[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] Pesticiders udvaskelighed 1 Indledning1.1 Baggrund for denne rapport Bo Lindhardt 1.1 Baggrund for denne rapport Gennem de sidste 10 år er der gjort et stigende antal fund af pesticider i dansk grundvand. Der har fra flere sider været fremsat ønske om at kunne rangordne pesticider efter deres sandsynlige udvaskelighed fra rodzonen til grundvandet. Denne rangordning måtte gerne være baseret på et simpelt værktøj til vurderingen af udvaskeligheden af de enkelte stoffer i forhold til hinanden. Gennem de sidste 10-20 år er der opstillet flere forskellige indeks, der har haft som intention udfra simple beregninger at beskrive sandsynligheden for, at pesticider udvaskes fra de øvre jordlag. I det tekniske notat "Vurdering af udvaskningsindeks for pesticider" (Lindhardt og Brüsch, 1996) blev det vurderet, at GUS-indekset muligvis kunne give en rimelig beskrivelse af den sandsynlige udvaskelighed af pesticider. Definition af GUS-indekset GUS-indekset (Groundwater Ubiquity Score) er fremsat af Gustafson (1989). Ud fra en klassificering af 44 pesticider som henholdsvis "sandsynlig udvaskelig" (probable leacher), "mulig udvaskelig" (transition) og "ikke sandsynlig udvaskelig" (improbable leacher) er der opstillet et simpelt empirisk indeks for den sandsynlige udvaskelighed, som alene er baseret på stoffernes iboende egenskaber. Indekset har til hensigt at beskrive udvaskningen af disse stoffer ved almindelig landbrugsmæssig brug. Indekset er baseret på nedbrydningstiden i jord DT50 og fordelingskoefficienten mellem organisk kulstof og vand Koc. Grænsen for, om pesticider forventes at være udvaskelige, er på baggrund af vurderinger af de 44 pesticider af Gustafson sat til : GUS-indeks:
GUS-indekset vurderer kun den potentielle risiko for udvaskning af det enkelte stof, ud fra få stofspecifikke egenskaber. Der tages ikke højde for den faktiske anvendelse, dvs. den anvendte mængde eller anvendelses tidspunktet. Igennem tiden har anvendeligheden af GUS-indekset været diskuteret. En indvending er, at indekset er for simpelt, og at for mange faktorer, der påvirker transporten af pesticider, ikke er medtaget. I stedet for et simpelt indeks bør der anvendes egentlig modelberegning til at beskrive en rangordning af udvaskeligheden af stofferne. En fælles forudsætning for at anvende enten et indeks eller en model til vurderingen af udvaskeligheden af stoffer fra rodzonen til grundvandet er, at der foreligger de nødvendige data for de enkelte stoffer, der beskriver deres transportegenskaber i jorden. I GUS-indekset indgår to stofparametre dels stoffernes evne til at sorbere til jordpartiklerne udtrykt ved fordelingskoefficienten mellem organisk kulstof og vand Koc dels nedbrydningstiden DT50. I de fleste modeller indgår disse to parametre som et minimum, og ofte indgår der ikke andre stofparametre. Det betyder, at en rangordning af stofferne indbyrdes med hensyn til udvaskelighed relativt vil være behæftet med den samme usikkerhed ved anvendelse af et simpelt indeks og en egentlig model, hvis det simple indeks og modellen vægter de to parametre på samme måde. Dette forudsætter at de enkelte pesticideres iboende egenskaber er betydende for den mængde der udvaskes. I notat "Vurdering af udvaskningsindeks for pesticider" ( Lindhardt og Brüsch, 1996) blev muligheden for indeksering vurderet ud fra data indsamlet i et begrænset antal opslagsværker (Linders et al., 1994 og Wauchope et al., 1992). Konklusionen var, at rangordningen af pesticidernes udvaskelighed vil være behæftet med en betydelig usikkerhed alene ud fra usikkerheden på de to stofparametre, som indgår i GUS-indekset. Det var ikke muligt inden for projektets rammer at vurdere den reelle usikkerhed på disse to parametre. 1.2 Formål og fremgangsmåde Formålet med dette projekt er at afklare, om det er muligt med rimelig sikkerhed at rangordne udvaskeligheden fra rodzonen af udvalgte pesticider ved anvendelse af GUS-indekset. Denne afklaring omfatter dels en vurdering af spredning på DT50- og Koc-værdier og dels en vurdering af, om indeksering af de udvalgte pesticider ud fra GUS-indekset giver en rimelig beskrivelse af udvaskeligheden af disse stoffer bedømt ud fra data fra lysimeterforsøg og fund af pesticider i drænvand og ungt grundvand. Beskrivelse af baggrundsmaterialet Vurderingen af den faktiske spredning på DT50- og Koc-værdierne er i væsentlig grad baseret på en gennemgang af de studier, som ligger til grund for Miljøstyrelsens vurdering af pesticiderne, idet disse i princippet skal være dækkende for danske forhold. Desuden vil det være disse data, som i givet fald skal være en væsentlig del af basis for den ønskede indeksering. Der er dog også i et vist omfang inddraget resultater af danske og internationale publikationer, som skønnes anvendelige til formålet. Projektet omfatter en vurdering af de i tabel 1.1 anførte 12 pesticider. Der er tale om pesticider, der forventes at være meget sandsynlige udvaskelige fra jord (f.eks. bentazon og triasulfuron), mulige udvaskelige (f.eks. atrazin og MCPA) og ikke sandsynlige udvaskelige (f.eks. propiconazol og glyphosat). De udvalgte stoffer er alle herbicider med undtagelse af propiconazol, som er et fungicid. Stofferne repræsenterer forskellige stofgrupper som triaziner (atrazin), phenoxysyrer (MCPA og mechlorprop), phenylurea (diuron og isoproturon) samt en række andre stofgrupper. Hermed tilstræbes at give et indtryk af forskellighed mellem de udvalgte stoftyper. Stofferne har alle været anvendt eller anvendes stadig udbredt i Danmark med undtagelse af de to sulfonylureaer der, som følge af den lave dosering (5-50 g/Ha) og den relativt korte årrække de har været anvendt, ikke er mængdemæssigt betydende. Atrazin er ikke længere tilladt i Danmark, og anvendelsen af MCPA og mechlorprop er underlagt væsentlige restriktioner. Disse stoffer er medtaget som en slags reference stoffer, idet de alle er fundet i dansk grundvand over grænseværdien for pesticider i drikkevand på 0,1 µg/l. Udvælgelsen af stoffer er sket i samråd med Miljøstyrelsen. Tabel 1.1 Oversigt over de pesticider der vurderes i denne rapport samt deres opløselighed (S, mg/l), syrekonstant (pKa), anvendelse og det akkumulerede forbrug frem til 1995 (Akk., tons aktivt stof). Survey of the pesticides being evaluated in this report as well as the solubility of the pesticides (S, mg/l), acid strength constant (pKa),use and accumulated consumption to the year of 1995 (acc., tons of active ingredient).
1.3 Litteratur Lindhardt, B. & Brüsch, W. (1996) Vurdering af udvaskningsindeks for pesticider. Teknisk notat udarbejdet for Miljøstyrelsen. GEUS Gustafson, D.I. (1989) Groundwater ubiquity score: A simpel methode for assessing pesticide leachability. Environmental Toxicology & Chemistry, 8, 339-357 Linders, J.B.H.J., Jansma, J.W., Mensink, B.J.W.G. & Otermann, K (1994) Pesticides: Benefaction or pandoras box ? National institute of public health and environmental protection, The Netherlands. Report no. 679101014. Wauchope, R.D., Buttler, T.M., Hornsby, A.G., Augustijn Beckers, P.W.M. & Brut, J.P. (1992) The SCS/ARS/CES pesticide properties database for environmental decision-making. Reviews of environmental Contamination and Toxicology vol. 123.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||