Tilrettelæggelse af miljødialog
7. Hvordan sætter du andre i gang?
Hvis du er i den heldige situation, at virksomheden har en
informationsmedarbejder ansat, eller du kan trække på eksterne kommunikationseksperter,
er din opgave at sætte dem i gang med at udforme midlerne på den rigtige måde.
Som den daglige ansvarlige for virksomhedens miljødialog er du brobygger mellem
virksomhedens mål og de folk, der står for udformningen af midlerne. Løser du denne
opgave rigtigt, sparer du dig selv for mange ærgrelser over midler, der ikke lever op til
dine forventninger. Og du undgår at spilde tid og penge.
Det er en fordel, hvis du skriver et kort oplæg til dem, der skal udforme midler.
Arbejdet med at formulere dine ønsker skriftligt er en god forberedelse til den
efterfølgende dialog med kommunikationseksperterne. Afhængigt af opgavens karakter kan
du også forsyne eksperterne med et tekstudkast eller baggrundsmateriale, der beskriver og
dokumenterer virksomhedens måde at løse de forskellige miljøopgaver på.
Et skriftligt oplæg fra dig til kommunikationsfolkene bør altid indeholde dialogmål,
beskrivelse af modtagerne og tidshorisont. På den måde får de præcise retningslinier
at holde sig til, når de udformer midlet. I eksemplet er der tale om et oplæg til en
folder til naboer om reduktion af støj, men du kan bruge fremgangsmåden på alle
kommunikationsmidler. Råd 7.1, 7.2 og 7.3 forklarer hvordan.
Middel |
Folder - kortfattet, fx foldet A4 |
Dialogmål |
Vi skal inden 1/3 informere om, at vi omlægger kørslen, men
at omlægningen kan tage op til et halvt år. |
Andre midler, der skal kombineres med |
Artikel i lokalbladet. |
Beskrivelse af de primære modtagere |
Modtagerne er alle naboer i en radius af 600 meter.
Det vil sige ca. 500 hustande. Der er tale om alle typer mennesker, men folderens tekst
skal især henvende sig til de personer, der er mest utilfredse med støjen og har klaget
til myndigheder og lokalpressen. Folderen skal være skrevet, så alle uden tekniske
forudsætninger kan forstå den. |
Sekundære modtagere |
Myndigheder og lokalbladet. |
Tidshorisont |
Skal være færdig fra trykkeriet 15/2 og sendes ud 17/2. |

De mennesker, der skal udforme de enkelte midler, skal være gode til at skrive og
formidle i billeder. Og alt efter midlets karakter kan der også være brug for eksperter
inden for layout, foto, film og lignende.
Det er ikke nok, at eksperterne på papiret har de nødvendige kvalifikationer. Modtagerne
af virksomhedens budskaber bombarderes dagligt med en stor mængde informationer. En stor
del af denne kommunikation er udformet yderst professionelt og har stor gennemslagskraft.
Derfor er det vigtigt, at de mennesker, der udformer kommunikationen, kan konkurrere med
informationsstøjen og trænge ind til modtagerne.
Du skal have fat i folk, der kan vende sagen og finde nye måder at formidle den på, så
virksomheden på samme tid kommunikerer enkelt, forståeligt, troværdigt og ikke mindst
interessant. Hvis du ikke har sådanne folk blandt dine kollegaer, bør du benytte
eksterne eksperter, som du har tillid til kan løse opgaven.
Der er både fordele og ulemper ved at engagere eksterne eksperter. På plussiden tæller,
at de kan se på formidlingsproblemet og -mulighederne med friske øjne, fordi de ikke er
bundet af vanetænkning. Minussiden er, at virksomhedens miljøforhold kan være så
komplekse, at det er svært for mennesker udefra at afgøre, hvad der er væsentligt. Du
kan vurdere forskellige eksperter ved at få eksempler på den miljøkommunikation, de har
produceret. Spørg efter den type midler, som du vil have udformet. Hvis form og indhold
svarer til dine forventninger, kan du tage et møde, hvor du afprøver jeres fælles kemi.
Kernen i udformningen er dialogmålet. Det er dit job at formulere det dialogmål, som
kommunikationsfolkene skal formidle. Denne rollefordeling placerer et stort ansvar hos
dig: Hvis ikke budskabet er præcist nok, vil selv de mest kreative kommunikatører ikke
være i stand til at udvikle det til værdifuld kommunikation.
Sæt ikke kommunikationsfolkene igang, før du kritisk har vurderet, om budskabet er
tilstrækkelig præcist til at skabe den ønskede effekt. Hvis det ikke er tilfældet, må
du begynde forfra og formulere det på ny.
Hold fast ved dialogmålet og vend tilbage til det i dine diskussioner med eksperterne.
Hvis de ikke forstår dit budskab, får du aldrig en løsning, der svarer til dine
forventninger.
De mennesker, der skal udforme midlerne, har ikke det samme forhold til virksomhedens
mål, som du har. Derfor er dialogen om udformningen nødvendig. Du skal især sørge for,
at de får præcis den viden om interessenterne, som de har brug for i arbejdet med at
formidle jeres budskab. Og at de får et klart indtryk af interessenternes indstilling til
det valgte spørgsmål.
Dialogen mellem dig og eksperterne er en balancegang. På den ene side skal du holde fast
ved målet og stille krav. På den anden side skal du ikke holde dem så stramt fast til
det skriftlige oplæg, at du begrænser deres udfoldelsesmuligheder.
Følgende råd gavner din dialog med eksperterne:
* Brug dispositionen for det skriftlige oplæg som dagsorden for møder
* Lyt og være åben for ideer, du ikke havde tænkt på
* Undlad at lægge faste rammer for formerne, for eksempel formater og billedvalg. Ellers
risikerer du at bidrage til stereotyper og fratage formidlingen den kreative nerve, der er
drivkraften i god kommunikation. Og som er i stand til at nedbryde interessenternes
parader.
|