Forbrændings- og deponeringsanlæg, Miljøstyrelsen

Affaldsstatistik 1998

7. Forbrændings- og deponeringsanlæg

7.1 Forbrændingsanlæg

Den samlede affaldsforbrændingskapacitet var i 1996 2.474.000 tons, fordelt på 31 anlæg, jf. tabel 17. Der er i starten af 90’erne sket en omfattende omlægning af affaldsforbrændingsanlæggene fra varmeproduktion til kraftvarmeproduktion. I forbindelse med denne omlægning er der foretaget kapacitetstilpasninger i forhold til de forventede affaldsmængder til forbrænding fremover.

Med forbudet pr. 1. januar 1997 mod at deponere brændbart affald er der sket et yderligere pres på forbrændingskapaciteten. Der vil ske en løbende overvågning af de forbrændingsegnede, ikke-genanvendelige affaldsmængder med henblik på at sikre den nødvendige forbrændingskapacitet.

Tabel 17. Antal forbrændingsanlæg og den eksisterende forbrændingskapacitet i 1989, 1993, 1994/95 og 1996	1989	1993	1994/95	1996
Antal forbrændingsanlæg	38	31	31	31
Teoretisk kapacitet, 1000 tons	2164	2329	FV: 1217 KV: 1315	FV: 1060 KV: 1413
Nominel kapacitet, tons/time	313	335	FV: 174 KV: 188	FV: 171 KV: 194

Kilde: Rambøll &Hannemann 1990: Analyse af data for energianlæg baseret på affald, for Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1994: Affaldsressourcer til affaldsforbrænding 1993 og 2000. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1997: Affaldsmængder til forbrænding år 2000. Tallene for 1989 og 1995 er beregnet ud fra den nominelle kapacitet ved 7000 timer pr. år. Tallene for 1996 bygger på anlæggenes faktiske driftstimer. Fjernvarmekapaciteten (FV) kan være underlagt restriktioner iht. varmeforsyningsloven. Kraftvarmekapaciteten er angivet (KV).

7.2 Deponeringsanlæg

Den samlede restkapacitet på lossepladserne var i 1994 24,7 mio. tons fordelt på 64 lossepladser. Restkapaciteten på fyldpladserne var i 1994 6,4 mio. tons fordelt på 49 fyldpladser. Restkapaciteten på specialdepoter beliggende separat var i 1994 6,2 mio. tons fordelt på 63 pladser.

Ved losseplads forstås en deponeringsplads for affald, som straks eller senere frembyder en risiko for forurening af grundvand, overfladevand og/eller luft. Ved fyldplads forstås en deponeringsplads for affald, som ikke eller i meget ringe omfang frembyder en risiko for forurening af grundvand, overfladevand og/eller luft. Ved specialdepot forstås en losseplads for en enkelt eller et begrænset antal affaldstyper med kendt sammensætning.

Som følge af det nævnte stop for deponering af forbrændingsegnet affald, i kombination med en forhøjet og yderligere differentieret affaldsafgift, forventes et stærkt aftagende behov for deponering af affald. Der forventes derfor ikke på landsplan at være behov for en voldsom udbygning af lossepladskapaciteten fremover.

Tabel 18. Antal lossepladser, fyldpladser og specialdepoter beliggende separat samt den eksisterende deponeringskapacitet i 1992 og 1994
	Lossepladser		Fyldpladser		Specialdepoter beliggende separat
	1992	1994	1992	1994	1994
Antal pladser	60	64	70	49	63
Restdeponeringska-pacitet, mio. tons	30,9	24,7	14,3	6,7	6,2
Årlig opfyldningstakt, mio. tons	2,1	1,7	0,9	0,12	0,8

Kilde: Miljøstyrelsen: Arbejdsrapport nr. 54, Deponeringskapacitet 1992. Miljøstyrelsen 1997: Arbejdsrapport nr. 33, Deponeringsanlæg i Danmark, samt egne beregninger.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]