Affaldsstatistik 1998

3 Genanvendelse

Tabel 3 viser, hvilke affaldsfraktioner, der genanvendes enten i form af oparbejdning eller kompostering eller som benyttes til biogas. Tabellen er altså ikke en oversigt over afsatte mængder.

Kilde: ISAG indberetninger for 1995, 1996, 1997 og 1998. (1) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. (2) Elsam og Elkraft. (3) Indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord mv. (for 1998 er anvendt 1997-tal. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til udbringning på landbrugsjord mv.). (4) Der er foretaget korrektion for jern og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg for at undgå dobbeltregistrering. Nogle af samlebetegnelserne f.eks. "andet genanvendeligt", "andet bygge- og anlægsaffald" og "jord og sten" kan efter endt sortering bidrage til yderligere mængder af f.eks. tegl og træ mv.

De største mængder udgøres af affaldsfraktioner med tilknytning til industrien (jern og metal), bygge- og anlægsvirksomhed (bl.a. beton og asfalt), kulfyrede kraftværker (flyveaske, gips og slagger) og rensningsanlæg (slam). Men også fraktioner som papir og pap, grene, blade, græs mv. og glas udgør nogle store mængder, hvoraf en stor del kommer fra husholdningerne.

I absolutte tal er genanvendelsen af papir og pap, flasker og glas og plast steget i perioden fra 1997 til 1998, mens der har været et fald i genanvendelsen af f.eks. jern og metal og affald fra bygge- og anlægssektoren.

Også genanvendelsen af flyveaske og slagger fra de kulfyrede kraftværker er i absolutte tal faldet fra 1997 til 1998. Dette er et udtryk for at der har været en mindre produktion af disse restprodukter, da der faktisk har været tale om en procentuel stigning i genanvendelsen på 14 %-point.

Forbruget af nyt papir, den indsamlede mængde returpapir og eksporten af returpapir fremgår af tabel 4.

Kilde: (1) Materialestrømsovervågning for returpapir, TI - Affald og Genanvendelse og Danmarks Statistik. (2) ISAG indberetninger for 1995, 1996, 1997 og 1998. (3) Danmarks Statistik. Forskellen mellem Returpapir indsamlet og Dansk returpapir tilført danske papirfabrikker + Nettoeksport kan dels være udtryk for lageropbygning, dels en konsekvens af brugen af forskellige statistiske kilder og opgørelsesmetoder.

Der er fra 1997 til 1998 sket et fald i forbruget af nyt papir. Samtidig er der sket en stigning i mængden af indsamlet returpapir, hvilket betyder at indsamlingsprocenten af returpapir er nået op på 48 % i 1998.

Forbruget af nyt papir pr. indbygger er faldet en smule i 1998 i forhold til 1997, nemlig 250 kg i 1998 mod 259 kg i 1997. Desuden blev der indsamlet 120 kg papir og pap pr. indbygger i 1998 mod 112 kg i 1997.

Nettoeksporten af returpapir var i 1998 på 242.000 tons, hvilket dækker over en import på godt 98.000 tons og en eksport på godt 339.000 tons.

Kilderne til det indsamlede returpapir fremgår af tabel 5. Indsamlingen af returpapir er steget fra 583.000 tons i 1997 til 623.000 tons i 1998, hvilket svarer til en stigning på godt 7 %.

Stigningen kan især henføres til en stigning i de indsamlede mængder fra husholdningerne og institutioner/handel og kontor, mens der har været et fald i den indsamlede mængde fra fremstillingsvirksomhed.

Således er de indsamlede mængder fra husholdningerne og institutioner/handel og kontor hver steget med 14 %, mens den indsamlede mængde fra fremstillingsvirksomhed er faldet med 5 %.

Kilde: ISAG indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998.

I følge indberetningerne til ISAG udgjorde genanvendelsen af flasker og glas fra primære kilder i 1998 104.000 tons, hvilket er en stigning på 15.000 tons i forhold til 1997. Ved kun at medtage affald fra primære kilder får man imidlertid ikke et fuldstændigt billede af den samlede materialestrøm, hvilket specielt har betydning i forbindelse med genanvendelsen af glas, hvor der indgår flere indsamlings- og behandlingsled.

Den samlede genanvendelse af glas belyses derfor i det følgende med udgangspunkt i Videncenter for Affald & Genanvendelses materialestrømsovervågning af glas for 1997.

Bortset fra et mindre fald i 1996, har forbruget af glasemballage været stigende op gennem 1990’erne. I 1997 blev der brugt 190.000 tons glasemballage, hvilket er 6,5% mere end i 1996. Også indsamlingen og genanvendelsen af glasemballage er steget op gennem 1990’erne.

Imidlertid er mængden af indsamlet glas faldet fra 126.100 tons i 1996 til 115.200 tons i 1997. Det betyder at indsamlingen i procent af det samlede forbrug er faldet fra 71% i 1996 til 61% i 1997 - et fald som ikke umiddelbart kan forklares.

Tilsvarende har der været et mindre fald i mængden af glasemballage som genanvendes. Genanvendelsen i procent af det samlede forbrug var i 1997 57% mod 61% i 1996.

Øl- og sodavandsflasker produceret til genbrug indgår ikke i denne opgørelse. Returflasker genpåfyldes i gennemsnit 35 gange. Hvis disse flasker var produceret som engangsflasker ville det svare til en forøgelse af glasaffaldet med ca. 350.000 tons.

Kilde: Glas, flasker og skår 1997. Videncenter for Affald & Genanvendelse.

Den indsamlede mængde af jern- og metalskrot fordelt på aftagere er vist i tabel 6. Det ses at der i 1998 blev genanvendt 971.000 tons jern- og metalskrot, hvilket er 41.000 tons mere end i 1997. Det samlede potentiale af jern og metalskrot kendes ikke præcist, men Genvindingsindustrien vurderer normalt, at genanvendelsesprocenten er over 90% for jern- og metalskrot.

I følge indberetningerne til ISAG-sekretariatet har Stålvalseværket og andre danske støberier  i 1998 importeret 216.000 tons jern- og metalskrot, mens skrothandlerne har importeret 26.000 tons. Det vil sige, at der i alt er importeret 242.000 tons jern- og metalskrot i 1998, hvilket er 46.000 tons mindre end i 1997.

Kilde: (1) ISAG- indberetning 1996, 1997 og 1998, (2) oplysninger fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Opgørelsen i tabel 6 er anderledes end opgørelsen i tabel 3. Bl.a. er der ikke foretaget korrektion for jern og metal fraført forbrændingsanlæg ( 1996: 15.100, 1997: 19774 og 1998: 12.226), idet der her er tale om en samlet balance for jern.

Den tilførte mængde af organisk affald til kompostering, træflisning eller bioforgasning er angivet i tabel 7.

Totalt set har der været en stigning på næsten 10% i mængden af organisk affald til kompostering, træflisning eller bioforgasning i perioden 1997 til 1998. Denne stigning skyldes hovedsageligt en stigning i mængderne af haveaffald (grene, blade, græs m.v.) til kompostering og slam til kompostering eller bioforgasning.

Også mængden af organisk dagrenovation til bioforgasning er steget i 1998, sådan at mængden nu svarer til niveauet i 1996. I modsætning hertil har der været et mindre fald i mængden af organisk dagrenovation til kompostering. Dette kan muligvis skyldes, at stadig flere kommuner igangsætter ordninger med hjemmekompostering, hvorved disse mængder ikke registreres i ISAG.

Mængden af andet organisk affald til bioforgasning er i 1998 ca. 30% mindre end i 1997, mens mængden af andet organisk affald til kompostering er uændret i forhold til 1997.

Den fraførte mængde af bark/træflis og kompost er ikke udtryk for hvilken mængde, der er blevet produceret på de enkelte anlæg, men derimod et udtryk for den mængde, der tilsyneladende er afsat fra anlæggene. Det ses af tabellen, at de afsatte mængder af både kompost og bark/træflis har været betydeligt mindre i 1998 end i 1997.

Tabel 7: Tilført mængde af organisk affald i 1995-98 til kompostering, træflisning og bioforgasning samt fraført kompost, træflis og sigte rest angivet i 1.000 tons.

Kilde: ISAG indeholder ikke oplysninger om den producerede biogasmængde. Tabellen er konstrueret på baggrund af beregninger og vurderinger af ISAG indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998, se bilag 3.

3.6 Dæk

Der blev i 1995 indgået en aftale mellem Miljø- og Energiminister Svend Auken og en række organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk fra person- og varebiler, samt motorcykler.

Aftalens formål er at sikre indsamling og genanvendelse af dæk, der kasseres i Danmark. Herved undgår man deponering på lossepladser og sikrer en ressourcemæssig udnyttelse, hvor genanvendelse prioriteres over energiudnyttelse.

Ordningen startede 1. april 1995 og finansieres ved, at der opkræves et gebyr for de dæk, der er omfattet af aftalen, og som bringes på markedet i Danmark. Gebyret er 8 kr. pr. stk. for nye og brugte dæk og 4 kr. pr. stk. for regummierede dæk.

I henhold til aftalen var målet for tilbagetagningen 60% i 1995, mens målet for 1996 og fremover er 80%.

Af tabellen ses det, at indsamlingsprocenten i 1998 var 87,3 %, hvilket er 6,5 procentpoint mindre end i 1997. Målet for indsamlingen er dog fortsat mere end opfyldt i 1998.

Se tabel 8 HER

Kilde: Miljøstyrelsens opgørelse for perioden 1.7.95 - 31.12.95 og afrapportering fra Dækbranchens Miljøfond 1996, 1997 og 1998. 2. halvår 1995 inkluderer 1000 tons indsamlet i første halvår 1995, hvilket forhøjer indsamlingsprocenten.