Kemikalier i tekstiler

Bilag 1: Beregning af tekstilforbrug

I det efterfølgende gives en nærmere redegørelse for principper og metoder ved beregning af tal for tekstilmarkedet i Danmark.

B1.1. Beregning af forbrug af væsentlige produktområder

I kapitel 2.2 "Markedet for overordnede produktgrupper" er angivet en tabel (tabel 2.2) tilsvarende nedenstående tabel B1.1.

Tabel B1.1    Se her...
Varestatistik for væsentlige produktområder i 1996 (Danmarks Statistik, DS, 1999)

Import- og eksporttal for omsætning (i 1.000 kr) og tons samt omsætning for produktionen i Danmark er direkte fra Danmarks Statistik for 1996.

Tal for salget i Danmark i tons er beregnet. Dette skyldes, at de tal Danmarks Statistik modtager vedrørende produktionen i Danmark ikke opgives i tons, men i stk. eller par samt i kr.

Salg udtrykkes statistisk som forsyning. Danmarks Statistik udregner forsyningen som produktionen i Danmark, plus import, minus eksport. Danmarks Statistik har beregnet et estimat af produktionsmængden i tons baseret på tal for produktionen i kr. og den gennemsnitlige eksportomsætningen i kr. pr. ton. Eksportomsætningen i kr. pr. ton er vurderet at være det bedst tilgængelige estimat for produktionsomsætningen i kr. pr. ton (importomsætningen i kr. pr. ton er f.eks. typisk meget lavere på grund af typisk højere pris på danskproducerede tekstiler).

De angivne tal for salg i Danmark i tabel B1.1 er dog korrigeret for negativ forsyning. Forklaringen er følgende :

• For hver af "kapitlerne" i Danmarks Statistik er der en underinddeling for forskellige produktkategorier. For "kapitel 61" er der f.eks. ca. 100 kategorier. Som eksempel kan nævnes kategorien "T-shirts og undertrøjer, af bomuld".

• For nogle få af disse produktkategorier giver Danmarks Statistiks beregning en negativ forsyning. Da "salg i Danmark" jo ikke kan være negativ, er der her tale om registrerings- eller indberetningsfejl. I disse tilfælde er det valgt ikke at medregne de negative bidrag i de angivne tal for salg i Danmark i tabel B1.1. Danmarks Statistik vurderer, at fejlen ikke er særligt udbredt.

B1.2 Beregning af forbrug af udvalgte tekstiler

Varestatistikken for tekstilvarer fra Danmarks Statistik er temmelig omfattende (over 400 varenumre af relevans for dette projekt), men alligevel ikke specificeret på en sådan måde, at den kan anvendes direkte i projektet.

Vi ønsker at beregne det årlige forbrug (salg) af de tekstiler, der er udvalgt til kemisk analyse og vaskeforsøg for bl.a. at kunne sige noget om deres mængdemæssige betydning.

De udvalgte tekstilprodukter er bl.a. valgt på baggrund af de(n) indgående fibertype(r). Varestatistikken er netop ikke særlig specifik, hvad angår fibertypen for en given produktgruppe. Endvidere er der ikke lavet en konsekvent differentiering for de samme produktnavne. Et eksempel:

• For den overordnede gruppering "Beklædningsgenstande og tilbehør til beklædningsgenstande, af trikotage", kapitel 61, bruges f.eks. følgende differentiering: "bluser (herunder skjortebluser)": "Bluser, trikotage" af henholdsvis "bomuld", "uld eller fine dyrehår", "af natursilke" og "kemofibre", til "kvinder/piger". Betegnelsen "kemofibre" dækker bl.a. over fibrene polyester, polyamid, acryl og viskose for bare at nævne de væsentligste. Produktgruppen "bluser herunder skjortebluser (ej trikotage)" er statistisk talt sammen med produktgruppen "Skjorter (ej trikotage) til kvinder/piger" og med samme fiberdifferentiering som ovenfor.

Det er således forbundet med en del vanskeligheder at koble det statistiske materiale til konkrete tekstilprodukttyper.

Tal for salg i Danmark for de udvalgte tekstiler (angivet i kapitel 5, tabel 5.2, og nedenstående tabel B1.2) er fremkommet ved i første omgang at vurdere hvilke af de i Danmarks Statistik angivne produktgrupper, der passer bedst til det konkrete produkt. Herefter er der foretaget en vurdering af, hvor stor en andel det konkrete produkt udgør af produktgruppen. Et eksempel:

• For det andet produkt i tabel B1.2 - et par herrebukser af 55/45 polyester/uld - må der tages udgangspunkt i tal for kategorien i Danmarks Statistiks "kapitel 62", "Benklæder og knickers, af syntetiske fibre, til mænd/drenge (ej trikotage), undt. arbejdsbeklædning", idet denne "passer bedst". Når varen består af blandingsfibre, skal varen placeres i kategorien for den fiber, der udgør den største del. Der følger herefter en vurdering: Herrebukser af polyester/uld er et meget udbredt produkt, men da kategorien omfatter mange andre typer af produkter og fibre, vurderes andelen at være maksimalt 10%.

For de øvrige produkter er der, som det fremgår af tabel B1.2, anvendt samme princip.

Markedstal, der præsenteres i rapporten skal tages med forbehold. Tallene for salg i Danmark for udvalgte produkter er særligt usikre, idet der for disse også er foretaget en subjektiv vurdering.

Der er lagt et stort arbejde i at få afdækket den bedste fremgangsmåde for beregning af markedstal. Både Danmark Statistik og brancheforeningen Dansk Textil & Beklædning har været konsulteret i processen. Derfor er den sammenfattende vurdering, at det ikke er praktisk muligt at fremkomme med bedre estimater end de angivne.

Tabel B1.2    Se her...
Beregningsgrundlag for beregning af salg i Danmark 1996 af udvalgte tekstilprodukter