Renere teknologi i tekstil- og beklædningsindustrien

4. Renere teknologi projekterne i tekstil- og beklædningsindustrien

4.1 Renere teknologi projekterne - i hovedtræk
4.1.1 Tekstilfarverierne
4.1.2 Tekstiltrykning
4.1.3 Strikning og vævning
4.1.4 Indførelse af miljøledelse
4.1.5 Produktorienterede projekter
4.2 Deltagelse i projekterne
4.2.1 Projektansvarlige og -deltagere
4.2.2 Initiativtagere
4.2.3 Konsulenter og institutters rolle i projektindsatsen
4.2.4 Styregruppernes rolle
4.3 Virksomhedernes rolle i renere teknologi arbejdet
4.3.1 Virksomhedernes motivation og rolle i projekterne
4.3.2 Læreprocesser og projekternes teknologiske aspekter
4.3.3 Renere teknologi på Kemotextil
4.4 Formidlingsaktiviteter
4.5 Delkonklusion – hvor langt er projekterne nået!
4.5.1 Resultaterne
4.5.2 Hvad giver mest miljø for pengene?
4.5.3 Den produktorienterede miljøindsats

4.1 Renere teknologi projekterne - i hovedtræk

Fem hovedkategorier

Et samlet overblik over de i alt 30 projekter indenfor tekstil og beklædningsbranchen kan bedst gives ved at inddele projekterne efter de forskellige faser i tekstilproduktionen. Projekterne består af dels en række teknologiudviklingsprojekter med fokus på hovedsagelig vådbehandling i form af farvning og trykning, og dels nogle tværgående projekter i form af udredninger samt omkring udvikling af metoder og værktøjer. I det følgende bliver projektindsatsen beskrevet i hovedtræk indenfor de fem hovedkategorier af projekter.

En oversigt over de enkelte projekter med titel, projektbeløb og -ansøger, projekttype, bevillingstidspunkt og publiceret materiale findes i bilag 1. En nærmere beskrivelse af hver enkelt projekt findes i bilag 2.

I en kortlægning af tekstilbranchen fra slutningen af 80'erne blev tekstil vådbehandling (farverier og trykkerier) udpeget som "miljøtung" og som et område med stort potentiale for miljømæssige forbedringer. I Rammeprogram for renere teknologi i tekstil- og beklædningsindustrien udpeges vandforbrug, forbrug af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier, energiforbrug samt generelle procesoptimeringer som indsatsområder.

Siden 1990 er der i forhold til tekstilfarverierne iværksat 13 projekter med en samlet bevilling på 15,439 mio. kr. Projekternes titler er:

T.1 Dantex: Integreret proceslayout med maksimal recirkulation af procesvand - specielt i virksomheder med batchvis tekstilindfarvning

T.2 Udarbejdelse af pjece til tekstilvirksomheder om miljøvenlig bomuldsfarvning^*

T.3 Resurs: Ressourcehåndtering i tekstilfarvebranchen^*

T.4 Branche-seminar^*

T.5 Recept: Udvikling og dokumentation af kemikaliebesparende recepter til skylning efter reaktivfarvning^*

T.6 Memtex: Genbrug af kemikalier, energi og vand baseret på membranfiltrering af procesvand i tekstilindustrien^*

T.7 Rensning og genanvendelse af afsletningsbade i den tekstile vådbehandling^*

T.8 Jet-farveapparat med ekstremt flotte-forhold til vådbehandling af tekstilvarer^*

T.9 Forbedring af skylleeffektiviteten ved batch-processer i tekstilfarverier^*

T.10 Vurdering af miljøpåvirkninger ved farvning og trykning af tekstil- og beklædningsvarer^*

T.11 Mere miljøvenlig forbehandlingsproces for bomuldstrikotage

T.12 Udvikling og afprøvning af et anlæg til forbehandling (coronabehandling) af bomuldsvarer på tekstil-farverier^*

T.13 Enzymatisk forbehandling af bomuldstekstiler^*

De med * mærkede projekter er iværksat under Rammeprogram for renere teknologi i tekstil- og beklædningsindustrien.

Fokus i indsatsen

Projektindsatsen i tekstil vådbehandling kan overordnet karakteriseres som en "udvikling mod det spildevandsfrie tekstilfarveri". Fokus har primært været på reduktion af vandforbruget, dels gennem procesoptimering og dels gennem vandbehandling med efterfølgende intern recirkulering af vandstrømme. Reduktion i vandforbruget medfører samtidig besparelser i kemikalie- og energiforbruget.

Projekterne T.1 - T.6 kan ses i sammenhæng, idet Dantex projektet fra 1990 har affødt iværksættelsen af de øvrige projekter.

Dantex T.1

Miljøstyrelsen, IPU og DTI var initiativtagere til Dantex projektet, og formålet var at udvikle metoder og udstyr til regenerering og genbrug af farve- og spildevand. IPU havde erfaringer med behandling genbrug af procesvand fra andre brancher. Projektet udviklede et "recirkuleringskoncept", som indebærer en opdeling af spildevandet i: farvebad og første skyllebad samt det efterfølgende skyllevand. Farvebadet og første skyllebad behandles med aktiv kul, hvorved der opnås farveløst vand med højt indhold af salt og termisk energi, som kan genbruges til næste farvning. De efterfølgende skyllebade egner sig til membranfiltrering med efterfølgende recirkulering. Ved samtidig at bruge varmt skyllevand opnås størst effekt af membranfilteranlægget og samtidig halveres skylletiden.

Konceptet blev testet på et fuldskala demonstrationsanlæg på reaktiv farvning af bomuld på Martensens Fabrik i Brande, og gode driftserfaringer er dokumenteret. Ved anvendelse af teknologierne kan vandforbruget til farvning reduceres med mere end 90% og energiforbruget med omkring 70%. Sammen med den opnåede halvering i skylletiden betyder det, at den interne recirkulering er økonomisk rentabel. En miljøvurdering af de enkelte vandbehandlingsteknikker dokumenterede, at de også miljømæssigt er fordelagtige.

Pjece T.2

Resultaterne fra primært projekterne Dantex T.1 og Recept T.5 samt fra flere af de øvrige renere teknologi projekter indenfor reaktivfarvning af bomuld formidles i form af en pjece til tekstilvirksomheder om miljøvenlig tekstilfarvning. Formålet hermed har været at formidle projektresultaterne på en overskuelig og en anvendelsesorienteret måde for tekstilfarverierne.

Resurs T.3

I Dantex projektet pegede arbejdet på adskillige muligheder for ressourcebesparelser, og at brugen af forskellige kemikalier kunne undgås, reduceres eller substitueres med mindre miljøskadelige. Samtidig var der et ønske i styregruppen for rammeprogrammet for tekstilindustrien om at få en fornyet kortlægning af miljøforholdene på farverierne. På denne baggrund blev Resurs projektet iværksat. Resurs havde til formål gennem en kortlægning af 10 forskellige farverier / trykkerier at klarlægge ressourcehåndteringen i tekstil vådbehandling i Danmark og at identificere mulighederne for miljøforbedringer og ressourcebesparelser.

Projektet resulterede bl.a. i et idékatalog med ca. 40 forslag til små og store renere teknologi tiltag indenfor optimering af eksisterende teknik og procedurer, modernisering af eksisterende udstyr, kemikaliebesparelser og substitution samt vandbehandling og opgradering til genbrug. Projektet viste store potentialer for renere teknologi såvel økonomisk som ressource- og miljømæssigt.

Brancheseminar T.4

Projektet blev afsluttet med et brancheseminar (T.4), hvor renere teknologi mulighederne blev præsenteret i form af et idékatalog. Idékataloget blev positivt modtaget af de tilstedeværende, og gennem en spørgeskemaundersøgelse blev det konstateret af ca. 75% af de virksomheder, for hvem et givent projekt var relevant, var positivt interesserede. Flere virksomheder iværksatte umiddelbart efterfølgende renere teknologi tiltag på baggrund af forslagene i idékataloget.

Recept T.5

Arbejdet i Dantex projektet tydede tillige på, at brug af vaskeaktive stoffer og kompleksbindere kunne reduceres eller helt undgås ved udvask af "restfarve" efter reaktivfarvning af bomuld. Recept projektet havde til formål at udvikle og dokumentere en recept til udvaskning uden brug af vaskeaktive stoffer og kompleksbindere, samt at substituere eller helt undgå eddikesyre til neutralisering før udvaskning. I projektet viste 50 fuldskalaforsøg at udvaskning efter reaktivfarvning kan foretages uden brug af vaskeaktive stoffer, kompleksbindere og eddikesyre neutralisering. Vaskeeffekten afhænger af vandtemperaturen og er forholdsvis upåvirket af vaskemidler.

Memtex T.6

Memtex projektet havde til formål at overføre de gode resultater med membranfiltrering af procesvand fra Dantex projektet, hvor der kun blev arbejdet med reaktivfarvning af bomuld, til andre typer af vådbehandling af tekstiler. Membranfiltreringens potentialer blev afprøvet på syv forskellige vandtyper, bl.a. procesvand fra farvning og skyl af polyester og polyamid, stonewash og vand fra skyl efter pigmenttryk og reaktivtryk.

Der blev gennem pilotskalaforsøg på 4 vådbehandlende virksomheder påvist både miljømæssige og økonomiske potentialer i membranfiltrering og intern recirkulering af procesvand. Udover genbrug af vand genbruges også vandets indhold af termisk energi og i nogle tilfælde også indholdet af kemikalier.

Resultater af T.1 - T.6

Projekterne T.1 - T.6 har samlet set resulteret i et "koncept" for indførelse af renere teknologi på tekstilfarverierne. Konceptet består overordnet set af fem hovedelementer: reduktion af ressourceforbrug, substitution af kemikalier, procesoptimering, fraktionering af vandstrømme samt brug af forskellige vandbehandlingsteknikker med henblik på intern recirkulering af procesvand.

Projekterne har påvist flere muligheder for optimering af produktionen specielt mht. vand- og kemikaliebesparelser og substitution til mindre miljøbelastende stoffer, som med fordel kan indføres før etableringen af anlæg til vandbehandling og recirkulering. Herved reduceres både den vandmængde, som skal behandles og mængden af kemikalier, hvoraf nogle kan volde tekniske problemer i forbindelse med vandbehandlingen.

For den interne recirkulering af procesvand er udviklet et koncept, hvor vandet opdeles i to vandtyper: farvebad / første skyllebad og skyllevand. Farvebadet behandles med aktiv kul, mens skyllevandet behandles med membranfiltrering. Der er veldokumenterede miljømæssige og økonomiske fordele ved recirkulering af procesvandet.

Ved brug af den opnåede erfaring omkring procesoptimering vil farverier kunne reducere forbruget af vand, energi, farver og hjælpestoffer ganske voldsomt. Ved brug af de udviklede vandbehandlingsteknikker vil de fleste farverier kunne recirkulere hele eller dele af deres spildevand med dokumenterede miljømæssige såvel som økonomiske besparelser til følge. Uanset i hvilken grad virksomhederne har optimeret ressourceforbruget, så kan de udviklede vandbehandlingsteknikker i Dantex projektet potentielt medføre mere end 90% reduktion i vandforbruget og 70% reduktion i energiforbruget og de deraf afledte miljøpåvirkninger.

Udover de udviklede vandbehandlingsteknikker og øvrige forslag til renere teknologi er der oparbejdet en stor viden omkring tekstil vådbehandling. I projekterne T.1 - T.6 er der samlet set arbejdet mest med reaktivfarvning af bomuld, og her er perspektiverne ved recirkulering af procesvand bedst dokumenteret.

Afsletning T.7

På baggrund af de første erfaringer med membranfiltrering i ovenstående projekter igangsættes projekt T.7 på Nordisk Blege og Farveri. Virksomheden har store udgifter forbundet med afledningen af det højt COD belastede såkaldte slettevand, hvorfor en membranfiltrering og recirkulering syntes oplagt. Projektet, som endnu ikke er afsluttet, har til formål at undersøge mulighederne herfor, og de foreløbige resultater tegner positivt.

Jet-farvemaskine T.8 og T.9

Den eneste danske leverandør af farvemaskiner til branchen, Valdemar Henriksen har gennemført to renere teknologi projekter. I det første projekt udvikledes en luftdrevet jet-farvemaskine med et halveret vandforbrug i forhold til en traditionel jet-maskine. Det halverede vandforbrug betød samtidig et halveret forbrug af kemikalier og en 40% reduktion i energiforbruget til opvarmning af procesvand. I det efterfølgende projekt T.9 blev der foretaget tekniske forbedringer af den konventionelle jet-maskine, samt af en anden maskintype, en såkaldt jigger. Også i dette projekt blev der opnået markante reduktioner i vand-, kemikalie- og energiforbruget på maskinerne. De udviklede farvemaskiner produceres og sælges nu som en del af Valdemar Henriksens produktsortiment.

Farve-/trykprocesser T.10

For at skabe overblik over ressourceforbrug, arbejdsmiljøforhold, udledninger og øvrige miljøbelastning ved forskellige farve- og trykprocesser, blev der igangsat en kortlægning af disse forhold i projekt T.10. Projektet resulterede i et pointsystem til "vurdering" af tekstilprodukters miljøprofil. Pointsystemet kan bruges af tekstilproducenter til miljøvurdering og dokumentation af produkter, f.eks. i forbindelse med udvikling af mere miljøvenlige produkter.

Ikke afsluttede projekter

Tre projekter indenfor tekstil vådbehandling - alle inden for forbehandling af bomuld - har været sat i bero eller er endnu ikke blevet fuldført.

Forbehandling T.11

Projekt T.11 havde som formål at udvikle en kontinuerlig eller semi-kontinuerlig proces til forbehandling af bomuldstekstiler på Fjelstervang Farveri. Processen skulle baseres på en forsæbning af fedtstofferne i bomulden, hvorved forbruget af vaskeaktive stoffer kunne reduceres. Processen vil i forhold til den traditionelle batchproces endvidere være mere vand- og energibesparende. De indledende forsøg var lovende, men forholdsvis store anlægsomkostninger kombineret med økonomiske vanskeligheder for det pågældende farveri i perioden bevirkede, at projektparterne satte projektet i bero i en periode. Projektet er i færd med at blive afbrudt.

Coronabehandling T.12

Den såkaldte coronabehandling er udviklet til behandling af plastprodukter forud for f.eks. bemaling. Behandlingen består i en kraftig elektrisk overfladebehandling som "åbner" overfladen for befugtning. Projekt T.12 havde til formål at afprøve om metoden kunne anvendes til forbehandling af bomuldstekstiler før farvning. Herved vil behovet for den traditionelle forbehandling reduceres, og samtidig vil bomuldens naturlige indhold af voks og olier kunne bibeholdes med deraf forbedrede brugsegenskaber. Projektets indledende forsøg viste en klar effekt, som imidlertid aftog med tiden efter behandlingen. Det testede coronaanlæg kunne imidlertid ikke "åbne" fibrene i en grad, som vil gøre bomulden egnet til farvning, og maskinleverandøren var ikke istand til at levere et kraftigere anlæg. Projektet blev stoppet, fordi der ikke på det pågældende tidspunkt fandtes producenter af corona udstyr, som var interesseret i at indgå i projektet.

Enzymatisk forbehandling T.13

rojekt T.13 er igangsat af Novo Nordisk og gik ud på at udvikle et enzymbaseret vaskemiddel til forbehandling af bomuld som substitution for tensider og hjælpekemikalier. Novo Nordisk har valgt at stoppe projektet efter de indledende laboratorieforsøg, da disse ikke viste tilstrækkeligt gode resultater. Endvidere har omorganiseringer i Novo medført, at forskning og udvikling på tekstilområdet er flyttet til USA.

Der er iværksat fire projekter indenfor tekstiltrykning med en samlet bevilling på 2,9 mio. kr. Alle projekter er kendetegnet ved at være iværksat og udført af virksomheder og konsulenter i branchen. Projekttitlerne fremgår af nedenstående:

T.14 Cool Flash til bæltemaskine med stepfremføring^*

T.15 Videreudvikling af vandfortyndbare tekstilfarver til Cool Flash trykning^*

T.16 Udvikling af trykmaskine til fremstilling af vandbaseret tryk med PVC-egenskaber uden brug af PVC^*

T.17 Udvikling af reaktiv transfertryk på metervarer af naturfibre^*

Projekterne T.14-T.16 drejer sig alle tre om videreudvikling og indførelse af den såkaldte Cool flash trykketeknik på forskellige trykkemaskiner. Ved styktryk bruges traditionelt opløsningsmiddel baserede trykfarver, som mellem påføringen af hver lag farve tørres med infrarødt lys. Trykkemetoden er kendetegnet ved et stort energiforbrug til tørring og forbrug af opløsningsmidler, hvilket endvidere begge dele er til stor gene for arbejdsmiljøet. Ved cool flash teknikken foregår "mellemtørringen" derimod ved frysning af den påtrykte farve, som i stedet er vandbaseret.

Cool flash T.14

Projekt T.14 havde til formål at overføre cool flash teknikken fra en (karrusel) trykkemaskine til små styktryk til en (bæltemaskine med stepfremføring) maskine med betydeligt større trykkeareal. Projektet lykkedes, men trykket kunne ikke opnå det samme greb (hvordan overfladen føles) eller strækbarhed som med den traditionelle trykketeknik. Det var formodningen, at årsagen hertil var den vandbaserede trykfarve, som ikke var udviklet specielt til Cool flash teknikken.

Vandbaseret trykfarve T.15

For at forbedre greb og strækbarhed for det færdige cool flash tryk iværksættes projekt T.15. Projektets formål var at udvikle en vandbaseret trykfarve til brug ved cool flash tryk, som i kvaliteten af det færdige tryk ligner de traditionelle tryk. Projektet resulterede ikke direkte i udvikling af en trykfarve, som løser problemerne med strækbarhed og greb. Projektet medførte imidlertid en stor know-how omkring vandbaseret farveteknologi, som var nødvendig i det efterfølgende udviklingsarbejde.

Fiberkontrolsystem T.16

Airline Textiltryk, som benytter sig af cool flash trykketeknikken, har iværksat projekt T.16, hvor ovennævnte problemer med greb og strækbarhed angribes fra en lidt anden vinkel. For at opnå en 100% dækning af tekstilet med de vandbaserede trykfarver - således at ingen af tekstilets fibre "stikker op" gennem den trykte flade og gør overfladen ru - påføres et tykt lag trykfarve. Det gør imidlertid trykket stift, og samtidig "krakelerer" det let, hvis man hiver i det (dårlig strækbarhed). I projektet udvikles et fiberkontrolsystem, som består af en klar film, som varmepresses ned i tekstilet under hele trykkemotivet. Filmen "lægger alle fibrene ned", hvorefter der ovenpå kan trykkes med et tyndere lag vandbaserede trykfarver. De tyndere lag trykfarve, samt at fibrene ikke stikker op gennem den trykte flade, bevirker store forbedringer i greb og i trykkets strækegenskaber, og betyder at PVC kan undgås.

Resultater af T.14 - T.16

Med cool flash teknikken kan der i dag opnås tryk, som kvalitetsmæssigt er fuldt på højde med den traditionelle trykketeknik. Med cool flash teknikken undgås brugen af PVC og opløsningsmidler i trykfarverne, og samtidig er energiforbruget til mellemtørring reduceret med omkring 95%. Idemanden bag cool flash teknikken har optaget patenter på både trykketeknikken og "fiberkontrolsystemet", og Airline Textiltryk har eneret på brugen af fiberkontrolsystemet indtil år 2000.

Reaktiv transfertryk T.17

T.17 er iværksat af Dansk Transfertryk. Ved transfertryk overføres trykfarven ikke direkte på tekstilet, men i stedet til papir, hvorefter det fra papiret kan overføres til metervaren. Energiforbruget ved transfer teknikken er typisk på 25% og vandforbruget på to tredjedele af forbruget ved direkte tryk. Desuden er spild af trykfarve mindre, og indkøringen af trykkemaskiner (hertil bruges typisk 70 meter tekstil) sker på papir i stedet for på den betydeligt dyrere tekstilmetervare. Trykfejl, som ved direkte tryk typisk medfører kassation af 5-10% af varen, sker ved transfertryk kun på papir, hvorved spild af tekstil reduceres væsentligt. Dansk Transfertryk har efter et længere udviklingsarbejde opnået lovende "pilotskala" resultater med tryk på naturfibre. Det iværksatte projekt T.17 havde til hensigt at forbedre teknikken, og der blev opnået markante forbedringer af trykkekvaliteten, maskinens trykkehastighed m.m. Teknikken bruges og er patenteret af virksomheden.

4.1.3 Strikning og vævning

Der er iværksat et projekt indenfor strikning af tekstiler, projektet:

T.18 Substitution af mineralolier ved maskinstrikning^*

Substitution T 18

Projektet har til formål at afsøge substitutionsmulighederne for de 20-30 tons mineralolier som bruges til maskinstrikning af tekstiler i Danmark. Nåleolierne som bruges til smøring af strikkemaskinerne indeholder typisk en række tilsætningsstoffer, som sammen med olien overføres til tekstilet for senere at blive udvasket i forbehandlingen på farverierne. Projektets mål er at finde eller initiere udviklingen af nåleolier som er mindre toksiske og lettere nedbrydelige end de eksisterende. I projektet er der foretaget forsøg med enkelte alternative olier, men der foreligger endnu ingen endelige resultater.

4.1.4 Indførelse af miljøledelse

Der har været iværksat to miljøledelsesprojekter støttet af renere teknologi midler i tekstilbranchen til en samlet bevilling på godt 4 mio. kr.

T.19 Indførelse af integreret miljø- og kvalitetsstyring på Tytex A/S

T.20 Indførelse af miljøstyring på Novotex A/S

Miljøledelse T. 19 og 20

De to projekter indgik i en "miljøstyringspakke" på i alt fire projekter, som blev igangsat i 1993. Det var mere eller mindre tilfældigt, at der var tale om to virksomheder i tekstil- og beklædningsbranchen.

Projekterne blev iværksat for at opnå erfaringer med indførelsen af hhv. et miljøledelsessystem og et integreret miljø- og kvalitetsstyringssystem. Projekterne er afsluttede i den forstand at begge virksomheder har indført og erhvervet sig certifikater på de pågældende ledelsessystemer. Erfaringerne fra projekterne er blevet afrapporteret efter afslutningen af hver fase, men afrapporteringen af den sidste fase er først på vej i trykken, ligesom den tværgående erfaringsformidling er under udarbejdelse.

Indsatsen for indførelse af miljøledelse i tekstilbranchen er nu flyttet til Programmet til fremme af miljøstyring i små og mellemstore virksomheder, hvorunder der er iværksat en branchepakke med deltagelse af Cowi, DTI-BT, DTB, BST og fem tekstilvirksomheder.

4.1.5 Produktorienterede projekter

De resterende ti iværksatte projekter karakteriseres ved at være mere tværgående i forhold til tekstilprodukters livscyklus. I denne kategori er medtaget otte tværgående projekter (se tabel 3.3) og et fra vådbehandling samt et fra brugs- og bortskaffelsesfasen. Det drejer sig dels om metode- og værktøjsudviklingsprojekter omkring leverandørstyring og produktvurdering, dels om udrednings- og miljøvurderingsprojekter. Endvidere er der udført et enkelt decideret produktudviklingsprojekt. Projekterne er i forhold til grupperingerne ovenfor mere forskelligartede, og projekterne er ikke iværksat med baggrund i en samlet strategi, som f.eks. kendetegner projektindsatsen indenfor vådbehandling.

T.21 Udvikling af vaskbare tungere beklædningsprodukter^*

T.22 Udvikling af Green Cotton sengelinned - Projekt om bæredygtig design

T.23 Logbog for bomuldsråvarer^*

T.24 Miljørelateret leverandørstyring i tekstilindustrien ^*

T.25 Forprojekt: Tekstil enhedsdatabase - til brug for miljøvurdering og miljøforbedring af tekstilprodukter

T.26 Brugermanual til miljømærke på tekstiler

T.27 Miljøvurdering af udvalgte beklædningstekstiler^*

T.28 Væsentlige miljømæssige emner og anbefalinger ved fremstilling af tekstiler indeholdende fibrene bomuld, uld, viskose, polyester eller acryl^*

T.29 Miljømærkning og miljømarkedsføring af tøj i Danmark

T.30 Kortlægning af kemikalier i tekstiler

Vaskbare habitter T.21

Der er lavet et enkelt decideret produktudviklingsprojekt nemlig projektet T.21. Projektet havde til formål at udvikle retningslinier for konstruktion og fremstilling af komplicerede beklædningsprodukter såsom habitter og overtøj, således at disse kan vaskes fremfor at skulle kemisk renses. Habitter er typisk fremstillet af en række forskellige materialer, som hvis de udsættes for vask opfører sig forskelligt, og tøjet mister form. Det lykkedes i projektet gennem en opstilling af materialespecifikationer og nøje udvælgelse af materialer at konstruere habitjakker, som kan vaskes.

Den involverede virksomhed i projektet valgte imidlertid ikke at gå videre med arbejdet efter projektets afslutning, idet materialespecifikationerne betyder en begrænsning for designeren i sortimentet af metervarer, og de i projektet anvendte metervarer karakteriserede virksomheden som "lidt gammeldags". De fremtidige muligheder afhænger således af udviklingen inden for metervarer. For forbrugeren vil de nye vaskbare produkter ikke betyde den store forandring, idet produkterne stadig vil kræve en damppresning som skal foretages af "professionelle".

Green Cotton sengelinned T.22

Projekt T.22 er et mindre implementeringsprojekt, hvor hensigten var at overføre Novotex´s Green Cotton koncept på beklædningsprodukter til Nordisk Tekstils sengelinned. Der blev gennemført en enkel livscyklusvurdering af virksomhedens sengelinned produkter og opstillet miljøkrav til samtlige led i produktets livscyklus, og produkterne markedsføres nu som Green Cotton. Green Cotton produktet blev endvidere godkendt af astma- og allergiforbundet.

Logbog for bomuld T.23

I projekt T.23 udvikledes et "logbogs-koncept" for karakterisering af bomuldsråvarers egenskaber. Bomulds behov for vask og blegning før farvning afhænger i høj grad af varens beskaffenhed, som igen afhænger af forskellige dyrkningsforhold og tilsætningen af hjælpestoffer under spinding og forarbejdning til tekstil. I projektet udvikles et logbogsskema til registrering af mere end 20 betydende parametre for det enkelte parti bomulds vej "fra frø til farveri". Oplysningerne vil gøre farveriet istand til at målrette og dermed ressourceoptimere forbehandlingen af varen.

Leverandørstyring T.24

I projekt T.24 er udviklet et værktøj til udvælgelse og styring af underleverandører i produktionen af miljøvenlige beklædningsprodukter. Virksomheden Novotex producerer og sælger Green Cotton beklædningsprodukter, og arbejder med løbende miljøforbedringer gennem hele produktets livscyklus. Produktionen foregår næsten udelukkende hos underleverandører, hvorfor leverandørstyring er et centralt element i virksomhedens miljøledelse. Det udviklede værktøj er en "spørgeramme" til bedømmelse af underleverandørers miljømæssige præstationer. Da en del af Green Cotton produkterne mærkes med både "Svanen" og EU’s "Blomsten", er spørgerammen koordineret med de krav som stilles i de to miljømærkeordninger. Novotex har gode erfaringer med systemet, idet den miljømæssige vurdering af leverandører systematiseres betydeligt.

UMIP-TEX T.25

Der er foretaget en forundersøgelse T.25 af mulighederne for opbygning af en enhedsdatabase, som vil muliggøre brug af UMIP til tekstil og beklædningsprodukter. Projektets formål var at undersøge mængden og kvaliteten af de eksisterende data, hvilket viste at opbygningen af en "UMIPTEX" enhedsdatabase vil kræve betydelig dataindsamling. De eksisterende data er hovedsageligt ikke validerede "litteraturdata" og gennemsnitsværdier. I foråret 1998 blev der bevilliget penge til gennemførelse af hovedprojektet.

I forbindelse med udviklingen af kriterier for tildeling af EUs miljømærke på tekstilprodukter blev der iværksat to projekter T.26 og T.27.

Miljømærkning T.26

T.26 havde til formål at udvikle en manual både til brug for ansøgere og til miljømærkesekretariatet omfattende sagsgange og procedurer, kriterier og dokumentation etc. for tildelingen og administrationen af miljømærket. Projektet blev imidlertid stoppet i forbindelse med ændringen af miljømærkegruppens organisering, og arbejdet med færdiggørelsen af manualen blev overdraget til det nye formandsland Italien.

Tekstilers livscyklus T.27

Projektet blev igangsat som følge af Miljøstyrelsens deltagelse i arbejdet med EUs miljømærke. Indtil 1994 havde man overvejende beskæftiget sig med tekstilprodukter af bomuld. Miljøstyrelsen iværksatte T.27 for at kortlægge livscyklusforløbet for tekstil- og beklædningsprodukter fremstillet af fibre indeholdende bomuld, uld, viskose, polyester og/eller akryl. Projektet er formidlet som miljøprojekt på engelsk, og er overbragt til arbejdsgruppen for EUs miljømærke på tekstiler.

Vejledning T.28

I forlængelse af dette projekt blev det besluttet at udgive en pjece, således at konklusioner og anbefalinger kunne formidles lettilgængeligt til tekstilbranchen. Hensigten er at give en vejledning om de væsentligste miljøemner ved dels at fremhæve de mest relevante miljøproblemer i produkternes livscyklus, og ved dels at belyse typiske beslutninger og påpege miljømæssige konsekvenser af forskellige valg.

Markedsføring af I 1995 blev der foretaget en kortlægning af markedsføringen af miljøven miljøvenligt tøj T.29

ligt tøj i Danmark, projekt T.29. Projektet blev igangsat for at afklare et eventuelt behov for etableringen af et "statsgaranteret økologisk tøjmærke". Undersøgelsen dokumenterede et for forbrugeren uigennemskueligt marked, hvor tøj lovprises med miljømæssige argumenter, som producenten oftest er ude af stand til at dokumentere. Mængden af "øko-plat mærker" var stor, mens udbredelsen af de seriøse miljømærker var forsvindende lille. Undersøgelsen afviste et statsgaranteret økologisk tøjmærke, idet de eksisterende seriøse miljømærker er tilstrækkelige, og hvor et mærke mere blot vil bidrage yderligere til forbrugerens forvirring.

Sundhed og tekstiler T.30

Projekt T.30 er igangsat af Miljøstyrelsen og har til formål at skabe et mere fuldkomment billede af de miljø- og sundhedsmæssige aspekter af tekstilprodukters indhold af kemikalier, end der eksisterer i dag. Flere undersøgelser fra ind- og udland peger på miljø- og sundhedsmæssige problemer ved tekstilers indhold af enkeltstoffer, men en samlet kortlægning af problemområdet eksisterer ikke. I tekstilprodukter findes bl.a. farvestoffer og forskellige imprægneringsmidler (brandhæmmende kemikalier, strygefri behandling etc.), samt rester af hjælpestoffer brugt i produktionen. Blandt disse de forskellige kemikalier er flere under mistanke for at være allergi og/eller kræftfremkaldende.

Parallelt med projektet, som blev igangsat i efteråret 1997, pågår et projekt omkring kortlægning af anvendelsen og substitutionsmuligheder for azo-farvestoffer, som bl.a. bruges i tekstilfarver. Azo-farvestoffer omfatter som stofgruppe mere end 2000 forskellige farvestoffer, hvoraf nogle kan udgøre et miljø- og/eller sundhedsmæssigt problem.

Opnåede resultater

På nær projektet om vaskbare habitter har der ikke været tale om egentlige produktudviklingsprojekter. De resterende produktorienterede projekter har alle være udredninger og kortlægninger, som har givet en vigtig baggrundsviden, men hvor resultaterne ikke kan opgøres samlet.

Umiddelbart vurderet har projekterne ikke klarlagt et koncept for, hvorledes den produktorienterede miljøindsats kan gribes an i tekstil- og beklædningsindustrien. Men på den anden side repræsenterer projekterne hver især væsentlige brikker, og hvor vigtigheden må fremhæves af at kombinere udviklingen af miljøvurderingsmetoder (UMIPTEX) med konkrete initiativer til informationsudveksling og samarbejde i produktkæden (logbog og leverandørstyring).

Nye projekter - foråret 1998

I foråret 1998 er der igangsat to nye produktorienterede projekter. Dels blev der givet knap 3,1 mio.kr. til DTI-BT i samarbejde med IPU, VKI og DBT til gennemførelse af hovedprojektet om udvikling af en "Tekstil enhedsprocesdatabase - som grundlag for miljøvurdering af tekstilprodukter", det såkaldte UMIP-TEX projekt. Dels fik COWI i samarbejde med Dansk Kvalitetsrådgivning og virksomheden Gabriel 1,4 mio.kr. til et projekt om "Livscyklus i salg, design og produktudvikling", hvor hensigten er at koble arbejdet med livscyklusvurderinger med virksomhedens kvalitets- og miljøstyringssystem, samt at udvikle en miljødeklaration til at synliggøre produktets miljøpåvirkninger i forbindelse med design, produktudvikling og marketing.

Brugsfasen

Som nævnt i kapitel 3 er brugsfasen omkring vask og rensning af tekstilprodukter også omfattet af renere teknologi indsatsen bl.a. i form af forskellige projekter på industrielle vaske- og renserier samt informationskampagner omkring dosering af vaskemiddel rettet mod den private husholdning og institutioner. Disse projekter er ikke omfattet af evalueringen, og indsatsen i brugsfasen har været gennemført uden direkte sammenhæng til Rammeprogrammet.

4.2 Deltagelse i projekterne

I det følgende bliver der sat fokus på deltagelsen i renere teknologi projekterne i forhold til sammensætningen af projektdeltagere, initiativtagere, de ansvarshavende samt rollefordelingen blandt deltagerne.

4.2.1 Projektansvarlige og -deltagere

Der er foretaget en kortlægning af hvilke virksomheder og institutioner m.v., der har været projektansvarlige og projektdeltagere i renere teknologi projekterne. DTI Beklædning og Textil (DTI-BT) og IPU har spillet en altafgørende rolle i brancheindsatsen, hvorfor de er registreret særskilt. Projektdeltagerne er opgjort afhængigt af, om de har været ansvarlige eller har deltaget i et projekt. Dette giver nedenstående tabel:

Figur 4.1

Involverede parter i projekterne

* Her forstås leverandører af udstyr og hjælpestoffer til tekstilindustrien

** Ansvaret er delt mellem virksomhed og konsulent i de to miljøstyringsprojekter

Projektdeltagelse og Figuren skal forstås således, at virksomheder har deltaget i 16 projekter

-ansvarlige

ud af de 30, og i otte af tilfældene har en enkeltvirksomhed været ansvarlig for projektet. Konsulentvirksomheder eller tekniske institutter har været ansvarlige for 18 af de 30 projekter, mens leverandører har været for fem projekter og Miljøstyrelsen for et enkelt projekt om miljømærkning.

Deltagelsens bredde

Blandt de deltagende konsulenter og institutter har især DTI-BT og IPU spillet en central rolle. DTI-BT har været involveret i 20 af de 30 projekter, og de to parter har til sammen været projektansvarlige for 14 af de 30 projekter. Blot otte projekter er blevet gennemført, uden at DTI eller IPU har været involveret (projekterne T8, 14, 15, 19, 20, 22, 24 og 29). Disse projekter er alle - med to undtagelser - blevet gennemført med virksomheder eller leverandører som projektansvarlige.

Der har deltaget 71 "aktører" i de 30 projekter, hvilket giver et gennemsnitligt antal på mere end to parter pr. projekt. Deltagerantallet i de enkelte projekter er imidlertid meget svingende fra et projekt med 14 deltagende virksomheder og institutioner til projekter udarbejdet alene af en rådgivende virksomhed eller et teknologisk institut.

De deltagende virksomheder

Ud over ovenstående har vi tillige set nærmere på virksomhedernes deltagelse. I alt har 38 virksomheder i branchen været involveret i projekterne (otte som projektansvarlige og 30 som deltagere). Nogle virksomheder har imidlertid været involveret i mere end et projekt, og opgøres antallet af forskellige virksomheder reduceres tallet til 23 forskellige virksomheder. På nær fem virksomheder er de alle vådbehandlere og/eller trykkere. Blandt de 23 virksomheder er der nogle enkelte farverier, som har været særlig meget involveret i projektaktiviteterne. Martensens Fabrik har således deltaget i fem store projekter i tekstil vådbehandling, mens Nordisk Tekstil, Sunesen tekstilforædling og Kemotextil hver især har deltaget i tre - fire projekter (se bilag 2 for en præcisering).

4.2.2 Initiativtagere

Det er vanskeligt at give et nøjagtigt billede af hvem, der har været initiativtagere til de enkelte projekter. En del projekter er udsprunget af en dialog mellem virksomheder og konsulenter, af diskussioner i styregruppen for rammeprogrammet eller på opfordring fra Miljøstyrelsen.

I nedenstående figur er initiativtagerne til de 30 renere teknologi projekter opgjort baseret på de medvirkendes egne udsagn. Opgørelsen bør tages med forbehold, bl.a. har Miljøstyrelsen indirekte haft en "finger med i spillet" i en større del af projekterne.

Figur 4.2
Iværksatte projekter fordelt på initiativtagere

Ved "virksomheder" forstås både virksomheder i branchen og leverandører

Initiativtagerne fordeler sig næsten ligeligt mellem Miljøstyrelsen, konsulenter og virksomheder. Foruden projektgodkendelsesfunktionen har Miljøstyrelsen via at være initiativtager til godt en tredjedel af projekterne haft en stor indflydelse på kursen for renere teknologi indsatsen i branchen.

Den projektansvarlige har i en stor del af projekterne trukket på ekspertise og i et vist omfang også samarbejdet med parter, som ikke har haft andel i projektbevillingen.

Syv projekter er udført af konsulenter alene, hvoraf fem er udelukkende udredningsprojekter, mens de to øvrige er teknologiudviklingsprojekter. Af i alt 18 teknologiudviklingsprojekter (tabel 3.2) er to udført af konsulenter alene, mens der har været deltagelse af konsulenter i yderligere ni udviklingsprojekter. Virksomheder og leverandører har deltaget i 16 af de 18 udviklingsprojekter. Der er iværksat tre særskilte formidlingsprojekter, hvoraf et er udført af IPU, et af IPU på vegne af brancheforeningen, og et af DTI.

Fokus og aktører

Renere teknologi indsatsen har været koncentreret på ret få aktører, hvilket i høj grad skyldes den bevidste strategi om at fokusere på tekstil vådbehandling. Fokus på tekstil vådbehandling under rammeprogrammet for tekstil- og beklædningsindustrien har begrænset hovedindsatsen på en - målt i antal virksomheder - lille delbranche. Indenfor vådbehandling/tryk har 18 virksomheder ud af de anslåede 40 farverier/trykkerier i Danmark været involveret i et eller flere renere teknologi projekter. Den eneste danske producent af tekstilfarvemaskiner samt leverandører af farver og hjælpestoffer har ligeledes været involveret i projekter.

Uden for delbranchen af tekstil vådbehandlere forekommer renere teknologi projekter kun spredt, og som konstateret tidligere for rammeprogrammet (se afs. 3.5.3) har en bred gruppe af aktører ikke været involveret (designere, detailhandel, TEKO-center, etc.).

Forklaringen på den forholdsvis snævre kreds af aktører kan desuden være, at der ikke foretaget en særlig indsats for at synliggøre støtteprogrammet for renere teknologi bredt i branchen. Endelig kan det selvfølgelig også tænkes at indikere en begrænset interesse for renere teknologi hos branchens virksomheder, leverandører og konsulenter - bredt betragtet.

4.2.3 Konsulenter og institutters rolle i projektindsatsen

Som det fremgår af figur 4.1, har konsulentvirksomheder og teknologiske institutter været initiativtagere eller medinitiativtagere til knap halvdelen af projekterne. Sammenholdt med tabel 4.2 fremgår det, at DTI-BT og IPU har været centrale aktører som initiativtagere, i formuleringen og i udførelsen af projekterne¹. De to parter har sammen med Miljøstyrelsen i

praksis lagt linjen for renere teknologi indsatsen i tekstil- og beklædningsindustrien i samarbejde med brancheorganisationen.

IPU

Institut for ProduktUdvikling (IPU) blev involveret i branchen på foranledning af Miljøstyrelsen. IPU havde sidst i 80'erne udført en række projekter omkring reduktion af vandforbrug, vandrensning og intern recirkulering hovedsageligt i galvanobranchen. I tekstil vådbehandling er vandforbruget tilsvarende væsentligt, men yderligere er energi- og kemikalieforbruget i høj grad relativ i forhold til omfanget af vandforbrug. I Miljøstyrelsen var der derfor interesse for at overføre IPU's erfaringer med vandbesparelser til tekstil vådbehandling. På den baggrund blev Dantex projektet iværksat (T.1) i 1990. Hovedstrategien i Dantex projektet, som blev videreført i de efterfølgende projekter T.2 - T.6, var at reducere vandkredsløbet i farveprocessen gennem "rensning" og efterfølgende recirkulering af procesvand.

Projekterne er kendetegnet ved grundig analysearbejde med en traditionel "videnskabelig" tilgang med fokus på dokumentation. IPU har i kraft af tilknytningen til DTU haft mulighed for at engagere ingeniørstuderende, som i stort omfang har været inddraget i dele af IPU's projekter. Det har betydet, at problemstillingerne specielt omkring teknikker til vandbehandling er blevet grundigt analyseret teoretisk så vel som eksperimentelt i laboratorie- og pilotskalaforsøg.

IPU's erfaringer med renere teknologi arbejdet i andre brancher har endvidere bevirket et fokus på spredning, og IPU har da også på vegne af DTB været ansvarlige for to af formidlingsprojekterne i branchen.

DTI-BT

De dele af DTI-BT, som har været involveret i renere teknologi indsatsen, har som teknologisk serviceinstitut for branchens virksomheder primært en baggrund indenfor produktionsteknisk rådgivning og test af tekstilers tekniske egenskaber (slidstyrke, farveægtheder, vask etc.). I DTI-BT har man arbejdet med miljøforbedringer og specielt vandgenbrug og rensning gennem de seneste 15-20 år.

DTI-BT var med i renere teknologi arbejdet fra begyndelsen, og udarbejdede de indledende kortlægninger af branchen sidst i 80´erne. DTI-BT betragter sin rolle som et teknologisk serviceinstitut, og har i den forbindelse en formidlerrolle, men har ikke afsat ressourcer til at iværksætte en systematisk indsats til formidling af resultaterne af renere teknologi projekterne. "..Det er ikke vores rolle at gå ud og fortælle virksomhederne, hvad de skal gøre." (John Hansen, 1998).

For både IPU og DTI gælder det, at arbejdet med renere teknologi i tekstilindustrien næsten udelukkende er sket gennem de offentligt støttede projekter.

4.2.4 Styregruppernes rolle

Der har som hovedregel været nedsat en styregruppe til hvert projekt. Undtagelser er dog blevet gjort for projekter, som har haft snævre tekniske mål samt for mindre formidlings- og implementeringsprojekter.

Styregruppernes sammensætning har i nogen grad varieret efter det enkelte projekts faglige fokus. Der har været en gruppe af næsten obligatoriske medlemmer, som ud over Miljøstyrelsen har været repræsentanter fra Direktoratet for Arbejdstilsynet, Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund (nu SID) samt Dansk Textil og Beklædning. Derudover har virksomheder, leverandører, konsulenter, kommuner/amter etc. været indbudt, som deltagere i styregrupperne i det omfang Miljøstyrelsen og/eller de projektudførende parter har fundet det relevant.

I følge de projektudførende virksomheder og rådgiverne har styregruppernes funktion i form af konkret faglig input til projektarbejdet været begrænset. Derimod peges på to andre funktioner som de væsentligste for styregrupperne. For det første at bidrage til at skabe og fastholde et overblik over den retning, som projektet skal bevæge sig i. Som en projektudførende sagde: "styregruppemøderne tvinger os til at skabe et overblik over processen engang imellem, og det kan være nyttigt".

For det andet peges der på, at styregrupperne har spillet en rolle udadtil. Ved at have forskellige parter repræsenteret sikres en information af parterne samt en officiel accept af projektet. Endvidere kan styregruppe medlemmerne sikre "grønt lys" og "commitment" i de organisationer og virksomheder, som de repræsenterer.

4.3 Virksomhedernes rolle i renere teknologi arbejdet

Via telefoninterviews samt besøg og interviews på to farverier er virksomhedernes erfaringer med at indgå i udviklingsarbejdet forsøgt indkredset. Da projekterne er ret forskellige, peger resultaterne fra de gennemførte telefoninterviews også i flere forskellige retninger. Med andre ord er det vanskeligt at generalisere tendenser og mønstre på det foreliggende grundlag. I det omfang det har været muligt, er det gjort i det følgende. Derudover har vi valgt at fremlægge en case beskrivelse af erfaringerne fra miljøindsatsen på Kemotextil, da denne virksomhed er nået langt i renere teknologi indsatsen.

4.3.1 Virksomhedernes motivation og rolle i projekterne

Virksomhedernes rolle i renere teknologi projekterne kan groft opdeles i to typer. Enten er den enkelte virksomhed selv initiativtager og ansvarlig for projektet, og har i det nødvendige omfang inddraget samarbejdspartnere i form af konsulenter eller leverandører af produktionsudstyr eller kemikalier. Eller også har virksomhederne deltaget i et projekt typisk drevet af et institut eller en maskinleverandør, hvor virksomhederne stiller deres produktionsfaciliteter og praktiske erfaringer til rådighed for projektet.

Virksomheder som drivkraft

Otte af de 30 projekter har haft virksomheder i branchen som projektansvarlige. For de seks af virksomhedernes vedkommende er projekterne iværksat som led i en strategi om generelt at være på forkant med udviklingen, hvilket bl.a. indebærer at have et konkurrencedygtigt produktionsapparat. Derudover nævnes ressourcemæssige besparelser og muligheder for miljøforbedringer som væsentlige bevæggrunde.

Projekternes mål har været forholdsvis klart defineret af virksomhederne selv evt. i samarbejde med en leverandør eller konsulent, og de har primært drejet sig om indførelse af en konkret teknologi til virksomhedens produktion med større eller mindre elementer af teknologiudvikling og afprøvning. Mere konkret har disse projekter haft til formål at løse en række små og store problemer for at få "løsningen" til at fungere i praksis. Næsten alle virksomheder tilkendegiver, at projekterne ville have været iværksat under alle omstændigheder med eller uden støtte fra renere teknologi midlerne. Der må imidlertid formodes at forekomme en del efterrationalisering i disse tilkendegivelser, i og med at der spørges efter gennemførelsen af projekter, der viste sig at være vellykkede.

Konsulenter som drivkraft

I de konsulent-drevne projekter svinger virksomhedernes rolle fra projekt til projekt fra få dages testarbejde eller ressourcekortlægning til deltagelse i udviklingsarbejde gennem flere år. De deltagende virksomheder er "udvalgt" af konsulenterne typisk udfra produktionsform og ikke mindst virksomhedernes interesse for det pågældende projekt. I nogle tilfælde er samarbejdet blevet videreført i andre projekter, især hvor samarbejdet har forløbet godt, og hvor virksomhederne har været åbne og haft lyst til at ændre på tingene og til at eksperimentere.

Disse projekter er næsten udelukkende formuleret af konsulenterne og er kendetegnet ved at være mere eksplorative og løsere formuleret i forhold til konkrete "løsninger". Virksomhedernes motivation for at deltage i projekterne har været "nysgerrighedens interesse" og muligheden for at opnå ressourcemæssige besparelser og en produktionsteknisk optimering.

Flere af virksomhederne har tidligere arbejdet med miljøforbedringer, og deltagelsen har her været begrundet i en generel positiv holdning til miljøarbejdet og en erfaring om, at der i miljøarbejdet er en ressourcemæssig gevinst at hente.

4.3.2 Læreprocesser og projekternes teknologiske aspekter

Betragtet overordnet er der tydeligvis sket et udvikling i problem- og løsningsforståelse på baggrund af de opnåede erfaringer undervejs i projekterne.

I 1990 blev Dantex projektet igangsat med det formål at undersøge mulighederne for genbrug af vand på farverierne. Udgangspunktet var med andre ord at "se hvilken løsning, som passer bedst". Gennem arbejdet fandt man frem til en række forhold ved den eksisterende produktionsform, som med fordel kunne optimeres, og bl.a. på den baggrund igangsættes flere andre projekter eksempelvis Recept (T.5). Disse projekter havde en mere åben problemformulering i retning af "hvad foregår der, og hvad kan vi så stille op med det".

Denne ændring undervejs i forhold til Dantex projektet kan tages som udtryk for, at det kan være vanskeligt som udgangspunkt at fokusere for snævert på løsningen og tilpasningen heraf til forskellige produktionsformer. Ved at gå i gang med en bred kortlægning i flere virksomheder, som i Resurs projektet, så bliver fokuseringen i højere grad på de mulige løsninger på et givet problem. Desuden er fordelen ved en kortlægning i flere virksomheder kombineret med et idé-/løsningskatalog, at virksomhederne kan blive inspireret til at forsøge sig frem på egen hånd, ligesom det i sig selv kan medvirke til at fremme spredningen af projekterfaringerne i branchen.

I forhold til de enkelte teknologiudviklingsprojekter er det yderst varieret, hvor omfattende ændringerne i produktionen har været fra helt ny produktionsproces til gennemgribende ændring af eksisterende udstyr. En enkelt virksomhed markerer, at der har været tale om såvel tilføjelser til eksisterende udstyr som ændret produktionstilrettelæggelse og helt ny produktionsproces.

Udviklingen af nye renere teknologi løsninger må betragtes som en udviklingsforløb, som indebærer en læreproces undervejs for de involverede parter.

I projekterne har der typisk været samarbejdet med forsknings- og udviklingsinstitutioner (IPU+DTI) og med leverandører af maskiner og/eller kemikalier. Derimod har samarbejdet mellem virksomhederne i branchen været begrænset, hvilket hovedsageligt skyldes et stærkt konkurrencepræg i branchen generelt. Som en virksomhedsleder sagde: "i denne her branche holder vi kortene tæt til kroppen, vi går jo alle og tror vi har opfundet den dybe tallerken, men i realiteten kan vi jo nok det samme". En anden fremhævede, at de efterhånden via renere teknologi indsatsen havde lært at sondre mellem deres kollegaer og deres konkurrenter i branchen.

Omkring renere teknologi projekterne er kommunikationen mellem branchens virksomheder foregået på et overordnet niveau, hvor der ikke er risiko for at afsløre såkaldte "fabrikshemmeligheder".

Virksomhederne giver udtryk for, at projekterne har haft et stort indhold af eksperimentering. Typisk har der været arbejdet med flere løsningsmodeller til reduktion eller eliminering af problemerne. Driftserfaringer fra den eksisterende produktion har i høj grad været inddraget i projekterne.

Afledte resultater

Virksomhedernes erfaringer med deltagelsen i renere teknologi projekterne har været meget positive. Flere virksomheder giver udtryk for et stort udbytte af at få folk indenfor dørene, som stiller spørgsmål ved "det vi plejer at gøre". Projekterne har givet muligheder for at eksperimentere med nogle ideer, hvilket der normalt ikke er tid eller råd til i virksomhederne. Det har ligeledes været sundt med nye øjne på tingene, og det har også styrket en holdning til at stille spørgsmål ved de daglige rutiner. På den måde har projekterne været inspirerende, og mange gange vist at "alt kan lade sig gøre".

Projektforløbet

De involverede virksomheder i projekterne karakteriserer selv generelt resultaterne heraf som "meget" eller "delvist anvendelige". Men samtidig fremgår det indirekte, at virksomhedernes størrelse og traditioner for at indgå i udviklingsprojekter har betydning for projektets forløb og dermed resultaterne på virksomhederne.

Eksempelvis blev ressourcehåndteringen kortlagt på 10 forskellige virksomheder i Resurs projektet (T.3). I følge Hans Henrik Knudsen, IPU var der stor forskel på, hvordan virksomhederne modtog tilbudet om en miljøgennemgang og de forskellige ideer til miljøforbedringer. "Nogle steder fulgtes vi med smeden rundt på virksomheden, og når man så kom næste dag var de allerede i gang med nye rørføringer" (Knudsen, 1998). Andre steder var entusiasmen betydeligt mere afdæmpet, og hvor eksempelvis virksomhedens størrelse kunne være med til at vanskeliggøre kommunikationen, og derved også gøre det til en mere langvarig og træg proces at gennemføre ændringer.

4.3.3 Renere teknologi på Kemotextil

Kemotextil A/S er en af de virksomheder, som har været i gang med at reducere ressourceforbruget og optimere produktionen i miljømæssig henseende allerede fra sidst i 1980’erne. Vurderet ud fra virksomhedens forbrugstal er Kemotextil A/S en interessant virksomhed i denne sammenhæng. De efterfølgende oversigter er fra virksomhedens grønne regnskab og en opgørelse over forbrugsudviklingen de sidste 10 år.

Lad os først se på resultaterne:

Figur 4.3

Mængdebesparelse pr. kg. produceret tekstil sammenholdt med produktionsmængden (opgjort som indekstal)

Som det fremgår, er vandforbruget blevet halveret i løbet af en femårig periode fra 1988-89 og frem til 1994, hvorefter det har været nogenlunde stabilt. Tilsvarende er elforbruget også blevet reduceret med ca. 40% frem til 1992, hvorefter det har holdt sig på dette niveau dog med relativt større variationer. Naturgasforbruget følger helt samme mønster dog opnås de 40% reduktion et par år senere i 1994.

Endvidere fremgår det af indekstallene for produktionsmængden, at der ikke er en klar sammenhæng mellem produktion og forbrug af ressourcer. Men medvirkende til de forholdsvis lave forbrugstal i 1995 kan være, at moden især fokuserede på lyse og "grønne" tekstiler frem til dette år.

Kemotextil opgør også den økonomiske besparelse af reduktionerne i ressourceforbruget, hvilket viser, at besparelserne ikke helt følger forbrugsreduktionerne som følge af prisstigninger samt grønne afgifter især i den sidste del af perioden.

Kemotextil genbruger i dag ca. 25% af vandet og forventer, at dette vil blive forøget væsentligt i de kommende år. Kølevand fra farveprocesser og pumper bliver genanvendt 100%. Ligeledes sker der en genanvendelse af såvel varmen i spildevandet som af den varme afkastluft fra tørremaskinerne.

Virksomhedens gennemsnitlige vandforbrug pr. produceret kg. tekstil var i 1997 nedbragt til 80 liter, og de forventer forbruget yderligere nedbragt med 10 liter over de næste to år. Til sammenligning er vandforbruget pr. kg produceret tekstil opgjort fra 117 til 185 liter i en undersøgelse fra Nordisk Ministerråd om anvendelsen af bedst tilgængelig teknologi (BAT) i tekstilindustrien (Nordisk Ministerråd, 1995).

En farvning af 100% bomuld kan på virksomhedens nye farvemaskiner gennemføres med et vandforbrug på ned til 35 liter pr. kg varer. Generelt er flotteforholdet nedbragt til 1:5, altså 1 kg bomuld til 5 liter vand. Virksomheden har samtidig konstateret et større udnyttelse af farvestoffet og en bedre kvalitet i form af mindre overfladeslid på den færdige metervare.

I følge virksomheden er også antallet og mængden af hjælpemidler blevet reduceret, hvor den sparede mængde procentvis svarer til den sparede mængde vand, idet hjælpemidlerne for 95% vedkommende beregnes ud fra den anvendte vandmængde. "Vort eget designede computerbaserede styresystem betyder, vi selv kan fremstille og tilpasse "software" netop til vore produktionsforhold og maskiner så præcist og så nøjagtigt, at vi er i stand til at udnytte de forskellige kemiske stoffer og processer mest optimalt, således tidsforbrug, farvestof og hjælpemiddelforbrug bliver mindst muligt. Herudover er vor interne fejlprocent faldet fra ca. 6-7% i slutningen af 80'erne til i 1997 på ca. 2%" (Kemotextil A/S, 1998).

Virksomheden har anvendt scoresystemet lige fra begyndelsen (se tillige afsnit 3.1). Dette har medført, at de er blevet meget kritiske overfor nye produkter, og at de dropper et nyt kemikalie, hvis det har en dårligere score. Dette har tillige medvirket til, at antallet af kemikalier er blevet reduceret med omkring 50%. Hvis leverandørerne ikke selv vil angive en score på nye kemikalier, så gider virksomheden ikke handle med den pågældende.

Kemotextil har deltaget i fire renere teknologi projekter: Resurs, Recept og Memtex, samt givet kritisk respons i forbindelse med udarbejdelsen af en pjece. Deltagelsen i projekterne har i høj grad været med til at nedbryde gamle traditioner, fordi man er begyndt at diskutere, om farvningen ikke kan gribes an på en lidt anden måde.

Ud over de konkrete erfaringer og resultater af projekterne, så er der blevet sat en intern proces i gang i virksomheden, hvor man eksperimenterer og derved opnår en lang række spin-off effekter. Eksempelvis fandt man selv på at ændre placeringen af en pumpe, hvilket reducerede vandforbruget. Ligesom man planlægger at mindske diameteren i rørsystemet, så man kan nedbringe flotteforholdet til 1:3. Andre gange er konsulenterne kommet med en idé - kunne man ikke gøre sådan og sådan - og hvor man på virksomheden umiddelbart har rystet på hovedet. Men alligevel har man så afprøvet ideen og fundet ud af, at det virkede, selv om man stadig i et tilfælde ikke kan forklare hvorfor.

En væsentlig sidegevinst ved renere teknologi projekterne er altså den proces og dynamik, som projekterne kan medvirke til at sætte i gang i virksomhederne. På den måde er der blevet gjort op med gamle traditioner, som ellers er en væsentlig barriere i branchen. Virksomheden er tillige ved at indføre miljøstyring sammen med tre andre virksomheder, som led i et samarbejdsprojekt med Herning Kommune.

Sammenfattende fremhæver direktør Henrik Ellerbæk, at hvis Kemotextil ikke havde gennemført disse aktiviteter omkring renere teknologi, så havde virksomheden ikke eksisteret i dag.

4.4 Formidlingsaktiviteter

Miljøprojekter og

Hovedparten af de iværksatte projekter er efterhånden blevet afrapporteret

Arbejdsrapporter

og publiceret i Miljøstyrelsens skriftserier som Miljøprojekt eller Arbejdsrapport. Af de 30 projekter er der otte projekter, der enten stadig er i gang eller som er blevet afbrudt. Fire projekter pågår stadig og dertil kommer fire andre projekter, som er blevet afbrudt, og som der ikke forventes offentliggjort materiale fra. Tre projekter er blevet færdige og afrapporteret så sent i evalueringsforløbet, at rapporterne ikke har kunnet indgå heri (Disse er dog medtaget i bilag 1 og 2).

Projekterne er afrapporterede som konstaterende beskrivelser af projektforløbene med "formål", "forsøgsopstilling", "resultater" og "konklusion". Rapporterne er således ikke rettet mod en speciel målgruppe f.eks. virksomheder i branchen, miljømyndigheder etc.. To af de særskilte formidlingsprojekter vil dog adskille sig fra denne karakteristik. I mindst fem projekter har der været afholdt mindre seminarer for branchen i form af "gå-hjem møder".

Ikke publicerede rapporter

I syv projekter har projektparterne selv stået for formidling af projektresultaterne, og næsten udelukkende i tilfælde hvor virksomheder eller leverandører af produktionsudstyr - ofte i fællesskab - har modtaget støtte til tekniske udviklingsopgaver af produktionsudstyr, metoder etc.. Miljøstyrelsen har her forlangt en afrapportering af projektet med vægt på de opnåede resultater. Projekterne er vurderet som specifikke for de pågældende virksomheder, og rapporterne er derfor ikke publicerede, men kan rekvireres hos Miljøstyrelsen - forudsat at interesserede kender hertil.

Brancheforeningen

Dansk Textil og Beklædning har spillet en central rolle i renere teknologi indsatsen og ikke mindst i formidlingsarbejdet. DTB har i samarbejde med konsulenterne dels stået som arrangør af brancheseminarerne, som er afholdt til formidling af projektresultaterne, og dels er der løbende blevet informeret om projekterne gennem bladet Textil & Beklædning. Brancheforeningen har således i praksis fungeret som bindeled mellem branchen og renere teknologi projekterne.

Ligeledes har brancheforeningen været initiativtager til seminarer, hvor andre projekter med tilknytning til tekstilindustrien er blevet præsenteret. Dette gælder fx projektet om Markedsorienteret miljøkommunikation, hvor en række tekstilvirksomheder var involveret. Ligesom DTB var med til at tage initiativ til et seminar om UMIP projektet, hvilket var direkte medvirkende til igangsættelsen af forprojektet om en textildatabase.

Tre formidlingsprojekter

Der er bevilget støtte til tre deciderede formidlingsprojekter. Det ene projekt (T.4) var et brancheseminar afholdt af IPU på vegne af Dansk Textil og Beklædning i december 1993 (kr. 53.000). Brancheseminaret var rettet mod tekstil vådbehandlere og havde stor tilslutning blandt branchens virksomheder.

Det andet formidlingsprojekt er udarbejdelse af en pjece i "miljøvenlig bomuldsfarvning" (T2 - støttet med kr. 190.000). Pjecen formidler resultaterne af primært Dantex og Recept projekterne (T.1 og T.5) i en let tilgængelig form rettet mod virksomhederne. Oprindeligt skulle projektet kun formidle resultaterne fra især disse to projekter, men undervejs er lejligheden blevet benyttet til at lave en slags "håndbog i renere teknologi ved bomuldsfarvning".

Endelig er der for det tredje givet knap en ½ mio. kr. i støtte til udarbejdelsen af en vejledning, der kan hjælpe virksomheder til at miljøvurdere tekstilprodukter indeholdende fem forskellige fibre (T28).

De to sidstnævnte formidlingsprojekter er først igangsat sidst i 1997. I Miljøstyrelsens midtvejsstatus for renere teknologi indsatsen fra 1995 blev der vurderet at være behov for at sikre spredningen af resultaterne fra de mange udviklingsprojekter. Umiddelbart kan tre egentlige formidlingsprojekter virke af lidt, især når det tages med i betragtning, at den synlige formidlingsaktivitet i de fleste projekter har bestået i udarbejdelsen af den afsluttende rapport. Kun i et par projekter har der været en løbende formidling i form af foredrag; mens brancheforeningen har varetaget de bredere anlagte formidlingsaktiviteter.

I forhold til den kraftige og målrettede indsats som forholdsvis stringent har fokuseret på teknologiudvikling i tekstil vådbehandling, så har der ikke været en lige så slagkraftig formidlingsstrategi. Lidt firkantet er der anvendt godt 18 mio. kr. til teknologiudvikling og 243.000 kr. specielt øremærket til formidling og spredning inden for tekstil vådbehandling.

4.5 Delkonklusion – hvor langt er projekterne nået!

Denne delkonklusion opsummerer kort resultaterne af renere teknologi projekterne i tekstilindustrien, og diskuterer tillige i denne forbindelse resultaterne sat i relation til bevillingens størrelse. Dernæst diskuteres renere teknologi konceptet, som det er kommet til udtryk i forbindelse med de gennemførte projekter i tekstilindustrien. Endelig vurderes de opnåede erfaringer med særlig henblik på en produktorienteret miljøindsats.

Renere teknologi indsatsen kan karakteriseres som en målrettet indsats styret af rammeprogrammets målsætninger og de involverede parter, hvilket især har haft betydning for indsatsen indenfor tekstil vådbehandling. En tredjedel af de 30 iværksatte projekter - samt endnu flere hvis projekterne i brugsfasen medregnes - ligger imidlertid udenfor rammeprogrammets regi. Koordineringen har således været rettet mod tekstil vådbehandling, mens der ikke har været en tilsvarende koordineret og fælles strategi i relation til den produktorienterede miljøindsats.

Tekstil vådbehandling

Indsatsen i tekstil vådbehandling er karakteriseret ved en videnskabelig orienteret og eksplorativ tilgang gennemført i projekter, som primært er formuleret og drevet af konsulenter. I vådbehandlingsprojekterne er der udviklet en række renere teknologier, hvor man i den ene ende af skalaen finder forholdsvis simple procesændringer eller omlægning af arbejdsprocedurer, og i den anden ende helt nye farvemaskiner og udstyr til behandling og recirkulering af procesvand.

Renere teknologi indsatsen i tekstil vådbehandling har ført til et samlet koncept for reduktion af miljøproblemerne og har på demonstrationsbasis vist vejen hen mod udviklingen af det spildevandsfri farveri. Der er foretaget pilot- og fuldskalaforsøg omkring behandling og recirkulering af vaske-, farve- og skyllevand - mest omfattende på reaktivfarvning af bomuld. Ligeledes er der opsamlet og udviklet en lang række ideer til optimering og ressourcebesparelser på tekstilfarverier og trykkerier.

På kort sigt er der allerede gennemført ganske betydelige reduktioner i ressourceforbruget, og på længere sigt viser forsøgene i Dantex projektet, at der stadig er et stort potentiale i form af 90% reduktion i vandforbruget og 70% reduktion i energiforbruget og deraf afledte udledninger.

Andre effekter

Hvilken effekt renere teknologi projekterne har haft på økonomi, beskæftigelse og arbejdsmiljø i virksomhederne har det ikke været muligt at påvise samlet set, men som fremhævet undervejs har enkelte projekter haft positiv betydning for arbejdsmiljøet. For så vidt direktøren for Kemotextil kan tages til indtægt for hele farveribranchen, så har renere teknologi projekterne haft betydning for økonomi og beskæftigelse på farverierne, idet miljøomkostningerne ellers var blevet så omfattende, at dele af branchen havde flyttet øst på.

Produktorienterede projekter

Nogle af de produktorienterede projekter har udviklet nye værktøjer for renere teknologi indsatsen, som har en generel karakter med relevans for andre brancher, hvilket eksempelvis gælder henholdsvis logbogs- og leverandørstyringsprojektet. Omvendt er UMIP-tex projektet et eksempel på det modsatte nemlig at nyttiggøre erfaringerne fra andre brancher i tekstilindustrien. Det er vanskeligt at opgøre resultaterne af de produktorienterede projekter, da de har været ret forskelligartede og næsten udelukkende haft karakter af udredninger. Kun projektet om "vaskbare habitter" har resulteret i en egentlig produktudvikling, som imidlertid ikke er blevet videreført. Afslutningsvis vil disse projekter dog blive diskuteret med henblik på den produktorienterede miljøindsats.

4.5.2 Hvad giver mest miljø for pengene?

Resultater versus bevilling

Står resultaterne i et rimeligt forhold til de givne bevillinger? Dette spørgsmål kan kun besvares med en subjektivt skøn, hvilket vi vil vove med udgangspunkt i projekterne rettet mod henholdsvis farverierne og miljøstyring.

Farverierne

De knap 15,5 mio. kr., der er anvendt i forhold til farverierne, er givet godt ud i den forstand, at de har dokumenteret et stort potentiale for ressourcebesparelser af vand, energi og kemikalier samt anvist en vej hen mod det "spildevandsfrie" farveri. Som illustreret ovenfor med Kemotextil som eksempel har projekterne skubbet til en proces internt i virksomheden, som har medvirket til yderligere reduktioner i ressourceforbruget, og noget tilsvarende har - i varierende grad - været tilfældet på andre virksomheder i branchen.

Små versus store skridt

Der kan imidlertid sættes spørgsmålstegn ved, om der har været en hensigtsmæssig balance mellem projekter, der har fremmet "god miljøhusholdning" og så projekter, der kræver større teknologiske investeringer og ombygninger.

I den ene ende af skalaen har Resurs og Recept projekterne kostet sammenlagt 1,5 mio.kr., og har inddraget forholdsvis mange virksomheder - henholdsvis 10 og 5, samt har umiddelbart givet virksomhederne nogle konkrete ideer og handlingsanvisninger til at lave miljøforbedringer. I den anden ende af skalaen findes Dantex og Memtex projekterne til sammenlagt 7 mio.kr., som har involveret henholdsvis en enkelt og fire virksomheder, og som primært har givet videnskabelig dokumentation for muligheden af at membranfiltrere spildevandet og at recirkulere vandet.

Korte sigt

Der er formentlig ingen tvivl om, at Resurs og Recept projekterne umiddelbart har givet "mest miljø for pengene" i den forstand, at en lang række ideer er blevet spredt mellem virksomhederne, og at dette har medvirket til at sætte en proces i gang eller at skubbe til en allerede igangværende udvikling i virksomhederne. Disse projekter har allerede i dag haft en miljøeffekt i tekstilindustrien.

Lange sigt

Dantex og Memtex har været udviklings- og demonstrationsprojekter, som har indhøstet specifikke driftserfaringer, som kan danne grundlag for implementering af fuldskalaanlæg. Fokus i disse projekter har i høj grad været på den videnskabelige dokumentation af, at membranfiltrering og recirkulering kan lade sig gøre i praksis. Trods mange års forsøgsarbejde, fuldskalaforsøgsanlæg og utallige dokumentationsrapporter er det vores indtryk, at virksomhederne ikke står på spring for at foretage de nødvendige investeringer, trods dokumentationen af at løsningerne er økonomisk rentable og miljømæssigt yderst fordelagtige. Men på længere sigt har disse projekter vist et uhyre stort miljømæssigt potentiale.

Balancen

En anden balance mellem "de små" og "de store skridt" samt en højere grad af virksomhedsinvolvering og "ejerskab" overfor projekterne kunne efter vores vurdering have skabt en bedre platform for at realisere de langsigtede perspektiver. Eller med ord der er lagt for mange ressourcer i det lange sigt, for så vidt Miljøstyrelsen og kommunerne ikke af reguleringsmæssig vej vil trække de langsigtede løsninger "ned over hovedet" på tekstilvirksomhederne.

Forudsætninger og barrierer

Konklusionen ovenfor er ikke nødvendigvis, at disse store satsninger på udvikling af nye teknologier er fejlagtige. Men snarere at denne type satsninger skal følges op af bredere vurderinger af de samfunds- og branchemæssige forudsætninger samt af de organisatoriske betingelser for, at virksomhederne er interesseret i at foretage sådanne investeringer.

Anderledes formuleret, ved så store satsninger som i Dantex og Memtex projekter burde der samtidig være et bedre vidensgrundlag omkring, hvad der kan få virksomhederne til at foretage omfattende miljøinvesteringer - uden at der er et direkte krav herom i miljøreguleringen. Eksempelvis er det aldrig blevet belyst, hvilken vægt videnskabelig dokumentation tillægges i en branche, som historisk altid har været traditions- og erfaringsbaseret. En farveriejer udtalte således, at det sikkert var nogle udmærkede fuldskalaforsøg i Dantex og Memtex projekterne, men så længe der ikke var driftserfaringer fra daglig produktion, så ville vedkommende lige se tiden an.

Hvis denne udtalelse dækker hele branchen, er det ikke tilstrækkeligt at lave "finansielle tricks" - hvor fx maskin- og filterleverandøren sætter filterne op mod at få del i overskuddet herfra i en efterfølgende årrække - som der aktuelt er overvejelser omkring. Dette skal ikke forstås således, at finansielle ordninger ikke er en farbar vej. Tværtimod kan både tekstilvirksomhederne og leverandørerne høste fordele ved sådanne leasing aftaler med en indbygget risiko-/gevinstfordeling. I følge IPU har Nordisk Blege og Farveri netop købt et menbrananlæg, hvor Union Filtration forestår såvel anlæg som drift mod at få del i de direkte nettobesparelser, som kan tilskrives anlægget.

Hvilken type dokumentation

Disse forhold rejser spørgsmålet hvilken type dokumentation, der egentlig får virksomhederne til at flytte sig i tekstilindustrien. Hovedparten af de gennemførte projekter har tydeligvis været baseret på den antagelse, at den videnskabelige dokumentation af resultaterne via forsøgsdokumentation, miljøvurderinger, økonomiske beregninger, etc. er en forudsætning for at overbevise virksomhederne om en investering. Omvendt er der flere indikationer på, at håndsværkstraditionen i branchen betyder, at virksomhederne vil se løsningen fungere i daglig drift i længere tid, og de vil have mulighed for at snakke om erfaringerne med den praktisk ansvarlige herfor. Hvis denne vurdering holder, så er hverken en populær pjece eller dokumentationen på sammenlagt omkring 1.000 siders Miljøprojekter og arbejdsrapporter samt delrapporter en tilstrækkelig betingelse for at indløse det miljømæssige potentiale i Dantex projektet.

Miljøledelse

Et andet område, hvor det er oplagt at sammenholde resultaterne med bevillingernes størrelse, er de to miljøledelsesprojekter. Generelt kan man konstatere, at miljøledelse netop kan være med til at sikre det ejerskab og den egendynamik i virksomhederne, som kan mangle ved nogle af de teknikfokuserede og konsulentdrevne projekter. Eksempelvis gik et farveri - som led i branchens miljøledelsesprojekt - i gang med at gennemføre nogle af de ideer, som var introduceret i branchen flere år tidligere, men nu udsprang det som en idé opstået på virksomheden, hvorefter der kom gang i ændringerne.

De to projekter om miljøledelse på Tytex og Novotex har været led i en samlet pakke på fire demonstrationsprojekter, som skulle give erfaringer med miljøledelse til gavn for andre virksomheder.

De to miljøledelsesprojekter i tekstilindustrien har haft en samlet bevilling på 4 mio.kr. Dette skal sættes i relation til, at en konsulent fra Cowi i dag fremhæver, at et certificeret miljøledelsessystem kan indføres for en ¼ mio.kr. og for lidt over 100.000 kr., hvis det sker som led i en vækstgruppe. (Tekstil & Beklædning, nr. 6, 1998, s.14). Med andre ord kunne man i dag have betalt indførelsen af miljøledelse på samtlige 40 vådbehandlende virksomheder som led i en vækstgruppe, for hvad det kostede at indføre miljøledelse på to tekstilvirksomheder for 3-5 år siden.

Det største problem i denne sammenhæng er, at erfaringerne fra sådanne "de-luxe" demonstrationsprojekter har en begrænset værdi for andre virksomheder, fordi disse aldrig vil få de samme lukrative betingelser for indførelsen. De store bevillinger til trods så er erfaringerne fra projekterne kun blevet "formidlet" i form af afrapporteringer af projektfaser, mens den tværgående erfaringsopsamling rettet mod almindelige danske virksomheder først er under udarbejdelse.

Men disse erfaringer har givetvis været medvirkende til, at programmet "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder" har branchen og brancheorganisationerne, som et omdrejningspunkt for indsatsen frem for enkeltvirksomheder.

Disse kritiske overvejelser skal tages konstruktivt i forhold til, hvordan renere teknologi indsatsen bringes videre frem. Men samtidig er der på denne baggrund grund til at overveje at justere projektkonceptet, jf. den samlede konklusion (kapitel 6).

4.5.3 Den produktorienterede miljøindsats

De gennemførte projekter med et produktorienteret sigte repræsenterer som nævnt væsentlige bidrag til en fremtidig produktorienteret miljøindsats i tekstilindustrien. Hver især er projekterne ganske udmærkede; men samtidig er det tydeligt, at der ikke har været en samlende idé og strategi bag disse projekter.

Hvor meget dokumentation

Som tidligere beskrevet kan der sættes spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang forsøgsdokumentation virker i en branche som er uhyre erfaringsbaseret. I relation til den produktorienterede miljøindsats findes der ikke undersøgelser, der belyser om renere produkter mest hensigtsmæssigt fremmes via forbedret videnskabelig dokumentation eller via værktøjer til forbedret miljøsamarbejde i produktkæden.

Dette er ikke nødvendigvis et enten - eller valg. Men det er værd at bemærke, at der allerede i dag er bevilget 3,7 mio.kr. til UMIP-TEX plus 1,5 mio.kr til livscyklusvurderingssporet. Mens produktkædesporet har været tilgodeset med 400.000 kr. til leverandørstyringsprojektet, eller knap en mio.kr. hvis også logbogsprojektet regnes med. Logbogsbogsprojektet er imidlertid mere fokuseret på informationer til brug for tekstil vådbehandling end på at forbedre miljøsamarbejdet i produktkæden.

Branchens virksomheder og DTB har i høj grad medvirket til at igangsætte UMIP-TEX og livscyklusvurderingsprojektet. Men alligevel er der grund til at fremhæve vigtigheden af at sikre en rimelig balance mellem projekter med henholdsvis et dokumentations- og et forbedringssigte. En måde til at sikre denne balance er, at flere virksomheder indgår i projekterne som medansvarlige, og at de har "ejerskab" til projektets fokus og fremgangsmåde. Herved kan det sikres, at virksomhederne ikke blot reduceres til "dataleverandører" for dokumentations- og udredningsprojekter, men at fokuseringen er på miljøforbedringer på den enkelte virksomhed og i produktkæden.

For så vidt der er tale om et både - og, må det være hensigtsmæssigt ved prioritering af nye projekter at få skabt en bedre balance mellem dokumentation og forbedring.

Udredninger

Denne anbefaling skal ses i lyset af, at med en enkelt undtagelse har alle de hidtil gennemførte produktorienterede projekter haft karakter af udredninger og værktøjs-/metodeudvikling. Dette fokus er videreført i de to nye projekter, der er igangsat i foråret 1998. Selvfølgelig er udredninger og metodeudvikling nødvendig, men samtidig kan der være grund til at gøre opmærksom på, at viden og værktøjer i sig selv ikke er i stand til igangsætte en produktorienteret miljøindsats i tekstilindustrien.

I denne forbindelse er der grund til at problematisere den fremherskende antagelse om, at dokumentation må komme før forbedring. Set fra små og mellemstore virksomheders synsvinkel forholder det sig omvendt, idet netop konkrete forbedringer baseret på snusfornuft og et overblik over miljøpåvirkningerne kan skabe motivation for at gå i gang med at fremskaffe den nødvendige dokumentation i form af egentlige livscyklusvurderinger.

Endelig fordrer en produktorienteret miljøindsats en fokusering på dels hvilke aktører, der skal bringes til at spille en aktiv rolle, samt dels hvilke relationer og processer, der skal forløbe anderledes fremover.

I det foregående (afs. 3.5.3 og 4.2) er det flere gange blevet berørt hvilke nye aktørgrupper, der skal bringes til at deltage; mens vi derimod ikke har belyst hvilke relationer, der skal ændres.

Kobling design - produktion

Med enkelte undtagelser har den hidtidige renere teknologi indsats ikke berørt relationen mellem udvikling og design på den ene side og produktion og farvning af tekstiler på den anden side. Anderledes formuleret, når der handler om miljøforhold er der tilsyneladende en begrænset kommunikation mellem designere/udviklere og produktionsfolk. Designere har brug for en bedre forståelse af de miljømæssige implikationer af nye designs i produktionsleddet og for forbrugeren. Mens det omvendt må synliggøres for produktionsfolk og forbrugerne, når designeren prøver at opnå miljømæssige forbedringer.

Miljøvenlige tekstilprodukter kan ikke blive udviklet hensigtsmæssigt, før der opnås en grundlæggende forståelse blandt alle involverede parter i produktkæden af visionen og af de miljømæssige konsekvenser forbundet med henholdsvis produktdesign og produktion af tekstiler (Demos, 1995).

En ændring af relationen mellem designere og produktionsfolk, herunder etablering af et andet kommunikations- og samarbejdsmønster, er sammen med et øget miljøsamarbejde i produktkæden de to væsentligste udfordringer til den fremtidige produktorienterede miljøindsats.

_________________________