[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Virksomhedseksempel

Generelt

I træ- og møbelbranchen er det generelt et problem at definere en specifik ønsket råvarekvalitet tilstrækkelig præcis.

Det har gentagne gange vist sig, at der er problemer med at definere hvilken kvalitet, man ønsker træet leveret i.

På baggrund af denne problemstilling har man i nordisk regi udarbejdet et fælles nordisk kvalitetssprog til beskrivelse af træ og træprodukter.

Projektet er finansieret af Nordisk Industrifond, Erhvervsfremme Styrelsen og tilsvarende finansieringskilder i N, S, FIN samt de deltagende virksomheder fra de 4 nordiske lande.

Formålet med kvalitetssproget er at sikre en entydig forståelse af de forskellige begreber, der anvendes ved samarbejde og handel inden for træindustrien, på tværs af de nordiske lande.

Til brug for dette er der udarbejdet "Træbranchens kvalitetssprog".

Dette skrift beskriver i tekst og billeder de forskellige særpræg, egenskaber og karakteristika, der er kendetegnende for træ.

Anvendelsen af kvalitetssproget foregår ved, at kunde og leverandør i samarbejde udarbejder de entydige kravsspecifikationer for råtræ, der har betydning for købet. Efterfølgende er det leverandørens pligt at overholde de opstillede kravsspecifikationer.

Dette sker ved at checke opfyldelsen af kvalitetskravene ved leverandørens slutkontrol, samt ved køberens indgangskontrol.

Kvalitetssproget er gennem 1995 blevet testet hos forskellige brugere i de nordiske lande omfattende såvel købere som sælgere af råtræ.

I projektforløbet er der gennemført et demonstrationsprojekt omfattende kravsspecifikationer fra køber til savværk, produktion af den specialsorterede kvalitet på savværkerne med efterfølgende konstatering af den effektive m³-pris hos køber. (Producenter af vinduer og møbler).

Denne effektive m³-pris har vist sig at variere meget, alt afhængig af virksomhedens evne til at præcisere sine krav tilstrækkelig præcist samt savværkets evne/vilje til at producere den ønskede kvalitet.

I omtalte demonstrationsprojekter er der konstateret besparelser på råvareforbrug på 30-60%.

DTI Træteknik
Birk Centerpark 11
7400 Herning
Tlf. 99 28 99 28
Att. Kai Kristensen

Virksomhedsreference

Overgårds Møbelfabrik
Prins Buris Vej 77
7500 Holstebro
Tlf. 97 42 25 90
Att. N.M. Overgård

Litteraturreferencer

"Træbranchens kvalitetssprog" (2. udkast), DTI Træteknik - 1996

Virksomhedseksempel

Teknologibeskrivelse

Virksomheden anvender smeltelim til polsterarbejde.

Smeltelimen anvendes i en såkaldt swirvelspray pistol, FP-200.

Smeltelimtype: Svenska Lim, type 9222 smelte lim.

Polstring kan foregå lige efter limning, hvilket giver en øget gennemløbshastighed pr. produkt (reduceret med ca. 25%).

Processen medfører også bedre pladsforhold, da mellemstationen for limede emner helt kan fjernes. Dette medfører igen, at omkostninger til intern transport reduceres.

Der har vist sig flere positive spin-off effekter, ved at anvende smeltelim. Bl.a. er antallet af fejl reduceret, da det er den samme person, som limer og polstrer, hvilket medfører, at personen kan optimere limningen efter den konkrete polsteropgave.

Miljø

Ingen udledning af opløsningsmidler fra processen.

Arbejdsmiljø

Sprøjtepistolen har en ergonomisk udformning og er ophængt i et balanceaggregat. Dette minimerer belastningen af både ryg, arme og håndled.

Ingen udledning af skadelige gasser fra processen, hvilket medfører, at det ikke er nødvendigt at arbejde i en sprøjteboks med kraftig ventilation.

Mindre risiko for arbejdsskader, da arbejdet bliver mere afvekslende. (Hele møblet eller dele af møblet kan færdigpolstres af den samme person).

Støjgenerne fra arbejde i en sprøjteboks er helt elimineret.

Væsentligt reduceret energiforbrug i forbindelse med ventilation.

Affald

Antallet af fejllimede emner er reduceret.

Kvalitet

Færre reklamationer.

Investering

Ca. 70.000 - 80.000 Sv.kr. pr. medarbejder.

Pay-back

Pay-back er ikke beregnet på dette eksempel.

Tilbagebetalingstiden vil variere fra virksomhed til virksomhed, men kan beregnes som en summation af følgende delt med investeringen:

• Energiforbrug til ventilatordrift og luftopvarmning i forbindelse med anvendelse af sprøjtebokse.
• Filteromkostninger (indkøb + bortskaffelse) i sprøjteboksen
• Omkostninger for limede emner der står x timer i bufferlager mellem lim- og polsterstationen.
• Interne transportomkostninger til ovenstående.

Leverandørreference

Nordson Danmark A/S
Att.: Jørge n Andreasen
Læhegnet 75
2620 Albertslund
tlf. 43 64 85 00

Virksomhedsreferencer

Scape, Alvesta, Sverige
Att.: Håkan Pettersson
Tlf. 46 472 16 000

Wilo, Nybro, Sverige
Att.: Maats Johansson
Tlf. 46 481 17 560

Litteraturreferencer

• Hastrup, Anette: Træets Arbejdsgiver, Rapport fra teknisk arbejdsgruppe for træ- og møbelbranchen: "Reduktion af emissionen af organiske opløsningsmidler", oktober 1992 (ikke publiceret).
• "Klæbere i polstermøbel- og skumforarbejdende industrier", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 35, 1990.
• "Spredning af renere teknologi i træ- og møbelbranchen", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 24, 1995.
• "Renere teknologi i træ- og møbelbranchen i Nordjylland", Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 233.
• "Renere teknologi i træ- og møbelbranchen", Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 98.

Ovenstående publicerede materiale kan købes i Miljøbutikken på
tlf.nr. 33 37 92 92.

Virksomhedseksempler

Generelt

Til sammenføjning af møbelkomponenter til hele møbler bruges der komponenter produceret i forskellige materialer.
Der er flere eksempler på, at man ved omkonstruktion/materiale-substituion har opnået et mere miljøvenligt produkt.

Eksempel 1

Montana Møbler har med held ændret på en hjørnesamling, hvor sammenføjningskomponenten bestod af PVC; (årligt forbrug af PVC ca. 5T til denne samling alene.)

Efter ændring:
Ingen forbrug af PVC
Materiale ændret til birke-krydsfinér, hvor forbrug er 2,5 T.
Bedre holdbarhed og styrke i samlingen.
Økonomisk er den nye løsning ikke dyrere.
I produktionen har man opnået en hurtigere gennemløbstid, da man blev i stand til at anvende en limtype med hærdetid på få minutter, istedet for den oprindelige lim med hærdetid på flere timer.
Limforbrug er halveret. (Besparelse: 0,5 T. på årsbasis)
Ved den oprindelige proces var det nødvendigt at bruge Strapex bånd til presning på grund af den lange hærdningstid på limen. - Dette forbrug er nu sparet væk. (Besparelse 550 km bånd pr. år.).

Eksempel 2

På KOMPAN bruger man plastdyvler til sammenføjning.
Disse var oprindeligt fremstillet i hærdet plast. (Kan ikke genanvendes).
Dette er nu ændret til en plasttype fremstillet i termoplast. Herefter kan plastdyvelen genanvendes.
Endvidere har det medført en lavere enhedspris, idet plastleverandøren nu er istand til at genanvende spild i form af frasorterede emner og støbefinèr.

Litteraturreferencer

-

Virksomhedseksempler

Generelt

Hos plademøbelproducenter anvendes der kantlister på kanter i møbler for at dække over den åbne struktur i spånpladen.

Kantlisterne er fremstillet i træ- eller plastmaterialer.

Hos flere producenter er der eksempler på, at man har substitueret kantlisterne i de oprindelige materialer med materialer, der er vurderet til at være mere miljøvenlige i hele livscyklusforløbet.

Eksempel 1

På HTH Køkkener i Ølgod har man i mange år brugt PVC forkanter på køkkenskabe.

Som led i indførelse af en miljøpolitik, satte man som et krav internt, at man i løbet af en årrække ønskede at blive i stand til at substituere PVC kantlister med et andet materiale.

Dette er nu (1996) gennemført ved, at alle PVC kantlister er skiftet til plastmaterialet ABS.
Dette er sket efter omfattende tests, hvor materiale-egenskaber og pris er blevet sammenlignet.

Prismæssigt er ABS kantlister lidt dyrere. (PVC index 100 og ABS index 125)

Eksempel 2

På SIS International A/S på Sjælland ,er det lykkedes at substituere PVC kantlister til plastmaterialet polypropylen (PP)

Prismæssigt er PP på tilsvarende niveau som PVC. (PVC index 100 og PP index 110)

Idet PP stiller andre krav til limning og bearbejdning end PVC, har det vist sig nødvendigt med en mindre ombygning af de eksisternde maskingader. (Kantlimer/dobbelttapper).
Denne ombygning er dog med held gennemført hos nævnte producent og med hjælp fra en maskinleverandør.

HTH Køkkener A/S
Ølgod
Tlf. 75 24 47 77
Att. Viggo Hansen

Leverandørreference
Eksempel 1

REHAU A/S
Jernbanegade 13
4000 Roskilde
Tlf. 42 36 52 52

Virksomhedsreference
Eksempel 2

SIS International A/S
Skovgårdsvej 23,
3200 Helsinge
Tlf.
Att: Elinor Andersen

Leverandørreference
Eksempel 2

Leverandør af kantlister:
REHAU A/S
Jernbanegade 13
4000 Roskilde
Tlf. 42 36 52 52

Ombygning af maskingader ved substitution PVC til PP:
Nicholaisen
Sønderskov 17
8362 Hørning
Tlf. 86 92 47 11

Litteraturreferencer

-

Virksomhedseksempel

Generelt

På mange træbaserede produkter bliver der af forskellige årsager påklæbet folier på overfladen.
Dette gøres af hensyn til ønsket overfladebeskaffenhed og/eller prisforhold.

Af alternativer til folier som overfladebelægning på træplader som f.eks. spån, MDF, OSB plader, kan nævnes laminater, melamin, finér og lakker.

Folier bruges f.eks. på skabslåger, højttalerkabinetter og skuffesider.

Folier leveres typisk i ruller med tykkelser fra 0,12 til 0,5 mm.

For at folien kan opnå de ønskede egenskaber under produktion og brug, er der ofte anvendt PVC i grundmaterialet.

Dog er der flere eksempler på, at virksomheder har substitueret en PVC baseret folie med en PP og PE baseret folie.

Grunden til dette er ofte et aktuelt forbud fra tilsynsmyndighederne mod at afbrænde PVC-holdigt træaffald i virksomhedens spånfyr.

Derved blev affaldsbehandlingen for de berørte virksomheder ofte for dyr, hvorefter der efter en indkøringsperiode er blevet indført folier, som ikke består af PVC.

Eksempel

På højttalervirksomheden Lydig of Scandinavia i Ringkøbing, fik man i 1990 et forbud mod at afbrænde PVC-holdigt træaffald i virksomhedens spånfyr.
Virksomheden valgte derefter at anvende en anden type folie, som ikke indeholder PVC, for herved at undgå de ekstra omkostninger til afbrænding hos Kommunekemi.. Erfaringer fra dette skift er bl.a. følgende:

* Øgede krav til håndtering og kvalitet ved produktion og montage

* Folierne, som var baseret på PVC var mere ridsefaste end den nye
folie.

* Den nye folie er ca. 10% dyrere end PVC folie.

Alkor Nordic K/S
Holsbjergvej 27
2620 Albertslund
Tlf. 43 64 46 33

Virsomhedsreference

Lydig of Scandinavia
Vesterled 1-6
6950 Ringkøbing
Tlf. 97 32 11 77
Att. Dir. Svend Elgård

Litteraturreferencer

Miljøprojekt nr. 131, Miljøstyrelsen

4.6 Emballage

Generelt

Hos de fleste møbelvirksomheder skal produktuerne inden forsendelse emballeres for at undgå beskadigelse under transporten.

Følgende er ofte ingredienser i emballage:

Emballage: Materialet er ofte pap eller strækfolie.

Af miljømæssige hensyn foretrækkes pap.

Hvis det af forskellige hensyn alligevel er påkrævet med strækfolie, foretrækkes dette fremstillet af ensartede materialer.

(Herved kan emballagen efter endt brug modtages på genbrugstationen)

Hjørner: Hjørner ses ofte fremstillet i plast.

Disse kan nu evt. susstitueres med støbepap. – Dog er dette ikke altid muligt p.g.a. risiko for ridser på produkternes færdige overflade.

Endvidere bruger mange virksomheder de såkaldte styropor-skaller til beskyttelse af ender. (F.eks. højttalere, bordplader m.m.)

Disse skaller kan evt. også substitueres med støbepap.

Som fyld i emballagen anvendes ofte de såkaldte chips.

Disse foreslås ligeledes substitueret med udstansede chips i pap.

Tape: Brun tape er ofte fremstillet i PVC baseret materiale med opløsningsmiddelbaseret klæber.

Alternativt kan denne tape i dag leveres fremstillet i PP baseret materiale og med vandbaseret klæber.

Det miljøvenlige alternativ har i dag ca. 80% af markedet.

Omsnøringsbånd: For at opnå en mere stabil samling end med brun tape, bruges ofte omsnøringsbånd.

Disse fremstilles i forskellige plastmaterialer afhængig af de ønskede styrkeforhold.

Oversigt:

Materiale Markedsandel Prisforhold Farvekode**
PP 80 100 sort*
Nylon 2 300 blå
Polyester 18 200 grøn
Stål 200

* Sort farvekode kun gældende i BRD. Ikke entydig i DK.
**Farvekoderne er beregnet for korrekt behandling af affaldet, når der indleveres på genbrugsstationer.

4.6 Emballage

Leverandørreference

Brdr. Hartmann
Klampenborgvej 203
2800 Lyngby
Tlf. 45 87 50 30

Tape:
Beiersdorf A/S
Klintehøj Vænge 12
3460 Birkerød
Tlf. 45 99 81 00

Omsnøringsbånd:
Cyklob A/S
Strapex A/S
Sinode A/S

Virksomhedsreference

-

Litteraturreferencer

-

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]