[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Pesticiders udvaskelighed

5. Konklusion

Bo Lindhardt, Inge S. Fomsgaard, Walter Brüsch and Rossana Bossi.

Datasættende for DT₅₀ og K_oc viser en betydelig spredning på dataene for de enkelte stoffer

De er meget forskel på hvilke processer, der indgår, når nedbrydeligheden er undersøgt

I dette projekt er gennemgået det materiale, som indgår i Miljøstyrelsens godkendelse af 12 udvalgte pesticider, som omhandler nedbrydning i jord, DT₅₀ , og sorption til jorden, K_oc, for herudfra at vurdere spredningen på disse to parametre. Gennemgangen af de foreliggende data for de udvalgte pesticiders halveringstid DT₅₀ og fordelingskoefficient K_oc viste, at datasættene for disse to parametre er meget inhomogene, og at der er en betydelig spredning på dataene for de enkelte stoffer. Der er flere mulige årsager for denne betydelige spredning. Den væsentligste grund er formodentlig, at der er reel forskel i disse to parametre mellem de undersøgte jorde. En anden grund er, at de foreliggende undersøgelser har benyttet forskellige metoder og er af svingende kvalitet. En tredje er, at reduktionen af de gennemførte undersøgelsesresultater til en enkelt parameter pr. forsøg dvs. enten en DT₅₀-værdi eller en K_oc-værdi i en lang række undersøgelser er behæftet med betydelig usikkerhed og i visse tilfælde fejlbehæftet. F.eks. er det i flere tilfælde diskutabelt om de observerede nedbrydningsforløb kan beskrives ved en 1. ordens nedbrydning. Dernæst er der meget forskel på hvilke processer, der indgår, når nedbrydeligheden er undersøgt. I en række undersøgelser dækker DT₅₀-værdien kun over selve den mikrobielle nedbrydning af stoffet, typisk i laboratorieforsøg, mens der i andre undersøgelser typisk i markforsøg er medtaget fordampning, udvaskning, hydrolyse og fotolyse under begrebet DT₅₀. Sorptionen er i mange undersøgelser beskrevet som ikke-lineær, hvorfor de estimerede K_oc-værdier kun vil være sammenlignelige inden for et relativt lille koncentrationsinterval.

Jo flere undersøgelser der inddrages, jo større spredning fås for K_oc

I vurderingen af spredningen på fordelingskoefficienterne er der udover Miljøstyrelsens materiale inddraget en række undersøgelser, som er publiceret i tidsskrifter. Resultaterne fra disse undersøgelser adskiller sig ikke markant fra de resultater, der er i Miljøstyrelsens materiale. Der er en svag tendens til at jo flere   undersøgelser der inddrages, jo større spredning fås for K_oc. Det er vurderet, at det ikke vil være meningsfuldt at angive en K_oc-værdi for glyphosat, idet sorptionen af dette stof er styret af andre jordparametre end jordens indhold af organisk stof.

Data sættene er gennemgået for ekstreme værdier. Det er vurderet, at en afgrænsning af datasættene, således at det kun omfatter jorde der skulle være repræsentative for danske forhold, dvs. jorde med et indhold af organisk stof på mellem 0,5 og 3% og et lerindhold mindre end 20 %, ikke giver en betydende reduktion i spredningen på disse to parametre.

Det må konkluderes, at det ikke på det foreliggende grundlag er muligt at angive en statistisk meningsfuld spredning. Det anbefales at anvende medianværdier og udtrykke spredningen på parametrene ved minimums- og maksimumsværdier.

Den rangordning, der fremkommer ved anvendelse af GUSmed, skal tages med meget kraftige forbehold

Med disse forbehold overfor DT₅₀- og K_oc-værdierne er der estimeret et GUS-indeks for de 11 pesticider baseret på medi anværdierne af de indsamlede data. Ud fra GUS_med er de 10 af de 11 udvalgte pesticider vurderet som "sandsynlig udvaskelig" (probable leacher) eller "mulig udvaskelig" (transition compound) og et enkelt som "ikke sandsynlig udvaskelig" (improbable leacher). Vurderet ud fra GUS_max må alle de 11 stoffer betragtes som "sandsynlig udvaskelige", mens 7 af stofferne må betegnes som "ikke sandsynlig udvaskelige" ud fra GUS_min. Dette viser, at den rangordning, der fremkommer ved anvendelse af GUS_med, skal tages med meget kraftige forbehold.

Den heraf fremkomne rangordning er sammenstillet med data fra lysimeterforsøg samt forekomst af de udvalgte stoffer i dansk og udenlandsk grundvand. En direkte sammenligning er vanskelig mellem disse tre metoder til rangordning. Blandt andet fordi der ikke foreligger data for lysimeterforsøg og grundvandsfund for en række stoffer. Rangordningen af stoffernes mobilitet ud fra lysimeter og grundvandsdata underbygger i store linier den rangordning, der fremkommer ved anvendelse af GUS_med, der er dog en række forskelle, f.eks. vurderes metamitrons mobilitet relativt lavt ud fra GUS_med i forhold til de to andre metoder. En egentlig sammenstilling er også begrænset af, at GUS-indekset bl.a. ikke inkluderer den anvendte dosis, som indgår i lysimeterforsøg eller de anvendte mængder som må forventes at blive reflekteret i fundhyppighed i grundvandet.

Det vil ikke være rimeligt at anvende GUS-indekset til en egentlig rangordning af de undersøgte stoffers mobilitet i jord

Samlet set vurderes det ud fra de gennemgåede data at det ikke vil være rimeligt at anvende GUS-indekset til en egentlig rangordning af disse stoffers mobilitet i jord, idet antallet af data er meget begrænset sammenholdt med den betydelige spredning der er på disse to parametre. Endvidere medtager GUS-indekset ikke dosis og andre anvendelsesmæssige perspektiver.