Renere teknologi i tekstil- og beklædningsindustrien 1. Indledning1.1 Baggrund I forbindelse med etableringen af en ny handlingsplan for renere produkter har Miljøstyrelsen ønsket en evaluering af de igangsatte projekter under renere teknologi handlingsplanen i relation til de brancher og områder, der i første omgang satses på i den produktorienterede miljøstrategi. En egentlig evaluering af Handlingsplan for renere teknologi 1993-97 planlægger Miljøstyrelsen iværksat, når hovedparten af de igangsatte projekter er afsluttede og deres resultater foreligger. Hensigten med denne delevaluering er således dels at vurdere erfaringerne fra den hidtidige indsats op mod intentionerne i handlingsplanen, og dels tillige at give et konstruktivt input til konkretisering af en fremtidig produktorienteret indsats, herunder specielt det nye tilskudsprogram. 1.1 BaggrundI Miljøstyrelsens oplæg til en produktorienteret miljøstrategi anføres muligheden for en tilskudsordning for renere produkter til afløsning for "Handlingsplan for renere teknologi 1993-97". Programmet for renere produkter skal stadig varetage de samme formål, som de eksisterende tilskudsordninger; og tilstræber en integration af væsentlige elementer i disse programmer med henblik på at styrke den produktorienterede miljøindsats. Der lægges op til en øget prioritering af indsatsen indenfor produktudvikling og markedsføring af renere produkter. Information ses som et nøgleord og indsatsen skal bl.a. styrkes gennem en generel tilvejebringelse og spredning af viden om produkters miljøbelastning. I den produktorienterede miljøstrategi skal der i første omgang sættes et særligt fokus på de udvalgte produktområder tekstil, elektronik og godstransport. Arbejdet med de nævnte produktområder skal primært ske gennem såkaldte produktområdepaneler, som ventes nedsat i 1998. På baggrund af den forestående indsats har det været hensigtsmæssigt at gennemføre en evaluering af de hidtidige initiativer på de udvalgte områder. 1.2 FormålFokus Delevalueringen fokuserer på områderne tekstil, elektronik og godstransport, samt de hidtil gennemførte produktorienterede projekter. Evalueringen har til hensigt at dokumentere resultaterne af den hidtidige miljøindsats, samt at understøtte grundlaget for iværksættelsen af det nye program for renere produkter. Delevalueringen har således to hovedformål: A. Evaluering af de hidtidige renere teknologi projekter i brancherne Hensigten er at evaluere de gennemførte renere teknologi projekter i brancherne tekstil, elektronik og godstransport, samt endvidere specifikke produktorienterede projekter. B. Understøtte påbegyndelsen af det nye produktprogram På baggrund af erfaringerne fra de analyserede renere teknologi projekter uddrages de erfaringer der kan anvendes til at understøtte den produktorienterede miljøindsats. Industriens betingelser for udvikling af renere produkter belyses og undersøges nærmere. 1.3 AfgrænsningFormålet med delevalueringen har ikke været at vurdere, hvor vidt formålet med Handlingsplanen renere teknologi er opfyldt, idet dette vil blive evalueret samlet ved en senere lejlighed. Der skal heller ikke ske en evaluering af Miljøstyrelsens administration af handlingsplanen. På transportområdet er der først i 1996 blevet iværksat en delhandlingsplan, hvorfor godstransportområdet ikke vil blive vægtet i samme omfang som tekstil- og elektronikområdet. Delevalueringen har koncentreret indsatsen på følgende områder: Produkter og transport Enkeltprojekter vedrørende udvikling og fremstilling af mindre miljøbelastende produkter samt vedrørende transport. Miljøstyrelsen vurderer skønsmæssigt, at der er udarbejdet 45 projekter fra 1993 og frem. UMIP projektet har ikke indgået i evalueringen, da Miljøstyrelsen planlægger en særskilt evaluering heraf. Tekstilbranchen Evalueringen tager overvejende udgangspunkt i aktiviteterne under rammeprogrammet for renere teknologi i tekstil- og beklædningsindustrien 1993-97. I perioden 1990-97 har der været gennemført 30 relevante projekter. Elektronikindustrien Der er gennemført skønsmæssigt 7-10 projekter i perioden 1993-96 under handlingsplan for renere teknologi. Brancheforhold gør det særlig relevant at inddrage udvalgte projekter fra affaldsområdet. Delevalueringen har inddraget resultaterne fra tidligere uafhængige evalueringer. Den endelige fastlæggelse af de særligt relevante projekter for evalueringen er ske i samarbejde med Miljøstyrelsen. 1.4 Evaluering af renere teknologi indsatsen vedrørende tekstil, elektronik og produkterProblemstillinger I delevalueringen af renere teknologi indsatsen fra 1993-97 er der især foretaget en evaluering af de under handlingsplanen gennemførte projekter inden for tekstil og elektronik med henblik på at vurdere:
Andre evalueringer Denne evaluering har draget nytte af de tidligere gennemførte evalueringer af renere teknologi indsatsen, her tænkes specielt på:
Derudover er der foretaget en Midtvejsevaluering af delhandlingsplan for bygge- og anlægssektoren 1990-95, hvorfor dette område ikke har været inddraget i nærværende evaluering. 1.5 Struktur og metode i tekstilevalueringenStruktur Nærværende rapport, som indeholder evalueringen af renere teknologi indsatsen i tekstil- og beklædningsindustrien, er opbygget ud fra følgende fire hovedkapitler. Indledningsvis gives der i kapitel 2 en karakteristik af tekstil- og beklædningsindustrien, herunder især af strukturudviklingens betydning for antal virksomheder, beskæftigelse, mv. Endvidere beskrives kort ændringerne i markedsforholdene og detailhandelsleddet, ligesom der gives et overblik over central interessenter i virksomhedernes netværk. Kapitel 3 indledes med en oversigt over forarbejdningsprocesserne og miljøpåvirkningerne i et tekstilprodukts livscyklus og efterfølgende redegøres der for den hidtidige og igangværende miljøindsats i tekstilbranchen. Hovedvægten i kapitlet er på en overordnet karakteristik af renere teknologi indsatsen i tekstilindustrien, herunder af rammeprogrammet fra 1993-97. Endelig berøres kort udviklingen af mindre miljøbelastende tekstiler. De gennemførte renere teknologi projekter er omdrejningspunktet for kapitel 4. Formål og resultater fra de enkelte projekter gennemgås ud fra en inddeling af tekstilproduktionen i fem hovedkategorier: farverier, trykkerier, strikning, miljøledelse og produktorienterede projekter. Endvidere analyseres de involverede parters rolle i projekterne, herunder især virksomhedernes rolle og de opnåede resultater. Endelig gennemgås formidlingsaktiviteterne i de enkelte projekter og i de særskilte projekter med dette fokus. Hvor vidt resultaterne fra de enkelte renere teknologi projekter er blevet spredt til de øvrige virksomheder i branchen bliver belyst i kapitel 5. I denne forbindelse undersøges tillige virksomhedernes forståelse af renere teknologi begrebet samt deres holdninger til prioritering af miljøet. Det er tilstræbt at analysere og karakterisere indsatsen i de enkelte kapitler, mens vores vurderinger kommer til udtryk i udførlige delkonklusioner efter hver enkelt kapital, hvor vi tillige prøver at besvare de generelle spørgsmål, der er opstillet for evalueringen som sådan (se afs. 1.4). Metode Evalueringen er baseret på henholdsvis en gennemgang af tilgængelige skriftlige kilder og på en række interviews med centrale personer i renere teknologi indsatsen i tekstilindustrien. De skriftlige kilder har for hver enkelt renere teknologi projekt været: projektbeskrivelsen fra den udførende konsulent eller virksomhed, indstillingsnotat og bevillingsskrivelse fra Miljøstyrelsen, det afrapporterede materiale i form af Miljøprojekt, Arbejdsrapport og/eller interne arbejdsnotater, samt andet relevant materiale som beskrivelse af rammeprogrammet, tidligere gennemførte evalueringer, etc.. Derudover har vi været i dialog med de involverede parter på følgende måder: Besøg og interviews på virksomhed / institution
Brancheseminarer
Gruppediskussion
Spørgeskema / telefoninterviews med de virksomheder, som har deltaget i renere teknologi projekter. Telefoninterviews /-samtale med leverandører eller andre interessenter, herunder:
Spredningsundersøgelse i form af telefoninterviews med 20 farverier / trykkerier, som ikke har været involveret i renere teknologi projekter, samt med fem designere fra beklædningsindustrien angående kendskabet til et af de produktorienterede projekter. Endelig har de involverede nøglepersoner fra IPU, DTI-BT samt Kemotextil haft mulighed for at kommentere på de kapitler og afsnit, som specielt vedrører deres aktiviteter. Dette har givet en god, konstruktiv feedback. Der er redegjort nærmere for nogle af de metodiske overvejelser i enkelte af de efterfølgende kapitler. |
|||