Bilag 2: ABC- og UPH-scoringer af tekstilkemikalier, Miljøstyrelsen

Kemikalier i tekstiler

Bilag 2: ABC- og UPH-scoringer af tekstilkemikalier

B2.1. Resultater af ABC- og UPH-scoringerne

Tabel B2.1 Se her...
ABC- og UPH-scorer af de vurderede stoffer

B2.2 Kriterier for ABC-scoresystemet

Ved vurderingen af tekstilkemikaliers miljøfarlighed er anvendt ABC-systemet, der er relevant for stoffer, der via spildevand tilledes et offentligt renseanlæg med biologisk behandling. Vi har her anvendt den reviderede udgave, som er beskrevet nedenfor og i oplægget til den nye reviderede spildevandsvejledning "Tilslutning af industrispildevand til offentlige renseanlæg, Udkast til vejledning" (VKI, 1997). Systemet inddeler primært organiske stoffer i 3 farlighedskategorier (A, B og C) baseret på deres uhelbredelige skadevirkning på mennesker, bionedbrydelighed samt kroniske og akutte effekter i vandige miljøer. Idet der ikke kan tales om bionedbrydelighed af uorganiske stoffer, vurderes disse udelukkende ud fra deres øvrige iboende egenskaber samt i visse tilfælde kendte reaktionsprodukter. Inddelingen sker efter følgende kriterier:

A:	Stoffer, hvis egenskaber bevirker, at de er uønskede i afløbssystemet. Stofferne bør erstattes eller reduceres til et minimum.
Gruppen omfatter stoffer med følgende egenskaber:
•	Stoffer, der er vurderet at kunne medføre uhelbredelig skadevirkning over for mennesker og skal mærkes med en eller flere af risikosætningerne:
	•	R39, R40, R45, R46, R48, R60, R61, R62, R63 og R64
•	Stoffer, der ikke er let nedbrydelige i OECD’s screeningstest (OECD, 1993) og desuden er karakteriseret ved følgende egenskaber:
	•	Høj akut toksicitet over for vandlevende organismer (fisk, krebsdyr, alger), som angivet ved EC_{50 £}1 mg/l, eller
	•	Potentielt bioakkumulerbare i vandlevende organismer

For stoffer, der betegnes som let nedbrydelige, kræves det, at OECD’s kriterier for "let nedbrydelighed" i aerobe nedbrydelighedstest er opfyldt (301A-F, i OECD, 1993).

EC₅₀ beskriver et stofs toksicitet over for vandlevende organismer og angiver den koncentration af stoffet, der medfører en nærmere defineret effekt på 50% af en gruppe testorganismer. Ifølge kriterier for miljøfare-klassifikationen (Miljø- og Energiministeriet, 1993) betegnes stoffer med EC_{50
£}1 mg/l som meget giftige over for vandlevende dyr og planter.

Ved et stofs bioakkumulerbarhed forstås stoffets evne til at ophobes i en organisme i forhold til det omgivende miljø. Et stof anses som potentielt bioakkumulerbart, når log K_ow ³ 3 (fordelingskvotient: octanol/vand), med mindre der foreligger en forsøgsmæssigt bestemt biokoncentrationsfaktor (BCF), der er mindre end eller lig med 100.

B:	Stoffer, der ikke bør forekomme i så store mængder i spildevandet, at miljøkvalitetskriterier overskrides i vand- og jordmiljøet. For disse stoffer fastsættes vejledende grænseværdier. Tillige bør stofferne reguleres efter princippet om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi.
Gruppen omfatter stoffer med følgende egenskaber:
•	Stoffer, der ikke er let nedbrydelige i OECD’s screeningstest og desuden er karakteriseret ved en middel, akut toksicitet over for vandlevende organismer (fisk, krebsdyr, alger), som angivet ved 1 mg/l < EC_{50 £}100 mg/l
•	Stoffer, der er påvist ikke at være nedbrydelige under anaerobe forhold (mulighed for ophobning i slam eller i akvatiske sedimenter) og desuden er kendetegnet ved et eller begge af følgende kriterier:
	•	EC_{50 £}10 mg/l
	•	Potentielt bioakkumulerbare (log K_ow ³ 3)

Der er endnu ikke standardiserede kriterier for let nedbrydelighed under anaerobe betingelser, det vil sige forhold, hvor molekylær ilt ikke er til stede. Fastsættelse af vejledende grænseværdier for tilledning til kommunale renseanlæg sker ud fra stoffernes miljøkvalitetskriterier (nul-effekt koncentrationer), deres fjernelse i renseanlæg, fortynding ved udledning til vandområder samt jordkvalitetskriterier med hensyn til udbringning af slam på jord. Det er dog ikke formålet at fastsætte grænseværdier i nærværende projekt, men alene at anvende kategoriseringen for at kunne sammenligne potentiel miljøbelastning fra forskellige kemikalier og grupper af kemikalier.

C:	Stoffer, der i kraft af deres egenskaber ikke giver anledning til fastsættelse af vejledende grænseværdier for tilledt spildevand. Disse stoffer reguleres efter princippet om anvendelse af bedste, tilgængelige teknologi med lokalt fastsatte grænseværdier svarende hertil.
Gruppen omfatter stoffer med følgende egenskaber:
•	Stoffer, der er let nedbrydelige i OECD’s screeningstest
•	Stoffer, der ikke er let nedbrydelige, under forudsætning af at stofferne har en toksicitet over for vandlevende organismer svarende til EC₅₀ > 100 mg/l, og at stofferne ikke er potentielt bioakkumulerbare (log K_ow < 3)

Gruppe C kan således indeholde stoffer, der kan være meget toksiske over for akvatiske organismer. Under normale forhold vil dette ikke give anledning til uønskede effekter, idet stofferne er biologisk let nedbrydelige. Under forhold, hvor der ikke sker optimal fjernelse af stofferne i renseanlægget, kan udledningen dog være årsag til toksiske effekter i recipienten. Emission af C-stoffer til renseanlæg begrænses bl.a. ud fra stoffernes fysisk/kemisk påvirkning af kloakledninger, pumpestationer mm. Det skal desuden bemærkes, at afledning af gruppe C-stoffer til renseanlæg kan være problematisk af andre årsager - f.eks. hvis stofferne udviser nitrifikationshæmmende effekt. Dette skyldes, at nitrifikationsprocessen i danske anlæg almindeligvis er kombineret med "nedbrydningstrinnet" i starten af renseanlægget, og således kan nitrifikationsprocessen hæmmes, inden stoffet er fuldstændigt nedbrudt.

I nærværende projekt er stoffer, hvis dokumentationsgrundlag er tilstrækkeligt til en entydig vurdering, tildelt klassifikationen A, B eller C. Øvrige stoffer, hvor dokumentationsgrundlaget er utilstrækkeligt, er tildelt klassifikationen a (lille a), b (lille b) eller c (lille c) ud fra bedste skøn på det foreliggende grundlag, og såfremt et sådant ikke har været muligt, er stoffet tildelt et nul (0). Ved vurdering af stofgrupper tages der udgangspunkt i de stoffer, der repræsenterer stofgruppen. Hvis det entydigt gælder, at gruppen består af stoffer vurderet som liste A stoffer (f.eks. gruppen af alkylphenolethoxylater), får gruppen tildelt scoren A. Hvis det derimod drejer sig om en gruppe, der f.eks. består af kvaternære ammoniumforbindelser, der er uden nærmere specifikation, vil gruppen tildeles scoren a dels på baggrund af muligt indhold af f.eks. alkylbenzyldimethylammonium (scoret som A), og dels fordi der i gruppen af kvaternære ammoniumforbindelser kan forekomme let bionedbrydelige tensider, f.eks. esterquatforbindelser (scoret som C). Vurderingerne er således konservative, hvilket betyder, at vurdering af stofgrupper er foretaget ud fra mulig forekomst af det mest miljø- og sundhedsfarlige stof, der tilhører den pågældende gruppe.

I teksten i nærværende rapports kapitler (f.eks. kapitel 4) er der ikke skelnet mellem scorer med store bogstaver (A,B,C) og små bogstaver (a,b,c). Dette er gjort for ikke at gøre teksten for detaljeret. De enkelte detaljerede scorer fremgår af ovenstående tabel B2.1.

B2.3 Kriterier for UPH-scoresystemet

I institutsamarbejdet mellem VKI, DTC, dk-TEKNIK og DTI (Hansen et al., 1996) blev udviklet den såkaldte UPH-metode til en enkel og hurtig vurdering af kemikalier, som anvendes i industrielle processer. I forprojektet blev metoden udviklet for kemiske stoffer. Et igangværende hovedprojekt arbejder med at opstille kriterier for gruppering af produkter (FIS, 1999).

UPH-metoden bygger på EU’s klassificeringsregler, efter hvilke sundhedsfare ved kemiske stoffer klassificeres ud fra stoffernes akutte og kroniske toksikologiske egenskaber. Disse toksikologiske data tilvejebringes ved in vivo og in vitro test, som er beskrevet i annex V i EU’s klassificeringsdirektiv (EC, 1997). Klassificering af kemiske produkters sundhedsfarlighed foretages på grundlag af indholdsstoffernes klassificering eller ved toksikologisk test. EU’s regler om klassificering af stoffer og præparater er i Danmark sammenfattet i klassificeringsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 1993).

Filosofien bag grupperingen af kemikalier som uacceptable, problematiske eller håndterbare er, at al anvendelse af kemikalier kan medføre en risiko for sundheden. Nogle kemikalier er så relativt ufarlige, at de under normale produktionsforhold vil kunne håndteres uden sundhedsrisiko (håndterbare). Andre kemikalier er mere farlige og vil kræve specielle forholdsregler ved anvendelse (problematiske). En mindre gruppe kemikalier er så sundhedsfarlige, f.eks. kræftfremkaldende, at de er uacceptable i arbejdsmiljøet (og det ydre miljø).

Det er vigtigt at understrege, at UPH-metoden ("stof-UPH"-metoden) er udviklet til screening af kemikalier, der anvendes i industrielle processer for evne til at påvirke sundhed (arbejdsmiljø). For sundhedspåvirkningens vedkommende betyder det, at der er lagt vægt på de eksponeringsforhold, som forekommer i industrien.

Kriterierne for UPH-metoden fremgår af tabel B2.2.

Tabel B2.2 Se her...
Kriterier for UPH-metoden

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]