Renere teknologi i tekstil- og beklædningsindustrien 5. Spredning af renere teknologi i tekstil- og beklædningsindustrien5.1 Miljøforhold omkring produktionen Resultaterne af den gennemførte spredningsundersøgelse i tekstil- og beklædningsindustrien gennemgås i dette kapitel. Undersøgelsen er foretaget som telefoninterviews med udgangspunkt i en spørgeramme. Farvning og tryk Renere teknologi indsatsen i tekstil- og beklædningsindustrien har langt overvejende fokuseret på tekstil vådbehandling, og derfor omfatter denne spredningsundersøgelse ligeledes kun virksomheder som foretager farvning og trykning. Anslået er der knap 40 tekstil vådbehandlende virksomheder i Danmark (Andersen, 1998). Heraf har 18 virksomheder deltaget i renere teknologi projekter, og indgår dermed i undersøgelserne i kapitel 4. De resterende virksomheder blev kontaktet, nogle enkelte afviste at deltage, og med de resterende 21 virksomheder blev der gennemført telefoninterviews. En virksomhed havde alligevel ikke vådbehandlende processer, hvorfor dette afsnit bygger på de indkomne svar fra 20 virksomheder. Der er endvidere foretaget en mini-spredningsundersøgelse i relation til et af de produktorienterede projekter, nemlig vaskbare habitter, hvor fem virksomheder i denne delbranche er blevet interviewet specifikt om kendskabet hertil (se sidst i afsnit 5.1.3). Respondenter Respondenterne var fortrinsvis direktører og produktionschefer, mens fire virksomheder havde en miljøchef, og andre fire var miljøansvarlige. Halvdelen af virksomhederne var producenter/forædlere af metervarer (inkl. trikotage) til beklædningsindustrien, fire var tæppeproducenter, to var indenfor boligtekstiler og de resterende fire var producenter af garner og specialprodukter. 17 af de adspurgte virksomheder foretager farvning, hvoraf tre også trykker, mens tre virksomheder alene foretager trykning. 15 af virksomhederne er lønforædlere (underleverandører), mens de resterende virksomheder foretager farvning og trykning som et led i egen produktion. Virksomhedsstørrelse Virksomhederne er kendetegnet ved at være mindre virksomheder. Ni af virksomhederne har under 50 ansatte og to tredjedele har under 100 ansatte. Seks virksomheder har mellem 100 -250 ansatte, og en enkelt virksomhed har mere end 500 ansatte. 5.1 Miljøforhold omkring produktionenNæsten alle virksomhederne - på nær to - har en samlet miljøgodkendelse, hvoraf halvdelen var givet siden 1995. Alle de adspurgte var klar over deres godkendelsesforhold, og kun en virksomhed kunne ikke huske, hvornår den seneste godkendelse var givet. Miljøkrav til 16 af virksomhederne har indenfor de seneste 3-4 år investeret i produktionsudstyr miljøforbedringer hovedsageligt omkring vand- og energibesparelser. 12 virksomheder har de sidste 2-3 år investeret i nyt produktionsudstyr, og i den forbindelse har 10 virksomheder stillet miljørelaterede krav til det leverede udstyr. Kravene har hovedsageligt været koncentreret omkring udstyrets vand- og energiforbrug (hhv. 6 og 8), men også forbrug af kemikalier, hjælpestoffer og ressourcer i øvrigt nævnes (5). Nogle nævner eksplicit "genbrug af vand og kemikalier", mulighed for energistyring og procesoptimering. En fjerdedel af virksomhederne har stillet krav omkring udstyrets støjniveau, og to virksomheder til henholdsvis reduceret behov for tunge løft og krav til luftafkast. Miljøpolitik 13 af virksomhederne har en skriftlig formuleret miljøpolitik, og 11 virksomheder har opstillet miljømål og udarbejdet handlingsplaner. 14 af virksomhederne har foretaget en miljøkortlægning af produktionen. Halvdelen af virksomhederne har udarbejdet grønt regnskab, hvilket er lovpligtigt for de 16 farverier. Miljøstyring 12 virksomheder svarede ja til at have indført en form for miljøledelse, hvoraf to var EMAS registrerede, og to var certificeret efter BS 7750, mens to har arbejdet efter husmandsmodellen/eget system. De øvrige seks virksomheder har opbygget eget system fortrinsvis efter ISO 14001 standarden, hvoraf enkelte også forventes certificeret. Derudover har fire virksomheder overvejelser om at igangsætte et miljøstyringsarbejde. Kun fire virksomheder tilkendegiver, at de ikke arbejder med miljøstyring, og ej heller har planer herom. Den vigtigste årsag til arbejde med miljøstyring var udsigten til besparelser i produktionen. Næsten lige så vigtigt var muligheden for at imødekomme fremtidige kundekrav. Derimod vurderes miljøstyring ikke at have den store effekt som et aktiv i markedsføringen. At virksomheden har mulighed for at modtage økonomisk støtte til indførelse af miljøstyring vurderes heller ikke at være af stor betydning. 5.2 Forståelsen af begrebet renere teknologiRenere teknologi forståelse Alle adspurgte virksomheder mener at have kendskab til renere teknologi. Stillet overfor konkrete eksempler, var der imidlertid usikkerhed omkring definitionen herpå. 17 var enige i, at det er renere teknologi at indføre nye maskiner som bruger mindre energi end de gamle, ligesom 18 mente, at rensning og intern recirkulering af vand er renere teknologi. Derimod mente 15 af respondenterne, at forbedring af arbejdsmiljøet ved at etablere udsugning af dampe og støv er udtryk for renere teknologi. Ligeledes mente 12, at det også er renere teknologi, når en virksomhed renser sit spildevand. At så mange henfører rensning til renere teknologi kan hænge sammen med, at membranfiltrering betragtes som rensning, hvor det så ikke overvejes, at det er med henblik på intern recirkulering. Adspurgt om de kan nævne eksempler på renere teknologi, svarede 14 bekræftende. Eksemplerne drejede sig hovedsageligt om genbrug af procesvand, energibesparelser, valg af kemikalier, bedre styring af processer etc. De konkret fremhævede eksempler af virksomhederne afspejlede, at over halvdelen af respondenterne har en god forståelse af renere teknologi tankegangen. 16 ud af de 20 respondenter har selv arbejdet med renere teknologi i virksomheden. Arbejdet har hovedsageligt drejet sig om vand og energibesparelser, substitution af farver og andre kemikalier. 1/3 af farverierne har etableret foranstaltninger til genbrug af vand. 5.3 Kendskab til de udviklede renere teknologierKendskab og spredning For at vurdere kendskabet og spredningen af resultaterne fra de iværksatte renere teknologi projekter, er i alt 11 konkrete teknologier / teknologiændringer blevet undersøgt nærmere. De konkrete teknologier er udvalgt i samarbejde med Miljøstyrelsen og DTB, blandt de mest anvendelige og relevante for branchen. Der blev spurgt til følgende konkrete teknologier / teknologiændringer:
Tabel 5.1 Se her Kendskab til og brug af konkrete renere teknologier Kemikaliefri udvask Forsøg har vist, at udvaskning af restfarve (farvestofhydrolysat) efter reaktivfarvning af bomuld i mange tilfælde kan gøres uden den traditionelle brug af detergenter og kompleksbindere. Metoden var kun relevant for 11 af de 20 adspurgte virksomheder idet de øvrige virksomheder enten er tekstiltrykkerier, tæppeproducenter eller ikke farver bomuld etc. Blandt de 11 virksomheder for hvem metoden var relevant var der fem, som gjorde brug heraf. Det var imidlertid ikke alle virksomheder, hvor metoden bruges konsekvent i alle processer, hvilket blev begrundet i ønsket om at opnå optimal skylleeffekt. I tre farverier havde ikke kendskab til metoden og i de resterende 3 virksomheder havde man kendskab til metoden, men anvendte den ikke. En respondent begrundede dette med, at "det kan ikke lade sig gøre". Blandt de ni virksomheder, for hvem metoden ikke var relevant, havde fem respondenter alligevel kendskab hertil. Trinvise skyl ved Der er store besparelser at hente ved at foretage trinvise skyl frem for batch-farvning overløbsskyl ved skylning efter farvning i batch-maskiner. Metoden er relevant for 12 af de adspurgte virksomheder. Otte ud af de 12 havde kendskab til metoden, mens fire virksomheder gjorde brug heraf. Behandling og Det var næsten entydigt, at især de lønarbejdende tekstilfarverier har recirkulering af vand kendskab til de teknikker til behandling og recirkulering af procesvand, som blev udviklet under Dantex og Memtex projekterne. Det var lige så entydigt, at de ikke agter at bruge teknikkerne. Som forklaring herpå gives typisk: "teknologien er endnu på udviklingsniveauet", " … kræver store investeringer og mange foranstaltninger" og ".. har ikke nok kendskab hertil". I en enkelt virksomhed overvejes det imidlertid at indføre ultrafiltrering og recirkulering af forvaskevand, som følge af inspiration fra deltagelsen i et eksternt støttet miljøledelsesprojekt. Vald. Henriksens De udviklede farvemaskiner er "relevante" maskiner for 12 af de farvemaskiner adspurgte virksomheder. Otte af disse 12 virksomheder har kendskab til en eller flere af maskinleverandør Valdemar Henriksens ressourcebesparende farvemaskiner. Ingen virksomheder anvendte dog de udviklede farvemaskiner, men i en virksomhed havde man monteret et spray-skyl og afsugning af vand på en eksisterende maskine. Der var kun en virksomhed, som påtænker at investere i en af de udviklede maskiner. De øvrige virksomheders begrundelse for ikke at investere i maskinerne var primært, at de ikke passer ind i den eksisterende produktion. Enzymatisk afsletning Syv af de 11 virksomheder, som foretager afsletning, har hørt om brugen af enzymer til processen, jf. tabel 5.1. Af de syv virksomheder gør de tre brug heraf. Cool-flash tryk Undersøgelsen dækker seks virksomheder, som trykker på tekstiler. Af de seks har kun to hørt om cool-flash trykketeknikken trods en stor deltagelse på demonstrationsdagen; mens ingen af de to anvender den. Kun en virksomhed påtænker at anvende cool flash teknikken. Transfertryk Fire af de seks trykkerier havde hørt om teknikken til transfertryk på bomuldsmetervarer. Der var ingen som foretog transfertryk, og tre af de fire virksomheder mente ikke, at teknikken var relevant i forhold til deres produktionsform. Kun en virksomhed overvejer at benytte sig af teknikken. Miljøseminar hos DTB 16 ud af de 20 virksomheder havde kendskab til afholdelsen af Dansk Tekstil og Beklædnings seminar i januar 1998 om "Genbrug af vand fra farvning og skylning af bomuld". Blandt de fire virksomheder, som ikke kendte til seminaret, foretog kun en virksomhed farvning. Vaskbare habitter Der har været iværksat et produktudviklingsprojekt i tekstil- og beklædningsindustrien, nemlig projektet om vaskbare tekstiler til habitter. Spredningen af disse projektresultater vil i forhold til den produktorienterede miljøpolitik være særligt relevante. Der er derfor foretaget en mini-undersøgelse af kendskabet til dette ene projekt gennem telefoninterviews med designere af "tungere beklædningsprodukter" i fem konfektionsvirksomheder, samt med en underviser i design og materialelære på Teko-Center Danmark. Ingen af de adspurgte designere i virksomhederne havde hørt om projektet, eller at der havde været et udviklingsarbejde i retning af at opnå en vaskbar habitjakke. Næsten alle respondenterne tilkendegav interesse for projektet og dets resultater, som en sagde "det er i den retning vi skal, enklere, lettere produkter, som også er lettere at vedligeholde". Men som en spurgte: "hvorfor er der ikke blevet skrevet noget om det?". En vigtig kilde til information om nye materialer, farver etc. blandt designere er producenter og importører af metervarer, som ofte "kommer på besøg". Det er typisk designerne, som udvælger den helt konkrete metervare til brug i kollektionerne. Det er med andre ord designeren som i samspil med metervareproducenten afgør materialevalg og -sammensætning i produktionen af beklædningsprodukter, hvorfor designerne må betegnes som en central målgruppe for information om dette projekt samt flere andre renere teknologi projekter. Fagbladet "Textil & Beklædning" blev endvidere omtalt som et fagligt godt tidsskrift, og som et af de få, der retter sig mod designere og beklædningsproducenter. TEKO-center Danmark er det eneste egentlige uddannelsessted for operatører og teknikere til branchen, og på Teko-centeret uddannes også tekstildesignere. Her havde man hørt om projektet, idet den adspurgte var tidligere medarbejder på DTI Beklædning og Textil. Men hun mente imidlertid ikke at have hørt om projektet, efter at hun forlod DTI. 5.4 Renere tekstilprodukterI hvor høj grad er "miljøvenlige produkter" en parameter virksomhedens kunder lægger vægt på? Adspurgt herom svarer fem virksomheder meget, 11 rimeligt og fire kun lidt. Ingen mener, at miljøet er helt uden betydning for kunderne. Virksomhederne opfatter i langt overvejende grad deres egne produkter som miljøvenlige, således svarer 12 meget og syv rimeligt, mens kun en virksomhed svarer "kun lidt miljøvenlige". Kendskab til miljømærker Blandt mærkeordningerne på tekstilområdet var Økotex (100 og 1000) det mest kendte. 17 af de adspurgte virksomheder havde kendskab til Økotex-mærket, mens 14 havde kendskab til Svanemærket, og 11 til EU´s miljømærke Blomsten. Adspurgt om virksomhederne havde kendskab til yderligere miljømærker nævnte tæppeproducenterne indeklimamærkningen G.U.T, og tre virksomheder mærket Green Cotton og en virksomhed Der Blaue Engel.
Tabel 5.2 Kendskab til forskellige mærkningsordninger 14 virksomheder havde kendskab til, hvilke typer krav mærkeordningerne stiller til produkterne. Lige så stor en andel af virksomhederne kunne se en konkurrencemæssig fordel i at miljømærke deres produkter; eller for underleverandørernes vedkommende at kunne efterleve kravene, således at deres kunder kunne mærke produkterne. Som eksempler på krav eller typer af krav fokuserer respondenterne næsten udelukkende på krav til indholdet af "kemiske stoffer" i de færdige tekstilprodukter. Hvorimod krav til brug af metoder og ressourcer i produktionen ikke blev nævnt. Fire virksomheder har miljømærke på deres produkter, eller for lønforædleres vedkommende er i stand til at overholder kravene, således at deres kunder kan benytte miljømærket på deres produkter. To tæppeproducenter har G.U.T. mærket, som ikke er et miljømærke men en mærkning af tæppernes effekt på indeklimaet. Derudover har en virksomhed Økotex mærket og en producent det private mærke Green Cotton. Som tidligere omtalt, kan hverken Økotex eller GUT mærket anses for at være miljømærkeordninger (se afsnit 3.4.1). Yderligere fire virksomheder mente at være så langt i arbejdet, at de er klar til miljømærkning. To af disse arbejdede mod et Økotex mærke. Yderligere tre virksomheder har overvejet at påbegynde arbejdet for at få et miljømærke, mens knap halvdelen af respondenterne enten ikke har overvejet muligheden eller ikke agtede at opnå en miljømærkning af produkterne. Miljøkrav til Alle respondenterne på nær en tilkendegav, at de stiller miljøkrav til deres underleverandører underleverandører. Som eksempler blev hovedsagelig nævnt krav til de anvendte kemikalier og farvestoffer. Nogle forlanger blot at kemikalierne skal være godkendte, andre udvælger kemikalier efter forskellige ikke nærmere beskrevne miljøparametre. De fire virksomheder, som har miljømærkning af deres produkter, stillede krav til leverandørerne i overensstemmelse med mærkningskravene. Hver fjerde virksomhed nævnte specifikt, at der stilles miljøkrav til råvarerne. Eksempelvis forlanger en uldforarbejdende virksomhed dokumentation for, at råvaren ikke indeholder tungmetaller og en række pesticider. Livscyklusvurdering Adspurgt om de kender begrebet livscyklusvurdering, svarede 11, at de har "et godt kendskab" hertil, mens resten svarede, at de "har hørt ordet før". 5.5 Miljøinformation fra netværketVirksomhederne blev spurgt om, hvor de henvender sig, når eller hvis de har behov for viden omkring miljø eller renere teknologi. Spørgsmålet blev stillet åbent, og besvarelserne afspejlede i høj grad, hvad der lige faldt respondenten ind. Besvarelserne peger imidlertid ret entydigt på brancheorganisationen Dansk Textil & Beklædning (DTB) som den centrale aktør. Godt halvdelen nævnte DTB som kilde til information om miljø og renere teknologi. Af øvrige informationskilder nævnes DTI og leverandører; mens henholdsvis TEKO-centeret, BST, kommunen, Green City, Miljøstyrelsen og Energistyrelsen bliver nævnt af en virksomhed. Eksterne rådgivere Tre ud af fem virksomheder har indenfor de seneste fem år gjort brug af konsulenter på miljø- og arbejdsmiljøområdet. Fire virksomheder har fået foretaget energisyn på virksomheden, to har benyttet sig af eksterne konsulenter i forbindelse med miljøstyring. To virksomheder har brugt konsulenter ved løsning af konkrete tekniske problemer og to andre ved arbejdsmiljøopgaver. Endvidere nævntes kvalitetsstyring, udarbejdelsen af en miljøredegørelse og en konkret miljøgennemgang af virksomheden. Respondenterne blev ligeledes spurgt om, i hvilken grad de mener en række parter kan bidrage med information på miljøområdet.
Tabel 5.3 Virksomhedernes vurdering af informationskilder på miljøområdet Som det fremgår er den mest "kompetente medspiller" på miljøområdet brancheorganisationen DTB. Over halvdelen af respondenterne mente, at DTB i høj grad kan bidrage med viden på miljøområdet. Leverandørerne, fagblade, DTI og BST var efter brancheforeningen de kilder, som vurderes at kunne bidrage med mest viden i forhold til miljøspørgsmål. De eneste parter, som enkelte virksomheder vurderede "slet ikke" kan bidrage med viden, var kolleger i andre virksomheder og private konsulenter. Det første skal nok forklares ud fra konkurrencen mellem tekstil vådbehandlere (hemmeligholdelse af viden), og det sidste afspejler formentlig, at nogle virksomheder har haft dårlige erfaringer med brug af konsulenter, eller at produktionsformen er så speciel, at der findes få kompetente konsulenter på området. Alle virksomheder var medlem af Dansk Tekstil & Beklædning, og adspurgt om de havde modtaget information om miljøforhold, miljøforbedringer, miljøledelse eller lignende fra brancheorganisationen, svarede 18 ja og de to resterende "ved ikke". Dansk Tekstil & Beklædning Brancheorganisationen må, som beskrevet ovenfor, siges at spille en central rolle i spredningen af information om renere teknologi blandt tekstil vådbehandlere i Danmark. Respondenterne blev spurgt om brancheforeningen burde bruge midler på forskellige initiativer til fremme af miljøarbejdet i branchen. Her var der en tendens til, at virksomhederne "vil have det hele"; men omvendt giver det brancheforeningen grundlag for at styrke sine aktiviteter på området.
Tabel 5.4 Virksomhedernes ønsker om miljøinitiativer Der var en ret markant opbakning bag de tre første forslag, mens det er tankevækkende, at "blot" 13 ud af 20 virksomheder synes om forslaget om en gratis branchekonsulentordning. Ideer til brancheforeningen To virksomheder kom med yderligere forslag. Nemlig et forslag om etablering af ERFA-grupper blandt virksomheder, som arbejder aktivt med miljø. Den anden virksomhed efterlyste livscyklusanalyser, som et arbejdsområde brancheforeningen burde gå aktivt ind i. Ideer til Miljøstyrelsen Over halvdelen af virksomhederne havde ideer til aktiviteter, som f.eks. Miljøstyrelsen kunne iværksætte for at fremme renere teknologi. Der var generel tilfredshed med, at Miljøstyrelsen giver støtte til udviklingsprojekter i branchen. Seks virksomheder forholdt sig forholdsvis kritiske til den nuværende projektstrategi. Projekterne kritiseres primært for at være "for meget papir og for lidt praksis" og "ikke anvendelige". Det foreslås, at der i højere grad gives støtte til mere praktiske og anvendelsesorienterede projekter, og at disse foregår i et tættere samarbejde med virksomhederne. En virksomhed efterlyste et livscyklusværktøj som er "lettere end UMIP". I modsætning hertil efterlyste en virksomhed imidlertid "flere undersøgelser, især af teknisk art, og flere støtteprogrammer". Flere respondenter pegede på, at små virksomheder kun har sparsomme ressourcer til miljøarbejdet. En virksomhed var "lige gået ud af et Cowi miljøprojekt på grund af tidsmangel, det bliver for useriøst når man ikke kan afsætte den fornødne tid. Derfor burde der ydes mere støtte til projekter i små virksomheder". To virksomheder foreslog en øget indsats internationalt omkring "en international miljøpolitik", så "vi i vesten får lige konkurrencevilkår". En virksomhed foreslog, at Miljøstyrelsen "slår et slag for udbredelse af miljømærker i detailhandlen og overfor forbrugerne". 5.6 Holdninger til prioritering af miljøetNæsten alle 20 tekstilvirksomheder var helt enige eller delvist enige i, at det er vigtigt for virksomhedens markedsføring, at der tages miljøhensyn i produktionen. Ligesom alle respondenter var helt eller delvist enige i, at en virksomhed må være på forkant med miljøkravene i branchen. En tredjedel af respondenterne var helt eller delvis enige i at indførelse af nye ressourcebesparende teknologier er tidskrævende og svækker konkurrenceevnen. Fem af disse virksomheder var ligeledes delvis enig i, at forbedringer af virksomhedens miljøforhold ikke opvejes af fordelene. Mellem en tredjedel og en fjerdedel af de adspurgte virksomheder er altså af den holdning, at virksomhedens arbejde med miljøforbedringer er ressourcekrævende, og at arbejdet kun delvist opvejes af fordelene.
Tabel 5.5 Holdninger i virksomhederne til prioritering af miljøet De resterende virksomheder var enten helt (9) eller delvist (4) uenige i, at miljøarbejdet er tidskrævende og svækker konkurrenceevnen. I samme virksomheder var man også enten helt (12) eller delvist (3) uenige i at miljøarbejdet ikke opvejes af fordelene. Danmark som foregangsland Spurgt om deres personlige holdning var over tre fjerdedele af respondenterne helt uenig eller delvis uenig i, at Danmark ikke skal være foregangsland i EU på miljøområdet, mens fire var helt enig heri. Samtidig var over halvdelen enige i, at vi i Danmark prioriterer miljøet højt nok. En fjerdedel var enten helt eller delvis uenige heri, og mente altså, at miljøet skal prioriteres højere end i dag. Knap 3/4 af tekstilvirksomhederne mente, at vi i Danmark skal prioritere miljøet højt, også selvom det koster økonomisk. Knap en tredjedel var villige til at ofre arbejdspladser som følge af Danmarks miljøprioritering. 5.7 DelkonklusionMiljøpolitik Overordnet må det konstateres, at miljøet absolut er på dagsordenen i den tekstil vådbehandlende industri. Mere end halvdelen af virksomhederne i undersøgelsen har en skriftligt formuleret miljøpolitik og arbejder systematisk med løbende miljøforbedringer gennem opstilling af miljømål og handlingsplaner. Miljøkrav til leverandører Alle virksomhederne i tekstil vådbehandling på nær én stillede miljørelaterede krav til deres underleverandører af råvarer, farver og hjælpestoffer. Blandt de 16 virksomheder, som de seneste 3-4 år har investeret i nyt produktionsudstyr, har 14 stillet miljøkrav til det leverede udstyr. Miljøstyring I de 20 adspurgte virksomheder i tekstil vådbehandling angav ni at have en eller anden form for miljøstyring, hvoraf to var EMAS registreret og to certificerede i foråret 1998. Dette må siges at være en relativ høj andel, især når det tages med i betragtning at de adspurgte virksomheder ikke har været deltagere i renere teknologi projekterne. Forståelsen af renere Generelt var der en fin forståelse af renere teknologi. Men næsten teknologi halvdelen af virksomhederne svarede benægtende på, at det er renere teknologi at reducere fejlproduktion og undgå spild. Samtidig syntes 3/4 af virksomhederne i tekstil vådbehandling, at det er renere teknologi at etablere udsugning og undgå farlige dampe i arbejdsmiljøet. Kendskab til konkrete Teknologier Der var tillige et forholdsvis godt kendskab til de udviklede renere teknologier især blandt farverierne. På trods af det gode kendskab har de færreste af teknologierne spredt sig i nævneværdig omfang sammenholdt med potentialet. Der var modvilje mod at investere de store summer i specielt vandbehandlingsudstyret udviklet i Dantex og Memtex projekterne. Satsningen på en teknisk løsning til reduktion af ressourceforbruget er måske heller ikke den eneste mulighed for farverierne. På et par farveriet er man nået uhyre langt gennem "bedre husholdning" og substitution af farver og hjælpestoffer. Generelt kan det konstateres, at graden af spredning af de udviklede renere teknologier afhænger af en række faktorer, herunder maskinfabrikat, patentbeskyttelse, forhold til leverandøren, vandpriser, etc.. Eksempelvis kan det have betydning, at nogle fabrikater af farvemaskiner er modulopbyggede og giver mulighed for en løbende teknologisk modernisering og opdatering også i miljømæssig henseende, mens andre fabrikater ikke rummer denne mulighed. Endvidere har det betydning for spredningen, at der ikke har været en mere markant informationsstrategi, herunder større krav til de projektudførende om en løbende formidling undervejs og ved afslutning af projektforløbet. Miljøvenlige produkter Næsten alle virksomhederne i tekstilindustrien har kendskab til de eksisterende mærkeordninger for tekstilprodukter og har en vis fornemmelse af, hvilke typer krav mærkerne stiller til produktet. Ligesom 14 af virksomhederne kunne se en konkurrencemæssig fordel i en miljømærkning af tekstilprodukter Derimod er det vores indtryk, at tekstilvirksomhedernes kunder kun i begrænset omfang er begyndt af efterspørge miljømærkede produkter. Dog mente størstedelen af de adspurgte virksomheder, at kunderne lægger vægt på miljøvenlige produkter. Ligesom alle tekstilvirksomhederne - på nær én - opfattede deres produkter som meget eller rimeligt miljøvenlige. Miljø var på et tidspunkt fra 1993-95 en betydende faktor i anprisningen af modetøj. Men da de fleste virksomheder ikke havde dokumentation herfor, var der de efterfølgende par år nærmest en modreaktion mod at anvende miljø i markedsføringen af tekstiler. Aktuelt er der så småt tendenser til, at dette billede ændres igen. Der er grupper af tekstildesignere i gang, som eksperimenterer med "bæredygtig tekstildesign". Ligesom de officielle miljømærker og indkøbsvejledninger efter planen skal medvirke til, at miljøvenlige produkter igen bliver en betydende konkurrenceparameter i tekstilindustrien. Miljøinformation fra netværket Brancheorganisationen Dansk Tekstil & Beklædning har spillet en central rolle i tekstilbranchen som sparringspartner og som formidler af miljørelateret viden i bred forstand. Herefter fulgte DTI, leverandører, BST og fagblade som andre væsentlige miljøinformationsleverandører. Det er bemærkelsesværdigt, at nogle parter blev tillagt en forholdsvis ringe betydning. Kommune og amt blev tillagt en relativt ringe rolle som kilde til viden på miljøområdet. Mens private konsulenter i branchen blev rangeret ret lavt på linje med TIC, og kun aviser og dagblade blev vurderet lavere som miljøvidenskilde. Virksomhederne udtrykte ønske om mere information og flere initiativer på miljøområdet fra brancheforeningen. Det er tankevækkende, at de adspurgte virksomheder i tekstilindustrien mente, at brancheforeningen skal bruge penge på disse aktiviteter, idet DTB i forvejen har været ret udfarende på dette felt. Men frem for en mætning efterlyste over 3/4 af virksomhederne flere initiativer. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||