| [Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] Pesticiders udvaskelighed 4. Rangordningen af pesticiderne efter deres potentielle mobilitetBo Lindhardt, Walter Brüsch og Rossana Bossi 4.1 Indledning 4.1 Indledning I det følgende er de 12 udvalgte pesticider rangordnet ud fra et beregnet GUS-indeks baseret på de indsamlede DT50 og Koc værdier. For at vurdere "gyldigheden" af den herved fremkomne rangordning af stofferne efter deres potentielle mobilitet, er der sammenlignet data fra lysimeterforsøg og fra moniteringsdata af ungt grundvand og overfladevand. Data fra søjleforsøg er ikke medtaget i denne vurdering, idet det kun afspejler sorptions-egenskabernes betydning for udvaskeligheden. 4.2 Beregninger af GUS-indeks Gennemgangen af de foreliggende data for de udvalgte pesticiders halveringstid DT50 og fordelingskoefficienter Koc viste, at datasættene for disse to parametre er meget inhomogene, og at der er en betydelig spredning på dataene for de enkelte stoffer. Det er vurderet, at det ikke er statistisk rimeligt at beregne et gennemsnit og standardafvigelse på disse parameter. Det er derfor valgt at beregne GUS-indeks ved anvendelse af medianværdierne, idet medianværdierne ikke i samme grad som det aritmetiske gennemsnit er påvirkede af ekstremværdierne. Spredningen på disse parametre er angivet ved de minimums- og maksimumsværdier, som er indsamlet. I tabel 4.1 er der beregnet et GUS-indeks for stofferne ud fra medianværdierne. Udover at beregne et GUS-indeks baseret på medianværdierne (GUSmed) er der beregnet indeks-værdier for ekstreme situationer. Dels GUSmin , hvor der er anvendt min. DT50 og max. Koc, det vil sige en situation, hvor stoffet skulle være meget lidt mobilt og dels GUSmax, hvor der er anvendt max DT50 og min Koc, der skulle beskrive den mest mobile situation. Ud fra GUS-værdierne vil pesticiderne kunne opdeles i de 3 grupper (Gustafson, 1989) : < 1,8 : I , Ikke sandsynlig udvaskelig (improbable leacher) Der er ikke beregnet nogen indeks-værdi for glyphosat, idet det ikke vil være meningsfuldt at estimere en Koc-værdi for dette stof, da sorptionen er styret af andre faktorer end jordens indhold af organisk stof. Tabel 4.1 Estimated GUS-values based on median values for DT50 and Koc,and minimum GUS-values (min. DT50 and max. Koc,) maximum values (max. DT50 and min. Koc,). The results are given as numerical values and as GUS index. S: Probable leacher. M: Transition compound and I: Improbable leacher.
GUSmed angiver, at 4 af de her vurderede pesticider kan betegnes som "sandsynlig udvaskelig". Det er bentazon, triasulfuron, metsulfuron methyl, og diuron, mens 6 af pesticiderne må betegnes som "mulig udvaskelig". Det er atrazin, mechlorprop, isoproturon, MCPA, propiconazol og metamitron. Phenmedipham angives som " ikke sandsynlig udvaskelig". Samtlige 11 stoffer for ekstreme kombinationer af nedbrydningsforhold og sorptionsforhold må vurderes at være "sandsynlig udvaskelige" De beregnede GUSmin og GUSmax viser, at samtlige 11 stoffer for ekstreme kombinationer af nedbrydningsforhold og sorptionsforhold må vurderes at være "sandsynlig udvaskelig", og at de 8 ud af de 11 pesticider under andre forhold må vurderes at være "ikke sandsynlig udvaskelig", mens tre stoffer der under "alle" forhold vil være "mulig udvaskelig" eller "sandsynlig udvaskelige", det er bentazon, metsulfuron methyl og MCPA. 4.3 Rangordning af pesticider ud fra lysimeterforsøg Mobiliteten af de 12 udvalgte pesticider er rangordnet ud fra lysimeterstudier Lysimeterforsøg er en af de få teknikker, som er til rådighed for en vurdering af om et pesticid er mobilt i de øverste jordlag, hvor der både er inkluderet nedbrydning og sorption. Et lysimeterforsøg er en undersøgelse af mobiliteten af et stof i en uforstyrret jordsøjle under så realistiske betingelser som muligt. Mobiliteten måles ved at følge koncentrationen af stoffet i det drænvand, der forlader jordsøjlen. For at vurdere "robustheden" af den rangordning, der er fremkommet ud fra de estimerede GUS-værdier, er mobiliteten af de 12 udvalgte pesticider forsøgt rangordnet ud fra de informationer, der foreligger fra lysimeterstudier i Miljøstyrelsens godkendelsesmateriale. 4.3.1 Forskrifter til lysimeterforsøg Der foreligger ikke nogen international anerkendt forskrift for gennemførelse af lysimeterforsøg. Der eksisterer en tysk forskrift (BBA, Richtlinien Teil IV, 4-3, 1990). Denne foreskriver at lysimetrene har et areal på 0,8 m2, og at jordsøjlerne er 130 cm dybe, og at der anvendes uforstyrrede søjler. Jordsøjlerne er placeret nedgravet, så jordoverfladen er i niveau med den omkringliggende jord. Det tilstræbes, at topjorden behandles som normal landbrugsjord. Dosering af pesticidet tilstræbes at foregå på samme tid af året som normal sprøjtning. Mængden, der doseres, kan være den anbefalede mængde og i andre tilfælde den dobbelte for at vise udvaskningen under ekstreme betingelser. Jordsøjlerne er placeret under åben himmel. Det tilstræbes, at infiltrationsmængden og raten svarer til en normalnedbør. I visse forsøg kompensationsvandes der i tilfælde af ringere nedbør end normalt. Der udføres normalt to parallel forsøg pr. kombination af jord og stof. Der anvendes fortrinsvis 14C-mærkede stoffer, således at det er muligt at vurdere, om der udvaskes nedbrydningsprodukter i betydelige mængder. Udvaskningen følges over 1 til 2 år. 4.3.2 Foreliggende data fra lysimeterforsøg I Miljøstyrelsens godkendelsesmateriale for disse 12 stoffer er der information fra lysimeterstudier for de 7 stoffer, se tabel 4.2. Det skal bemærkes, at der ikke kræves lysimeterstudier for at godkende pesticider, der ikke vurderes som udvaskelige ud fra sorptions- og søjleforsøg. Den relative udvaskning af aktivt stof efter det første år er sammenlignet Antallet af lysimeterstudier, her forstået kombinationen af jord, klima og stof, hvorfra der foreligger information, er fra 1 til 12 studier pr. stof. En direkte sammenligning af de enkelte studier er vanskelig på grund af de mange variable, der ikke er identiske mellem de forskellige forsøg. Mængden af stof, der er doseret, kan variere fra 8 g til 10 kg a.i. pr. ha (kg aktivt stof pr. ha), anvendelsestidspunktet varierer fra tidligt forår til sent efterår, nedbøren varierer fra 550 mm til 1200 mm pr. år, og der er anvendt såvel sandjorde som mere lerede jorde. Det er derfor ofte vanskeligt blot for det enkelte stof at vurdere forskellige lysi meterstudier. En af de parametre, der ofte anvendes til at vurdere stoffernes mobilitet, er den relative udvaskning. Det vil sige den akkumulerede mængde stof der udvaskes over forsøgsperioden i forhold til den mængde, som er tilført i forsøget. Tabel 4.2 / Table 4.2 Den relative udvaskning af aktivstof fra lysimeterforsøg.
*) Det er ikke muligt entydigt at afgøre om indholdet af 14C i perkolatet er metamitron eller metaboliter. I denne sammenligning er det tilstræbt at sammenligne den relative udvaskning efter det første år, idet flertallet af forsøg kun strækker sig over 10-12 mdr. Det er tilstræbt at angive udvaskningen af det aktive stof. I en række af forsøgene har det ikke være muligt at vurdere, om den opgivne mængde stof, der er udvasket, er det aktive stof alene, eller i hvilket omfang der også er tale om metabolitter og/eller CO2. I alle de her refererede forsøg er pesticidet udspredt om foråret med undtagelsen af to af forsøgene med mechlorprop, hvor stoffet er tilført om efteråret. Disse to forsøg peger på, at efterårsanvendelse af saltformen af mechlorprop vil resultere i en betydelig udvaskning, mens anvendelsen af esterformen vil give en væsentlig reduktion i udvaskeligheden. I gennemgangen af DT50 og Koc dataene var der alene data for saltformen, hvorfor de angivne GUS indeks alene vil omhandle saltformen. Resultaterne fra forsøget med triasulfuron viser, at stoffet skulle være det mest udvaskelige ved forårsanvendelse, den angivne udvaskningsprocent er en total udvaskning. Andelen af det aktive stof i perkolatet fra forsøgene er vanskelig at vurdere. Det udgør i størrelsen 10% af den samlede udvaskning, hvilket stadig betyder, at dette stof er et af mest mobile af de her omtalte stoffer. Trods usikkerhederne på tolkningen af data fra lysimetrene indikerer resultaterne fra lysimeterforsøgene for de 7 stoffer følgende rangordning for mobilitet:
Metamitron må betegnes som et af de mest mobile stoffer ud fra data fra lysimeterstudierne, mens det er et af de mindre mobile ud fra GUSmed Denne rangordning skal tages med forbehold som følge af de meget varierende forsøgsbetingelser, og der er kun vurderet udvaskeligheden ved forårsanvendelse. Set i forhold til den rangordning, der fremkom ud fra GUSmed, er der en rimelig overensstemmelse med undtagelsen af metamitron. Metamitron må også betegnes som et af de mest mobile af de her gennemgåede stoffer ud fra data fra lysimeterstudierne, mens det er et af de mindre mobile ud fra GUSmed. Der skal dog tages forbehold overfor resultaterne fra lysimeterforsøgene, idet det ikke er entydigt, om den angivne udvaskning alene er aktivstof, eller om det omfatter nedbrydningsprodukter. Sammenligning af resultaterne fra lysimeterforsøgene med den rangordning der fremkommer ved GUS indekset er begrænset af at der ikke indgår dosis i GUS indekset. Det vanskeliggør sammenligningen af de to sulfonylurea med de øvrige stoffer da disse anvendes i meget mindre doser ( 50 til 100 gang mindre pr. ha). 4.4 Forekomst af pesticider i grundvand i Danmark, udlandet og i overfladevand fra Fyn De udvalgte pesticiders forekomst er belyst ved hjælp af tre databaser, hvor en række udvidede analyseprogrammer i Danmark, udlandet og i dansk overfladevand er samlet. De tre baser indeholder oplysninger om pesticider og metabolitter, der har været anvendt eller som stadig anvendes i Danmark. I baserne findes på enkelt stof niveau oplysninger om detektionsgrænser, antal analyser, antal fund og antal fund over grænseværdien for drikkevand. I to af baserne indgår både analyser af gammelt og ungt grundvand fra Danmark og udlandet, mens den tredie indeholder data fra overfladevand fra Fyns Amt og fra Københavns Vandforsyning. Tabel 4.3 Number of analyses, per cent findings above the limit of dectection (%f), and per cent findings above the fixed limit for drinking water, 0.1 1 µg/l (% o). Soil water from a recent and elder date from Denmark and foreign countries as well as surface water from Funen. Se Tabellen HER / See Table HERE Please! Fra Københavns Vandforsyning foreligger oplysninger om, hvilke stoffer der er fundet, og om disse overskrider grænseværdien. 4.4.1 Fund i grundvand og overfladevand Det samlede antal af analyser, fund og fund over grænseværdien for grundvand for de udvalgte pesticider er vist i tabel 4.3. Det fremgår, at f.eks. atrazin er analyseret 724 gange i udvidede analyseprogrammer i Danmark, ud af disse 724 analyser repræsenterer 376 ungt grundvand, hvilket vil sige vandprøver udtaget fra gravede brønde, grundvand udtaget fra højtliggende grundvandsfiltre i Landovervågningsoplandene (LOOP) eller fra overfladenære boringer. Analysedata fra vandværkernes rutinemæssige kontrol af råvand og fra Det Nationale Grundvandsovervågningsprogram (GRUMO) er ikke medtaget. Dels fordi de fleste analyser repræsenterer gammelt grundvand og dels for ikke at tegne et forkert billede af de tre stoffer, (atrazin, MCPA og mechlorprop), der indgår i grundvandsovervågningsprogrammet i forhold til de øvrige stoffer, som kun er analyseret i amternes og vandværkernes udvidede analyseprogrammer. Tilsvarende er de udenlandske undersøgelser opdelt i henholdsvis analyser der stammer fra ungt grundvand og i analyser fra alle analyseprogrammer. Det er ofte vanskeligt at bedømme det udenlandske datamateriale, og om de undersøgte boringer er terrænnære. Der er derfor kun medtaget analyser, hvor der er stor sikkerhed for, at analyseprogrammerne moniterer ungt grundvand fra enten gravede brønde eller korte boringer. Af tabel 4.3 fremgår, at der ikke foreligger analysedata for triasulfuron, og at metsulfuron methyl kun er analyseret få gange i overfladevand, mens glyphosat kun er analyseret i gammelt grundvand i udlandet, (Tyskland). Phenmedipham og diuron er ikke analyseret i ungt dansk grundvand og kun få gange i udenlandsk grundvand. Datagrundlaget for vurdering af stoffernes tilstedeværelse i ungt dansk grundvand må derfor bedømmes som svagt for 5 af de udvalgte stoffer, mens der for de resterende 6 stoffer foreligger ca. 300-400 analyser. De udenlandske analysedata stammer især fra USA, Tyskland og Sverige og omfatter langt flere analyser for de enkelte stoffer, dog foreligger der ingen data for metsulfuron methyl og triasulfuron, mens phenmedipham kun er analyseret få gange. 4.4.2 Rangordning og forbrugsmønstre I tabel 4.4 er de udvalgte pesticider rangordnet efter fundhyppighed for alle fund større end detektionsgrænsen og dels rangordnet for fund større end grænseværdien for drikkevand (³ 0,1 m g/l). Rangordningen er foretaget på grundlag af forekomsten af de enkelte stoffer målt i procent fund ud af det samlede antal analyserede boringer/analyser, samt fundprocent målt som antallet af overskridelser af grænseværdien på 0,1 m g/l. Følgende rangordning fremgår for de to kolonner for Danmark, tabel 4.4, hvor de udvalgte stoffer er nævnt efter faldende mobilitet: Bentazon > atrazin > metamitron > MCPA > mechlorprop > diuron > isoproturon Vurderes fund ³ 0,1 mg/l, tabel 4.4 er bentazon og atrazin stadig de hyppigst målte, dog er bentazon det næst hyppigst målte i ungt grundvand. Metamitron og mechlorprop er ikke målt over grænseværdien. Isoproturon findes mindst hyppigt i både ungt og gammelt dansk grundvand i koncentrationer ³ 0,1 mg/l. Rangordnes udenlandske fund af pesticider findes et markant anderledes mønster, når alle fund vurderes, tabel 4.4. F.eks. er isoproturons mobilitet væsentligt større end bentazons, også når de numeriske procenter vurderes. Det danske forbrug af isoproturon har dog været stigende gennem brugsperioden, og påvirkningsgraden af det unge danske grundvand kan derfor måske forventes at stige i fremtiden. De udenlandske moniteringsprogrammer er ofte dårligt beskrevet med hensyn til boringstyper og prøveudtagningsdybder. Derfor er de fleste undersøgelser frasorteret, når grundvand, der med sikkerhed er ungt/yngre, skal vurderes. Datamaterialet, der omhandler ungt grundvand, domineres af mindre analyseprogrammer fra den sydlige del af Sverige, hvor overfladenært grundvand er screenet for mere end 80 forskellige pesticider og metabolitter med detektionsgrænser, der varierer mellem 0,1 -1 µg/l. Atrazin rangordnes her som mest mobilt, mens bentazon falder på en 2. plads. Som mest afvigende fra de danske analyseprogrammer falder diuron på en tredie plads, hvilket formodentlig skyldes forskelle i lokale forbrugsmønstre. Tabel 4.4 The mobility of the chosen pesticides ranked from per cent findings of the pesticides in Danish and foreign surveys. – no data, empty field shows that the compound has not been found. >0.1 m g – mobility ranked from per cent findings of the compounds >0.1 m g/l. Se Tabellen HER / See Table HERE Please! Forbrugsmønstret er vist for de udvalgte stoffer i tabel 4.5, hvor det samlede forbrug for perioden 1956-1995 antages at repræsentere perioden for dannelse af ældre og ungt grundvand, mens forbruget i perioden 1985-1994 formodentligt repræsenterer dannelsesperioden for det unge/yngre grundvand. Forbruget i 1994 er valgt som repræsentativt for overfladevandet, da forbruget i 1995 var præget af hamstring p.g.a. ændrede afgiftsregler. Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellen den rangordnede mobilitet af de udvalgte stoffer og forbruget af enkeltstoffer Der er som forventeligt ikke nogen direkte sammenhæng mellem den rang-ordnede mobilitet af de udvalgte stoffer og for bruget af enkeltstoffer. F.eks. er forbruget af bentazon væsentligt lavere end forbruget af atrazin i de to nævnte tidsperioder, mens forbruget er større i 1994. Dette afspejles ikke i forekomsten i overfladevandet, der er dannet samme år og året efter, hvor forbruget af atrazin næsten var ophørt. På trods af dette findes bentazon kun som det 5. hyppigste stof i overfladevandet, mens atrazin findes som det næst hyppigste. Dette kan tolkes som, at atrazin bindes til bl.a. rodzonejord for senere over en længere periode at frigives, eller at atrazin har været anvendt i vandløbenes oplande på trods af anvendelsesforbud. Tabel 4.5 The comparison of the chosen compounds from 1956-1995, 1985-1994 and from 1994. The consumption in tons of active ingredient. Ranking after consumption in 1985-1994.
MCPA er fundet i ca. 4-5% af de undersøgte boringer i ældre og i ungt grundvand, Tabel 4.3. Dette er i modstrid med den lille forekomst af MCPA i grundvandsovervågningsprogrammet, hvor stoffet kun er fundet i få boringer. Stoffet er det mest anvendte af de udvalgte stoffer i perioden 1956-1995, tabel 4.5, mens forbruget falder noget i perioden 1985-1994. I 1994 var forbruget på 294 tons aktivt stof. Den relativt høje fundprocent i de udvidede analyseprogrammer afspejler bedre end grundvandsovervågningsprogrammet det store MCPA forbrug. Der foreligger dog kun et meget begrænset analysemateriale omhandlende pesticidindhold i vandløb. Der er i Danmark kun foretaget få analyser af overfladevand, tabel 4.3. Fyns Amt har undersøgt vandløb beliggende i områder med forskellige arealanvendelser, men med oplande domineret af lerede og drænede jordtyper. På grund af oplandenes karakter domineres afstrømningen i vandløbene af ungt grundvand, der transporteres til vandløbene via dræn. Vandløbsvandet repræsenterer derfor delvist det yngste grundvand. Overfladevandet er dog også påvirket af en række andre faktorer som f.eks. vinddrift, direkte udledning af forurenet spildevand, sprøjtning af arealer tæt ved åerne eller sprøjtning direkte i vandløbene. Tabel 4.6 Findings of pesticides in surface water in the country of Funen and in surveys carried out by the Cophenhagen Water Supply. xf-ingredient found, x-ingredient analysed but not found.
De undersøgte vandprøver er screenet for mellem 80 og 90 pesticider og metabolitter fra pesticider ofte med detektionsgrænser på 0,1-1 mikrogram for "mini"midlerne (f.eks. metsulfuron methyl og triasulfuron) dog med en detektionsgrænse på 0,01 m g/l. Af tabel 4.3 og 4.4 ses, at overfladevandet afviger væsentligt fra det unge grundvand både i Danmark og i udlandet. F.eks. er mechlorprop det pesticid, der findes i langt de fleste overfladevandprøver, hvilket stemmer godt overens med den store anvendelse stoffet har haft ved sprøjtning af vinterafgrøder i efter- og forårsperioden. Omvendt peger den relativt lille hyppighed af mechlorprop i kolonnen "ungt grundvand" i Danmark på, at det "unge" grundvand måske er ældre end forventet, og at det ændrede forbrugsmønster af phenoxysyrer, hvor mechlorprop blev det dominerende pesticid efter gennemførelsen af "grønne" marker i midten af firserne, endnu ikke kan spores i grundvandet. Tabel 4.6 viser forekomsten af pesticider i fynske vandløb og en sammenstilling af fund af pesticider i overfladevand fra Fyn og i analyser af overfladevand gennemført af Københavns Vandforsyning. Da der ikke foreligger oplysninger om antal af fund eller antal udtagne vandprøver fra Københavns Vandforsyning, kan stofferne kun sammenholdes som "fundet" eller "ikke fundet". 4.5 Sammenfattende rangordning I tabel 4.7 er rangordningen af de 11 udvalgte stoffer ud fra deres GUS-indeks sammenholdt med den rangordning, der er fundet ud fra resultaterne af lysimeterforsøg og fund i dansk grundvand. Tabel 4.7 Ranking of the chosen pesticides after GUS index, lysimeter trials and Danish soil water findings.
ib.: Ikke beregnet, idet Koc ikke kan bestemmes. Det er kun for 4 af de udvalgte stoffer, at der foreligger data både fra lysimeterforsøg og dansk grundvand. For 3 af stofferne foreligger der hverken data fra lysimeterforsøg eller grundvandsanalyser. Dette begrænsede datagrundlag vanskeliggør en egentlig vurdering. Resultaterne fra lysimeterforsøgene svarer rimeligt overens med GUSmed med undtagelse af metamitron, som ud fra dataene fra lysimeterforsøgene må forventes at være mere mobilt end GUSmed indikerer. Rangordningen af de udvalgte pesticider efter den registrerede forekomst i grundvand adskiller sig for et par af stofferne fra den rangordning, som fås ved anvendelse af GUSmed indekset. Metamitron må betegnes som relativt mere mobilt ud fra de faktiske fund, end GUSmed skulle forudsige, mens diuron skulle være relativt mindre mobilt. Forbrugsmønstret for metamitron kan ikke alene forklare denne forskel. For diuron kan det begrænsede antal data for DT50 og det relativt lave forbrug tilsammen være en begrundelse for afvigelsen mellem de to rangordninger for dette stof. Rangordningen af de udvalgte pesticider efter den registrerede forekomst i grundvand adskiller sig på en række punkter fra den rangordning, som fås ved anvendelse af GUSmed indekset En sammestilling af den rangordning der fremkommer af GUS indekset med data fra lysimeterforsøg og grundvandsfund skal tages med det forbehold, at der ikke i GUS indekset indgår den anvendte dosis eller de anvendte mængder. 4.6 Litteratur Bergström, L. (1990). Leaching of chlorsulfuron and metsulfuron methyl in three Swedish soils measured in field lysimeters. J.Environm. Quality , 19, 701-706. Bergström, L. (1991) Leaching of Bentazone in Swedish soil Using Field Lysimeters. BASF, 20..9.91 Bergström, L. F. & Jarvis, J. (1993) leaching of dichlorprop, Bentazone, and 36Cl in undisturbed field lysimeters of different agricultural soils. Weed Science, 41, p.251-261. Büttler, (1982a) Dissipation and leaching of Tilt EC 250 under field conditions (St. Aubin). SPR 20/82, CIBA GEIGY report. Büttler, (1982b) Dissipation and leaching of Tilt EC 250 under field conditions (Les Barges). SPR 22/82, CIBA GEIGY report. Eichorn, K.W. & Kubiak, R. (1990) Degradation and leaching behavior of 14C-MCPA under field conditions. Agrolinz Project No.M 8811. Führ, F. (1985) Application of 14C-labelled herbicides in lysimeter studies. Weed Science, 33, 11-17. Gustafson, D.I. (1989) Groundwater ubiquity score: A simpel methode for assessing pesticide leachability. Environmental Toxicology & Chemistry, 8, 339-357. Helweg , A & Odgaard, P. (1996a) Udvaskning af mechlorprop (K-salt) anvendt om efteråret. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen nr. 23. Helweg , A & Odgaard, P. (1996b) Udvaskning af mechlorprop (ethylhexylester) anvendt om efteråret. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen nr. 24. Kubiak, R. (1986) Verglichende Untersuchungen zur Üntertragberkeit von Ergebnissen aus standardisierten Laborversuchen und Agrarökosystemausschnitten auf die reale Feldsituation am Beispiel des Abbau- und Verlareungsverhaltens der Herbizidwirkstoffe Metamitron und Methabenzthiazuron in einer Parabraunerde. KFA Report. Kubiak, R. (1991) Outdoor lysimeter study on 14C-MCPA, BASF Report No. 91/11087. Kubiak, R. & Eichorn, K.W. (1991) Outdoor lysimeter study on 14C-Mecoprop. BASF Reg.Doc. No. 91/11088. Kördel,W. (1990) Freilandslysimeterstudie mit bentazon. Projekt nr. P87-E022. Miljøstyrelsen (MS 1995) Grundvurdering for Basagran 480, Bilag 1, d.5.1.1995 , J.nr. M741-0435. Mamouni, A. & Burgener, A. (1992 and 1993) 14C-CGA 131036 (Triasulfuron) mobility and degradation in soil in outdoor lysimeters - RCC project 257040 .
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||