Affaldsstatistik 1998

6. De enkelte affaldskilder og status i forhold til målene år 2004

6.1 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg

Restprodukterne fra affaldsforbrænding er ikke medregnet i de hidtil viste opgørelser over den samlede affaldsproduktion, da affaldet ellers ville blive talt med i statistikken 2 gange.

Figur 7 viser mængden af restprodukter (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter) fra affaldsforbrænding i 1998 i tons, samt hvilken behandling affaldet har fået.

Figur 7: Se her

Kilde: ISAG- indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998, samt Affald 21. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den samme som i 1998. Dette skal ikke ses som udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling.

Som det ses af figur 7, så genanvendes langt den største del af restprodukterne. Restprodukterne kan dog ikke genanvendes, hvis de indeholder for mange tungmetaller - de må så i stedet deponeres.

I Affald 21 lægges der op til, at miljøbelastende affaldsfraktioner som PVC, imprægneret træ og elektriske og elektroniske produkter fremover ikke må anvises til forbrænding.

Det vil betyde at indholdet af tungmetaller i slaggen vil falde væsentligt. Imidlertid vil kravene til genanvendelsen samtidig blive skærpet pga. hensynet til grundvandet, og derfor fastholdes målet i den tidligere handlingsplan i Affald 21, hvilket vil sige en målsætning om en genanvendelse på 70 %.

Kilde: Beregninger på baggrund af ISAG- indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998 og registreringer i henhold til EU’s transportforordning. Bemærk, at tabel 13 og figur 7 ikke er helt sammenlignelige. Dette skyldes at eksporten ikke er indeholdt i figur 7.

I tabel 13 er de fraførte mængder af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg yderligere specificeret.

Mængden af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæggene er naturligvis afhængig af den mængde affald, der forbrændes. Slagger og røggasrensningsprodukter udgør henholdsvis 20 % og 3 % af den indfyrede affaldsmængde.

Det ses af tabellen, at den fraførte mængde fra forbrændingsanlæggene er næsten uændret i 1998 i forhold til 1997 - der har kun været tale om et mindre fald på 4000 tons.

Af den fraførte mængde på 551.000 tons er 147.600 tons blevet deponeret, hvilket er 2.600 tons mindre end i 1997.

Genanvendelsen af restprodukterne fra affaldsforbrænding var i 1998 på 392.000 tons, hvilket er godt 15.000 tons mindre end i 1997. Til gengæld vurderes det, at lidt mere end 11.000 tons er blevet oplagret i 1998 med henblik på senere genanvendelse.

Mængden af affald fra bygge- og anlægssektoren var i 1998 på 2.962.000 tons, hvilket er 14% eller 465.000 tons mindre end i 1997. Dette må ses i sammenhæng med det konjunkturfald, der har været i sektoren i 1998.

Som det kan ses på figur 8, så genanvendes langt hovedparten af bygge- og anlægsaffaldet - kun 1% af affaldet blev forbrændt i 1998, mens 9% blev deponeret. Genanvendelsesprocenten var i 1998 på 90%, hvilket er 2 procentpoint mindre end året før, men alligevel tilstrækkeligt til at opfylde målsætningen for år 2004.

Der er dog alligevel stadig mulighed for at forbedre affaldsbehandlingen indenfor bygge- og anlægssektoren og fremover skal der gøres en særlig indsats for at udsortere og behandle de typer af byggeaffald, der belaster miljøet mest, såsom PVC og imprægneret træ.

Desuden skal vi blive bedre til at anlægge "vugge- til- grav" betragtninger og bruge miljørigtig projektering i forbindelse med nybyggeri.

Den høje genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet skyldes både at affald, der genanvendes ikke er pålagt en affaldsafgift, som det er tilfældet med affald, der deponeres eller forbrændes, men også at der i 1995 blev udstedt et cirkulære om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse.

Desuden har Miljøministeriet og Entreprenørforeningen indgået en aftale om selektiv nedrivning af bygningsaffald.

Kilde: ISAG- indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998, samt Affald 21. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den samme som i 1998. Dette skal ikke ses som udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling.

Figur 9 viser bygge- og anlægsaffaldets fordeling på affaldsfraktioner. De store fraktioner udgøres af beton, asfalt og jord og sten.

En stor del af bygge- og anlægsaffaldet oparbejdes af mobile nedknusningsanlæg, der flyttes rundt i landet til forskellige opgaver.

Det sker at de behandlede mængder indberettes til ISAG både af ejeren af nedknusningsanlægget og af entreprenøren. Miljøstyrelsen er meget opmærksom på denne mulige kilde til dobbeltregistrering, og der lægges et stort arbejde i, i samarbejde med indberetterne, at kvalitetssikre data sådan, at der ikke sker dobbeltregistrering.

Figur 9: Se her

Kilde: ISAG- indberetning 1998. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" står på tolv og går med uret.

Husholdningernes affald er hovedsageligt sammensat af affaldstyperne dagrenovation, storskrald og haveaffald, som igen kan opdeles i enkelte affaldsfraktioner, såsom f.eks. papir og pap, flasker og glas og madspild/andet organisk affald, jf. tabel 14, hvor fraktionerne er angivet i det omfang de har kunnet registreres særskilt.

Det ses af tabel 14, at den samlede affaldsproduktion fra husholdningerne i 1998 var på ca. 2.796.000 tons, hvilket er en mindre stigning på ca. 20.000 tons i forhold til 1997. Stigningen skyldes alene en stigning i mængden af dagrenovation, da der faktisk har været et fald i mængden af storskrald og haveaffald.

Mængderne af fraktionerne "diverse brændbart" og "diverse ikke-brændbart" fra husholdningerne er faldet for 4 år i træk. Samtidig er der sket en stigning i mængderne af de separat indsamlede fraktioner "papir og pap", "flasker og glas", "madspild/andet organisk", "olie- og kemikalieaffald" og "jern og metal".

Det betyder, at affaldet fra husholdningerne tilsyneladende bliver sorteret bedre og bedre, hvorved en større del af husholdningsaffaldet kan blive genanvendt i stedet for enten forbrændt eller deponeret.

Kilde: ISAG-indberetningerne1996, 1997 og 1998. (1) jern og metal er indeholdt i tallet for "Andet" i 1996.

Faldet i mængderne af brændbart og ikke brændbart husholdningsaffald kan dog ikke helt modsvare den stigning, der er sket i mængderne af de separat indsamlede fraktioner - der er også tale en reel stigning i disse mængder.

Mængden af grene, blade, græs mv. fra husholdningerne er faldet for første gang i den periode ISAG har dannet grundlag for den danske affaldsstatistik.

Dette kan muligvis skyldes, at flere og flere kommuner iværksætter ordninger med hjemmekompostering, hvorved affaldet ikke længere bliver behandlet på et affaldsbehandlingsanlæg og dermed ikke bliver registreret i ISAG.

I det følgende gennemgås udviklingen i og behandlingen af de enkelte affaldstyper nærmere.

Dagrenovation fra husholdninger består af det affald, der naturligt forekommer fra forbruget i private husholdninger. Det vil sige papir, flasker og glas, samt organisk madaffald og restaffald, der indsamles i faste intervaller ved husstanden, normalt hver eller hver anden uge.

Det fremgår af tabel 1, at mængden af dagrenovation fra husholdningerne er steget fra 1.620.800 tons i 1997 til 1.702.400 tons i 1998, hvilket svarer til en stigning på 5%.

Genanvendelsen af dagrenovationen er også steget i 1998, hvor 17% blev genanvendt mod 15% i 1997. Mængden af dagrenovation, der blev kørt til forbrænding var mindre end i 1998 end i 1997, nemlig 78% mod 80%, jf. figur 10. Imidlertid er mængden af dagrenovation, der deponeres steget svagt og udgjorde i 1998 6% mod 5% i 1997.

Denne tendens er ikke i overensstemmelse med det generelle stop for deponering af forbrændingsegnet affald, herunder dagrenovation. Tilsyneladende sker der en midlertidig oplagring af en mindre mængde dagrenovation, selvom dette ikke er i overensstemmelse med reglerne.

Figur 10: Se her

Kilde: ISAG- indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998, samt Affald 21. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den samme som i 1998. Dette skal ikke ses som udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling.

Selvom den procentvise andel af dagrenovation til forbrænding er faldet i 1998, så bliver der stadig forbrændt og deponeret for meget dagrenovation. Og som det kan ses af figur 10, så er der et stykke vej endnu før målsætningen for år 2004 om en genanvendelsesprocent på 30% er nået.

For at nå målet for genanvendelsen i år 2004 vil der i de kommende år blive iværksat en række initiativer. F.eks. skal der ske en øget separat udsortering og indsamling af glas, papir og pap- og plast- emballager til genanvendelse.

Desuden vil der blive iværksat initiativer med henblik på at genanvende en større andel af den organiske dagrenovation, hvor kun ca. 4% genanvendes i biogasanlæg i dag. Det er målet, at 7% af den organiske dagrenovation skal genanvendes i år 2004.

I 1998 blev der produceret 572.400 tons storskrald i de danske husholdninger, hvilket er 3% mindre end i 1997, jf. tabel 1.

Storskraldsmængderne er blevet fordoblet siden midten af 1980’erne og indtil 1996. Dette skyldes dels en reel stigning i storskraldsmængderne, men i væsentlig grad også indførelsen af indsamlings- og afleveringsordninger på genbrugspladser. Mængderne af storskrald er imidlertid faldet både i 1997 og i 1998. Fra 1996 til 1998 har der været tale om et fald på 10%.

På figur 11 ses det, at fordelingen af storskraldet på de tre behandlingsformer genanvendelse, forbrænding og deponering stort set har været uændret siden 1995.

Figur 11: Se her

Kilde: ISAG- indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998, samt Affald 21. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den samme som i 1998. Dette skal ikke ses som udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling.

Der skal derfor gøres en indsats i de kommende år, hvis målsætningen for år 2004 om mindst 25% genanvendelse og max. 37,5% forbrænding og deponering skal nås.

Det kan bl.a. ske ved at udsortere og indsamle flere af fraktionerne i storskraldet særskilt, som f.eks. pap, elektroniske og elektriske produkter, imprægneret træ og PVC-holdigt affald.

Mængden af haveaffald, der blev indsamlet fra husholdningerne i 1998 var på 438.300 tons, hvilket stort set er en smule mindre end i 1997, jf. tabel 1.

Behandlingen af haveaffaldet fremgår af figur 12. Det ses, at 94% af haveaffaldet blev genanvendt i 1998, hvilket er 3 procentpoint mindre end i 1997 og også mindre end målsætningen for år 2004. Andelen af haveaffald, der forbrændes er uændret i forhold til de foregående år og også mindre end målsætningen for år 2004. Forbrænding af haveaffald er kun tilladt på godkendte anlæg. 5% af haveaffaldet blev deponeret i 1998, hvilket er 4 procentpoint mere end i 1997 og også mere end målsætningen for år 2004.

Som det ses af figur 12, så er det hensigten, at alt haveaffald enten skal genanvendes eller forbrændes i år 2004. Det vurderes, at det ikke er muligt, at øge genanvendelsen af haveaffaldet yderligere. Den fremtidige indsats overfor haveaffaldet vil derfor dreje sig om, at fastholde den nuværende indsats.

Figur 12: Se her

Kilde: ISAG- indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998, samt Affald 21. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den samme som i 1998. Dette skal ikke ses som udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling. Det markante spring på 75.000 tons fra 1995 til 1996 skyldes ikke alene en reel stigning - ca. 20.000 tons stammer fra anlæg, der burde have indberettet i 1994 og 1995, men som først har gjort det i 1996.

I tabel 15 er angivet produktionen af husholdningsaffald pr. indbygger og pr. husstand i 1997 og 1998. I tabellen er inddraget både affaldstyper og affaldsfraktioner.

Det ses af tabellen, at der kun har været tale om en mindre stigning i husholdningernes totale affaldsproduktion opgjort pr. indbygger og pr. husstand - hhv. 2 kg og 1 kg. Heraf er mængden af dagrenovation pr. indbygger og pr. husstand steget med hhv. 6 kg og 9 kg, mens produktionen af storskrald og haveaffald er faldet.

Som det også kan ses af tabellen, så indsamles godt halvdelen af husholdningernes totale affaldsproduktion via de separate indsamlingsordninger for papir/pap, flasker/glas, madaffald/andet organisk, farligt affald, storskrald og haveaffald. Heraf er det dog kun godt 1/5 af dagrenovationen, der indsamles via separate ordninger.

Tabel 15: Se her

Kilde: ISAG- indberetning 1997 og 1998. Der er anvendt befolkningstal og antallet af husstande hhv. pr. 1. januar 1997 og 1. januar 1998.

Fordelingen af affaldet fra fremstillingsvirksomhederne på affaldsfraktioner fremgår af figur 13. Som det ses, så udgør jern og metal, diverse brændbart, diverse ikke-brændbart og roejord de største enkeltfraktioner i affaldet fra industrien.

Affaldsproduktionen fra fremstillingsvirksomhederne var i 1998 på 2.783.000 tons, hvilket er 50.000 tons mere end i 1997.

Mængden af roejord var 1998 på 288.000 tons, hvilket er 75.000 tons større end i 1997, men dog 25.000 tons mindre end i 1996. Mængden af roejord fra sukkerroer er afhængig af vejrforholdene under optagningen. Branchen arbejder fortsat på at reducere mængden af jord, der hæfter ved roerne under optagningen, men vejrforholdene var ikke så gunstige i 1998 som i 1997.

Figur 13: Se her

Kilde: ISAG- indberetning 1998. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" står på tolv og går med uret.

Figur 14 viser hvilken behandling affaldet fra industrien har undergået. Det ses at 56% af affaldet blev genanvendt i 1998, hvilket er 2 procentpoint eller 26.000 tons mindre end i 1997.

Mængderne, der blev forbrændt eller deponeret, er også steget i 1998, nemlig med hhv. 36.000 tons og 39.000 tons.

Det vil sige at hhv. 15% og 27% af affaldet er blevet forbrændt eller deponeret i 1998. Der er altså et stykke vej endnu før målsætningerne for behandlingen i år 2004 er nået.

Figur 14: Se her

Kilde: ISAG- indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998, samt Affald 21. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den samme som i 1998. Dette skal ikke ses som udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling.

Mængden og sammensætningen af affaldet fra industrien afhænger af hvilken branche affaldet stammer fra og virksomhedernes størrelse og antal. Mulighederne for at reducere eller genanvende affaldet vil derfor være forskellig afhængig af affaldsfraktion og branche.

For at opfylde målsætningerne i Affald 21, har Miljøstyrelsen udpeget nogle affaldstyper fra industrien, som der skal gøres en særlig indsats overfor.

Det gælder f.eks. shredderaffald, hvor nye behandlingsteknikker skal medvirke til at flytte affaldet fra deponering til genanvendelse, og farligt affald, hvor der skal etableres indsamlingsordninger med henblik på udsortering og genanvendelse.

Fordelingen af affaldet fra institutioner, handel og kontor fremgår af figur 15. Det ses at hovedparten af affaldet, 73%, består af fraktionerne diverse brændbart og papir og pap.

Figur 15: Se her

Kilde: ISAG- indberetning 1998. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" står på tolv og går med uret.

Mængden af affald fra institutioner, handel og kontor var i 1998 955.000 tons, hvilket er 94.000 tons eller 11% mere end i 1997. Denne stigning kan næsten helt henføres til de to fraktioner, som i forvejen udgør størstedelen af affaldet fra denne sektor, nemlig fraktionerne diverse brændbart og papir og pap, som er steget med hhv. 110.000 tons og 25.000 tons. Til gengæld er fraktionen diverse ikke-brændbart, som hovedsageligt bliver deponeret, faldet med 25.000 tons.

Disse ændringer i sammensætningen af affaldet fra institutioner, handel og kontor afspejler sig også i fordelingen på de forskellige behandlingsformer, jf. figur 16. Deponeringen er i 1998 således faldet med 3 procentpoint i forhold til 1997, sådan at 17% af affaldet fra institutioner, handel og kontor blev deponeret i 1998, mens 46% blev forbrændt mod 41% i 1997. Forholdsmæssigt var genanvendelsen mindre i 1998 end i 1997, mens der i absolutte tal har været tale om en mindre stigning på 14.000 tons.

Som det også fremgår af figur 16, så bliver der genanvendt for lidt og deponeret for meget affald fra denne sektor i forhold til målsætningen i Affald 21 om mindst 50% genanvendelse og max. 5% deponering i år 2004.

For at opfylde målsætningen skal sorteringen og indsamlingen af affaldet forbedres, sådan at en større del af de genanvendelige materialer kan genanvendes og de miljøbelastende affaldstyper kan sorteres fra og behandles særskilt.

Figur 16: Se her

Kilde: ISAG- indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998, samt Affald 21. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den samme som i 1998. Dette skal ikke ses som udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling.

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker kan variere fra år til år som følge af variationer i Danmarks eksport af elektricitet til Sverige og Norge. F.eks. var produktionen af restprodukter særlig stor i 1996 pga. en stor eksport af el. Siden er eleksporten faldet igen.

I følge regeringens energihandlingsplan 1996, "Energi 21", skal kul på langt sigt fortrænges af naturgas og vedvarende energi, herunder biobrændsler. Det kan da også ses af energistatistikken at en stadig større del af elproduktionen baseres på naturgas og vedvarende energi.

Energi 21 vil også fremover betyde et fald i restprodukterne fra den kulbaserede energiproduktion, mens der vil være en stigning i flyveaske og bundaske fra biobrændslerne. Genanvendelsen af bioasken vil have en høj prioritet fremover.

Produktionen af restprodukter fra kraftværkerne var i 1998 på 1.469.000 tons, hvilket er 17% mindre end i 1997.

Som det ses af figur 17, så genanvendes langt den største del af restprodukterne. I 1998 blev 86% genanvendt, hvilket er en stigning på 9 procentpoint i forhold til 1997. I absolutte tal er den genanvendte mængde imidlertid uændret i forhold til 1997.

Faldet i den totale mængde restprodukter har altså givet sig udslag i en mindre deponering af restprodukterne, da der kun blev deponeret 14% i 1998, men 27% i 1997.

Figur 17: Se her

Kilde: ISAG- indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998, samt Affald 21. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den samme som i 1998. Dette skal ikke ses som udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling.

I tabel 16 er det opgjort, hvordan restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker bliver genanvendt.

Kilde: Indberetninger fra Elsam og Elkraft.

Godt 82% af de genanvendte restprodukter blev i 1998 genanvendt som sekundære råstoffer i forbindelse med industriel produktion af f.eks. cement, beton og gipsplader, mens godt 17% blev genanvendt enten i henhold til bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 6. december 1983, eller i form af fyldmateriale, der har krævet en særlig tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Det vil sige at disse restprodukter enten anvendes ved bygge- og anlægsarbejder som fyldmateriale under bygninger, veje og pladser, opfyldning af ledningsgrave, som kerne i støjvolde, eller som fyldmateriale ved landvinding eller havneopfyldning.

6.7 Slam fra kommunale rensningsanlæg

Figur 18 viser behandlingen af slam fra de kommunale rensningsanlæg. Opgørelsen vedrører alene slam og ikke sand og ristestof. Mængden af slam er opgjort i vådvægt og var i 1998 på 1.213.000 tons, hvilket er stort set den samme mængde som i 1997.

Figur 18: Se her

Kilde: ISAG- indberetningerne for 1995, 1996, 1997 og 1998, samt Affald 21. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den samme som i 1998. Dette skal ikke ses som udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling. For 1998 er anvendt 1997-tal. Slam til langtidslager er medregnet som genanvendelse.

Behandlingen af slammet fordeler sig i 1998 med 72% til genanvendelse, 20% til forbrænding og 7% til deponering, hvilket er uændret i forhold til 1997.

Spildevandsslam genanvendes som gødning på landbrugsjord. I fremtiden vil der blive indført skrappere krav til slammets indhold af visse organiske og kemiske stoffer, hvis det skal spredes på landbrugsjord.

Dette forventes på kort sigt at få genanvendelsesgraden til at falde. Til gengæld forventes slammets kvalitet at blive forbedret via den generelle udfasningspolitik for de miljøfremmede stoffer.4