Renere teknologi i tekstil- og beklædningsindustrien 2. Tekstil- og beklædningsindustrien2.1 Historiske udviklingstræk Tekstil- og beklædningsindustrien kan betragtes som én branche, men består faktisk af to delbrancher med forskellige produktionsbetingelser. Tekstilindustrien Tekstilindustrien omfatter virksomheder som spinder, væver, strikker og farver fibre til boligtekstiler og beklædning. Denne del af branchen betegnes også "metervarerindustrien", og produkterne anvendes enten direkte som færdigvarer (sengelinned, håndklæder, boligtekstiler etc.), eller som råvarer i beklædningsindustrien. Under tekstilindustrien hører endvidere tæppefabrikanter, buntmagere, rebslagere, samt producenter af specielle produkter så som autoindtræk, sække, net etc. Beklædningsindustrien Beklædningsindustrien består dels af konfektionsindustrien som producerer tøj, og dels trikotageindustrien som laver strikkede varer. Til beklædningsindustrien regnes endvidere skrædderforretninger samt mere specialiserede producenter af hatte, handsker og lignende. Set i livscyklusperspektiv må vaskeri- og renseriindustrien også inkluderes, men de henregnes normalt ikke til branchen. 2.1 Historiske udviklingstrækMdt- og Vestjylland Udviklingen af den danske tekstilindustri har dybe rødder i det midtjyske område omkring Herning, Ikast, Holstebro, som også i dag udgør det geografiske centrum. Udgangspunktet for industrien var uldproduktion fra fårehold på de store hedeområder, og er siden skiftet over hjemmeproduktion og kramsalg til en egentlig industrialisering. Perioden fra 30'erne og frem til begyndelsen af 50'erne er karakteriseret ved fremgang i beskæftigelsen og etablering af mange nye virksomheder. I denne periode etableres grundlaget for den moderne tøjindustri i Midtjylland. Omkring 1950 topper beskæftigelsen i industrien, og siden har der i store træk været tilbagegang heri men med en samtidig vækst i produktionen. Eksportmarkederne En øget liberalisering af verdensmarkedet førte til, at industrien skiftede tyngdepunkt fra at være hjemmemarkedsorienteret til i højere grad at gøre sig gældende på eksportmarkedet specielt i Skandinavien. Den øgede liberalisering medførte samtidig en skærpet konkurrence på hjemmemarkedet, hvilket i et vist omfang pressede virksomhederne til at søge andre afsætningsmuligheder. Den stadig stigende konkurrence fra lavtlønsområderne i bl.a. Sydøstasien satte fra midten af 80'erne for alvor fokus på ulemperne ved det traditionelle samlebånds- og linieorienterede produktionsform. Problemer med ensidigt, gentaget arbejde (EGA), nedslidning af arbejdskraften og høj sygelighed var bagsiden af en "toptunet" arbejdsorganisering, som alligevel ikke formåede at konkurrere med omkostningsniveauet i lavtlønsområderne. På den baggrund har tekstil- og beklædningsindustrien i de sidste 10 år skiftet kurs i retning mod faldende seriestørrelser, fleksibilitet og udvikling af specialprodukter, hvor bl.a. design og kvalitet er i højsædet. 2.2 Tekstilbranchen i dagTekstil- og beklædningsindustrien er i dag koncentreret i Midt- og Vestjylland. 30% af virksomhederne og 38% af arbejdspladserne ligger i Ringkøbing Amt, mens tæt ved 100% af trikotageindustrien er lokaliseret i amtet. Branchen kendetegnes ved, at virksomhederne i høj grad er specialiseret indenfor produktionsvertikalet. Branchen består af et netværk af underleverandører og servicevirksomheder. Virksomhederne er kendetegnet ved at have et højt teknologisk niveau (tekstilvådbehandling, strikning, CAD/CAM oplægning og tilskæring), og/eller ved at fremstille specialvarer-/nicheprodukter enten som underleverandører eller færdigvarerproducenter. Derudover findes nogle større virksomheder, som designer og sælger egne kollektioner. En stadig hyppigere virksomhedsstrategi er at producere overvejende ved brug af underleverandører i ind- og udland. I kraft af de minimale investeringer i produktionsudstyr opnås større fleksibilitet og evne til at udnytte underleverandører i lavtlønslande. Generelt kan det forventes, at branchens fremtid i Danmark i høj grad vil afhænge af parametre som hurtig produktudvikling, fleksibilitet, design og kvalitet, samt en kontinuerlig udvikling og optimering af produktionen. Metervarer istorisk har fremstilling af metervarer (vævning) været en forholdsvis betydningsfuld industri i Danmark især i 50'erne og 60'erne. Men primært på grund af lavtlønskonkurrencen er der i dag kun få væverier tilbage. Beklædning Først og fremmest trikotageindustrien har formået at klare sig i konkurrencen med lavtlønslandene gennem en høj grad af automatisering og specialisering. Konfektionsindustrien har tidligere haft betydning i Danmark, men da konfektionsfremstilling er arbejdskraftintensiv og stiller relativt høje håndværksmæssige krav (og dermed et højt lønniveau), er der sket en kraftig reduktion i antallet af konfektionsvirksomheder. Den syende industri Nedgangen i antallet af beskæftigede har især ramt er den syende industri, idet den i særlig grad er underlagt konkurrencen fra lavtlønslande i bl.a. Østeuropa og Sydøstasien. Farverierne De danske farverier har formået at klare sig i konkurrencen, og stort set alle dansk producerede tekstiler farves i Danmark. Konkurrenceevnen skyldes hovedsagelig, at der gennem årene er opbygget en solid know-how og højkvalitetsproduktion, samt at etablering af nye farverier i f.eks. Østeuropa vil kræve store investeringer i teknologi. Tæppeindustrien I forbindelse med den kraftige vækst i boligbyggeriet i 60'erne oplevede tæppeindustrien en væsentlig fremgang, men af større virksomheder findes der nu kun få tilbage, hvoraf Ege tæpper A/S er den største. 2.2.1 Nøgletal for strukturudviklingen Tekstil- og beklædningsindustrien i Danmark karakteriseres ved i høj grad at bestå af små og mellemstore virksomheder, således har godt 90% af virksomhederne under 50 ansatte. Branchen har dog enkelte virksomheder med en omsætning på over en milliard. Især i beklædningsindustrien er det relativt få virksomheder, der har en væsentlig andel af omsætningen jvf. nedenstående tabel (Statistisk årbog, 1995, p. 264)
Beskæftigelse Branchen havde i 1997 en omsætning på kr. 16 mia. og beskæftigede lidt over 14.000 mennesker (Dansk Tekstil og Beklædning, 1996). Beskæftigelsen i branchen er faldet stødt gennem de seneste 20-30 år, alene fra 1980 til begyndelsen af 90'erne faldt beskæftigelsen med 25%. De sidste par år har lukninger i den syende industri igen medført en markant nedgang.
Eksporten I 1996 eksporterede tekstil- og beklædningsindustrien for ca. kr. 10,6 mia., hvilket svarer til omkring 80% af produktionsværdien. Tilsvarende importeres omkring 80% af de tekstiler og beklædningsprodukter, som sælges i Danmark. 60% af branchens eksport er tøj, mens det resterende er industritekstiler (30%) og interiørtekstiler. Som det fremgår af nedenstående figur afsættes størstedelen af tekstil- og beklædningseksporten til nabolandene Tyskland, Sverige og Norge. For eksporten af tøj udgør de tre landes andel næsten 65%. Figur 2.1 Se her 2.2.2 Konkurrencestrategier i branchen Små virksomheder Den store andel af små virksomheder menes primært at skyldes lave barrierer for etablering (og lukning) af virksomheder i branchen. Kapitalkravene er forholdsvis små, krav til produktionslokaler og produktionsapparat kan være simple og kan eventuelt erhverves brugt (Erhvervsfremme Styrelsen, 1994). Dette tilskrives også en holdning eller livsform i branchen: det er godt at få foden under eget bord, på trods af at indkomsten ikke nødvendigvis kommer til at stå mål med arbejdsindsatsen. Familieejet En stor del af virksomhederne i branchen ejes og drives af familier eller enkeltpersoner. En del virksomheder er begyndt ved, at "fabrikantens søn" har købt en del af maskinparken med en fast aftale om leverance til "far". Selvom der gennem det seneste årti er sket en stigning i antallet af børsnoteringer af branchens virksomheder, er det fortsat de fabrikant-/familieejede virksomheder som dominerer. Den øgede tendens til koncerndannelser, virksomhedsopkøb og børsnoteringer bliver af nogle erhvervsfolk set som et udtryk for en stigende professionalisering og dermed en bedre konkurrenceevne i branchen. I Erhvervsfremme Styrelsen (1994) peges på, at branchens mange små virksomheder har svært ved at vokse sig store. Dette vurderes at være et problem, fordi virksomheder ofte må have en vis størrelse for at kunne håndtere produktudvikling, være innovativ og ikke mindst for at håndtere markedsføring og især eksportfremstød. Afsætning på eksportmarkederne er væsentlig for branchen, og virksomheder med en stor eksportandel har en relativt større indtjening end virksomheder med en lav eksportandel. Fleksibilitet Den kontinuerlige tilgang af nye, små virksomheder, samt traditionen for fleksibelt netværkssamarbejde betyder imidlertid, at branchen som helhed har en høj grad af fleksibilitet og omstillingsevne. Tekstil- og beklædningsindustrien har været blandt de første brancher til at udnytte åbningen i Østeuropa, enten gennem etablering af nye virksomheder (systuer i specielt Polen) eller brug af eksisterende leverandører. Konkurrenceparametre De vigtigste konkurrenceparametre i branchen har traditionelt været pris, kvalitet, design og leveringstid. Den relativt lange produktionstid fra design til færdigvare kombineret med den skiftende mode besværliggør i et vist omfang "kopiprodukter". Branchen er imidlertid kendetegnet ved, at det er mere udbytterigt at være nr. 2. De virksomheder, som udvikler og er først med nye ideer, bliver sjældent rige - men det gør derimod de, som er først med kopier af de bedste ideer. (Andersen & Feddersen, 1997). Leveringstid Typisk afgives bestilling på en kollektion op til et halvt år i forvejen ud fra forventninger til salg. Ordren kan produceres ved brug af leverandører i Sydøstasien eller Østeuropa. I løbet af de første dage/uger efter at varerne er kommet i butikkerne eller postordrekatalogerne, begynder de detailhandlende typisk at vurdere det forventede salg af varerne, hvorefter der afgives efterbestilling på kollektionen. Efterbestillingen skal kunne leveres med kort frist - få uger. Tidsmæssigt udelukker det Sydøstasien, hvorfor ordrene produceres herhjemme evt. med syning i Østeuropa. Især trikotageindustrien (strikvarer) kan håndtere de korte leveringsfrister, idet producenterne typisk har metervare lagre liggende på farverierne klar til farvning. Produkterne Hovedparten af den danske tekstil- og beklædningsindustri er i international sammenhæng karakteriseret ved at fremstille produkter, som hverken i pris, kvalitet eller på andre måder afviger væsentligt fra, hvad andre landes producenter kan levere. Virksomhedstyper Hvad angår konkurrencevilkårene, kan det i beklædningsindustrien være nyttigt at skelne mellem fire virksomhedstyper: - Mærkevareproducenter Producenter af mærkevarer som f.eks. Red/Green, Matinique, Dranella, Kansas arbejdstøj, etc. må foretage en kontinuerlig markedsføringsindsats for at skabe og bibeholde et image i forbrugernes bevidsthed. Til gengæld formår de fleste mærkevareproducenter at bibeholde et forholdsvis højere prisniveau i forhold til markedets øvrige produkter. Handelsmærker er i princippet underlagt de samme vilkår, men her er det detailhandlen (oftest en kæde) som "ejer" mærket og dermed står med ansvaret. Producenten heraf kan være mere eller mindre fast tilknyttet som leverandør, og skal således modsvare nærmere definerede krav til design, pris, kvalitet og leveringstid. Producenter af standardvarer er ikke i samme grad knyttet til et specielt image. Derimod er der flere konkurrenter med samme kompetencer, og konkurrenceparametre som pris og leveringstid bliver centrale. Med specialprodukter menes varetyper, der satser på en særlig kvalitet eller en niche. Eksempelvis har Novotex som konkurrenceparameter, at produktet Green Cotton skal være fremstillet så miljøvenligt som muligt. Et andet eksempel er Tytex produktion af incontinens-trusser. I flere analyser af tekstil- og beklædningsindustrien (Erhvervsfremme Styrelsen 1994) fremhæves produktudvikling som en mulig vej for de danske virksomheder. Konkurrencen på standardvarer bliver stadig hårdere, så ved at tilføre produkterne nye egenskaber som f.eks. forbedrede miljøegenskaber, vil man kunne distancere sig fra standardvarerne og dermed den overvejende priskonkurrence. Branchens lidt større virksomheder vurderes at have produktudviklingskompetence, mens det for de mindre virksomheder kan være et problem. 2.3 Forbrugere og detailhandelFør i tiden købte vi nyt tøj i en tøjbutik - sådan er det ikke længere. Spektret af detailhandelbutikker spænder i dag fra specialbutikker med kun få mærkevarer over til afdelinger i supermarkeder, og så i øvrigt alt andet der imellem. Detailhandelen forandres Gennem de sidste årtier har supermarkeder overtaget dele af tekstilhandlen, og samtidig er der opstået et stort marked for billigt tøj og andre tekstilprodukter. Markedet for billigt tøj har endvidere været med til at presse prisen på kvalitetsprodukterne. Samtidig har en stor del tekstilforretninger etableret indkøbsforeninger, eller indgår i frivillige forretningskæder, og har derigennem i forskelligt omfang centraliseret og professionaliseret bl.a. logistik-, indkøbs- og markedsføringsfunktioner. Butikstyper Der kan skelnes mellem fire butikstyper: - Den individuelle forretning som ejes og drives som en enkeltmandsvirksomhed - Den frivillige kæde er en sammenslutning af individuelle forretninger, som samarbejder om f.eks. markedsføring og indkøb, og har fælles standard for butiksindretning, mv.. Eksempler herpå er Tøjeksperten og Din Tøjmand. - Franchisekæder adskiller sig ved, at butikkerne har et fælles forretningskoncept for bl.a. produkter, indkøb og markedsføring, og forretningen drives således nærmest på kontrakt. - Kapitalkæder eller "egentlige kæder" er butikker som ejes og drives af samme selskab eller person, som Hennes & Maurits og Deres. Butikskæder Sammenlagt 13.628 detailhandelsbutikker er organiseret i butikskæder, hvilket udgør ca. 43% af det samlede antal butikker i Danmark. Målt i forhold til omsætning udgør kæderne imidlertid en langt større andel, og især kapitalkæderne (centralt ejede) formår at vinde markedsandele. Generelt vinder kæderne markedsandele fra de enkeltstående butikker, hovedsagelig i kraft af stordriftsfordele mht. indkøb, markedsføring, mv. Defineres butikskæder som bestående af mindst fire butikker er der på tekstilområdet i Danmark alene 82 kæder (Stockmann-Gruppen 1997). En lignende udvikling i detailhandel strukturen er sket på eksportmarkederne og betyder, at tekstil- og beklædningsindustriens kunder er blevet færre og større. Detailhandlens krav Leverandører til detailhandlen har erfaret, at butikkerne i højere grad er blevet afsætningsorienteret i den forstand, at man målrettet forsøger at øge omsætningshastigheden på butikkens varemængde. Det opnår butikkerne ved at indkøbe mindre partier, og derefter genbestille med krav om hurtig levering af de varer, som sælger godt. Denne udviklingstendens stiller krav om små og hurtige leveringer til leverandørerne og dermed stor fleksibilitet hos producenterne (Erhvervsfremme Styrelsen 1994). Forbrugernes krav Samtidig er forbrugernes krav til tøj blevet mere individuel og differentieret. Beklædning er et produkt, som i høj grad medvirker til at signalere det personlige image, sociale tilhørsforhold, holdninger, livssyn, status etc. Forbrugerne i dag er vanskeligere at sætte i bås. Hvor nogle forbrugergrupper tidligere fokuserede enten på mærkevarer eller på pris, så er disse grupperinger i dag langt mere udvisket. Derfor har dele af detailhandlen i stigende grad fået øjnene op for at mindre lagre, hyppigere og hurtigere leverancer og ikke mindst hyppige kollektionsskift, kan give en bedre indtjening end tidligere tiders fokus på indkøb af stor volumen til lave indkøbspriser. Konsekvensen heraf er et behov for tættere samarbejde mellem producent og aftager, men også at producenten bliver mere fleksibel og bedre til at håndtere små ordre og hyppigere leverancer, hvilket for mange producenter kan være vanskeligt (Erhvervsfremme Styrelsen 1994). Af den grund forventes det, at samarbejdet mellem producenter og aftagere vil blive tættere, hjulpet på vej af aftagernes øgede brug af elektroniske registrerings- og dataudvekslingssystemer. 2.4 Omstilling i tekstil- og beklædningsbranchenUdviklingen på verdensmarkedet går i mange henseender mod større global integration. I takt med en forbedret infrastruktur (logistik og kommunikation) og stigende liberalisering af verdenshandlen bliver det lettere for producenter at udnytte globale løn- og produktionsforskelle. I 1993 var forskellen mellem en dansk og en kinesisk timeløn på en faktor 65, men også i det tidligere Østeuropa er lønniveauet markant lavere end i Danmark. Konkurrencen på verdensplan er endvidere intensiveret i kraft af en for stor produktionskapacitet i forhold til efterspørgslen (Erhvervsfremme Styrelsen 1994). Selvom branchen har foretaget en gennemgribende teknologisk effektivisering, opvejer produktivitetsforskellene ikke fuldt ud lønforskellen til lavtlønslandene. Derfor må branchen på anden måde prøve at bevæge sig væk fra konkurrencen med de billige importerede varer. En vej hertil - som store dele af branchen efterhånden har valgt - er at bruge underleverandører i lavtlønslande til de arbejdskraftintensive dele af produktionen, dvs. specielt syning. Nogle producenter er gået mere radikalt til værks, og har flyttet hele produktionen til udlandet og kun bibeholdt design og produktudvikling i Danmark. En anden mulighed er gennem produktudvikling at give produktet værdier, som forbrugerne er villige til at betale en merpris for. Produktet kan tillægges originalitet i form af design, materialevalg, nyhedsværdi og funktion. Eller produkternes miljøegenskaber kan forbedres, som blandt andre Novotex har gjort med "Green Cotton". Udover at give produktet en ekstra kvalitet vil en øget forebyggende miljøindsats erfaringsmæssigt også føre til ressourcebesparelser i produktionen. Ved øget krav til produktudvikling bliver velkvalificerede medarbejdere en nøgleparameter, ligesom der må forventes øgede ressourcer til opbygning og vedligeholdelse af den nødvendige markedspositionering. Udviklingen i detailhandelsstrukturen stiller, som beskrevet, krav til producenterne om fleksible og hurtige leverancer og gerne i små partier, tættere tilknytning og samarbejde med aftagere f.eks. gennem etablering af edb-baserede dataudveksling, udvidelse af produkterne med f.eks. rådgivning eller anden form for service, som kan medvirke til at afskære udenlandske konkurrenter. Erhvervsfremme Styrelsen peger på, at branchen må udvikle deres kapacitet til eksport for at klare sig i fremtiden. Begrænsningerne på eksportområdet vurderes at hænge sammen med virksomhedernes størrelse, begrænset international orienteret kompetence, mangel på kapital til de store satsninger, korte beslutningshorisonter og manglende strategisk satsning. I (Erhvervsfremme Styrelsen 1994) foreslår man samarbejde med detailhandlen, med leverandører og med "konkurrenter" som nøglen til at løse "størrelsesproblemet". 2.5 Netværket i tekstilindustrienUformelt samarbejde I udgangspunktet er konkurrencen hård i branchen. Der eksisterer imidlertid et stærkt uformelt netværk blandt branchens virksomheder i kraft af den geografiske placering. Man møder hinanden i lokalområdet, hvilket blandt andet betyder, at information hurtigt spredes i branchen, samt at samhandlen fungerer gennem "bekendte". På samme måde har den geografiske koncentration betydning for afsætningen, idet branchens kunder ikke spilder en masse tid på transport, og som regel kan presse et ekstra besøg ind, hvis "der viser sig noget spændende". Brancheorganisationen Omkring 90% af virksomhederne i branchen er organiseret i brancheforeningen Dansk Tekstil og Beklædning (DTB). Tidligere var det en ren producentforening, men nu er handelsvirksomhederne også kommet med, da grænserne mellem producent- eller handelsvirksomhed blev ret flydende. Brancheorganisationen har to miljøkonsulenter, og har siden slutningen af 80´erne fungeret dels som branchens miljøpolitiske talsmand og dels som formidlere af miljøinformation til branchens virksomheder. SID Branchens medarbejdere er organiseret i Dansk Beklædnings- og Tekstilarbejderforbund, som fra årsskiftet 1998 blev lagt sammen med Specialarbejderforbundet i Danmark. DTI DTI - Beklædning og Tekstil er branchens tekniske og miljøtekniske konsulenter, som varetager en række tests, og rådgiver omkring konkrete tekniske problemer, etc. BST BST Midtjylland var fra begyndelsen overvejende en branche BST for tekstil- og beklædningsindustrien. I dag dækker afdelingen også træ og møbel, jern og metal samt plejesektoren. BST Midtjylland har 22 medarbejdere og dækker først og fremmest arbejdsmiljørelaterede problemer som ergonomi, ventilation, arbejdspladsvurdering, etc. BST Midtjylland arbejder i stigende grad også med ydre miljø forhold, herunder renere teknologi og genanvendelse, miljøstyring og energibesparelser, samt hjælp til ansøgning om miljøgodkendelse og til udformning af grønne regnskaber. TEKO Center TEKO Center Danmark er et uddannelsescenter som i tæt samarbejde med tekstil- og beklædningsindustrien tilbyder uddannelse som farveritekniker, tekstiltekniker, -indkøber, designer, modelkonstruktør, samt trikotage- og konfektionstekniker. Desuden udbydes efteruddannelseskurser indenfor design, teknologi, etc. Leverandører Leverandører af maskiner, kemikalier, hjælpestoffer etc. bruges i vid udstrækning blandt branchens virksomheder som kilde til information og som "tekniske sparringspartnere". Deres ekspertise udnyttes til ajourføring af viden og til instruering i brug af maskiner og produkter. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||