Dokumentation af konstruktiv træbeskyttelse Indhold2. Identifikation af træbeskyttende designparametre 3. Laboratorieforsøg 5. Fuldskala demonstration ForordDe seneste 30 år har træ i udendørs konstruktioner hovedsageligt været trykimprægneret for at kunne holde til vejrliget. Med den grønne bølge er der en stigende interesse for at anvende "rent træ" som alternativ til det kemisk beskyttede træ. Ved brug af "rent træ" er det nødvendigt at beskytte det konstruktivt, for at det kan blive et alternativ. Det er kendt, at der i selve konstruktionsdesignet kan benyttes udformninger og metoder, der har træbeskyttende effekt, men der er ingen samlet, let tilgængelig dokumentation herfor. Derfor er der gennemført et projekt med det formål at dokumentere byggetekniske detaljers træbeskyttende effekt og træs varighed over jord. Denne rapport er udarbejdet med baggrund i projektet "Dokumentation af konstruktiv træbeskyttelse" for Miljøstyrelsen af Teknologisk Institut, Træteknik. Rapporten omfatter resultaterne af projektets laboratorieforsøg, feltforsøg og fuldskala demonstration. Laboratorieforsøgene er gennemført i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut. Den del af projektet, der har til formål at vise de konstruktive tiltags effekt og træs varighed i naturlige omgivelser, er endnu ikke tilendebragt. Det er derfor ikke muligt i rapporten at give fyldestgørende svar på alle spørgsmål om effekten af de konstruktive tiltag. Men med rapporten i hånden vil man kunne opsøge feltforsøget og fuldskala demonstrationsbyggerierne og på den måde blive ledt på vej i valg af træart, vedtype, konstruktionsdesign etc. Fx: Kan jeg bruge gran eller lærk. På længere sigt vil en mere systematisk gennemgang være nødvendig for at få det optimale udbytte af projektet. Projektet er gennemført i tiden januar 1995 til januar 1999 og støttet med bevillinger fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi, EU’s LIFE program og Nordisk Industrifond’s program Nordic Wood. Teknologisk Institut, Træteknik SammendragIntroduktion Teknologisk Institut, Træteknik har udarbejdet denne rapport på baggrund af projektet "Dokumentation af konstruktiv træbeskyttelse. Projektet bestod af laboratorieforsøg, feltforsøg og fuldskala demonstrationskonstruktioner. Laboratorieforsøgene er gennemført i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut. Baggrund Træ er et populært konstruktionsmateriale, fordi det er miljøvenligt, dvs. træ er CO2-neutralt og fornyeligt. Imprægnering af træ med kemikalier stemmer ikke overens med dette grønne image, men på den anden side forlanger forbrugere og byggeindustrien en rimelig varighed af træet. Hos de danske myndigheder er der ligeledes fokus på miljøet og der er de senere år sket en skærpelse af kravene til imprægneringsindustrien. Således er fx arsenholdige imprægneringsmidler ikke længere tilladt. Der er derfor nu behov for at finde eller genopdage alternative måder at beskytte træet på, så "rent træ" kan anvendes. En sådan måde er konstruktiv træbeskyttelse. Dette går ud på, efter princippet Vis Vand Væk, ved hjælp af selve konstruktionsdesignet at beskytte træet mod sol og regn og holde det så tørt at svampe og insekter ikke kan leve i det. Der findes ikke nogen samlet, let tilgængelig dokumentation for effekten af konstruktiv træbeskyttelse eller for træs naturlige varighed over jord. Derfor er dette projekt blevet gennemført med det formål at skaffe denne dokumentation. Laboratorieforsøg Dokumentation af træ og trækonstruktioners varighed kræver normalt, at der prøves i lang tid i naturlige omgivelser, men i dette projekt blev der af tidsmæssige årsager brugt accelereret ældningstest. Effekten af de træbeskyttende tiltag blev målt ved at udsætte dem for betydeligt hårdere påvirkning, end de ville blive udsat for under normale omstændigheder. Disse prøvninger i en regnprøvestand og klimasimulatorerne "De fire årstider" Mark I og Mark II blev udført som laboratorieforsøg.
Feltforsøg Ikke alle konstruktionsdetaljer egner sig til at blive prøvet i laboratorieforsøg og sædvanligvis skal nye prøvningsmetoder verificeres. Derfor blev der også foretaget feltforsøg, dvs. forsøg med modeller i naturlig størrelse og i naturlige omgivelser, hvor de samme detaljer og træarter blev prøvet. Feltforsøget er en 15 m lang dobbelt facadevæg, der er orienteret mod nord henholdsvis syd på Teknologisk Instituts udendørs forsøgsareal. Dimensionen på anvendte brædder er 25 x 100 x 1200-1500 mm. Væggen var færdiggjort februar 1998 og vil være tilgængelig i en årrække. Demonstrations-konstruktion I forbindelse med opførelsen af træhusbyggeriet i Marieparken blev der opført et prøvehus på Teknologisk Instituts forsøgsareal med forskellige konstruktive tiltag indbygget. I forbindelse med Vejdirektoratets opførelse af støjskærme af træ blev Træteknik involveret gennem et Nordic Wood program "Bullerskärmar av trä" med henblik på at anvende "rent træ". Under projektering/udvikling af disse støjskærmsprojekter gennemførte Træteknik projektgranskning med fokus på den konstruktive udformning for at sikre længst mulig levetid. Et af de konkrete projekter er støjskærme opført langs frakørslen fra Helsingørmotorvejen ved Buddingevej. I dette projekt er indbygget konstruktive træbeskyttende detaljer som demonstration og afklaring af resultaterne fra laboratorieforsøgene. Bl.a. er forskellige træarter indbygget i støjskærmene. Hovedkonklusioner Alle resultater fra prøvningerne og evaluering af feltforsøget og demonstrationskonstruktionerne indgik i en samlet vurdering.
Opfølgning Feltforsøget og fuldskala demonstrationen bør følges op og evalueres systematisk, for at der opnås det optimale udbytte af projektet fx angivelse af træarters varighed målt i år. Dette er nødvendigt for at kunne foretage en endelig evaluering og verificering af laboratorieforsøgene og for at kunne formidle resultaterne. English SummaryIntroduction This report is written by the Danish Technological Institute, Wood Technology on the basis of their research project "Documentation of Wood Protection by Design", which included both laboratory and full-scale field tests with a link to wooden noise barriers. The laboratory tests were conducted in co-operation with the Danish Building Research Institute. Background Wood is a popular building material because it is friendly to the environment, i.e. wood is CO2 neutral and renewable. Adding chemicals to preserve wood is in conflict with this "clean" image but on the other hand a reasonable durability is requested by consumers and the construction industry. Furthermore, in recent years environmental issues have caused the Danish authorities, Danish Environmental Protection Agency, to introduce stricter regulations for wood treated against biodegradation. E.g. the production and use of arsenic-containing wood inclusive CCA treated wood has been prohibited. Therefore, there is a need to develop or rediscover alternative preservation methods. An alternative method is to protect wood by designing outdoor constructions in such a way that the wood does not accumulate moisture. This is called wood protection by design. No complete documentation has yet been prepared on the effectiveness of wood protection by design nor on the natural durability of wood above ground. A research project has been carried out to document the effectiveness of these measures. Laboratory Tests Documentation of service life of wood and wood constructions requires long term natural exposure but in this project accelerated testing was used. The effect of the design parameters was measured by exposing them to a significantly harder climate in a driving rain chamber and two climate simulators than they would normally be exposed to.
Field Test However, not all design details are suitable for laboratory testing and, in general, the results from laboratory tests also have to be verified. Therefore, full-scale field tests with the same test parameters were conducted. A rack with two walls measuring 2500 x 15000 mm facing north and south was constructed on the Danish Technological Institute’s field test area (12° east, 55° north). The walls were finished in February, 1998, and test readings will continue as long as they provide valuable information. Wooden Noise Barriers The Danish Road Directorate has been advised in connection with the construction of wooden noise barriers to use non-impregnated wood and wood protection by design. Subsequently, approximately 8 km wooden noise barriers have been constructed at various locations in 1997-98. The Danish Technological Institute has been involved in the construction of all these noise barriers and the results from the research project have been incorporated. However, some of the noise barriers are used as real life situation field tests as different wood species, end sealing products, surface treatments, and fixing methods have been used in order to prove which are the most suitable for the purpose. Main Results
Follow-up In order to get the full benefit of the project the field test will be evaluated systematically in the future. 1. IndledningBaggrund Hensyn til miljøet har i de senere år betydet fornyet interesse for træ som konstruktionsmateriale inden for byggeri og anlæg, idet træ er fornyeligt og miljøvenligt. Energiforbruget til udvinding og tildannelse af træ er lavt sammenlignet med andre materialer som fx stål, beton og tegl. Desuden er træ et CO2-neutralt materiale. Træ er imidlertid som alle andre planteprodukter biologisk nedbrydeligt. Træ anvendt udendørs bør derfor sikres mod svampeangreb eller fugtpåvirkninger. En metode til at beskytte træet mod svampeangreb er imprægnering med kemikalier. I 1960 startede industriel trykimprægnering af træ i Danmark, hvilket medførte et øget forbrug af træ til udendørs anvendelse. Imprægneringen har siden været gennem en kraftig udvikling befordret af meget effektive imprægneringsmidler af kobber-chrom-arsen typen. Således fik fx fyr med en ellers ringe naturlig varighed en betydeligt længere levetid ved trykimprægneringen. Byggeriet har derfor vænnet sig til, at træ til udendørs brug skal være trykimprægneret for at sikre det mod svampeangreb. Den stigende miljøbevidsthed i befolkningen har betydet, at der nu er stor interesse for at anvende miljøvenlige materialer og i den forbindelse stilles der også krav om "rent træ" som alternativ til det kemisk beskyttede træ. Således er fx arsenholdig imprægnering ikke længere tilladt i Danmark, men er erstattet af mere miljøvenlige imprægneringsmidler. Ved anvendelse af rent træ udendørs kan træet beskyttes konstruktivt mod fugtpåvirkninger - konstruktiv træbeskyttelse. Herved forstås de konstruktive og bygningsfysiske foranstaltninger, som medfører, at træet udsættes mindst muligt for klimatiske og biologiske påvirkninger. Ved konstruktionens udformning søges træet skærmet mod sol og regn og holdt så tørt, at svampe og insekter ikke kan leve i det. Der tages ligeledes hensyn til træets svind og kvældning ved de uundgåelige fugtvariationer, så træet revner mindst muligt, og tætte samlinger forbliver tætte. Tidligere tiders byggerier baserede sig i høj grad på traditioner og metoder, som sigtede på at beskytte træet mod biologisk nedbrydning i selve konstruktionsdesignet. Med muligheden for kemisk træbeskyttelse blev behovet for denne håndværksmæssige kunnen elimineret, idet man ved kemisk træbeskyttelse ikke behøver at tage samme hensyn til beskyttelse af træet i bygningsdesignet. For at samle op på dokumenteret viden om konstruktiv træbeskyttelse gennemførte Miljøstyrelsen i 1995 et projekt "Konstruktiv træbeskyttelse mod biologisk nedbrydning - et forprojekt", der er rapporteret i Miljøstyrelsesrapport nr. 20 1995. I rapporten konkluderes bl.a.: "Forprojektet har omfattet en litteratursøgning, som har afsløret et meget stort materiale om træs varighed under forskellige omstændigheder. Der er dog ikke truffet eksempler på litteratur, som direkte har dokumenteret, hvilken betydning byggetekniske detaljer har for træs holdbarhed – hverken med eller uden anvendelse af træbeskyttelsesmidler." "Forprojektet har også vist, at der er et stort potentiale af muligheder for at udvikle og dokumentere byggetekniske detaljers betydning for trækomponenters varighed samt for at udnytte og dokumentere betydningen af træs særlige opbygning og træarternes forskellige, naturlige varigheder." Ydermere anbefaler forprojektet en række undersøgelser, hvis resultater vil kunne tilvejebringe relevant dokumentation. Forprojektet danner hovedgrundlaget for det foreliggende projekt. Formål Projektet har til formål at reducere miljøbelastningen ved tilvejebringelse af dokumentation for effekten af konstruktiv træbeskyttelse som middel til at hindre/forsinke biologisk nedbrydning af udsatte konstruktioner inden for byggeområdet, idet kemisk imprægneret træ herved så vidt muligt erstattes af rent træ. Projektgennemførelse Projektet er delt i 4 faser:
– Fase 1 I første fase blev prøvningsmetoder og designparametre udvalgt, således at effekten af de konstruktive tiltag kunne dokumenteres i de tre efterfølgende faser. – Fase 2 Da dokumentation af træ og trækonstruktioners biologiske holdbarhed i naturlige omgivelser kræver langvarige forsøg, er der anvendt laboratorieforsøg i form af accelereret ældningstest. – Fase 3 Sideløbende med laboratorieforsøgene er der udført et feltforsøg med samme designparametre. Feltforsøget er udført som en model i 1:1 af typisk anvendte konstruktionsdele i naturlige omgivelser. Det vil efter en årrække verificere forsøgsresultaterne og klarlægger derved metodernes egnethed til prøvningen af de enkelte designparametre. – Fase 4 Resultaterne fra laboratorieforsøgene er anvendt til forbedring af konkrete konstruktionsprojekter i Danmark: et fleretages træhusbyggeri og et støjskærmprojekt. I samme projekter er indbygget varianter til sammenligning, fx er der anvendt forskellige træarter på samme støjskærm. Konstruktionsprojekterne virker således som en demonstration i fuld skala af konstruktiv træbeskyttelse. Projektafgrænsning Der er i projektet ikke taget stilling til arbejdsmiljømæssige spørgsmål. I de prøvninger, hvor der er anvendt brandimprægneret træ, er det ikke undersøgt, om beklædningsbrædderne lever op til myndighedernes krav vedrørende brandimprægnering af bræddebeklædning til udvendig brug. Målgruppe Projektets målgruppe er beslutningstagere og udførende parter i byggeriet og rapporten kan derfor benyttes af træindustrier, byggematerialeproducenter, håndværks- og entreprenørvirksomheder, projekterende arkitekter og ingeniører m.fl. Men den henvender sig i øvrigt også til myndigheder, uddannelsesinstitutioner og videncentre. Bevilling Til projektet er i alt bevilget kr. 1.500.000, fordelt således:
Miljøstyrelsens andel er bevilget af Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi. Periode Projektet er gennemført fra den 1. januar 1995 til den 31. december 1998. Ansøger og projektansvarlig Træteknik Projektleder Martin Vestergaard Projektgruppe Flemming Correll Frank, Teknologisk Institut, Træteknik. Styregruppe Miljøstyrelsen:
Arbejdstilsynet:
Danmarks Tekniske Universitet:
Praktiserende Arkitekters Råd:
Træbranchens Oplysningsråd:
Forbundet Træ – Industri – BYG i Danmark:
Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole:
Statens Byggeforskningsinstitut:
Teknologisk Institut:
Foreningen af Rådgivende Ingeniører:
Dansk Industri:
SKAFOR:
Træindustrien:
Følgende har ikke deltaget aktivt, men er blevet orienteret: By og boligministeriet:
Skov- og Naturstyrelsen:
Styregruppen har – med deltagelse af projektgruppen – afholdt 5 møder. Styregruppens opgave Det har været Styregruppens opgave at vejlede og rådgive den projektansvarlige og Miljøstyrelsen, således at projektet gennemførtes i overensstemmelse med forudsætningerne. Dette indebar bl.a.:
Rapportering I forbindelse med projektet er følgende publikationer udgivet: Statens Byggeforskningsintitut (1999) "SBI-rapport 310, Fugtforhold i træbeklædninger – Resultater fra laboratorieforsøg med accelereret ældning" EU-LIFE (1998) "Demonstration and documentation of possibilities for reduction of chemical wood protection through correct wood protection by design" Nordisk Industrifond, Nordic Wood "Træhuse i flere etager" (1997) "Delprojekt P: Etablering af forsøg til dokumentation af biologisk holdbarhed" 2. Identifikation af træbeskyttende designparametreDesignparametre Udvælgelse af de designparametre, som er grundlaget for forsøgsarbejdet, er sket dels med baggrund i konkrete bygge- og anlægsprojekter dels med udgangspunkt i forprojektet "Konstruktiv træbeskyttelse mod biologisk nedbrydning". En række fleretages træhusprojekter i Norden og støjskærme af træ i Danmark er blevet gennemgået for at registrere, hvordan byggepraksis er i dag. Træhusene er opført i forbindelse med projektet "Træhuse i flere etager" under Nordisk Industrifond/Nordic Wood programmet. Ældre dansk byggeri med træfacader er også gennemgået med fokus bl.a. på befæstelsesmetoder og beklædningstyper fx en-på-to-, klink- og profilbeklædning. Gennemgangen gav foruden et overblik over byggepraksis og kvaliteten af bygningsdesign, et indblik i hvilke designparametre, der skal fokuseres på. Resultatet af gennemgangen af de konkrete byggerier sammenholdt med resultaterne af forprojektet forårsagede således udvælgelsen af følgende designparametre anvendt til udvendigt træværk:
Figur 1 Revner fremkommer primært på vrangsiden. Ved sporing inden udtørring opnås formstabilitet og revnedannelse mindskes. Prøvningsmetoder Metoder til laboratorieforsøgene er udvalgt på baggrund af SBI’s erfaringer fra tidligere forsøg med prøvning af facadeelementer (SBI-rapport 225 "Lette ydervægges levetider – forsøg med accelereret ældning") og med afprøvninger i regnprøvestand (SBI-rapport 209 "1-trinsfuger og 2-lagsfuger omkring trævinduer i teglstensmure"). Feltforsøgene i naturlige omgivelser er udført som en facadekonstruktion i model i 1:1 for at kunne vise og undersøge konstruktionsprincipper for konstruktiv træbeskyttelse. Prøvningen af de træbeskyttende tiltag blev kombineret med almindelig byggepraksis i udformningen og opførelsen af facadevæggen. Dvs. udformning og opførelse er af almindelig håndværksmæssig standard. Det danske fleretages træhusbyggeri udført af CASA NOVA konsortiet - COWI, NOVA5 Arkitekterne og SKANSKA Jensen - og støjskærme opført i Buddinge blev udvalgt til demonstration i fuld skala af konstruktiv træbeskyttelse. I samme projekter er indbygget varianter til sammenligning, fx er der anvendt forskellige træarter på samme støjskærm. Projektgranskning som metode blev anvendt med henblik på at forbedre konstruktionerne. 3. Laboratorieforsøg3.1 GenereltPrøvninger Der er udført 3 laboratorieforsøg:
Arbejdsdeling Prøvningerne i regnprøvestanden er planlagt, gennemført og evalueret af SBI. Planlægningen og tildannelse af forsøgsemnerne til prøvningerne i klimasimulatorerne Mark I og Mark II er udført af Teknologisk Institut, Træteknik, mens den fysiske prøvning er foretaget af SBI. Resultaterne er efterfølgende evalueret af projektgruppen. Rapportering I det følgende beskrives kort forsøg og resultater. Mere detaljeret beskrivelse findes i SBI-rapport 310 "Fugtforhold i træbeklædninger – Resultater fra laboratorieforsøg med accelereret ældning". 3.2 RegnprøvestandFormål Formålet med prøvningen er at vurdere forskellige typer drypkanters beskyttende effekt på træfacader ved regnpåvirkning med fokus på den geometriske udformning:
Forsøgsopstilling og prøvningsmetode Til vurdering af den enkelte drypkants beskyttende virkning er valgt to parametre:
I regnprøvestanden er monteret 1 m lange drypkantprofiler på en glasplade. En halv meter over drypkanterne er monteret et dyserør, der sprøjter vand ind på glasfladen over drypkanten, hvorved der opnås en jævnt fordelt nedsilende vandstrøm. Under drypkanten er monteret en tagrende til opsamling af vandet. Tagrenden er kun 70 cm lang for at undgå randeffekter og monteret under drypkanten. For at få en stabil og reproducerbar vandbelastning i regnprøvestanden er der valgt en vandstrøm på ca. 200 l/h. For hver drypkantprofil blev der foretaget prøvninger med tagrenden monteret henholdsvis 25, 55 og 85 cm under drypkanten. Vandmængden der opsamledes i tagrenden i løbet af 5 minutter blev vejet. Figur 2 Forsøgsemner De 1 m lange drypkanter er tildannet af fyrretræ og overfladebehandlet med 1 gang grundingsolie og 2 gange hvid plastalkydmaling på alle overflader. Geometrisk udformning:
Resultater Forsøgene viste, at beskyttelse lige under drypkanten steg med drypkantens dybde, mens effekten aftog med afstanden nedad. Drypkanter med hældning på 1:5 og 1:4 gav den bedste beskyttelse. Drypkanter med hældning 1:10 gav dog også en rimelig beskyttelse, men man kan frygte, at træprofilet i praksis vil slå sig så meget, at man risikerer bagfald. Drypkanter uden not gav en dårligere beskyttelse end drypkanter med not, uanset notudformning. Af de testede drypkantprofiler var de følgende således de mest effektive. Figur 3 3.3 Klimasimulatoren "De fire årstider" – Mark IFormål Formålet med forsøget er at prøve en række træbeskyttende designparametres effektivitet i en accelereret ældningstest. Forsøgsopstilling Klimasimulatoren er bygget op omkring en drejelig kerne med 4 rammer påmonteret forsøgsemnerne. Forsøgsemnerne drejer mellem 4 faser og udsættes for følgende påvirkning:
Hver fase varede 2 timer, dvs. en 8-timers klimacyklus. Prøvningen forløb over 3880 timer svarende til 485 cykluser. Figur 4 Forsøgsemner Forsøgsemnerne er fremstillet af planskårne emner som, efter konditionering, blev tykkelseshøvlet og kantsavet. Forsøgsemnerne der blev konditioneret ved 50% RF og 20° C, målte 25 x 100 x 3500 mm før opskæring til de endelige emnestørrelser på 19 x 85 x 361 mm, prøveemner til prøvning af befæstelsesmetoder dog 19 x 39 x 361 mm. I hver af de fire forsøgsfelter er opsat 72 forsøgsemner. I alt er der anvendt 288 emner. Tabel 1 Designparametre, antal forsøgsemner og forsøgsvariabler. Hvis ikke andet er angivet er emnerne cutterhøvlet og uden overfladebehandling.
Alle forsøgsemnerne orienteres således, at træets topende vender nedad og retsiden udad mod påvirkningen, dog er halvdelen af emnerne i forsøg med orientering/sporing vendt med vrangsiden udad og Reference II i forsøg med befæstelsesmetoder er vendt med rodenden nedad.
Figur 5 Prøvningsmetode Følgende blev foretaget på alle forsøgsemnerne 1 gang før, 5 gange under og 1 gang efter prøvning:
Derudover blev alle forsøgsemner fotograferet 1 gang før, 3 gange under og 1 gang efter prøvning. På 48 udvalgte forsøgsemner blev der foretaget kontinuerlige fugt- og temperaturmålinger. Da prøvningen var afsluttet blev følgende foretaget på enkelte udvalgte emner:
Resultater Resultatet af de prøvninger, der blev foretaget på det enkelte designparameter, indgik i den samlede vurdering af dette. – Træart/vedtype Målt på fugtoptagelse og formstabilitet er lærk og thuja af kernetræ klart de træarter af de prøvede, der klarede sig bedst. Douglas og fyr/kerne optog heller ikke ret megen fugt, men var ikke så formstabile. Gran/kerne og gran/splint optog lidt fugt, men var ikke formstabile. Eg/kerne optog ret megen fugt og var ikke formstabil. Fyr/splint optog helt uacceptabelt megen fugt og var ikke formstabil. Figur 6 Figur 7 – Orientering/sporing Resultaterne af fugtmåling og krumningsmåling samt revneregistrering viser, at det er vigtigt at vende retsiden mod vejrliget, hvis der ikke er anvendt sporing. Resultaterne viser dog også, at det ikke er afgørende om man vender retsiden eller vrangsiden mod vejrliget, hvis der bliver anvendt sporing på bagsiden. – Endefladeforsegling Fugtmålinger og en CT-skanning viser at en endefladeforsegling med 3 x maling giver betydeligt mindre fugtakkumulering i emnet end ingen endefladeforsegling. Figur 8 – Overfladebehandling Emner der overfladebehandles viser en mindre fugtoptagelse end ikke-behandlede emner. Målingerne viser ingen forskel i effekten af træolie og linolie. – Overfladekarakter Prøveemner med cutterhøvlet overflade optog lidt mere fugt end de to andre overflader, savskåret og langspån høvlet, men der er meget store variationer fra prøveemne til prøveemne. – Befæstelsesmetoder Der er ikke konstateret klare forskelle mellem befæstelsesmetoderne. – Lodret/vandret Det har ikke været muligt at konstatere forskelle mellem lodret og vandret eksponering. Øvrige forsøgsmetoder En mikrobiologisk undersøgelse viste ikke det forventede, idet registreringen af mørke skimmelsvampe på de forskellige træarter og vedtyper efter den accelererede test ikke svarer til det, der normalt ses ved naturlig eksponering af prøveemner. En undersøgelse af kapillarsugningsevnen på de prøvede emner viste større sugeevne end på tilsvarende emner, der ikke har været prøvet. 3.4 Klimasimulatoren "De fire årstider" – Mark IIFormål Formålet med forsøget er at prøve et facadeelement i målestok 1:1 med en række indbyggede træbeskyttende designparametre i en accelereret ældningstest. Resultatet fra testen skal anvendes til at dokumentere elementets konstruktive træbeskyttelse samt eventuelle mangler med henblik på at optimere disse designparametre til fremtidige byggerier. Forsøgsopstilling Klimasimulatoren er bygget op om en 370 mm bred ramme til indbygning af prøveemner af størrelsen op til bredde 3190 mm og højde 3000 mm. På den indvendige side kan rammen tilkobles en indendørs klimakasse. Figur 9 På den udvendige side af rammen tilkobles klimasimulatoren en klimakasse med trinløs styring af følgende påvirkning:
Hver påvirkningsfase varede henholdsvis 3, 1, 2 og 2 timer, dvs. en 8-timers cyklus. Prøvningen forløb over 4424 timer, svarende til 553 cykluser. Forsøgselement Forsøgselementets udformning tager udgangspunkt i tegningsmateriale (facadetegninger mål 1:200) fra CASA NOVA konsortiets fleretages træhusbyggeri, Marieparken i Hørsholm. I forsøgselementet indgår både lærk (europæisk og sibirisk) og thuja (dansk og nordamerikansk). Der findes en række varianter af thuja. Når man i Danmark taler om thuja, menes der kæmpethuja (Thuja plicata), der har vokset i Europa, mens thuja fra dets naturlige udbredelsesområde i det vestlige Nordamerika betegnes Western Red Cedar (WRC). Disse træarter er valgt på grundlag af resultaterne fra prøvningerne i klimasimulatoren Mark I. Beklædningsbrædderne er kileskåret 3/4 x 6", tykkelse 4-17,5 mm, højde 135 mm og længde 500-3000 mm. På grund af brandtekniske krav er alle brædderne brandimprægneret. For at få en indikation af, hvilke holdbarhedsmæssige problemer der kan opstå ved gennmbrydning af facadebeklædninger, er der indbygget to vinduer i facadeelementet. Målene på elementet er højde 2900 mm og bredde 3200 mm. Udformning og opførelse er af almindelig håndværksmæssig standard. Tabel 2 Designparametre og forsøgsvariabler. Alle emner er savskårne og hvis ikke andet er angivet uden overfladebehandling.
Figur 10 Prøvningsmetode På udvalgte brædder blev der foretaget kontinuerlige fugt- og temperaturmålinger. Elementet blev gennemfotograferet før, under og efter prøvning - på samme måde hver gang. Da prøvningen var afsluttet, blev følgende foretaget på de enkelte brædder:
Derudover blev følgende vurderet:
Resultater Resultater af de prøvninger, der blev foretaget på det enkelte designparameter, indgik i den samlede vurdering af dette. - Træart/vedtype Prøvningerne viste ingen nævneværdig forskel mellem de forskellige træarters egnethed til facadebeklædning med kileskårne profiler. Der var samme procentdel fugtoptagelse (mindre end 20%), grad af formstabilitet og antal revner. - Orientering Alle træarter havde næsten samme krumning, antal sprækker og revnebillede uanset om brædderne vendte ret- eller vrangside mod påvirkningen. Dog var der lidt mindre og færre revner når retsiden vendte udad, dette gjaldt især europæisk lærk og thuja. - Overfladebehandling Beklædning, der var overfladebehandlet med træolie, viste sig efter prøvning at være vandafvisende (dråbetest). For WRC og thuja bekræftes dette af de kontinuerlige fugtmålinger, idet det målte fugtindhold (mindre end 20%) var lavere på den ende af brædderne, der er overfladebehandlet. Hvorimod for sibirisk lærk og europæisk lærk måltes samme fugtindhold på den overfladebehandlede del af brædderne som på den ubehandlede del (ca. 25%). Figur 11 - Befæstelsesmetoder Generelt var der færrest revner, hvor der er anvendt skudsøm. Håndsømning med forboring giver færre revner, end hvor der kun er håndsømmet. Der er ikke sporet nogen metalafsmitning, uanset om der er anvendt galvaniseret eller rustfri befæstelse. De kileskårne brædder fastgjort med skudsøm sidder løsere, end hvor der er anvendt firkantede søm. - Befæstelsesafstand fra endetræ En befæstelsesafstand fra endetræ på 20 mm viste revner og sprækker ud til endetræet. Derimod viste en afstand på 50 mm og derover ingen betydende revner til endetræet. - Drypkant Overdækning af drypkantprofilerne med aluminium gav et fugtindhold mindre end 20%. Uden overdækning viste målingerne et fugtindhold på omkring 30%. - Vinduestilsætninger Der blev ikke målt nogen forskel i fugtindholdet mellem en 50 x 50 mm liste og en 25 x 50 mm liste. - Brætsamlinger Det var ikke muligt ud fra de udførte målinger at se forskel på stød- eller stolpesamling. Visuelt tander beklædningen i ligestødsamlingen således, at endetræet er blotlagt og der ses en fugtakkumulering ved endetræet. Figur 12 Figur 13 4. FeltforsøgFormål Formålet med feltforsøget er at tilvejebringe dokumentation for konstruktiv træbeskyttelse under naturlig eksponering og at verificere resultaterne fra de udførte laboratorieforsøg. Det etablerede feltforsøg bevares i længere tid til løbende dokumentation og demonstration. Forsøgsopstilling Feltforsøget, der er udført som en 15 m lang dobbelt facadevæg bestående af en række forsøgsfelter, er placeret på Teknologisk Instituts udendørs forsøgsareal. Facadevæggen er orienteret mod nord henholdsvis syd og geometrien er følgende:
Figur 14 Sydfacaden. Figur 15 Nordfacaden. Øst- og vestgavlene er lukket med krydsfiner. Placeringen af facadevæggen udnyttes ved valg af forsøgsparametre, således at maksimalt udbytte af feltforsøget opnås, fx anvendes der ingen udhæng på sydfacaden for at opnå størst mulig UV- og nedbørspåvirkning. Forsøgsemner I feltforsøget anvendes beklædningsbrædder af 10 forskellige træarter/vedtyper. Halvdelen af de anvendte brædder er handelsvare. Resten er danskgroet træ fra Langesø skovdistrikt på Fyn. Det danskgroede træ er fældet, opskåret og tørret efter normal dansk praksis og standard. - Handelsvare Der er indkøbt 25 x 100 mm brædder i trælasthandel af følgende træarter:
- Træ fra Langesø Processen fra fældning til færdig opskæring varede 10 dage. Derefter blev brædderne tørret i 3 uger. Fældningen foregik den 6. januar 1998. Teknologisk Institut, Træteknik deltog aktivt i alle faser af processen.
Tabel 3 Fældningsdata. ÆGR = ædelgran og DGR = douglas.
De fældede træstammer blev skåret op i ca. 2 meters længder, nummereret med romertal I-IV, hvor I er rodenden. Længderne blev derefter opskåret til brædder i overstørrelse for at tage højde for svind ved tørring. Opskæringen foregik systematisk efter samme grundprincip med enkelte varianter. Alle brædder blev forsynet med et identifikationsnummer, således at man senere kan finde frem til, hvilken stamme og hvor på stammen det enkelte bræt er skåret af. I de tilfælde hvor der var brug for splint- og kerneved af samme træart, stammer det således fra samme grundmateriale. Med hensyn til gran er registreringen af splint og kerne, når det er frisk-fældet specielt vigtig, fordi de to vedtyper ikke kan skelnes fra hinanden, når træet er tørret. Figur 16 Princip for opskæring. P = planskåret, M = mellemformet (45° -skåret).
Brædderne blev tørret til et gennemsnitligt fugtindhold på 16% med en variation på 4%. Brædderne målte efter tørring ca. 25 x 100 mm. Forsøgsfelter Forsøgsfelterne er opbygget om en ramme af 100 x 100 mm stolper med c-c afstand på 1500 mm. Rammen er beklædt med 12 mm krydsfiner. På fineren er skruet 25 x 50 mm underlagslister, hvorpå brædderne er monteret som henholdsvis en-på-to- og klinkbeklædning. Placeringen af hvert enkelt bræt, der stammer fra Langesø skovdistrikt, er nøje registreret. Tagkonstruktionen er opbygget af tagelementer med og uden udhæng. Nedbør ledes via tagrender væk fra konstruktionen til et dræn. Der er monteret et WRC drypkantprofil på 70 mm med hældning 1:4 mellem de enkelte forsøgsfelters to dele. Påføring og vedligeholdelse af det overfladebehandlede træ er planlagt, således at den behandling leverandøren foreskriver følges, dvs. 1 gang før opsætning, 14 dage og ½ år efter opsætning. Udformning og opførelse er af almindelig håndværksmæssig standard. Tabel 4 Designparametre og forsøgsvariabler.
- Sydfacaden På sydfacaden prøves:
Følgende er faste parametre:
Brædder af den enkelte træart/vedtype er opsat i hver sit forsøgsfelt:
Figur 17 Forsøgsfelt, sydfacaden. Er der anvendt træ fra Langesø skovdistrikt vil romertallene I-IV angive, hvor på stammen brættet er taget fra, I er rodenden. Tabel 5 Forsøgsparametre for forsøgsfelterne på sydfacaden. Alle forsøgsfelter har indbygget samme forsøgsparametre for hvert enkelt bræt.
Den lodrette beklædning er en-på-to, den vandrette er klink. Den svenske anvisning for opsætning af en-på-to-beklædning, hvor underliggeren er vrangvendt og overligger retvendt, er afprøvet (bræt nr. 18-24). Figur 18 Svensk anvisning af opsætning af en-på-to-beklædning.
Sibirisk lærk. Alle brædder er af kernetræ med tætte årringe og planskåret. Generelt er de skåret af stammer med lille diameter, dvs. tæt på marv (midterudbytte) og i visse tilfælde er der marv på den savskårne overflade. WRC. Alle brædder er af kerneved med meget tætte årringe og planskåret. De er skåret af stammer med meget store dimensioner. Trykimprægneret fyr. Alle brædder er planskårne sidebrædder med kerne- og splintved. Træ fra Langesø skovdistrikt. Efter tørring er brædderne sorteret i 4 bunker for hver træart/vedtype afhængigt af om det er skåret fra rodenden, andet, tredje eller topstykket (romertal I-IV). Brædderne er opsat efter princip vist i figur 17, således at hvert andet bræt kommer fra samme træ. Der forekommer enkelte afvigelser. Teknologisk Institut, Træteknik har registreret alle bræddernes placering ved hjælp af identifikationsnumrene. - Nordfacaden På nordfacaden prøves:
Følgende er faste parametre:
I hvert forsøgsfelt er opsat 44 brædder af hver af de 3 træarter/vedtyper. Figur 19 : Se her Forsøgsfelt, nordfacaden. Bræt nr. 1-22a og b er sibirisk lærk. Bræt nr. 23-44a og b er WRC. Bræt nr. 45-66a og b er rødgran. For rødgran gælder, at romertallene I-IV angiver, hvor på stammen brættet er taget fra. Tabel 6 Forsøgsparametre for forsøgsfelterne på nordfacaden. Alle forsøgsfelter har indbygget samme forsøgsparametre, dog er tagudhænget henholdsvis 0, 500 mm og 1000 mm for hvert af de 3 forsøgsfelter. Forskel på a-serie og b-serie er kun befæstelsesafstand fra endetræ, endefladeforsegling og befæstelse er den samme.
Alle brædder er opsat lodret. Figur 20 Befæstelse og sporing af brædder.
Sibirisk lærk. Alle brædder er af kernetræ med tætte årringe. Generelt er de skåret af stammer med lille diameter, og en stor del af brædderne er skåret af midterstykket, således at marven sidder midt i brættet. Teknologisk Institut har registreret, hvor der er anvendt henholdsvis planskårne brædder og midterstykker. WRC. Alle brædder er af kerneved med meget tætte årringe skåret af stammer med meget store dimensioner. Størsteparten af brædderne er mellemformet (45° -skåret). Det er vanskeligt at vurdere, hvilke sider der er ret og vrang, i tvivlstilfælde er den pæne side vendt udad. Dette er også registreret. Rødgran fra Langesø skovdistrikt. Efter tørring er brædderne sorteret efter hvilket træ de kommer fra. Brædderne er opsat efter princip vist i figur 19, således at 4 på hinanden følgende brædder er taget fra samme træ (romertal I-IV). Der kan forekomme enkelte afvigelser. Placering er registreret ved hjælp af identifikationsnumrene. Prøvningsmetoder Feltforsøgets hovedformål er at tjene til dokumentation og demonstration. Derfor er prøvningsmetoden begrænset til manuelle fugtmålinger på særligt kritiske detaljer og en visuel vurdering af effekten af de testede parametre, som fx tagudhængets effektivitet. Der er udskåret "dummies" af hvert enkelt bræt, der kan anvendes til bestemmelse af densitet og som farvereference. Resultater Forsøgsvæggen er færdiggjort februar 1998. Figur 21 Feltforsøget færdiggjort februar 1998, nordfacaden. På indeværende tidspunkt er det begrænset, hvad der foreligger af resultater, men følgende kan dog konkluderes. - Sydfacaden Det overfladebehandlede træ holder tydeligt på træfarven. Splintved af gran og fyr, som ikke er overfladebehandlet, viser tydelige tegn på skimmelangreb. Den ubehandlede vandrette lærkebeklædning er meget hurtigt patineret til en gråsort tone. Generelt er den vandrette, ubehandlede beklædning mere angrebet af skimmel og har større farveændring end den lodrette. WRC er den af de prøvede træarter der er mindst ændret. Figur 22 Feltforsøget september 1998, sydfacaden. - Nordfacaden På forsøgsfeltet uden tagudhæng ses tydelig metalafsmitning fra de galvaniserede søm på både sibirisk lærk, WRC og gran. Det er dog mest udtalt for WRC og mindst for gran. Figur 23 Metalafsmitning fra galvaniserede søm, nordfacaden. 5. Fuldskala demonstration5.1 Mock-up af fleretages træhusCASA NOVA konsortiet besluttede at opføre en mock-up (prøvehus) for at få afklaret en række tekniske spørgsmål inden opførelsen af de danske fleretages træhusbyggerier i Hørsholm og Herning. Mock-up’en blev opført på Teknologisk Instituts forsøgsareal i august 1996. Figur 24 Mock-up, syd- og vestfacade. Nord- og østfacaderne er beklædt med uorganiske materialer, bl.a. cementbundne spånplader. På Teknologisk Institut, Trætekniks foranledning blev der i mock-up’en indbygget en række konstruktive træbeskyttende tiltag bl.a. med baggrund i resultaterne fra laboratorieforsøgene. På facaden blev følgende variabler indbygget: Tabel 7 Konstruktive træbeskyttende variabler.
Alle brædderne er brandimprægneret og overfladebehandlet med en træolie. Ingen af brædderne er endefladeforseglet. Facaderne er beskyttet med 1 m tagudhæng. Trappe og balkon har også en afskærmende virkning. Facadebrædderne er indkøbt af entreprenøren, der ikke har registreret oprindelse eller kvalitet. Teknologisk Institut, Træteknik vurderer, at den lodrette WRC-beklædning er af en kvalitet "clear" iht. NLGA og sandsynligvis er den vandrette WRC-beklædning en kvalitet "selected knotty". Kvalitet og oprindelse af lærk- og fyrbeklædningen kan ikke afgøres. 5.2 Buddinge støjskærmeI forbindelse med Vejdirektoratets opførelse af støjskærme af træ blev Teknologisk Institut, Træteknik involveret gennem et Nordic Wood program "Bullerskärmar av trä" med henblik på at anvende "rent træ". Under projektering/udvikling af disse støjskærmsprojekter gennemførte Teknologisk Institut projektgranskning med fokus på den konstruktive udformning for at sikre længst mulig varighed. Et af de konkrete projekter er støjskærme opført langs frakørslen fra Helsingørmotorvejen ved Buddingevej. I dette projekt har Teknologisk Institut, Træteknik fået indbygget konstruktive træbeskyttende variabler som demonstration og afklaring af resultaterne fra laboratorieforsøget "De fire årstider" - Mark I. Bl.a. er forskellige træarter indbygget i støjskærmen. Teknologisk Institut, Træteknik udarbejdede træbeskrivelse mht. sortering, opskæring/bearbejdning og tørring for alle de indbyggede træarter, for at sikre en ensartet trækvalitet. Figur 25 Støjskærm langs motorring 3 ved Buddinge. Skærmen er orienteret nord/syd, opført i 1997 og har en samlet længde på 814 m. Arkitekt ved Møller og Grønborg A/S. Konstruktion ved Carl Bro A/S. Tabel 8 Konstruktive træbeskyttende variabler. Træet er danskgroet.
Alle brædder er sporet på bagsiden, overfladebehandlede med træolie og endefladeforseglet med 2 x maling. Brædderne er opsat med rustfri skudsøm og er vendt både med retside og vrangside udad. Placering af de enkelte brædder med konstruktive træbeskyttende variabler er registreret af Teknologisk Institut, Træteknik. 6. KonklusionProjektet Projektet har omfattet laboratorieforsøg, feltforsøg og fuldskala demonstration. Det er begrænset, hvad man har af resultater fra feltforsøget og fuldskala demonstrationen. Derfor suppleres med anden viden om effekten af konstruktiv træbeskyttelse, som Teknologisk Institut, Træteknik er i besiddelse af, til at verificere resultaterne af laboratorieforsøgene og til at vurdere metodernes egnethed til prøvning af de enkelte designparametre. Dokumenteret effekt I det efterfølgende kommenteres resultaterne af prøvningerne af de træbeskyttende designparametre, der blev udvalgt i fase 1. - Tagudhængs udformning Der ses en tydelig effekt af tagudhænget på feltforsøget og mock-up’en. Men en formel for effekten som funktion af udhængets dybde kan ikke udledes på nuværende tidspunkt. - Endefladeforsegling Prøvningerne viste, at endefladeforsegling har en betydning for træets varighed. På nuværende tidspunkt kan dog ikke fastslås, hvilke produkter der er bedst egnede, eller hvor stor betydningen er, målt i år. - Drypkanters udformning Anvendelse af en drypkant og udformningen af den har vist sig at være af betydning for træets varighed. Det er vigtigt, at vandet bliver ledt væk fra endefladerne på beklædningen henholdsvis ovenover og nedenunder drypkanten, dvs. at der ikke er bagfald på overfladen af profilet og at der ikke løber vand ind under profilet. Prøvningerne viste, at dette undgås ved en hældning større end 1:5 og ved at lave en not. Udformningen af noten, cirkulær eller skarpkantet, er uden betydning. Dybde og hældning (større end 1:5) har kun betydning for, hvor langt nede under drypkanten regnen vil ramme facaden. Med en given dybde og hældning vil regnen ramme stort set samme sted på facaden hver gang, afhængigt af vinden. Så længe endetræet bliver holdt tørt, har udformningen af drypkanten således kun arkitektonisk betydning, ikke betydning for træets varighed. Dog bør dybden - fremspringet - ikke være mindre end 45 mm. Ved anvendelse af drypkant af træ kan der opnås længere varighed af denne ved overdækning med aluminium, idet prøvningerne viste, at fugtindholdet var mindre ved overdækning. - Vandret/lodret orientering og beklædningstyper Projektet har endnu ikke givet resultater mht. levetid, men erfaringer viser, at en lodret beklædning holder længere end en vandret. Til gengæld er det lettere at udskifte de nederste brædder (der er særligt udsatte) på en vandret beklædning, end at skulle udskifte en hel lodret beklædning ved rådangreb nederst. - Overfladebehandling og Overfladebehandling med den anvendte træolie giver en vandafvisende effekt og holder på træfarven. Effekten er afhængig af vedligeholdelse. Feltforsøget viser, at man kan undgå begyndende skimmelsvampangreb på særligt udsatte træarter/vedtyper fx fyr/splint og gran/splint. Laboratorieforsøgene viste, at der var nogenlunde samme fugtbeskyttende effekt af de prøvede olier, linolie og træolie. Prøvningerne gav ingen sikre resultater mht. overfladekarakter. - Træs varighed Laboratorieforsøgene viste følgende rangorden af træarterne/vedtyperne målt på fugtoptagelse og formstabilitet:
Prøvningerne viste ingen forskel mellem thuja, WRC, europæisk lærk og sibirisk lærk. Resultaterne af laboratorieforsøgene efterlader nogen tvivl om, hvorvidt prøvningsmetoderne, emnegeometrien og antallet af forsøgsemner har været fyldestgørende. Erfaringer viser, at eg har lige så lang om ikke længere varighed end thuja og at lærketræ normalt vrider sig mere end de øvrige prøvede træarter. Dette ses ikke ved prøvning af små emner. Der er en stor variation i kvaliteten af træ, derfor er der brug for mange gentagelser for at opnå et pålideligt resultat. Bortset fra eg stemmer rangordenen overens med, hvad der stort set regnes for gældende. Men ved længere tids prøvning vil WRC sandsynligvis vise sig at holde længere end thuja, afhængig af trækvalitet. Feltforsøget og fuldskala demonstrationen vil kunne afklare tvivlsspørgsmålene og angive varighederne målt i år. - Opsætning ret/vrang Prøvningerne viste flere revner på vrangsiden end på retsiden. Betydningen af dette for forskellige beklædningstyper fx en en-på-to-beklædning kendes endnu ikke. - Sporing Resultaterne af laboratorieforsøgene viser, at det er vigtigt at vende retsiden mod vejrliget, hvis der ikke er anvendt sporing. Resultaterne viser dog også, at det ikke er afgørende mht. formstabilitet, om man vender retsiden eller vrangsiden mod vejrliget, hvis der bliver anvendt sporing - halv tykkelse - på bagsiden. Støjskærmene ved Buddinge vil afklare dette spørgsmål. - Befæstelsesmetoder Feltforsøget viser, at der bør anvendes befæstelse af rustfri stål for at undgå metalafsmitning. Der er endnu ingen data for varigheden af den enkelte befæstelsestype i det foreliggende projekt. - Befæstelsesafstand fra endetræ Prøvningen af facadeelementet viste, at befæstelsesafstand fra endetræ skal være 50 mm eller derover for at undgå betydende revner/flækker til endetræet. Praksis viser, at dette i nogen grad er afhængig af træart, idet man ved træarter med meget tætte årringe, som fx WRC, kan benytte en befæstelsesafstand på 30-40 mm. Opfølgning Feltforsøget og fuldskala demonstrationen bør følges op og evalueres systematisk, for at der opnås det optimale udbytte af projektet fx angivelse af træarters varighed målt i år. Dette er nødvendigt for at kunne foretage en endelig evaluering og verificering af laboratorieforsøgene og for at kunne formidle resultaterne. Videnformidling Der er behov for, at resultaterne af projektet og anden viden om konstruktiv træbeskyttelse formidles til byggeriets parter (dvs. arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører og professionelle håndværkere) og gør-det-selv-folk. Teknologisk Institut, Træteknik kunne udarbejde en håndbog om emnet, når tilstrækkeligt med resultater fra projektet foreligger, og eventuelt udgive den som en TOP-pjece. Fremtidige tiltag Der er brug for en simpel afprøvning af træs varighed over jord i naturlige omgivelser, fx Lab-joints kombineret med brædder af samme træart lodret, 45° og vandret orienteret. Ligeledes er der behov for en afprøvningsmetode for endefladeforseglingsprodukters effektivitet. 7. Produkt dataBrandimprægneringsmiddel Den brandhæmmende imprægnering af thuja- og lærkebrædder i dette projekt er gennemført ved trykimprægnering med midlet Injecta F-exterior. Dette middel er godkendt jf. MK 6.31/0992 til udvendige fyrbeklædningsbrædder. Overfladebehandlingsmiddel Der er anvendt en træolie med fungicid og voks. Kode nr. 4-1 (1993). Etiketten havde
følgende deklaration: Endefladeforseglingsmidler Type 1. 3 gange maling
Type 2. Type 3. Befæstelse Søm Skruer Skudsøm 8. LitteraturBorsholt, E., Johansen, B.L. og Zachariassen, H. (1995). Konstruktiv træbeskyttelse mod biologisk nedbrydning. Arbejdsrapport nr. 20 1995. Miljøstyrelsen, København. Borsholt, E. (1997). Træ i udemiljøet. Arbejdsrapport nr. 11 1997. Miljøstyrelsen, København. Block Watne. Byggedetaljer 1. marts (1995). Byggforsk (1987). Trehus. Håndbok 38. Norges Byggforskningsinstitutt, Oslo. Couper, R.R. Factors Affecting the Production of Surface Runoff from Wind-Driven Rain. Division of Building Research, CSIRO, Australia. Dansk Standard. Metode til at udsætte bygningskomponenter og byggematerialer for accelereret klimapåvirkning i vertikal stilling. 1. udg. juli (1985). DS 1127. Dylander, B., Kjær, A., Brixen, J. (1964). Fugeproblemer ved elementbyggede ydervægge. SBI-særtryk 149. Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm. Ekstedt, J. (1991). Egenskaber hos fasadefärger. Träinformation, Stockholm. Eriksen, H. (1964). Konstruktiv Træbeskyttelse. Forsikrings-Aktieselskabet Danske Minerva, København. Hansson, T. og Gross, H. (1991). Material. Träbyggnadshandbok 9. Träinformation och Trätek, Stockholm. Johanesson, C.M. (1992). Väggor. Träbyggnadshandbok 3. Träinformation och Trätek, Stockholm. Kjær, A. (1990). 1-trinsfuger og 2-lagsfuger omkring trævinduer i teglstenmure. SBI-rapport 209. Statens Byggeforskningsintitut, Hørsholm. Nicolajsen, A. og Hansen, M.H. (1999). Fugtforhold i træbeklædninger – Resultater fra laboratorieforsøg med accelereret ældning. SBI-rapport 310. Statens Byggeforskningsintitut, Hørsholm. Nielsen, C. W. (1991). Lette ydervægges levetider - Forsøg med accelereret ældning. SBI-rapport 255. Statens Byggeforskningsintitut, Hørsholm. Prebensen, K. (1980). Slagregn på facader. Byggeindustrien 1, København. Thomassen, T. (1981). Træ skal anvendes rigtigt. BYG-ERFA erfaringsblade 81 09 15. Byggeteknisk Erfaringsformidling, København. TRÆ 5 Træskeletvægge, 1959. Træbranchens Oplysningsråd, Lyngby. Vestergaard, M. (1997). Støjskærme af træ - Vejledning i materialevalg og konstruktion. Nordic Wood "Bullerskärmar". Vestergaard, M. (1998). Demonstration and documentation of possibilities for reduction of chemical wood rotection through correct wood protection by design. Projekt LIFE 95/DK/161/01217/KOB under LIFE, EU. Vestergaard, M., Frank, F.C., Hansen, M.H., Nicolajsen, A og Sigbrand, L. (1997). Etablering af forsøg til dokumentation af biologisk holdbarhed. Nordisk Industrifond, Nordic Wood "Træhuse i flere etager", Delprojekt P.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||