Vandmiljø-99

7. Sammenfatning og konklusioner

Med det nationale program for overvågning af vandmiljøet, 1998-2003 (NOVA-2003) er der iværksat et omfattende program for perioden 1998-2003, som indebærer, at udledninger, transporter og effekter af næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer bliver overvåget i de forskellige dele af vandmiljøet.

Vandmiljø-99 er den første samlede rapportering af resultaterne fra NOVA-2003, og gør status for:

• udledningerne af forurenende stoffer til vandmiljøet,
• den aktuelle miljøtilstand og udviklingen heri, og
• de opstillede reduktionsmål, kvalitetsmålsætninger og de virkemidler, der er taget i anvendelse for at nå de forskellige mål.

Udledningerne mv. af forurenende stoffer til vandmiljøet er beskrevet i kapitel 3 og 4 - afsnit 7.1 indeholder en sammenfatning heraf. Den aktuelle tilstand af grundvand og i vandløb, søer og havområder er beskrevet i kapitel 5 - afsnit 7.2 indeholder en sammenfatning heraf.

7.1 Udledninger og reduktionsmål - status og udvikling

Tilførslerne af næringsstoffer fra de fleste kilder er afhængige af afstrømningen. Det kan derfor ikke overraske, at de samlede tilførsler af næringsstoffer til vandmiljøet var høje i 1998, når det var det næst vådeste år siden 1874.

Stoftilførsler i 1998

Den totale mængde af næringsstoffer, der blev tilført de ferske vande i 1998, var ca. 110.000 ton kvælstof og ca. 2.100 ton fosfor, jf. tabel 7.1. Havområderne blev i 1998 tilført ca. 200.000 ton kvælstof og ca. 2.500 ton fosfor, jf. tabel 7.2.

Tilførsel af kvælstof og fosfor (i ton) til ferskvand fordelt på sektorer.

Udviklingen 1989-1998

Siden 1989 er tilførslerne af både kvælstof og især fosfor til vandmiljøet faldet. Udviklingen skyldes en forbedret rensning af spildevand. For punktkildernes vedkommende er det fald, der er set i de foregående år i 1998 afløst af en lille stigning i tilførslerne til ferskvand, primært på grund af den megen regn, der faldt i 1998. Det forventes således ikke, at stigningen vil fortsætte under normale klimabetingelser.

Tilførsler af kvælstof og fosfor(i ton) til havet fordelt på sektorer.

1) Excl. tilførsler fra tilstødende farvande og biologisk fiksering af frit kvælstof (N₂).

Den relative udvikling i de samlede tilførsler af næringsstoffer til vandmiljøet, set i forhold til udledningsniveauet i slutningen af 1980erne, fremgår af figur 7.1.

Der ses en tendens til et lille fald i de diffuse udledninger af kvælstof til ferskvand. Det kan dog ikke vurderes om faldet, der i øvrigt ikke er statistisk sikkert, skyldes reducerede tilførsler fra landbruget, spredte bebyggelse eller baggrundstilførslerne.

Det kraftige fald i tilførslerne fra punktkilder er ikke fulgt af et tilsvarende fald i tilførslerne fra landbruget. Modelberegninger over udvaskningen af kvælstof fra rodzonen antyder et fald på ca. 25 % siden 1989/90, jf. afsnit 3.3. Det svarer til en reduktion i den årlige nitratudvaskning fra landbrugsarealerne på 57.500 ton kvælstof pr. år. Denne vurdering stemmer overens med vurderinger gennemført som grundlag for Vandmiljøplan II, hvor man vurderede de regler, som var gældende frem til sommeren 1998 ville bidrage med en reduktion i størrelsesordenen 60.000 ton kvælstof pr. år.

Det beregnede fald i udvaskningen af kvælstof fra markerne er imidlertid endnu er ikke slået igennem i forhold til transporten af kvælstof i vandløb og dermed også tilførslerne til havområderne.

Målinger af nedfaldet af kvælstofforbindelser til havet viser - i modsætning til beregningerne - et statistisk sikkert fald.

Tilførsler af tungmetaller og miljøfremmede stoffer

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at drage nogle overordnede konklusioner om tilførslerne og udviklingen heri af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Dette forventes først at ske i forbindelse med temarapporteringen i år 2002 om tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Landbrug

Landbruget skulle ifølge Vandmiljøplan I reducere udledningerne mv. af kvælstof med i alt 127.000 ton kvælstof pr. år. Udledningerne skulle reduceres fra et niveau på ca. 260.000 ton kvælstof pr. år til 130.000 ton pr. år. Reduktionsmålet var opdelt i et markbidrag på ca. 100.000 ton kvælstof pr. år og et gårdbidrag på ca. 27.000 ton kvælstof pr. år. Desuden skulle fosforgårdbidraget reduceres fra ca. 4.400 ton fosfor pr. år i 1987 til et niveau på omkring 400 ton fosfor pr. år.

På baggrund af bl.a. NOVA-2003 er det vurderet:

• at modelberegninger på aktuel dyrkningspraksis i perioden 1990-1998 estimerer, at kvælstofudvaskningen fra markerne vil blive reduceret med ca. 25 % over en årrække,
• at den samlede kvælstoftilførsel til markerne på landsplan er faldet med 22 % siden 1985, som følge af at landbrugspraksis er forbedret igennem overvågningsperioden (1989-1998),
• at kvælstofoverskuddet med hensyn til markbalancer i overvågningsoplandene og på landsplan er reduceret (27-29 %) og i 1998 udgjorde ca. 90 kg kvælstof pr. hektar,
• at fosforoverskuddet tilsvarende er reduceret,
• at der i 1998 for første gang var balance mellem afgrødernes behov fastsat som erhvervsøkonomisk behov og tilført effektiv kvælstofgødning (som gennemsnit) på landsplan (jf. Grant m.fl., 1999), hvilket vidner om en positiv generel udvikling, som dog fortsat omfatter både tilførsel af gødning under behov på nogle marker, eksempelvis græs, og overgødskning på andre marker, og
• at gårdbidraget er reduceret til et praktisk minimum, svarende til ca. 5.000 ton kvælstof og ca. 400 ton fosfor pr. år.

Den forventede landbrugsbetingede nedgang i nitratindholdet i de 6 landovervågningsoplande, som følge af den faldende kvælstoftilførsel til markerne, er endnu ikke slået igennem i det øvre grundvand. En forklaring herpå kan være, at grundvandet er af ældre dato, og at indholdet af nitrat dermed skyldes landbrugspraksis i perioden inden vedtagelsen af Vandmiljøplan I.

Det kan desuden konstateres:

• at overgødskning er reduceret og udgør ca. 10 % af arealet i de 6 landovervågningsoplande, samt
• at ca. 14 % af ejendommene, som anvendte husdyrgødning i 1998, ikke opfyldte minimumskravet til udnyttelse af husdyrgødning.

Overskud af kvælstof på markerne i oplandene og i landet som helhed udgør stadig et væsentligt potentiale for udvaskning af kvælstof. Det bemærkes, at de ovenstående resultater er fra 1998, hvilket var inden Vandmiljøplan II trådte i kraft. Med gennemførelsen af Vandmiljøplan II nedsættes bl.a. kvælstoftilførslen, udnyttelsen af næringsstofferne i husdyrgødningen skal forbedres yderligere og der skal genetableres vådområder med henblik på omsætning og tilbageholdelse af kvælstof.

Effekterne af Vandmiljøplan II er endnu ikke til at måle, men virkemidlerne vil afspejle sig i målinger og beregninger for bl.a. kvælstofudvaskning i de kommende år. Med fuld efterlevelse af allerede gældende regler samt opfyldelse af målsætningerne i Vandmiljøplan II, er det forudsat, at målet om en 50 % reduktion af kvælstofudledningen bliver opfyldt. Der vil dog gå en årrække efter 2003, før den fulde effekt af de iværksatte tiltag og virkemidler slår fuldt igennem, og der i praksis opnås en halvering af udvaskningen.

Landbrugets anvendelse af husdyrgødning og handelsgødningsfosfor medfører et årligt overskud på husdyrbrugene, idet kun dele af det tilførte fosfor fraføres med afgrøderne. Således er der i 1998 i gennemsnit tilført 11 kg fosfor pr. hektar, og der sker således en vedvarende opbygning af fosforpuljen i jorden. Gennem 90erne er overskudstilførslen af fosfor på markniveau halveret. Det er dog af afgørende betydning for fosfortabet til vandmiljøet, at landmændene fortsætter den positive udvikling og nedbringer tildelingen af fosfor yderligere. Dette vanskeliggøres af det forhold, at husdyrproduktionen er ulige fordelt i landet, hvilket resulterer i lokale og regionale fosforoverskud. På mange husdyrbrug vil der således være et overskud af fosfor alene ved tilførsel af husdyrgødning. For at nedbringe overskuddet er det vigtigt at husdyrgødningen fordeles optimalt, og at der fortsat gøres en indsats for at nedbringe mængden af fosfor i husdyrgødning gennem en mere effektiv fodring.

Tab af fosfor fra dyrkede arealer har stor betydning for miljøtilstanden, specielt i søer og visse kystnære farvande. Der er behov for, at landbrugspraksis forbedres yderligere, således at fosfortilførslen svarer til afgrødernes behov. Det vil styrke mulighederne for at nå de miljømæssige målsætninger i mange danske søer og visse kystnære farvande.

Kommunale renseanlæg

Udledningerne af kvælstof fra kommunale renseanlæg skulle ifølge Vandmiljøplanen fra 1987 reduceres fra et niveau på 18.000 ton kvælstof pr. år til 6.600 ton pr. år. Udledningerne af fosfor skulle reduceres fra 4.470 ton pr. år til 1.220 ton pr. år.

Vandmiljøplanens reduktionsmål for udledninger fra kommunale renseanlæg blev nået i 1996, både for kvælstofs og fosfors vedkommende. Overvågningen af udledningerne fra renseanlæggene viser:

• at der i 1998 blev udledt 5.166 ton kvælstof, 601 ton fosfor og 3.525 ton organisk stof, opgjort som BI₅,
• at der i forhold til udledningen ved vedtagelsen af Vandmiljøplanen er tale om reduktioner på hhv. 74 %, 90 % og 94 %. Målsætningerne for kvælstof og fosfor var hhv. 60 % og 72%, og
• at de målte koncentrationer af tungmetaller i udløbene fra 4 renseanlæg, hvor der i 1998 blev gennemført målinger, generelt ligger på et lavere niveau end de fastsatte kvalitetskrav og er således ikke kritiske i forhold til de fastlagte krav.

Industrielle udledere

Ved vedtagelsen af Vandmiljøplanen i 1987 blev det besluttet, at de særskilte industrielle udledere skulle reducere udledningerne af kvælstof og fosfor med hhv. 3.000 ton kvælstof og 1.050 ton fosfor, jf. tabel 6.1. For kvælstofs vedkommende skulle udledningerne reduceres fra 5.000 ton pr. år til 2.000 ton pr. år. Udledningerne af fosfor skulle reduceres fra ca. 1.250 ton pr. år til ca. 200 ton pr. år.

Det kan på baggrund af den gennemførte overvågning konstateres, at de særskilte industrielle udledere har nået Vandmiljøplanens mål, herunder:

• at der i 1998 blev udledt 1.428 ton kvælstof, 124 ton fosfor og 10.700 ton organisk stof, opgjort som BI₅, og
• at udledningerne af kvælstof og fosfor siden vedtagelsen af Vandmiljøplanen er reduceret med hhv. 71 % og 90 %. Målsætningerne var hhv. 60 % og 82 %.

Opgørelsen af udledningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er baseret på oplysninger fra virksomhedernes egenkontrol og amternes tilsyn. Der mangler oplysninger på dette område fra fire af de fjorten amter. Der er på denne baggrund uvished om det faktiske indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i særskilte industrielle udledninger, både for den enkelte udledning og på landsplan. Arbejdet i de kommende år i regi af NOVA-2003 skal bl.a. bidrage til at belyse problemets omfang. Egenkontrollen og amternes tilsyn vil således fra år 2000 blive suppleret med målinger på 17 udvalgte virksomheder med særskilt udledning.

Status for reduktionsmål

Set i forhold til Vandmiljøplan I’s sektorspecifikke reduktionsmål kan det nu konstateres:

• at udledningerne af både kvælstof og fosfor fra renseanlæg og fra industrien er reduceret med mere end forudsat i Vandmiljøplan I,
• at landbruget har nået målet om reduktion af fosforgårdbidraget,
• at det vurderes, at landbruget har reduceret gårdbidraget med ca. 20.000 - 30.000 ton kvælstof pr. år til et praktisk minimum på ca. 5.000 ton kvælstof pr. år, og
• at modelberegninger på aktuel dyrkningspraksis i perioden 1990-1998 viser, at udvaskningen af kvælstof som helhed forventes reduceret med 25 % over en årrække, svarende til en potentiel reduktion af markbidraget på ca. 57.500 ton kvælstof pr. år ((260.000 - 30.000) ´ 25 %).

Det kan i dag konstateres, at Vandmiljøplanerne endnu ikke er gennemført i deres fulde konsekvens, jf. figur 7.2. Denne situation skyldes bl.a., at Vandmiljøplan II først er fuldt gennemført i år 2003.

Ud fra en helhedsbetragtning blev der ved vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987 ikke opstillet konkrete reduktionsmål for bl.a. ferskvandsdambrug, saltvandsbaseret fiskeopdræt, regnbetingede udløb og spredt bebyggelse.

Ferskvandsdambrug

Den samlede udledning af næringsstoffer fra ferskvandsdambrug i 1998 var stort set på samme niveau, som de seneste fire år. Udledningsniveauet er 1.250 ton kvælstof og 100 ton fosfor pr. år. Siden 1989, hvor dambrugsbekendtgørelsens regler om indretning og drift af dambrugene trådte i kraft, har der været et betydeligt fald i udledningerne. Kravene i bekendtgørelsen om at begrænse udledningerne vurderes på nuværende tidspunkt at være slået igennem. Væsentlige, yderligere reduktioner i udledningerne som resultat af bekendtgørelsen kan ikke forventes.

Dambrugenes forbrug af visse hjælpestoffer er tilsyneladende steget i forhold til tidligere år. Der vil fremover være stor fokus på dambrugenes anvendelse af medicin og hjælpestoffer, specielt på i hvilket omfang stofferne udledes og eventuelt påvirker vandmiljøet. Der er endvidere behov for at skabe overensstemmelse mellem det aktuelle forbrug af disse stoffer og det faktiske behov for at anvende dem.

Saltvandsbaseret fiskeopdræt

Den samlede udledning af næringsstoffer fra saltvandsbaseret fiskeopdræt - havbrug og saltvandsdambrug - var i 1998 stort set på niveau med de tidligere år. Udledningsniveauet er ca. 300 ton kvælstof og knap 35 ton fosfor pr. år. Set i et større perspektiv er udledningerne fra saltvandsbaseret fiskeopdræt små, men lokalt kan udledningerne have stor betydning.

Regnbetingede udløb

Regnoverløb er i dag en medvirkende årsag til at mange vandløb og søer ikke opfylder de fastlagte målsætninger. I takt med at udledningerne fra renseanlæg og industri til de ferske vande er blevet reduceret over de sidste 10 år, er de regnbetingede overløbs påvirkningen af vandløb og søer blevet mere tydelig.

I 1998 blev der fra regnebetingede udløb udledt ca. 968 ton kvælstof og 253 ton fosfor. Der kan ikke konstateres nogen generel udvikling i udledningerne fra regnbetingde udløb.

Der en betydelig mangel på viden om, hvordan overløb reguleres mest hensigtsmæssigt. Miljøstyrelsen deltager derfor i et arbejde, som skal resultere i forslag til retningslinier, der kan indarbejdes i en egentlig vejledning. Arbejdet forventes afsluttet i 2001.

Spredt bebyggelse

Som for regnbetingede udløb er betydningen af udledninger fra spredt bebyggelse steget i takt med at udledningerne fra renseanlæg er reduceret. Udledninger - specielt af organisk stof og fosfor - fra spredt bebyggelse er mange steder årsag til manglende målsætningsopfyldelse i vandløb og søer.

Udledningsniveauet var i 1998 på ca. 998 ton kvælstof og 228 ton fosfor. Der er en tendens til at udledningerne fra spredt bebyggelse falder.

På landsplan er der i dag ca. 67.000 ejendomme i det åbne land, som har egen udledning, og som følge af ændringen af miljøbeskyttelsesloven i 1997 om spildevandsrensning i det åbne land må forventes at skulle forbedre afløbs- og udledningsforholdene inden for de nærmeste år. Dette vil medvirke til en bedre miljøtilstand i de ferske vande, specielt i de mindre vandløb.

Det kan desuden konstateres, at arbejdet med implementering af Esbjerg-deklarationens målsætning om at forekomsten af miljøfremmede stoffer mv. i vandmiljøet på baggrundsniveau for naturligt forekommende stoffer og nær nul for miljøfremmede stoffer endnu er i sin indledende fase. Status er:

• at Pesticidhandlingsplanens målsætning om at halvere mængden af aktivstoffer praktisk taget er nået, idet salget af aktivstoffer er reduceret med 48 %,
• at Pesticidhandlingsplanens målsætning om at reducere behandlingshyppigheden ikke er nået, og
• at nationale strategier mv. for reduktion af forurening af vandmiljøet med miljøfremmede stoffer mv. enten allerede er på plads eller er ved at blive forhandlet på plads.

Det videre arbejde for et renere vandmiljø

I forbindelse med aftalen om Vandmiljøplan II blev det aftalt at der ultimo år 2000 skulle gøres status over Vandmiljøplan II. Denne status vil fokusere på:

• en samlet vurdering af kvælstofbalancer, tab og usikkerheder herved,
• en vurdering af effekter af vedtagne instrumenter, og
• nedbringelse af landbrugets ammoniakfordampning.

Hvad angår yderligere reduktioner i udledningerne fra punktkilder vil der blive lagt særlig vægt på:

• at udledning af miljøfremmede stoffer begrænses ved revision af renseanlæggenes og industrierne udledningstilladelser og ved tilslutningstilladelser for industrier til kommunale spildevandsanlæg,
• at amterne og kommuner reelt og i handling håndhæver de meddelte udledningstilladelser.
• at kommunerne som en del af spildevandsplanerne udarbejder renoveringsplaner for de kommunale kloakker med målsætning og prioritering af renoveringen, jf. regeringens aftale med Kommunernes Landsforening fra 1994 om kloakrenovering,
• at alle amter i år 2000 indberetter oplysninger om udledninger af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra industrivirksomheder mv., og
• at udledningerne af næringsstoffer, hjælpestoffer og medicin fra ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret begrænses.

7.2 Miljøtilstand - status og udvikling

Den generelle tilstand af vandmiljøet i Danmark er ikke ændret væsentligt i forhold til tidligere år (1989-1997).

Grundvand

Grundvandsstanden er i løbet af 1998, hvor særlig efteråret var meget vådt, rettet sig til et mere almindeligt niveau efter et par tørre år med usædvanlig lav grundvandsstand. Vandindvindingen i 1998 var ekstremt lav: 741 mio. m³. Den samlede indvinding er faldet med ca. 30 % fra 1989 til 1998, bl.a. som følge af afgifter og vandbesparende foranstaltninger.

Grundvandsovervågningen viser:

• at nitrat fortsat udgør et problem - særlig på sandede jorde i Jylland. Der ses ingen klar udvikling gennem overvågningsperioden (1990-1998),
• at tungmetaller og uorganiske sporstoffer som f.eks. barium, aluminium, nikkel og zink flere steder findes i grundvandet i koncentrationer over grænseværdien for drikkevand. Flere af stofferne forekommer naturligt i grundvandet og fjernes i betydeligt omfang ved almindelig vandbehandling på vandværket. Der ses ingen klar udvikling i forekomsten af stofferne gennem overvågningsperioden (1990-1998),
• at der i næsten alle overvågningsboringer på ét eller andet tidspunkt er fundet organiske mikroforureninger. De organiske mikroforureninger udgør en stor gruppe af stoffer, som kan stamme både fra industrien (f.eks. klorerede kulbrinter), fra husholdninger (f.eks. detergenterne), og som også kan være dannet naturligt (f.eks. kloroform). De fleste stoffer forekommer i grundvandet i koncentrationer, som ligger et godt stykke under grænseværdien for drikkevand. Der ses ingen klar udvikling gennem overvågningsperioden (1990-1998),
• at pesticider og nedbrydningsprodukter i det øvre grundvand findes i 40 % af de undersøgte filtre. I det dybere grundvand findes pesticider i ca. 29 % af boringerne - i ca. 8 % ligger indholdet over grænseværdien for drikkevand. Der ses for perioden 1994-1998 en udvikling med en større fundprocent for pesticiderne og deres nedbrydningsprodukter - også for fund over grænseværdien for drikkevand. Dette vurderes i stor udstrækning at være en konsekvens af, at man nu måler for flere stoffer end tidligere, og
• at der i landovervågningen ses et fald i koncentrationen af atrazin i det øvre grundvand.

Med hensyn til pesticiderne gælder, at alle de pesticider eller nedbrydningsprodukter heraf, som findes hyppigst og i størst koncentration i grundvanden, i dag enten er forbudt eller strengt reguleret.

Det gælder generelt for grundvandsovervågningen, at der med få undtagelser ikke ses en klar udvikling for de analyserede stoffer gennem overvågningsperioden (1990-1998). Dette skyldes bl.a., at størstedelen af det analyserede vand er dannet før vedtagelsen af Vandmiljøplanen.

Det videre arbejde med sikring af rent grundvand vil tage udgangspunkt i ‘10-punktsprogrammet’ fra 1994 og drikkevandsudvalgets betænkning fra 1997 og i den forbindelse lægge særlig vægt på:

• at fastholde den danske vandforsyningsstruktur, baseret på decentral indvinding af rent grundvand, og
• at begrænsninger i udledning af næringsstoffer til grundvandet skal ske gennem fremme af økologisk jordbrug, beskyttelse af særlige drikkevandsområder med hensyn til næringsstoffer, øget skovrejsning og naturgenopretning, jf. ‘10-punktsprogrammet’.

Drikkevandsudvalgets anbefalinger er omsat til lovgivning i forbindelse med Vandmiljøplan II. Der er her indført mulighed for beskyttelse af indsatsområder gennem aftaler med f.eks. landbruget. For pesticidernes vedkommende forudsætter det imidlertid, at det faglige grundlag, for at kunne udpege områder der er særligt følsomme for udvaskning, bliver opbygget. Som noget nyt kan der pålægges rådighedsbegrænsninger mod fuld økonomisk kompensation. Der er også opstillet regler for samarbejdet mellem amter, kommuner og vandværker og åbnet op for, at grundvandsbeskyttelsen kan finansieres over vandprisen.

Drikkevandsudvalgets anbefalinger om sikring af grundvandsressourcen mod forurening med miljøfremmede stoffer har, som for næringsstofferne, ført til nye tiltag. Amterne fastlægger på denne baggrund indsatsområder, hvor der er behov for en særlig indsats til sikring af drikkevandsinteresserne.

De overordnede rammer for at gennemføre en målrettet og prioriteret grundvandsbeskyttelse er på plads. Der resterer imidlertid et betydeligt arbejde med udarbejdelse af de vejledninger, bekendtgørelser mv., der i detaljer fastlægger de faglige og administrative krav til beskyttelsen af grundvandet. Arbejdet med udarbejdelsen af vejledninger og bekendtgørelser mv. vil derfor blive afsluttet inden for de nærmeste år.

Vandløb og kilder

Overvågningen af vandløbene viser:

• at koncentrationen af kvælstof er faldet ca. 5 % siden 1989 i vandløb i dyrkede oplande, når der korrigeres for år-til-år variationer i afstrømningen, - faldet er dog ikke statistisk sikkert,
• at der tilsvarende er sket et markant fald i koncentrationer af totalfosfor i de vandløb, der tidligere var stærkt belastet af spildevand fra dambrug og renseanlæg, når der korrigeres for variation i vandføringen,
• at udledningerne af fosfor fra den spredte bebyggelse stadig udgør et væsentligt bidrag af den samlede tilførsel til vandløb, og
• at koncentrationerne af fosfor i vandløb i dyrkede oplande stadig er 3 gange så høje som vandløb i naturoplande.

Det kan desuden konstateres, at indholdet af nitrat i kilderne i de dyrkede områder stiger. Stigningen i nitratindholdet i kilderne i de dyrkede områder er ikke sammenfaldende med tendensen til en faldende kvælstofkoncentration, der ses i mange vandløb. En forklaring herpå kan være, at grundvandet i kilderne er af ældre dato og dermed kan relateres til landbrugspraksis i årene før vedtagelsen af Vandmiljøplan I.

NOVA-2003 og det regionale tilsyn viser, at kun på ca. 40 % af vandløbsstrækningerne er miljøtilstanden acceptabel. Den uacceptable tilstand på ca. 60 % af vandløbsstrækningerne skyldes ofte ringe fysisk variation som følge af f.eks. udretninger og hårdhændet vedligeholdelse. Men også forurening fra punktkilder og spredt bebyggelse er i nogle tilfælde årsagen til, at vandløbets tilstand ikke er acceptabel.

I forbindelse med bedømmelsen af vandløbenes miljøtilstand anvendes ikke samme metode i overvågningsprogrammet og det regionale tilsyn. Det giver et uensartet grundlag for den landsdækkende vurdering af vandløbskvaliteten og udviklingen heri. Det er derfor nødvendigt, at den anbefalede metode, DVFI-indekset, i stigende omfang anvendes som bedømmelsesmetode.

I det videre arbejde for forbedring af miljøtilstanden i de danske vandløb vil der blive lagt særlig på:

• at indsatsen for at skabe bedre fysiske forhold i vandløbene forstærkes, og at indsatsen for restaurering fastholdes,
• at vandløbsmyndighederne håndhæver vandløbslovens bestemmelse om 2 meter bræmmer langs alle naturlige eller højt målsatte vandløb,
• at amterne fremover anvender DVFI-metoden i et sådant omfang og efter en sådan strategi, at det regionale tilsyn sammen med NOVA-2003 kan give et landsdækkende billede af miljøtilstanden i de danske vandløb, og
• at der i vandløb, hvor opstemningsanlæg er til væsentlig skade for vandkvaliten og til hinder for opfyldelse af målsætningen, bliver gennemført foranstaltninger for at genskabe en god natur- og miljøkvalitet.

Søer

Mange danske søer er som følge af eutrofiering blevet så næringsrige, at de er skiftet fra en klarvandet til en uklar tilstand. Næringsrigdommen har en række negative effekter på søernes miljøkvalitet. Som hovedregel er der i takt med den stigende næringsrigdom sket en forarmning i retning af færre plante- og dyrearter. To vigtige eksempler er undervandsplanterne, der ofte er forsvundet eller reduceret kraftigt i det uklare vand, og en fiskebestand, der bliver domineret af få, men talrigt forekommende arter. For at rette op på disse uønskede forhold er der gennem mange år arbejdet på at reducere tilførslerne af næringsstoffer til søerne.

Overvågningen af søerne viser, at der er flere tegn på, at hovedparten af de undersøgte søer er ved at få det bedre som følge af næringsstofreduktion, bl.a. ved:

• at vandets sigtdybde er øget,
• at biomassen af planktonalger er faldet, og
• at der er en tendens til øget udbredelse af undervandsplanter.

Det kan dog konstateres:

• at der på landsplan kun er 32 % af de undersøgte søer, der opfylder deres målsætning, og
• at der ikke er konstateret en gunstig udvikling i målsætningsopfyldelsen over de senere år (1989-1998).

De væsentligste årsager til manglende målsætningsopfyldelse i de danske søer er, at udledninger af næringsstoffer endnu ikke er reduceret tilstrækkeligt. De væsentligste bidragsydere til denne belastning vurderes at komme fra diffuse tilførsler fra dyrkede arealer samt fra punktkilder og spredt bebyggelse.

En grundlæggende forudsætning for at opnå en bedre vandkvalitet er, at den eksterne næringsstoftilførsel er reduceret tilstrækkelig. Det vil i de lavvandede søer sige helst ned under en ligevægtskoncentration under 0,05-0,10 mg fosfor pr. liter og i dybe søer helst ned under 0,02-0,05 mg fosfor pr. liter. Dette kan kun ske ved at reducere stoftilførslerne, specielt tilførsel af fosfor fra dyrkede arealer og spredt bebyggelse. Reduktion i næringsstofudledningen vil pga. træghed i søernes økosystem ikke altid umiddelbart slå igennem. I de søer, hvor den eksterne næringstoftilførsel er nedbragt tilstrækkeligt, kan en forbedring i miljøtilstanden i nogle tilfælde fremskyndes ved at gennemføre en såkaldt sørestaurering.

Marine områder

Overvågningen af havområderne viser:

• at koncentrationerne af fosfor i havet fortsat falder,
• at der er en svag tendens til et fald i koncentrationerne af kvælstof,
• at iltsvindene i 1998 var af begrænset udbredelse i de lavvandede fjorde og kystområder, mens det i de dybe havområder med lagdeling af vandet især var de naturlige iltsvindsområder, der var berørt,
• at indholdet af PAHer og tungmetaller (med undtagelse af organotin-forbindelser) i fisk og muslinger ligger under de koncentrationer, der i international sammenhæng er vurderet som kritiske, og
• at indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i fisk og muslinger generelt set er på et niveau som vurderes ikke at være af betydning.

Overvågningen påviser dog også:

• at miljøtilstanden kun undtagelsesvist er tilfredsstillende, hovedsageligt som følge af høje koncentrationer af næringsstoffer i vandet, begrænset udbredelse af flerårige undervandsplanter, iltsvind, eller forekomst af uønsket og forureningsbetinget plantevækst,
• at der lokalt er enkelte områder med betydelige koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer,
• at indholdet af TBT i fisk og muslinger er mellem 2 og 100 gange højere end de vejledende internationale evalueringskriterier,
• at der hos hovedparten af sneglene i de indre danske farvande er registeret hormonelle forstyrelser som følge af TBT, og
• at indholdet af PCB i fisk og muslinger har et niveau, hvor det ikke kan udelukkes, at der forekommer økologiske effekter.

De opnåede resultater i begrænsningen af tilførslerne af næringsstoffer til havet har ikke været tilstrækkelige til at medføre en generel forbedring af miljøtilstanden. I de to nedbørsfattige år 1996 og 1997 var tilførslerne af næringsstoffer til havet nede på niveau, der svarer til den forventede effekt af Vandmiljøplanerne. Tilstanden i havmiljøet forbedrede sig markant i disse to år. Det kom blandt andet til udtryk i en forøget sigtdybde, forøget dybdeudbredelsesgrænse for ålegræs, mindre fedtmøg og søsalat, samt mindre forekomst og styrke af iltsvind.

De tydelige effekter af tributyltin (TBT), som i dag iagttages på havsnegle, vil antageligt blive reduceret betydeligt i takt med det nyligt vedtagne internationale forbud mod påføring (år 2003) og brug (år 2008) bliver effektivt.

Forurening af havet er et grænseoverskridende problem. Det er derfor vigtigt at de opstillede reduktionmål bliver nået nationalt og af vore nabolande.

7.3 Samlet konklusion

På mange områder går det i den rigtige retning med det danske vandmiljø. Udledningerne mv. af forurenende stoffer falder som forudsat. Det kan således konstateres:

• at renseanlæg og industri har reduceret udledningerne af kvælstof og fosfor med mere end forudsat i Vandmiljøplan I,
• at landbrugets gårdbidrag i dag er reduceret til et praktisk minimum, svarende til ca. 5.000 ton kvælstof pr. år og ca. 400 ton fosfor pr. år,
• at landbrugets markbidrag over en årrække kan blive reduceret med 25 %, svarende til 57.500 ton kvælstof pr. år,
• at nedfaldet af kvælstof fra atmosfæren til havområderne ifølge målinger er svagt faldende, og
• at salget af pesticider til landbruget (målt som aktivt stof i ton) er reduceret med 48 %, og at anvendelsen af en række pesticider, herunder de mest grundvandstruende, er forbudt eller strengt reguleret.

Den generelle tilstand af vandmiljøet i Danmark er imidlertid ikke ændret væsentligt i forhold til tidligere. Overskud af kvælstof er stadig et stort problem, bl.a. i form af nitrat i grundvand og kilder samt i havet, hvor det bl.a. resulterer i en øget plantevækst og unaturligt store og kraftige iltsvind. Overskud af fosfor er også et stort problem, specielt i søerne og visse kystnære områder. Fund af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i grundvandsboringer og mange steder i vandløb, søer og havet er bekymrende.

Der er imidlertid ikke tvivl om, at vi med eksisterende handlingsplaner, strategier og internationale aftaler er på rette spor og at planerne vil medføre en bedring i miljøtilstanden, når de har haft tid til at virke.