Renere teknologi i tekstil- og beklædningsindustrien

6. Konklusion

6.1 Spredning versus formidling
6.2 Projektkonceptet – aktører, værktøjer og tilgange

Denne konklusion vil især behandle to forhold, dels vurderes spredningen og kendskabet til renere teknologi sammenholdt med de gennemførte formidlingsaktiviteter, og dels bliver projektkonceptet vurderet i relation til de involverede aktører samt de værktøjer og tilgange, som der er blevet satset på i tekstilindustrien.

Undervejs i rapporten er der efter hvert kapitel lavet nogle forholdsvis udførlige vurderinger og delkonklusioner. Denne konklusion er således fokuseret på en tværgående problemstilling nemlig forholdet mellem spredning og formidling. På denne baggrund vurderes det mere fremadrettet og strategisk, om en anden fokusering i projektkonceptet i højere grad kan sikre spredningen af resultaterne af renere teknologi indsatsen.

Den konkrete opsamling på anbefalinger til den fremtidige indsats sker i et særskilt notat på tværs af renere produkt projekterne og indsatsen i de tre brancher, som denne evaluering har omfattet.

6.1 Spredning versus formidling

Formidling - spredning

Hvis vi sammenholder de gennemførte formidlingsaktiviteter med resultaterne af spredningsundersøgelsen i form af kendskabet til de udviklede løsninger, så giver denne evaluering ikke umiddelbart grundlag for at konkludere, at en bedre formidling vil føre til en øget spredning af de udviklede renere teknologier. Anderledes formuleret, så er der et rimeligt kendskab til nogle renere teknologi løsninger i branchen, selv om formidlingsaktiviteterne har været begrænset eller helt fraværende i de enkelte projekter. Mens der omvendt ikke er et specielt bedre kendskab til løsninger, hvor formidlingsaktiviteterne har haft en højere prioritet i projektet.

Uransagelige kanaler

En umiddelbar konstatering kunne derfor være, at informations- og spredningskanaler samt kommunikationsmønstre i de enkelte brancher er uransagelige. Eller rettere, det er nødvendigt at foretage selvstændige undersøgelser af hvilke typer af formidling og andre former for erfaringsudveksling, som fungerer hensigtsmæssig i de enkelte brancher.

Forsinkede projekter

Derudover skal det tilføjes, at renere teknologi projekterne i tekstilindustrien generelt er blevet forsinket, hvorfor en betydelig del af projekterne først er blevet afrapporteret i løbet af vinteren og foråret 1998. Ligesom to ud af de tre særskilte formidlingsprojekter først er blevet igangsat i november - december 1997. Der er med andre ord begrundet håb om, at der sker en yderligere spredning af kendskabet til de gennemførte renere teknologi projekter.

Få involverede virksomheder

Fordelen ved den fokuserede indsats omkring tekstil vådbehandling er, at det må være muligt rimeligt enkelt at nå ud med informationsmateriale, mv. til de omkring 40 virksomheder i branchen - opgaven er overskuelig. Men samtidig er hovedparten af projekterne gennemført på en måde, hvor relativt få virksomhederne har været involveret, og hvor informations- og erfaringsudvekslingen undervejs i forløbet har været begrænset. Kombineret med at de hovedinvolverede konsulentfirmaer, IPU og DTI, ikke fungerer som miljøkonsulenter på kommercielle vilkår i branchen, så vil de udviklede løsninger ikke spredes af disse kanaler.

Fascinerende resultater

Dette er ikke et forsøg på at nedgøre de opnåede resultater i renere teknologi projekterne. Tværtimod, er der opnået nogle fascinerende resultater, som ganske dramatisk kan nedsætte ressourceforbrug og udledninger fra farverierne. Men det endelige succeskriterie må vel være at de udviklede teknologier bliver spredt i branchen, og her mangler der et gennembrud for især de store teknologiudviklingsprojekter.

Indforståethed

Bagsiden af den fokuserede indsats mod tekstil vådbehandling har været en form for "indforståethed", hvor problem- og løsningsforståelse samt kredsen af involverede aktører har været ret begrænset. Problemet heri er især, at det kan vanskeligt at vurdere, i hvilken udstrækning de indhøstede erfaringer kan være gavnlige for resten af branchen herunder for etablering og forankring af en produktorienteret miljøindsats.

Men ovenstående paradoks omkring formidling og spredning må desuden opfordre til, at der eksperimenteres med nye måder til at sikre kendskabet til og ibrugtagningen af de udviklede teknologier. Men lad os lige vurdere projektkonceptet og så vende tilbage til denne problematik.

6.2 Projektkonceptet – aktører, værktøjer og tilgange

Nye interessenter

De involverede parter i projekterne har først og fremmest været aktører med tekstil vådbehandling som kompetenceområde - ingeniører og "produktionsfolk". Dette har klart medvirket til at skabe en målrettet og velfunderet indsats inden for vådbehandling. Derimod har de samme parter - temmelig forståeligt - kun haft få ideer til projekter udenfor deres kompetenceområde.

Iværksættelsen af en ny strategi som den fremtidige produktorienterede indsats fordrer, at en ny type aktører nødvendigvis må involveres - designere og designskoler, modefolk og managementkonsulenter, uddannelsesinstitutioner i branchen, repræsentanter fra detailleddet etc. - for at sikre en anden slags ideer og inspiration til hvilke projekter, der er brug for, samt under hvilke former, de kan afvikles.

Fleksibilitet

Flere af de projekter, som specielt har udviklet metoder og værktøjer, har fremhævet den fleksibilitet, der nødvendigvis må være knyttet hertil. Ved brancheseminaret med fremlæggelse af projekterne om logbog og leverandørstyring blev det fra begge projekters side understreget, at der er en fleksibilitet i forhold til brugen af værktøjet. Eller rettere den enkelte virksomhed må tilrette de pågældende skemaer og spørgeskemaer, så de passer til den enkelte virksomheds behov og ambitionsniveau. Denne fleksibilitet er det vigtigt at fremhæve som en forudsætning for, at de enkelte virksomheder tager ideen til sig og selv gør brug heraf.

Vifte af værktøjer

Men denne fleksibilitet kan sikres mere gennemgribende ved, at projekterne får til hensigt at udvikle en bred vifte af værktøjer og metoder, der kan afspejle virksomhedernes forskellige forudsætninger. Anderledes formuleret, det er ikke nødvendigt at have en slagboremaskine, hvis man blot skal slå en stift i en gipsvæg. Altså enhver håndværker vil foretrække at have forskellige værktøjer, og hvor valget og brugen heraf vil afspejle problemet og den pågældende situation. Groft sagt har metode- / værktøjsprojekterne i tekstilindustrien i for høj grad udviklet "slagboremaskiner" og i mindre grad "stifthammere". En anbefaling til den fremtidige indsats må oplagt være, at variationen og viften af værktøjer bliver omdrejningspunkt for metodeudviklingen.

Udvikling - spredning

Næsten alle projekter i tekstilindustrien - delvist bortset fra projektet om leverandørstyring - er i øvrigt eksempler på, at spredningen af løsningen, metoden og/eller værktøjet først er planlagt til at ske efter projektafslutningen og slutrapporteringen. Med andre ord går der flere år fra, at den pågældende idé er lanceret første gang til, at den skal stå sin prøve i et bredere forum.

Det traditionelle projektkoncept har været, at teknologi- og metodeudvikling først sker i form af demonstrationsprojekter på enkeltvirksomheder, og derefter sker der så en implementering og spredning i større målestok i branchen. Netop denne opdeling mellem udvikling og spredning er medvirkende til, at ret få aktører har været involveret i projektgennemførelsen, hvor Resurs projektet er undtagelsen, der bekræfter reglen om, at der ikke sker en inddragelse af en bredere kreds af virksomheder.

Ved at sondre så skarpt mellem udvikling og spredning bliver der tale om en langstrakt proces fra idé til handling, og dermed også en langsommelig spredningsproces i branchen.

Løbende formidling

Projekterne er, som nævnt, blevet gennemført på en måde, hvor forholdsvis få virksomheder har været involveret - minus i Resurs projektet, og hvor formidlingen først er sket efterfølgende - minus leverandørstyringsprojektet. Med andre ord en justering af projektkonceptet må sikre, at erfaringsudveksling og formidling sker løbende undervejs i projektforløbet med involvering af flere virksomheder og med henblik på at medvirke til spredning af resultaterne.

Metode versus teknologi

Et spørgsmål er, om der ikke er grundlæggende forskel på projekter og dermed også på det mest hensigtsmæssige projektkoncept - fra metode- og værktøjsudviklingsprojekter på den ene side og så til teknologiske udviklingsprojekter på den anden side? Jo måske. Umiddelbart er det sikkert nemmere at inddrage flere virksomheder i et kortlægnings- og idéudvekslingsprojekt som Resurs end i et stort anlagt teknologiudviklingsprojekt a’ la’ Dantex.

Erfaringsudveksling

Men på den anden side har der ikke været eksperimenteret med, hvorledes en bredere kreds af virksomheder kan involveres i erfaringsudveksling omkring teknologiudviklingsprojekter. Innovation i forbindelse med de gennemgåede teknologiudviklingsprojekter har i al for høj grad været betragtet som en forholdsvis lukket proces involverende en virksomhed og et konsulentfirma. Heroverfor kan der argumenteres for nødvendigheden af at anskue innovation som en distribueret proces, der involverer en lang række aktører i såvel virksomhedens forretnings-, udviklings- og reguleringsnetværk.

Det er således ikke tilstrækkeligt at stille flere krav til projekternes formidlingsaktiviteter - det handler om at indbygge erfaringsudveksling og formidling i selve projektafviklingen og under en form som inddrager langt flere parter og som tager hensyn til virksomhedernes forskellige forudsætninger. Formidling handler langt fra blot om tilgængelig information i form af rapporter og seminarer; men snarere om at skabe mulighed for kontakt, dialog, erfaringsudveksling, og hvad der ellers kan gøre budskaber levende og nærværende samt give lyst og gejst til selv at gå i gang med at eksperimentere.

ERFA-/vækstgrupper

Frem for et projekt koncept baseret på enkeltvirksomheder taler dette for at inddrage flere virksomheder i projektafviklingen, som det eksempelvis er kendt fra EMAS programmet. Her gennemføres miljøledelse i tekstilindustrien som et brancheprojekt ud fra et vækstgruppeprincip, hvor fem virksomheder deltager. Ud over at give mulighed for spin-off effekter i form af fælles erfaringsudveksling og læreprocesser mellem virksomhederne, så kan dette koncept også i højere grad sikre en fleksibilitet samt en vifte af metoder og løsninger, der tager hensyn til virksomhedernes forskellige forudsætninger. Herved overvindes tillige en typisk barriere gående på, at den pågældende metode / løsning ikke kan fungere i "vores" virksomhed, da……...

Formidlingen kan sikres enkelt: jo flere virksomheder der involveres aktivt, jo mere indbygges spredningen også undervejs i projektafviklingen. Altså jo flere virksomhederne involveret, jo flere synergieffekter og "ringe i vandet".

Den produktorienterede miljøindsats er en chance for at nytænke projektkonceptet, så der i langt højere grad sikres løbende formidling og spredning undervejs i projektafviklingen; at de udviklede værktøjer og teknologier er fleksible og kan tilpasses den enkelte virksomheds forudsætninger; samt at der stilles krav om en aktiv deltagelse af flere virksomheder og flere aktørgrupper i projekterne.