriet. Forbehandlingen omfatter bl.a. mulighed for homogenisering, sigtning, sortering af prøvematerialet (f.eks. fjernelse af sten, organisk materiale m.m.). Tabellen indeholder også informationer om måling af jordprøvens pH-værdi og TS, og resultatet af den aktuelle måling, hvis det er medtaget i rapporteringen. En del analyseresultater er for eksempel omregnet til mg/kg TS, men uden angivelse af TS indholdet. En række af de udførte undersøgelser af den diffuse jordforurening er relateret til en given forureningskilde, f.eks. afkast eller støv fra virksomheder, trafik eller lignende. I disse tilfælde angives de(n) formodede kilde(r). For de enkelte kilder er der herefter mulighed for en række supplerende data om f.eks. periode, eventuel afstand osv. De supplerende data håndteres i resultattabellerne: Trafik, PunktKilde, Anden Kilde og Områdekarak. Disse 4 tabeller anvender alle jordprøvernes unikke identifikationsnummer som reference. 2.2.4 AnalyserparametreJordprøverne kan være analyseret for indhold af PAH-forbindelser og/eller tungmetaller. Analyseresultaterne er struktureret i de to resultattabeller: PAHanalyser og Metalanalyser. For alle analyser er der defineret et unik analyseidentifikationnummer. Det er en en - mange relation, en jordprøve kan have mange analyseresultater. I tabel 2.1 er vist hvilke analyseparameter der er medtaget i databasen.
Tabel 2.1 Analyseparametre der er medtaget i DifJord-databasen Analysetabellerne indeholder desuden en lang række supplerende data om f.eks. analysemetode, detektionsgrænse, prøveforbehandling Hovedteksten startes her. Afstanden fra overskriften er automatisk defineret. 2.3 Indhentning af dataDataindsamlingen er foretaget hos landets 14 amter, Københavns og Frederiksberg Kommuner. Endvidere er Århus, Odense, Ålborg og Esbjerg kommuner kontaktet med hensyn til eventuelle data. Dataindsamlingen er gennemført ved en indledende skriftlig kontakt til ovennævnte, en efterfølgende telefonisk drøftelse af relevante sager og i en række tilfælde besøg på de enkelte forvaltninger. Ved dataindsamling er der indhentet kopi eller uddrag af de relevante undersøgelsesrapporter samt i visse tilfælde datadisketter med tekniske data fra undersøgelsen. 2.4 Indlæsning og systematisering af dataI forbindelse med indlæsning af data i DifJord-databasen er det besluttet, at kun eksakte oplysninger medtages. Det betyder, at der ikke er foretaget skøn i forbindelse med indtastningen. F.eks. kunne det med rimelighed skønnes, at alle undersøgelser i byområder havde relation til forurening som følge af "byluft", men det er ikke markeret i databasen med mindre, at det eksplicit er nævnt i rapporterne eller tilhørende materiale. I andre tilfælde er det relativt sikkert, at der ved prøvetagningen er sket en frasortering af større genstand, men heller ikke det er medtaget, med mindre det eksplicit er nævnt. Der er ikke gjort forsøg på at fremskaffe supplerende eller manglende oplysninger til de enkelte sager. Eneste undtagelse fra dette er, at alle prøvetagningspunkter er angivet med koordinater. 2.4.1 DatabeslutningerI forbindelse med indtastning af data har der typisk været en række situationer, hvor det har været nødvendig at definere regler/retningslinier for den forsatte indtastning. I tabel 2.2 er disse regler/retningslinier vist.
Tabel 2.2 Anvendte regler og retningslinier for indtastning af data i DifJord-databasen. 2.5 Kvalitetssikring af dataEfter indlæsning af de modtagne data er der foretaget en kvalitetssikring af dataindlæsningen i DifJord-databasen. Kvalitetssikringen er gennemført som følgende:
Den gennemførte kvalitetssikring viste, at der forekommer indtastningsfejl, men i begrænset antal 3.0 Indsamlede data3.0 Indsamlede data 3.0 Indsamlede dataSom resultat af dialogen med amter og kommuner er der indhentet 79 rapporter. Gennemgangen af rapporterne viste, at 56 af disse rummede relevante data. I bilag 2 er listet de indsamlede rapporter, hvilke af disse der indgår i databasen samt antallet af analyserede jordprøver. 3.1 Datamaterialets geografiske fordelingTil illustration af datamaterialets geografiske fordeling er der i tabel 3.1 opgjort en række nøgletal for det indsamlede data materiale. Som geografisk opdeling er anvendt amterne samt Frederiksberg og Københavns Kommuner. Denne geografiske opdeling angiver ikke om datamateriale er modtaget via et amt, kommune eller Miljøstyrelsen. De indsamlede rapporter repræsenterer materiale fra 11 amter samt Frederiksberg og Københavns Kommuner. Materiale fra 10 amter, samt Frederiksberg og Københavns Kommuner indgår i databasen. I tabel 3.1 er der vist antallet af indsamlede rapporter, anvendte rapporter, og analyserede jordprøver, der indgår i databasen. Nøgletal for det indsamlede materiale er fordelt på de 12 enheder, dvs. 10 amter samt Frederiksberg og Københavns Kommuner.
Tabel 3.1 Indhentet og anvendt rapportmateriale, samt antallet af analyserede jordprøver i de anvendte rapporter. Data i tabellen viser, at hovedstadsområdet (Københavns Amt, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune) bidrager med 55% af rapportmaterialet, henholdsvis 62% af de analyserede jordprøver. Hovedstadsområdet repræsenterer således, overordnet set, mere end halvdelen af de data, der findes i DifJord-databasen. 3.2 Geografisk fordeling af analysedata for indhold af tungmetallerI DifJord-databasen er der i alt registreret 15.776 analyseresultater for indhold af tungmetaller i jord. Antallet af analyseresultater er bestemt som en samlet sum af antal analyseresultater for de 8 tungmetaller. De indsamlede data repræsentere 10 amter samt Frederiksberg og Københavns Kommuner. Tabel 3.2 viser antallet af udførte analyser, fordelt på de enkelte metaller og på geografisk oprindelse.
Tabel 3.2 Antal metalanalyser på udtagne jordprøver fordelt på de enkelte enheder. Med baggrund i tabel 3.2 bemærkes følgende til den geografiske fordeling af datamaterialet:
I forbindelse med tolkning af analyseresultaterne i databasen skal det bemærkes, at ikke alle analyseresultater er dobbeltbestemmelser, men kan være enkeltbestemmelser. 3.3 Geografisk fordeling af analysedata for indhold af PAH-forbindelserI DifJord-databasen er der i alt registreret 19.782 analyseresultater for indhold af PAH-forbindelser i jord. Antallet er bestemt som en samlet sum af dels de 16 enkeltkomponenter, dels totalindholdet af PAH. Databasen indeholder desuden 609 data for indhold af totalkulbrinter i de analyserede jordprøver. De indsamlede data repræsenterer 6 amter samt Frederiksberg og Københavns Kommuner. Antallet af jordprøver, der er analyseret for en eller flere udvalgte PAH-forbindelser eller total PAH, er vist i tabel 3.3. Antallet af analyserede jordprøver er fordelt på dels de enkelte parametre, dels de geografiske oprindelser. De 7 PAH-forbindelser, der er medtaget i tabel 3.3 svarer til de PAH’er, hvis sum Miljøstyrelsen definerer som total PAH, /2/. Analyseresultaterne angivet som total PAH i det indsamlede datamateriale, svarer ikke til denne definition som udgangspunkt. Analyseresultaterne er defineret som besluttet i de enkelte referencer. Tabel 3.3 Antallet af udvalgte PAH-analyser på udtagne jordprøver, fordelt på amterne og Københavns og Frederiksberg Kommuner. Til de indsamlede PAH-data skal der knyttes følgende kommentarer:
3.4 PrøvetagningsdybderI databasen indgår prøvetagningsdybden for de udtagne jordprøver. Prøvetagningsdybden er angivet som top og bund af et prøvetagningsinterval. For de jordprøver, der er udtaget i et bestemt niveau (dybde), er der angivet samme værdi for top og bund. Dybderne er angivet i meter under terræn (m u.t.). I tabel 3.4 er der for en række udvalgte prøvetagningsdybder vist antallet af udtagne jordprøver. Som udgangspunkt for tabellen er der for hver jordprøve beregnet en prøvetagningsdybde. Prøvetagningsdybden er beregnet som midtpunktet af prøvetagningsintervallet for den enkelte jordprøve. Prøvetagningsdybde for udtagne jordprøver fordelt på de forskellige enheder. Dybden er beregnet som midtpunktet af det aktuelle prøvetagningsinterval. Materialet omfatter data om prøvetagningsdybderne for 3.233 jordprøver svarende til 97% af de medtagne jordprøver i databasen. Til disse 97% kan der knyttes følgende kommentarer:
De aktuelle prøvetagningsdybder for jordprøverne i databasen viser, at det som forventet er data om de overfladenære jordlag, der indgår i databasen. 3.5 Karakteristika for de analyserede jordprøverJordartsbeskrivelsen på det udtagne prøvemateriale indgår i databasen. For 2.300 jordprøver er den primære jordart beskrevet, svarende til 69% af datamaterialet. For 2.214 jordprøver er der desuden registreret supplerende geologiske beskrivelser af prøvematerialet. I tabel 3.5 er vist antallet af prøvebeskrivelser fordelt på de enkelte jordarter.
Tabel 3.5 Antallet og fordeling af jordartsbeskrivelse på de udtagne jordprøver. Jordartsbeskrivelsen for de udtagne jordprøver viser, at beskrivelsen af prøvematerialet falder indenfor følgende 4 hovedgrupper:
Prøvebeskrivelserne indikerer, at prøvematerialet typisk - som forventet - er udtaget terrænnært. I forbindelse med beskrivelsen af den primære jordart, kan der være en vis usikkerhed, afhængig af beskriverens erfaring og viden. Som eksempel på usikkerheden af en prøvebeskrivelse kan f.eks. nævnes, at overgangen fra "Muld, leret" til "Ler, muldet" ikke er entydig og derfor kan vurderes forskelligt. De analyserede jordprøver er ofte blandet af en række delprøver. Tabel 3.7 viser, hvor mange delprøver de 3.316 jordprøver i databasen er blandet af.
Tabel 3.6 Antallet af delprøver i de analyserede jordprøver. Omkring 50% af de jordprøver, der er medtaget i databasen er sammen- stukket af 5 delprøver. 1/3 af jordprøverne er ikke blandingsprøver. I tabel 3.7 er vist en række data om pH og tørstofbestemmelse på det beskrevne prøvemateriale i databasen.
Tabel 3.7 pH og tørstof på udtagne jordprøver. 3.6 AnalysemetoderI tabel 3.8 og 3.9 er der for en række analysemetoder vist antallet af prøver, der er analyseret for de forskellige analyseparametre. I tabel 3.8 er vist de analysemetoder, der er anvendt til bestemmelse af prøvernes indhold af tungmetaller, samt hvor ofte metoden er benyttet. Foruden de traditionelle analysemetoder, her defineret fra AAS til ICP-AES, er der i visse tilfælde anvendt andre metoder eller standarder ved de kemiske analyser. For disse metoder eller standarder er der i noterne til tabellen angivet det aktuelle analyselaboratorium. Det skal bemærkes, at den beskrevne metode i visse tilfælde udemærket kan dække over en af de traditionelle analysemetoder. Anvendte analysemetoder til bestemmelse af prøvematerialets indhold af tungmetaller. I tabel 3.9 er vist de analysemetoder der er anvendt til bestemmelse af prøvematerialets PAH-indhold, samt i hvilket omfang metoden er benyttet. Foruden de traditionelle analysemetoder, her defineret fra GC/FID til PID/FID, er der i visse tilfælde anvendt andre metoder eller standarder ved det gennemførte analyseprogram. For disse metoder eller standarder er der i noterne til tabellen angivet det aktuelle analyselaboratorium. Det skal bemærkes, at den beskrevne metode i visse tilfælde udemærket kan dække over en af de traditionelle analysemetoder. Tabel0309 3.7 KildekarakteristikaI flere tilfælde er det indsamlede datamateriale relateret til en eller flere lokale kilde(r) til diffus jordforurening. I sådanne tilfælde er udvalgte data for disse kilder registreret i databasen. I tabel 3.10 er vist antallet af sådanne data i databasen.
Tabel 3.10 Antallet af data om kildekarakter til den diffuse jordforurening. Som det fremgår af tabellen er en del af de indsamlede data umiddelbart relateret til en kilde for diffus jordforurening. Det skal bemærkes, at en række af de indsamlede data er relateret til mere end en kilde. I relation til anvendelse af data om trafikintensiteten skal det bemærkes, at databasen ikke rummer informationer om den tidsmæssige udvikling af den aktuelle trafikbelastning. 4.0 SammenfatningDet indsamlede materiale omfatter data om mere end 3000 terrænnære jordprøver. Det indsamlede materiale er systematiseret i databasen DifJord. Materialet i databasen giver mulighed for en større forståelse af omfang, karakter og sammenhænge for den diffuse jordforurening. Datamaterialet er indsamlet fra en række amter og kommuner fordelt over hele landet. De indsamlede data afspejler ikke et gennemsnit for den diffuse jordforurening i Danmark. Dette forhold er bl.a. begrundet i den meget skæve geografiske fordeling af antallet af udtagne jordprøver. I denne datarapport er det valgt ikke at fremkomme med gennemsnitskoncentrationer for de forskellige parametre, der er behandlet i databasen. Beregning af gennemsnitsværdier for de enkelte stofparametre kan være misvisende som følge af datamaterialet, der som nævnt repræsenterer en skæv fordeling af landet, samt i en række tilfælde repræsenterer lokale forhold omkring en forureningskilde. Ved en efterfølgende databehandling af datamaterialet skal det noteres, at data fra de forskellige landsdele naturligt varierer som følge af den naturlige variation i områdernes "sande" baggrundsniveau. De indsamlede data viser, at på nuværende tidspunkt er den diffuse jordforurening et forhold, der typisk er undersøgt i de store byområder - dvs. i Hovedstadsområdet, Århus Kommune og Amt samt til dels Odense Kommune. Ved fremtidige undersøgelser af diffuse jordforureninger bør der som minimum indsamles data omkring jordart, forbehandling af de udtagne jordprøver, prøvetagningsdybder, analyseresultater, analysemetoder, detektionsgrænse, ekstraktionsdata mm. 5.0 Referencer/1/ Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser. Temarapport fra DMU vedr. Tungmetaller i danske jorder. DMU 1996, nr. 4. /2/ Miljøstyrelsen, Vejledning nr. 6 1998 om oprydning på forurenede lokaliteter. Difjord Databasen 1.01.0 Formål med databasen 1.0 Formål med databasenDatabasen skal anvendes til opbevaring af eksisterende viden fra amterne om luftbåren diffus jordforurening med tungmetaller og PAH. Denne viden vil ofte foreligge i konkrete sagsrapporter, som efter en indsamlingsrunde overføres til databasen. Databasen er udviklet i Access97 i efteråret 1998. 2.0 Databasestruktur2.1 Tabeller i DifJordI dette afsnit gennemgås databasens tabeller. En Gennemgang af tabellernes felter følger i næste afsnit. For at lette overblikket er tabellerne inddelt i 2 kategorier svarende til deres funktion i databasen:
Førstnævnte type henviser til tabeller, der indeholder resultaterne fra amternes rapporter. Denne kategori udgør fundamentet i databasen. Forklaringstabellerne indeholder værdier til at lette indtastningsarbejdet (f.eks. kommunenavne, analysemetoder o.a.). Disse værdier vil typisk optræde i såkaldte Picklists, hvorfra de kan vælges. Sidstnævnte kategori kan også indeholde en sammenkobling af numeriske koder og tekstfelter. Flere felter i resultattabellerne udgøres af numeriske koder (f.eks. er amtet givet ved amtsnummeret). Sammenkoblingen af disse felter giver mulighed for at præsentere de numeriske data med deres tilhørende tekstfelter.
Tabel B1.1 Resultattabeller
Tabel B1.2 Forklaringstabeller På figur B1.1 ses en grafisk præsentation af relationerne mellem resultattabellerne. Flere pile mellem de skitserede tabeller angiver en en-til-mange relation, mens en streg angiver en en-til-en relation. Relationer mellem forklaringstabeller og resultattabeller er af hensyn til overskueligheden ikke medtaget. Figur B1.1 Relationer mellem tabeller i DifJord-databasen. Flere pile angiver en en-til-mange relation, mens en streg angiver en en-til-en relation
2.2 Gennemgang af felter i resultattabellerneHerunder følger en gennemgang af felterne i resultattabellerne. Felternes navne, betydning, type (tal, tekst, osv.) samt størrelse (i bytes) er opført i et skema for hver tabel. Såfremt et felt kun kan indeholde værdier fra en bestemt forklaringstabel, henvises der til denne tabel i beskrivelsen af feltet. I nedenstående oversigt angiver felter markeret med fed tabellens primære nøgle, mens felter markeret med kursiv angiver tabellens relation til join-forbundet tabel. 2.2.1 Referencetabel
Tabel B1.3 Referencetabellen indeholder informationer om kildematerialets oprindelse m.v. (R1). Tabel navn: Reference. 2.2.2 Identifikation
2.2.3 TrafikTabel
Tabel B1.5 Trafiktabellen beskriver en række data omkring trafikale forhold, som f.eks. afstand til vej osv. (R4). Tabelnavn: TrafikTabel.Prøveforberedelse
Tabel B1.6 Prøveforberedelsestabellen indeholder data omkring prøveudtagning, prøvehåndtering mv. (R2). Tabel navn: Prøveforberedelse 2.2.5 PunktkildeTabel
Tabel B1.7 Punktkildetabellen omfatter data, der er relateret til beskrivelsen af en punktkilde (R5). Tabelnavn: PunktKildeTabel.
Tabel B1.8 Tabellen omfatter beskrivelser af andre forureningskilder m.v. (R6). Tabelnavn: AndenKildeTabel.2.2.7 Områdekarak
Tabel B1.9 Tabel med en karakteristik af området, f.eks. alder (R7).Tabelnavn: Områdekarak. 2.2.8 Metalanalyser
Tabel B1.10 Resultattabellen for metalanalyser (R8). Tabelnavn: Metalanalyser.2.2.9 PAH-analyser
Tabel B1.11 Resultattabellen for PAH-analyserne (R9). Tabelnavn: PAH-analyser. 2.3 Præsentation af forklaringstabellerIndholdet i de væsentligste forklaringstabeller er anført i dette afsnit. Hvis tabellerne indeholder numeriske værdier, vil det typisk være disse, der optræder i resultattabellerne.
RAPPORTLISTE
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||