Kemikalier i tekstiler

8. Bortskaffelse af tekstiler

8.1 Tekstilers livsforløb i brugsfasen
8.2 Genbrug og videreanvendelse
8.3 Tekstilmængde der bortskaffes
8.4 Bortskaffelse ved deponering
8.5 Bortskaffelse ved forbrænding
8.6 Opsummering

Primær funktion / Sekundær funktion

Tekstiler vil ofte både have en primær og en sekundær funktion. Den primære funktion for f.eks. en bomulds T-shirt vil være at blive båret som beklædning af en bruger eller flere på hinanden følgende (videreanvendelse), og den sekundære funktion kan f.eks. være at blive brugt som klud eller måske i optrevlet tilstand som møbelpolstring (genbrug).

Levetid

Ifølge en tysk undersøgelse bruges almindeligt tøj i ca. 2-4 år, mens sengetøj har en gennemsnitlig levetid på 7,4 år (Dahm, 1996). Når den sidste bruger ikke kan eller vil finde anvendelse for tekstilet mere, bortskaffes det.

8.1 Tekstilers livsforløb i brugsfasen

Bortskaffelse

Med bortskaffelse menes her den proces, som tager tekstilet ud af sin oprindelige primære eller sekundære funktion og destruerer eller deponerer det. Videreanvendelse og genbrug, kommercielt eller privat, er således ikke omfattet af bortskaffelse i denne forbindelse. På denne måde kan miljøbelastningen fra tekstilkemikalier i bortskaffelsesfasen adskilles fra miljøbelastningen i tekstilets brugsfase, hvortil videregivelse og genbrug hører. Disse er altså blot at betragte som en forlængelse af tekstilets "opholdstid" i brugsfasen. Videreanvendelse og genbrug reducerer selvfølgelig den "nødvendige" rate, hvormed nye tekstiler må produceres og dermed også raten af bortskaffelse, men alle tekstiler vil før eller siden blive bortskaffet. Ofte opbevares tekstiler dog i lang tid, efter at de er ophørt med at have et formål.

Livsforløb

Som det fremgår af figur 8.1, kan et tekstil bortskaffes efter at have opfyldt sin primære funktion, hvilket vil være tilfældet, hvis man smider sin T-shirt i skraldespanden. Bortskaffelse efter sekundær funktion kan f.eks. optræde, hvis man bruger T-shirten til at rense cykelkæde med, inden den smides i skraldespanden.

Grunden, til at et tekstil forlader sin primære funktionsfase, kan være, at det er mere slidt (tyndt, hullet), end brugeren syntes om, at farven ikke er tilfredsstillende, bleget af sol og vask, eller at det modemæssigt er upassende. Grunden, til at et tekstil forlader sin sekundære funktionsfase, vil oftest være, at tekstilet er praktisk uanvendeligt.

Endelig bortskaffelse

Den endelige bortskaffelse kan være af flere typer. Den vil i Danmark hovedsageligt bestå i

• bortskaffelse med husholdningsaffald
• bortskaffelse med storskrald

8.2 Genbrug og videreanvendelse

En del tekstiler genbruges via forskellige nødhjælpsorganisationer. Røde kors indsamler f.eks. 3.500 tons/år, hvoraf ca. 1.000 tons sælges i tøjbutikker i Danmark, 50-200 tons sendes til U-lande, ca. 1.200 tons laves til klude (hovedsageligt i Tyskland), og ca. 1.000 tons/år eksporteres, mens de sidste ca. 150 tons smides ud som affald eller sendes direkte til forbrænding (Brinck-Lund, 1996).

I Tyskland blev der fra husstande videregivet 870-960.000 tons beklædningsgenstande til videreanvendelse, genbrug og bortskaffelse, og heraf blev 500.000 tons afleveret til indsamlingsorganisationer (Jansson, 1996). Hvis det samme gør sig gældende i Danmark, er det således omkring 50%, som går til genbrug via indsamlingsorganisationer. Som tallene fra Røde kors viser, bortskaffes en mindre del af det indsamlede af indsamlingsorganisationerne, mens en stor del eksporteres.

Ifølge Dansk statistisk årbog (1997), "Udenrigshandelen fordelt på varer og lande, Import eksport af brugte beklædningsgenstande og brugte tekstilvarer" (artikel 6309.00.00), blev der i 1997 importeret 2.589,2 tons og eksporteret 9.930,5 tons. Der eksporteres altså en del mere, end der importeres. Denne nettoeksport svarer til ca. 1.3 kg brugt tekstil/person/ år. Som det fremgår af kapitel 2 er det estimerede forbrug i 1996 i Danmark 13 kg beklædningstekstil pr. indbygger og 22 kg tekstil (inkl. boligtekstiler og tæpper) pr. indbygger. Nettoeksporten svarer derfor til mellem 6% og 10% af forbruget i Danmark.

8.3 Tekstilmængde der bortskaffes

Gennem samtaler med Dansk Textil & Beklædning, Husholdningsaffaldskontoret og Erhvervsaffaldskontoret i Miljøstyrelsen samt Rendan kunne det erfares, at der ikke er lavet specifikke undersøgelser herhjemme om bortskaffelse af tekstiler efter brugsfasen, og at der ikke umiddelbart findes tilgængelige data til at gennemføre en sådan undersøgelse.

I andre lande er der en del oplysninger at få, og en del er blevet summeret af Jansson (1996). I Tyskland er den totale mængde tekstilaffald vurderet til 450.000 tons/år. Heraf er 100-150.000 tons produktionsspild, mens resten (300-350.000 tons/år) er andet tekstilaffald (Jansson, 1996). Mængden af andet tekstilaffald svarer således til ca. 4 kg pr. indbygger pr. år. En anden kilde vurderer mængden af tekstilaffald i Tyskland til at være 1,8 mill. tons/år, hvoraf 800.000 tons er beklædningsgenstande (svarer til 10 kg/person/år) (Jansson, 1996). I USA er 4-6% af al deponeret affald tekstiler, og blandt indsamlede tekstiler bliver 7% deponeret (Jansson, 1996). I England har man registreret husholdningsaffaldssammensætningen i 1989, og tekstiler udgjorde 0,8 mill. tons ud af i alt 20 mill. tons, det vil sige ca. 4% (Watson, 1991). I Sverige genereres 60 mill. tons affald pr. år, og husholdningsaffald udgør heraf ca. 3 mill. tons/år. Man skønner, at 1-3% af husholdningsaffaldet består af tekstiler, og anvendes middelværdien (2%), svarer det til ca. 7 kg pr. indbygger pr. år (Jansson, 1996). Ydermere har et lokalt kommunalt affaldsselskab i Sverige, der i 1992 begyndte at kildesortere, registreret, at den brændbare fraktion, der specielt kan anvendes i en kedel bygget for biobrændsel, udgør 20% af husholdningsaffaldet, og at tekstiler udgør 10% af dette. Det vil sige, at tekstiler udgør 2% af den samlede husholdningsaffaldsmængde (Ren viden 3/96).

Der eksisterer som sagt ikke opgørelser for Danmark, der svarer til ovenstående. Dog anfører Jansson (1996), at den samlede mængde tekstilaffald fra produktion (altså ikke forbrug) i Danmark var 10.500 tons/år i 1992. Heraf blev 2.000 tons/år genanvendt, mens det resterende blev afbrændt.

Hvis forholdene i Danmark er sammenlignelige med forholdene i Tyskland, England, Sverige og USA, som de er beskrevet ovenfor, vil det være forventeligt, at 1-6% af husholdningsaffaldet i Danmark (dvs. dagrenovation, storskrald, haveaffald og farligt affald fra private husstande) består af tekstiler.

Herhjemme udgjorde dagrenovation og storskrald fra husholdninger i 1996 henholdsvis 1.655.000 tons og 639.000 tons, i alt 2.294.000 tons (Miljø- og Energiministeriet, 1997-3). Hvis man går udfra, at 1-6 % af dette er tekstil, vil det svare til 22.940-137.640 tons/år eller 4,2-25 kg/ person pr år.

I en opgørelse over dagrenovationsfraktioner fremgår det, at "andet brændbart", hvorunder tekstiler hører, udgør 10 kg pr. person/år (Christensen & Jacobsen, 1998), og den maksimale mængde, der bortskaffes ad denne vej, er således 10 kg pr. person/år. Samlet kan det, udfra ovenstående, vurderes, at der formodentlig bortskaffes mellem 10 og 20 kg tekstil pr. person pr. år i Danmark. De tidligere nævnte, estimerede forbrug på 13 kg beklædningstekstil pr. indbygger pr. år og 22 kg tekstil (incl. boligtekstiler og tæpper) pr. indbygger pr. år ligger altså på niveau med den vurderede mængde, der bortskaffes. Dette er også forventeligt, da forbruget ved balance (ingen ophobning) jo må være lig med den mængde, der bortskaffes plus nettoeksporten (estimeret til 1,3 kg brugt tekstil pr. person pr. år, se afsnit 8.2).

8.4 Bortskaffelse ved deponering

Affaldsmængden fra husholdninger (storskrald og dagrenovation) udgjorde i 1996, som nævnt ovenfor, 2.294.000 tons. Heraf gik 363.000 tons (15%) til genanvendelse, 1.524.000 tons (66%) til forbrænding og 407.000 tons (17%) til deponering (Miljø- og Energiministeriet, 1997-3). Igennem årene 1994 til 1996 har fordelingen mellem genbrug, deponering og forbrænding været nogenlunde konstant, og man kan altså regne med, at ca. 15-20% af alt tekstil er blevet deponeret, mens 60-70% er blevet afbrændt.

I England bliver der deponeret 700.000 tons tekstiler årligt (Ren viden 5/96) og i et gammelt deponi (opbygget 1977-85) i Tyskland med 93% husholdningsaffald, blev der fundet 10% tekstiler (Litteraturovervågning 6/97).

I Danmark har det siden 1997 været reglen, at kun det affald, der ikke kan genanvendes eller forbrændes, deponeres. Dette skyldes et cirkulære om kommunale regulativer om forbrændingsegnet affald (Miljø- og Energiministeriet, 1997-2), hvoraf det fremgår, at forbrændingsegnet affald ikke må deponeres. Dog kan det tillades, at der sker en midlertidig deponering i ét år grundet f.eks. kapacitetsproblemer, hvilket har været tilfældet (Rendan-1, 1999). På trods af at der således principielt ikke bør blive deponeret mere tekstilaffald af typen gammelt tøj og lign., vil der formodentlig stadig forekomme en mindre midlertidig deponering nogle år frem i tiden på grund af kapacitetsproblemer.

Regeringen har i januar 1999 fremlagt en affaldsplan 1998-2004 (Miljø- og Energiministeriet, 1999-1), hvor målet er at stabilisere de samlede affaldsmængder, øge kvaliteten i affaldsbehandlingen og udnytte ressourcerne i affaldet bedre. Det nævnes, at man vil søge at øge udsorteringen af miljøbelastende affaldsfraktioner, men der satses ikke på at gøre noget ved tekstiler.

Problemerne ved deponering af tekstiler er formodentlig begrænset til de problemer, deponering i det hele taget udgør, f.eks. hvad angår arealanvendelse, men der er en risiko for, at de kemikalier i tekstiler, der kan udvaskes med vand, vil være at finde i perkolatet fra lossepladsen. Specielt azo-farvestoffer kan måske være et problem, idet en del af disse under anaerobe forhold, som netop vil optræde på lossepladsen, kan fraspalte arylaminer. Det kan heller ikke udelukkes, at f.eks. tungmetalindholdet i tekstilerne vil blive frigjort (ende i perkolat) under nedbrydningsprocesserne på lossepladsen.

Hvad angår arylaminer, har de forskellige sorptionsegenskaber, men mange af dem, som kan fraspaltes fra farvestoffer, sorberer en del til jord og specielt organisk materiale. Generelt er sorptionen i mellemklassen, og mobiliteten i jord kan generelt klassificeres som moderat til høj. F.eks. er der for en række arylaminer (p-chloranilin, m-nitroanilin, 5-nitro-orthotoluidin, p-nitroanilin og 4-methylnitrobenzen) målt eller beregnet K_oc værdier på mellem 50 og 500 (CHEM-BANK, 1999). Man kan således ikke udelukke, at visse arylaminer udvaskes til grundvandet fra lossepladser, der ikke er ordentligt sikret mod perkolatnedsivning.

På lossepladser er der også den mulighed, at frigjorte stoffer transporteres med organiske kolloider og derved kan forurene grundvandet ad den vej. At stofferne ender i overfladevand (vandløb og lign.) via udsivning af perkolat, er ligeledes en mulighed.

Som det fremgår af resultaterne af forsøgene med simuleret husholdningsvask i kapitel 6, må det dog forventes, at en ikke uvæsentlig del af kemikalieindholdet i de tekstiler, der undergår husholdningsvask, udvaskes i løbet af tekstilets levetid. Set i lyset af dette samt praksis ved bortskaffelse af tekstiler i Danmark - som er reguleret ved ovennævnte cirkulære, der "forbyder" deponering af tekstiler - vurderes deponering af tekstiler som ubetydelig i miljømæssig sammenhæng fremover.

8.5 Bortskaffelse ved forbrænding

Chlorerede forbindelser

I Danmark er den fremherskende metode til forbrænding af brændbart affald forbrænding på rist i ovn, og den største mængde tekstiler, som bortskaffes, vil gennemgå denne proces. Tekstilfibre og organiske forbindelser anvendt i tekstilerne vil formodentlig blive omsat stort set fuldstændigt under forbrændingen. Dog kan der dannes skadelige chlorerede forbindelser (dioxin), hvis tekstilet indeholder chlorerede stoffer, som f.eks. PVC og chlorerede farvestoffer og pigmenter. Bidraget fra disse kilder vurderes dog at være forsvindende i forhold til andre kilder til chlorerede forbindelser i brændbart affald - her tænkes især på andre PVC-kilder (plastprodukter). Efter forbrændingen vil der i restprodukterne være forskellige salte og tungmetaller, hvor disse har indgået i tekstilerne. Tungmetallerne vil være at finde i slagge, kedelbundaske, flyveaske og restprodukter fra røggasrensningsprocesser. Et eksempel på den relative fordeling af tre tungmetaller på restprodukter fremgår af tabel 8.1.

Indholdet af tungmetaller i øvrige restprodukter fra røgrensningsprocesserne er afhængig af typen af rensning, men i flere tilfælde er indholdet stort.

Slagge kan i nogle tilfælde genanvendes, f.eks. i vejbyggeri, men hvis pH bliver for lav i slaggen, er der risiko for, at den lækker tungmetaller. Kedelbundaske, flyveaske og rest fra røggasrensning må anbringes i specialdeponier (Rendan-2 1999).

Tungmetaller fra tekstiler, der bliver bortskaffet ved forbrænding, vil bidrage til tungmetalindholdet i restprodukterne. Det maksimale indhold af tungmetaller i tekstiler, fundet i dette projekt, er dog - afhængigt af det enkelte tungmetal - sammenligneligt eller væsentligt lavere end det almindelige indhold af tungmetaller i det affald, der bliver afbrændt på forbrændingsanlæg (Christensen & Jacobsen, 1998). Desuden må det, som de udførte vaskeforsøg viser (se kapitel 6), forventes, at de fleste tungmetaller udvaskes i væsentligt omfang under husholdningsvask i tekstilets levetid. Da det yderligere, som angivet i afsnit 8.3, vurderes, at tekstiler kun udgør 1-6% af husholdningsaffaldet i Danmark, vurderes tekstiler ikke som nogen væsentlig kilde til tungmetaller i restprodukter fra affaldsforbrænding og hermed ikke som nogen betydende bidragsyder til de miljøproblemer, der er forbundet med deponering af restprodukterne.

8.6 Opsummering

Mange tekstiler har både en primær (f.eks. som beklædning) og en sekundær (f.eks. som klude) funktion, inden de bortskaffes. Almindeligt tøj kan f.eks. blive brugt 2-4 år og sengelinned i godt 7 år, inden det f.eks. ender som klude.

Det vurderes, at omkring 50% af den brugte mængde beklædningstekstil i Danmark genbruges. Det vurderes endvidere, at der bortskaffes 10-20 kg tekstil pr. person pr. år, hvilket ligger på niveau med det estimerede forbrug på 13-22 kg tekstil pr. person pr. år. Endelig vurderes det, at stort set al bortskaffelse af tekstil i Danmark i dag foregår ved forbrænding, og at bidrag til miljøproblemer forbundet hermed - f.eks. deponering af forbrændingsrestprodukter - fra tekstiler omfattet af projektet, ikke er af væsentlig betydning.