Affaldsstatistik 1998

2. Affaldsproduktion

2.1 Produktion

Den samlede danske affaldsproduktion i 1995, 1996, 1997 og 1998 fordelt på erhvervsmæssige kilder fremgår af tabel 1 og figur 1.

Tabel 1: Se her

Kilde: ISAG- indberetninger for 1995, 1996, 1997 og 1998, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Elsam, Elkraft og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord m.v. (for 1998 er anvendt 1997-tal. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til udbringning på landbrugsjord mv.) og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg (for 1998 er anvendt 1997-tal). Slamtallet er angivet i vådvægt. Tallene er renset for import af affald. Affaldsproduktionen i forhold til ISAG- indberetningerne er fundet ved at angive den tilførte affaldsmængde fra forskellige primære kilder. Ved primære kilder forstås affaldsproducenter, der ikke er affaldsbehandlingsanlæg (oparbejdningsanlæg, forbrændingsanlæg, komposterings/biogasanlæg og deponeringsanlæg). Derfor indgår f.eks. ikke slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg i opgørelsen, idet affaldet i så fald ville blive registreret 2 gange. Endvidere er affald fra primærkilden container/omlastestationer fordelt ud på de øvrige primære kilder. Der er i bilag 2 redegjort for efter hvilke principper fordelingen er foretaget.

Følgende ændringer i affaldsproduktionen fra 1997 til 1998 kan fremhæves:

• Den samlede affaldsmængde var i 1998 på 12.233.000 tons, hvilket er 624.000 tons mindre end i 1997, svarende til et fald i affaldsmængden på 5 %.
• Affaldsproduktionen i husholdningerne er totalt set steget en smule i 1998 i forhold til 1997, nemlig 2.796.000 tons i 1998 mod 2.776.000 tons i 1997. Denne stigning skyldes dels en stigning i mængden af dagrenovation på 5 %, fra 1.620.800 tons i 1997 til 1.702.400 tons i 1998. Dels at mængden af storskrald er faldet 3 % fra 587.700 tons til 572.400 tons, ligesom mængden af haveaffald er faldet, fra 442.700 tons i 1997 til 438.300 tons i 1998.
• Affaldsproduktionen fra institutioner/handel og kontor er steget med 94.000 tons svarende til 11 %.
• Affaldsproduktionen fra fremstillingsvirksomhed m.v. er stort set uændret, der har været tale om en mindre stigning på 2% eller 47.000 tons.
• Affaldsproduktionen fra byggeri og anlæg er faldet med 14 % eller 465.000 tons.
• Affaldsproduktionen fra rensningsanlæg er stort set uændret i 1998 i forhold til 1997.
• Affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker er faldet med 17 %, svarende til et fald fra 1.775.000 tons i 1997 til 1.469.000 tons i 1998.

Figur1 : Se her

Kilde: Se tabel 1 ovenfor.

Faldet i den samlede affaldsproduktion skyldes hovedsageligt de relativt store fald i affaldsmængderne fra byggeri og anlæg og de kulfyrede kraftværker. Faldet i mængden af bygge- og anlægsaffald hænger sammen med den negative konjunktursituation i bygge- og anlægssektoren i 1998, mens faldet i affaldsmængden fra de kulfyrede kraftværker dels skyldes en fortsat beskeden eleksport til Norge og Sverige, dels en stadig større anvendelse af naturgas og vedvarende energi ved elproduktion fremfor kul.

Da mængden af affald fra de kulfyrede kraftværker ikke kun afhænger af forbruget i Danmark, men også er bestemt af vejrforholdene i Sverige og Norge kan det være rimeligt, at holde mængden af slagger og flyveaske ude af statistikken. I så fald har der været tale om et fald i de samlede affaldsmængder på 3%. Hvis også bygge- og anlægsaffald holdes udenfor statistikken har der været tale om en stigning på 2 % i affaldsmængderne.

2.2 Behandlingen af affald i 1998

I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes desuden i relation til målsætningerne for behandling i Regeringens affaldsplan 1998 - 2004, Affald 21.

Tabel 2: Se her

Kilde: ISAG- indberetningerne 1995, 1996, 1997 og 1998. Regeringens affaldsplan 1998 - 2004, Affald 21, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Elsam, Elkraft og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord mv. fra kommunale rensningsanlæg (for 1998 er anvendt 1997-tal. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til udbringning på landbrugsjord mv.) og afbrænding på slamforbrændingsanlæg (for 1998 er anvendt 1997-tal).

(1) Angiver, at affaldet forventes behandlet særskilt ved en særlig behandlingsform. Omfatter behandling af farligt affald, herunder specielt sygehusaffald.

Det fremgår af tabel 2, at 7.542.000 tons eller 62% af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i 1998, hvilket svarer til et fald på 1 %-point i forhold til 1997. Mængden af affald, der blev forbrændt i 1998 var på 2.740.000 tons eller 22%, altså en stigning på 2 %-point i forhold til 1997. Der blev i 1998 deponeret lidt mindre affald end i 1997, nemlig 1.868.000 tons svarende til 15 %.

I Affald 21 lægges der op til, at supplere målsætningen om at stabilisere udviklingen i affaldsmængderne med en række kvalitative elementer, som bedre udnyttelse af affaldets ressourcer, kvalitet i behandlingen og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer i affaldet.

De nye målsætninger for sektorer og enkeltfraktioner betyder på overordnet plan at genanvendelsen vil stige, at der vil blive forbrændt mere affald og at deponeringsbehovet vil falde. Affald 21 opstiller derfor nogle overordnede målsætninger for affaldsbehandlingen som adskiller sig fra målsætningerne i den tidligere affaldsplan, Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

Målsætningerne i Affald 21 for affaldshåndteringen i år 2004 er 64% genanvendelse, 24% forbrænding og max. 12% deponering.

Figur 2 : Se her

Kilde: Som tabel 2 ovenfor. Bemærk, at figuren er konstrueret sådan, at den samlede affaldsmængde i år 2004 svarer til affaldsmængden i 1998. Dette er ikke nødvendigvis udtryk for en prognose om udviklingen i de samlede affaldsmængder.

Som det ses af figur 2, så er mængden af affald til deponering faldet i 1998, selvom der stadig er et stykke vej før målsætningen i Affald 21 er opfyldt.

Forklaringen på faldet i de deponerede mængder må antages hovedsageligt at skyldes stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, samt det faktum at f.eks. mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker dels er blevet reduceret og dels nu genanvendes i stadig større grad i modsætning til tidligere, hvor de i højere grad blev deponerede.

Som nævnt skyldes faldet i den samlede affaldsmængde hovedsageligt det fald, der har været i mængden af affald fra de kulfyrede kraftværker og fra bygge- og anlægssektoren. Det kan derfor være interessant at udelade affaldet fra byggeri og anlæg og restprodukterne fra kraftværkerne af statistikken og se nærmere på behandlingen af det øvrige affald.

Hvis mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker udelades blev 58 % af det øvrige affald genanvendt i 1998. Dette er et fald på 3 %-point i forhold til 1997. Andelen af øvrigt affald, der forbrændes er steget en smule fra 24 % i 1997 til 26 % i 1998, mens andelen der deponeres i 1998 er uændret i forhold til 1997.

I absolutte tal betyder det, at der uden slagger og flyveaske i 1998 blev produceret 10.764.000 tons affald. Heraf blev 6.283.000 tons genanvendt, 2.740.000 tons blev forbrændt, 1.658.000 tons blev deponeret og 84.000 tons undergik særlig behandling

Såfremt også bygge- og anlægsaffaldet holdes udenfor statistikken, viser det sig, at der ikke er sket de store ændringer i fordelingen på behandlingsformer i forhold til 1997; 46 % af affaldet blev genanvendt, mens 35 % blev forbrændt og 18 % blev deponeret, jf. figur 3.

Restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet har altså stor indflydelse på om vi kan opfylde vores målsætninger for behandlingen af affald.

Figur 3: Se her

Kilde: Som tabel 2 ovenfor.

2.3 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper

Figur 4 viser den samlede affaldsproduktion i Danmark i 1998 fordelt på kilder og behandlingsform. Figur 5 viser affaldsproduktionen fordelt på affaldstype og behandlingsform. Tabellerne bag figurerne findes i bilag 1.

Figur 4: Se her

Kilde: Som tabel 2.

Det fremgår af figur 4, at der især er høj genanvendelse af affaldet fra byggeri og anlæg, rensningsanlæg og kulfyrede kraftværker.

Målsætningerne i Affald 21 for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra byggeri og anlæg og slam fra rensningsanlæg, mens der stadig mangler en smule før målsætningen er opfyldt for restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker.

Også affaldet fra fremstillingsvirksomhed har en relativ høj genanvendelsesprocent, nemlig 56 %. Alligevel er der et stykke vej endnu til målsætningen på 65 % i Affald 21. Dette skyldes, at der fortsat deponeres for meget industriaffald, nemlig 27%. Målsætningen for år 2004 er 15%.

Tilsvarende er genanvendelsen af affald fra institutioner/handel og kontor ikke høj nok i forhold til målsætningen i Affald 21. I 1998 blev kun 35 % af dette affald genanvendt, målsætningen for år 2004 er 50%. Mens målsætningen for forbrænding af affald fra denne kilde næsten er nået, så er der også langt til målsætningen om max. 5 % deponering.

Som det ses af figur 5 så lever behandlingen af husholdningsaffaldet heller ikke op til målsætningerne i Affald 21. Således er der med en genanvendelsesprocent for f.eks. dagrenovationen på 17 % i 1998 lang vej endnu til målsætningen om 30 % genanvendelse i år 2004.

Figur 5: Se her

Kilde: Som tabel 2