[Forside] [Forrige] [Næste] [Indhold]

Dokumentation af konstruktiv træbeskyttelse

Sammendrag

Introduktion

Teknologisk Institut, Træteknik har udarbejdet denne rapport på baggrund af projektet "Dokumentation af konstruktiv træbeskyttelse. Projektet bestod af laboratorieforsøg, feltforsøg og fuldskala demonstrationskonstruktioner. Laboratorieforsøgene er gennemført i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut.

Baggrund

Træ er et populært konstruktionsmateriale, fordi det er miljøvenligt, dvs. træ er CO2-neutralt og fornyeligt. Imprægnering af træ med kemikalier stemmer ikke overens med dette grønne image, men på den anden side forlanger forbrugere og byggeindustrien en rimelig varighed af træet.

Hos de danske myndigheder er der ligeledes fokus på miljøet og der er de senere år sket en skærpelse af kravene til imprægneringsindustrien. Således er fx arsenholdige imprægneringsmidler ikke længere tilladt.

Der er derfor nu behov for at finde eller genopdage alternative måder at beskytte træet på, så "rent træ" kan anvendes. En sådan måde er konstruktiv træbeskyttelse. Dette går ud på, efter princippet Vis Vand Væk, ved hjælp af selve konstruktionsdesignet at beskytte træet mod sol og regn og holde det så tørt at svampe og insekter ikke kan leve i det.

Der findes ikke nogen samlet, let tilgængelig dokumentation for effekten af konstruktiv træbeskyttelse eller for træs naturlige varighed over jord. Derfor er dette projekt blevet gennemført med det formål at skaffe denne dokumentation.

Laboratorieforsøg

Dokumentation af træ og trækonstruktioners varighed kræver normalt, at der prøves i lang tid i naturlige omgivelser, men i dette projekt blev der af tidsmæssige årsager brugt accelereret ældningstest. Effekten af de træbeskyttende tiltag blev målt ved at udsætte dem for betydeligt hårdere påvirkning, end de ville blive udsat for under normale omstændigheder. Disse prøvninger i en regnprøvestand og klimasimulatorerne "De fire årstider" Mark I og Mark II blev udført som laboratorieforsøg.

  • I regnprøvestanden blev der prøvet forskellige 1 m lange drypkantprofiler af malet fyrretræ.
  • I klimasimulatoren Mark I blev der prøvet 19 x 85 x 361 mm forsøgsemner. Emnerne blev udsat for accelereret ældning i form af en cyklisk påvirkning: lys og varme, vand, frost og optøning.
  • I Mark II blev der prøvet et facadeelement i målestok 1:1. Forsøgselementets udformning tager udgangspunkt i tegningsmateriale (facadetegninger mål 1:200) fra et fleretages træhusbyggeri, Marieparken i Hørsholm. I forsøgselementet indgår både lærk (europæisk og sibirisk) og thuja (dansk og nordamerikansk [WRC]). Målene på elementet er højde 2900 mm og bredde 3200 mm. Der er indbygget to vinduer i facadeelementet for at få en indikation af, hvilke holdbarhedsmæssige problemer, der kan opstå ved gennembrydning af facadebeklædninger. Elementet blev udsat for accelereret ældning.

Feltforsøg

Ikke alle konstruktionsdetaljer egner sig til at blive prøvet i laboratorieforsøg og sædvanligvis skal nye prøvningsmetoder verificeres. Derfor blev der også foretaget feltforsøg, dvs. forsøg med modeller i naturlig størrelse og i naturlige omgivelser, hvor de samme detaljer og træarter blev prøvet. Feltforsøget er en 15 m lang dobbelt facadevæg, der er orienteret mod nord henholdsvis syd på Teknologisk Instituts udendørs forsøgsareal. Dimensionen på anvendte brædder er 25 x 100 x 1200-1500 mm. Væggen var færdiggjort februar 1998 og vil være tilgængelig i en årrække.

Demonstrations-konstruktion

I forbindelse med opførelsen af træhusbyggeriet i Marieparken blev der opført et prøvehus på Teknologisk Instituts forsøgsareal med forskellige konstruktive tiltag indbygget.

I forbindelse med Vejdirektoratets opførelse af støjskærme af træ blev Træteknik involveret gennem et Nordic Wood program "Bullerskärmar av trä" med henblik på at anvende "rent træ". Under projektering/udvikling af disse støjskærmsprojekter gennemførte Træteknik projektgranskning med fokus på den konstruktive udformning for at sikre længst mulig levetid.

Et af de konkrete projekter er støjskærme opført langs frakørslen fra Helsingørmotorvejen ved Buddingevej. I dette projekt er indbygget konstruktive træbeskyttende detaljer som demonstration og afklaring af resultaterne fra laboratorieforsøgene. Bl.a. er forskellige træarter indbygget i støjskærmene.

Hovedkonklusioner

Alle resultater fra prøvningerne og evaluering af feltforsøget og demonstrationskonstruktionerne indgik i en samlet vurdering.

  • Træart/vedtype. Kernetræ holder generelt længere end splinttræ. Kernetræ af thuja, lærk, douglas, eg, gran og fyr kan i mange tilfælde erstatte imprægneret træ.
  • Orientering. Træ arbejder forskelligt afhængigt af, hvilken side der vender udad. Retsiden (marvside) vendt mod vejrliget og sporing af brættet på vrangsiden (splintsiden) minimerer dannelse af revner.
  • Endefladeforsegling. Fugtoptagelse er meget større gennem endetræ end gennem sidetræ. Brug af endefladeforsegling fx maling nedsætter fugtoptagelsen, så det svarer til niveauet for sidetræ.
  • Vandret/lodret beklædning. Det er endnu ikke muligt at bestemme hvilken beklædning, vandret eller lodret, der har længst levetid.
  • Overfladebehandling. Regn og sol nedbryder træ. Overfladebehandling med en træolie eller rå linolie giver en vandafvisende effekt og holder på den naturlige træfarve. Effekten afhænger af vedligeholdelse.
  • Befæstelsesmetode. Forskellige befæstelsestyper er prøvet. Varmgalvaniserede søm, skruer og skudsøm giver metalafsmitning. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at afgøre, hvilken type, rustfri skudsøm, rustfri skruer og varmgalvaniserede søm, der holder længst.
  • Udhæng. Store udhæng beskytter facaden. Betydningen af udhængets størrelse er endnu ikke dokumenteret.
  • Drypkanter. Drypkantprofiler anvendes bl.a. under og over vinduer. Overfladen skal have en hældning på mere end 1:5 og skal forsynes med en not.

Opfølgning

Feltforsøget og fuldskala demonstrationen bør følges op og evalueres systematisk, for at der opnås det optimale udbytte af projektet fx angivelse af træarters varighed målt i år. Dette er nødvendigt for at kunne foretage en endelig evaluering og verificering af laboratorieforsøgene og for at kunne formidle resultaterne.


[Forside] [Forrige] [Næste] [Indhold] [Top]