Kemikalier i tekstiler

9. Anbefalinger vedrørende kemikalier i tekstiler

9.1 Kemikalier der bør søges undgået
9.2 Substitutionsmuligheder
9.3 Udviklingsbehov
9.4 Opsummering

De kemikalier, der på baggrund af risikovurderingen/-screeningen i kapitel 7, er vurderet til i større eller mindre omfang at udgøre en risiko for miljø- og/eller sundhedseffekter i brugsfasen, er angivet nedenfor. Umiddelbart vurderede muligheder for substitution er behandlet, og udviklingsbehov oplistet. Sidst i kapitlet findes en opsummering.

9.1 Kemikalier der bør søges undgået

Kemikalier, der er konstateret i de 22 tekstilstikprøver fra det danske marked, og som vurderes at udgøre en risiko for miljøeffekter i vandmiljøet som følge af husholdningsvask og/eller en risiko for sundhedseffekter over for forbrugere og forhandlere (butikspersonale), er angivet i tabel 9.1.

Disse stoffer bør om muligt substitueres, eller alternativt bør deres forekomst i brugsklare tekstiler begrænses til et absolut minimum.

For de stoffer, der er udvaskelige (bl.a. visse tungmetaller i visse sammenhæng), er det muligt for forbrugeren at formindske sundhedsrisikoen ved at vaske tøjet før første gangs brug. Det siger sig selv, at stofferne gør mindre skade på forbrugeren, når de befinder sig i vaskevandet, end når det det sidder på forbrugerens hud eller i barnets mund. Det har inden for rammerne af nærværende undersøgelse ikke været muligt at afgøre, hvor tilgængelige kemikalierester efter vask er, ej heller hvor stor en risiko de udgør.

Hvad angår andre konstaterede kemikalier, blev yderligere tre kemikalier ved miljørisikovurderingen vurderet til grænsetilfælde (4-methyl-3-nitroanilin, N-butylsulfonamid og kobber) og syv kemikalier kunne ikke risikovurderes på grund af datamangel, se kapitel 7. Hertil kommer den visuelt konstaterede forekomst af farvestoffer i vaskevandet, hvis mængde og type, og derfor miljømæssige betydning, det ikke har været muligt at afklare inden for rammerne af nærværende projekt. Endeligt skal det bemærkes, at kun 52 kemikalier ud af de 190 potentielt forekommende endte i den mindst belastende kategori (C) ved miljøfarlighedsscreeningen (se kapitel 4). Noget tilsvarende gør sig gældende, hvad angår sundhedsrisikoscreeningen og farlighedsvurderingen. F.eks. kunne 19 kemikalier ikke risikoscreenes på grund af datamangel, og kun 77 af de 190 potentielt forekommende kemikalier endte i farlighedskategorien for de uproblematiske stoffer (H). Alle disse forhold, kombineret med at undersøgelsen her "kun" omfatter 22 udvalgte tekstilprøver fra et stort, varieret og modemæssigt omskifteligt tekstilmarked, peger på, at der er rig mulighed for at andre kemikalier, end de i tabel 9.1 angivne, kan udgøre en risiko.

Det er dog her valgt kun at behandle de stoffer yderligere, der decideret er vurderet til at udgøre en risiko eller en lille risiko. Nedenstående afsnit om substitution omhandler derfor kun stofferne i tabel 9.1.

9.2 Substitutionsmuligheder

Hovedtyper

De udpegede problemstoffer kan generelt opdeles i to hovedtyper:

• Stoffer der på forskellig vis især kan relatere sig til de anvendte farvestoffer eller pigmenter.
• Andre stoffer, fortrinsvis hjælpestoffer.

Tabel 9.2 og 9.3 opdeler stofferne i de to hovedtyper, og stoffernes sandsynlige oprindelse er angivet.

Kemikalieproducenter

Et antal væsentlige kemikalieproducenter er blevet kontaktet af projektgruppen med henblik på en udtalelse om de udpegede problematiske stoffer. Det drejer sig om producenterne BASF Danmark A/S, Ciba Specialty Chemicals A/S, Clariant A/S, DyStar og Sun Chemicals A/S. Projektgruppen har modtaget svar fra de tre sidstnævnte. Svarene er i relevant omfang indarbejdet i nedenstående.

Ved arbejdet med substitution af stoffer, som er tilsat under produktionen af tekstilet for at opnå en bestemt effekt, er det hensigtmæssigt allerførst at overveje om kemikalietypen, som stofferne tilhører, helt kan undgås - f.eks. ved at ændre på arbejdsgange eller ændre anvendt teknologi. Er dette ikke mulig, kan man dernæst undersøge om stofgruppen kan substitueres med en anden mindre miljø- og sundhedsbelastende gruppe.

Meget få af stofferne i tabel 9.2 er tilsat i produktionen for at give en bestemt effekt eller funktion. Metallerne chrom, cobalt, nikkel, zink, bly og barium er undtagelserne, idet de alle kan indgå som komponent i visse farvestoffer og pigmenter (anvendelse af de tre sidstnævnte er dog ikke nær så udbredt). F.eks. er det højeste indhold af bly konstateret i tekstil nr. 1 (PVC-tryk), hvor chromindholdet samtidigt er relativt højt. Masseforholdet mellem bly og chrom svarer til 1:4, hvilket kunne tyde på, at der her er anvendt det gule pigment blychromat. Generelt kan siges, at metaller indbygges i farvestoffer enten for at give en bestemt ønsket farvenuance og/eller for at give ekstra god farveægthed (f.eks. vaskeægthed og lysægthed). Vurderingen er generelt, at det i langt de fleste tilfælde - men ikke alle - er muligt at undgå metalbaserede farvestoffer og pigmenter og alligevel opnå den samme kvalitet. De store producenter har alle udviklet specielle, metalfri farvestof- og pigmentserier. Det anbefales derfor generelt at søge at undgå metalbaserede farvestoffer og pigmenter, hvor dette er muligt.

Af andre tilsigtede funktioner for tungmetaller skal nævnes, at bl.a. cadmium- og tinforbindelser kan anvendes som varmestabilisatorer i plastisolfarver (PVC) samt at tinforbindelser anvendes som initiator ved polyurethanfremstilling (Leach et al., 1992; Wallström et al., 1996; Naturvårdsverket, 1996). De højeste koncentrationer af disse to metaller er netop fundet i tekstiler (nr. 1 og 22) med PVC-tryk og ét tekstil (nr. 12), der givetvis har polyurethanbelægning. PVC-tryk og polyurethan er yderligere omtalt nedenstående. Desuden skal det bemærkes, at zink anvendes som katalysator ved bl.a. krølægthedsbehandling og barium bl.a. ved mattering af viskose.

De øvrige stoffer i tabel 9.2 samt forekommende mindre mængder af de ovennævnte metaller stammer efter al sandsynlighed fra urenheder i anvendte farvestoffer og/eller pigmenter.

Arylaminer

Hvad angår p-chloranilin og 6-methyl-3-nitroanilin, der begge optræder på den tyske MAK-liste (Fünfte Verordnung, 1997) over arylaminer mistænkt for at være kræftfremkaldende, angiver alle de kemikalieproducenter, projektgruppen har været i kontakt med, at ingen af deres farvestoffer eller pigmenter er baseret på og/eller fraspalter disse arylaminer.

For resten af de organiske stoffer og metaller i tabel 9.2 vurderer producenterne, at de niveauer, stofferne kan forekomme i, hvad angår deres farvestoffer og pigmenter, er ubetydelig. De angivne organiske urenheder i tabel 9.2 (arylaminer mm.) er dog i nærværende undersøgelse fundet i et væsentligt antal tekstiler på det danske marked i koncentrationer, der er vurderet til at udgøre en miljø- og/eller sundhedsmæssig risiko. En minimering af indholdet af disse urenheder er nødvendig, hvis risikoen for effekter i vandmiljøet og sundhedsrisikoen for forbrugeren og/eller butikspersonalet skal formindskes eller fjernes.

Tungmetalurenheder

ETAD-standarden (alle kontaktede producenter er medlem af ETAD) for maksimalt indhold af udpegede problematiske tungmetaller i farvestoffer og pigmenter som urenheder er ifølge oplysninger fra Clariant (oktober 1999) følgende: Cr 100 ppm, Co 500 ppm, Zn 1500 ppm, Pb 100 ppm, Ba 100 ppm, Cd 20 ppm, As 50 ppm, Hg 4 ppm, Ni 200 ppm og Sn 250 ppm. En "worst-case" beregning for en meget dyb 3% farvning, hvor det antages, at 100% af tungmetalindholdet ender på tekstilet (hvilket er usandsynligt) giver således følgende indhold i tekstilet: Cr 3 ppm, Co 15 ppm, Zn 45 ppm, Pb 3 ppm, Ba 3 ppm, Cd 0,6 ppm, As 1,5 ppm, Hg 0,12 ppm, Ni 6 ppm og Sn 7,5 ppm. Disse koncentrationer ligger for de fleste metallers vedkommende under de koncentrationer, der ifølge miljørisikovurderingen (se kapitel 7) giver problemer i forbindelse med husholdningsvask - dog ligger nikkel over og zink, bly og cadmium ligger over i få tilfælde. Det faktum, at der i flere tekstiler på det danske marked er fundet tungmetalindhold, der i større eller mindre omfang vurderes til at udgøre en både sundheds- og miljømæssig risiko, og at disse metaller tildels må stamme fra urenheder, peger på, at en minimering af tungmetalurenheder i farvestoffer/pigmenter er nødvendig, hvis risikoen skal formindskes eller fjernes.

Analyserne af tekstiler med PVC-tryk tyder på, at PVC er den væsentligste, mængdemæssige kilde til DEHP, diethylhexylphthalat. Desuden tyder fund og udvaskning af DEHP i visse tekstiler på, at stoffet muligvis også har været anvendt som carrier.

Cadmium

Her til kommer, som tidligere nævnt, at den højest målte koncentration af tungmetallet cadmium netop er fundet i et tekstil med PVC-tryk. Skal PVC anvendes til tryk, bør plasten være fri for DEHP og cadmium. Det anføres i Miljøstyrelsens handlingsplan for phthalater (Miljø- og Energimininsteriet, 1999), at der findes alternativer til PVC-tryk inden for nogle områder, og at der i branchen arbejdes på at finde egnede alternativer.

Stofferne i tabel 9.3 har meget forskellig oprindelse. Stofgrupperne C₃- og C₄-alkylbenzener, eksemplificeret med henholdsvis stofferne trimethylbenzen og butylbenzen samt tetrachlorethylen, stammer med al sandsynlighed fra anvendelse som carrier ved farvning af polyester.

Carrier

Carriers, der især anvendes til farvning af polyester, kan helt undgås, hvis farvningen udføres som en højtemperaturfarvning under tryk (HT-farvning ved ca. 130° C). HT-farvning kan derfor generelt anbefales, hvor det er muligt. I visse tilfælde, f.eks. farvning af blandinger med uld, kan der ikke farves ved høj temperatur, da f.eks. uld ikke kan tåle de høje temperaturer. I disse tilfælde bør carriers med betydeligt bedre miljø- og sundhedsmæssige egenskaber, end de ovennævnte, benyttes. Carriers, der ved farlighedsscreeningen (se kapitel 4) endte i de mindst belastende kategorier (C og H) – dvs. både hvad angår sundhed og vandmiljø – kan være mulige alternativer. Af carriers konstateret i analyserede tekstilprodukter, er bl.a. diethylphthalat umiddelbart vurderet til at være blandt de relativt mindre miljø- og sundhedsbelastende.

NPEO

Detergenter eller dispergeringsmidler baseret på NPEO (nonylphenolethoxylater) anvendes og forhandles stadig i store dele af verden. Men hos seriøse producenter har der siden starten af 90’erne foregået et stort arbejde med at finde alternative produkter. Til alle formål og i alle tilfælde vurderes det derfor at være muligt at finde egnede alternativer. Alternative mindre miljøbelastende substitutter er bl.a. at finde blandt de anioniske tensider alkylsulfater og carboxylater, og blandt de nonioniske tensider, fedtalkoholethoxylater og glycosidbaserede typer (Almasy, 1999).

Naphthalen, nikotin og o-chlorphenol

Naphthalen, nikotin og o-chlorphenol kan alle stamme fra anvendelse af biocider eller konserveringsmidler enten i kemikalier eller selve tekstilet. Naphthalen kan muligvis også stamme fra brug af naphthalenbaserede carriers (naphthalen er fundet i små mængder i to tekstiler, der indeholder polyester). Brug af naphthalen, nikotin og o-chlorphenol bør under alle omstændigheder undgås. Det er ikke umiddelbart muligt at pege på alternative biocider eller konserveringsmidler, idet kilden til (eller anvendelsen af) de pågældende stoffer ikke kan udpeges præcist nok.

Toluendiisocyanat og tin

I et enkelt tilfælde er der fundet et relativt højt indhold af toluendiisocyanat i kombination med det højeste fundne indhold af tin. Disse stoffer formodes at stamme fra fremstillingen af polyurethan, hvor toluendiisocyanat indgår som monomer, og organotinforbindelser kan indgå som initiator. Forekomst af tin (især udvaskbar del) bør undgås eller begrænses stærkt. Optimeret udhærdning af polyurethan vil sandsynligvis kunne begrænse forekomsten af monomerresten toluendiisocyanat.

9.3 Udviklingsbehov

På baggrund af ovenstående vurderinger og undersøgelsen i det hele taget vurderes det, at der er behov for afklaring af følgende emner:

• hvor store mængder farvestoffer (overskudsfarve) udvaskes ved husholdningsvask i Danmark, hvad er den miljømæssige betydning heraf - herunder spaltning af azo-farvestoffer til arylaminer i renseanlæg
• muligheder for at minimere indhold af urenheder (bl.a. arylaminer) i farvestoffer/pigmenter
• muligheder for at minimere indhold af tungmetalurenheder i farvestoffer/pigmenter
• hvor meget restkemikalieindhold udvaskes fra tekstiler ved gentagne husholdningsvaske
• hvor stammer nikotinen i de analyserede tekstiler fra
• hvad gør vi med det store antal tekstilkemikalier, der på grund af datamangel ikke har kunnet vurderes

9.4 Opsummering

Undersøgelsen her peger på, at i alt 27 stoffer, der forekommer i tekstiler på det danske marked, bør substitueres eller begrænses til et absolut minimum. Da undersøgelsen bygger på stikprøver, og flere kemikalier ikke har kunnet vurderes på grund af datamangel, er det sandsynligt, at flere end de 27 stoffer udgør en risiko eller lille risiko for forbrugere og/eller butikspersonale og/eller vandmiljø. For de stoffer der er udvaskelige (bl.a. visse tungmetaller i visse sammenhæng), er det muligt for forbrugeren at formindske sundhedsrisikoen ved at vaske tøjet før første gangs brug.

De 27 problematiske stoffer (se tabel 9.1) domineres af urenheder i farvestoffer samt carriers. Hvad angår tungmetaller i farvestoffer/pigmenter, anbefales det om muligt at undgå brug af tungmetalbaserede farvestoffer/pigmenter og at minimere indholdet af tungmetalurenheder i øvrige farvestoffer/pigmenter. En reducering af arylaminindholdet og andre urenheder i form af organiske farvestofintermediærer anbefales ligeledes.

Det anbefales endvidere, at forekomst af DEHP og cadmium i PVC-tryk fjernes eller alternativt helt at undgå PVC-tryk, hvilket er endnu bedre. Brug af carriers kan i stort omfang undgås ved at benytte højtemperaturfarvning bortset fra ved farvning af blandinger, hvor uld indgår. Her bør anvendes mindst miljø- og sundhedsbelastende carriers. Det vurderes, at nonylphenolethoxylater vil kunne substitueres af bl.a. fedtalkoholethoxylater. Den præcise anvendelse af nikotin har ikke kunnet udredes, og substitutter kan derfor ikke angives. Forekomst af tin (især udvaskbar del) og toluendiisocyanat i "polyurethantekstiler" bør søges undgået eller stærkt begrænses. Tilstedeværende toluendiisocyanat kan muligvis begrænses ved optimal udhærdning af polyurethan.

Af udviklingsbehov kan nævnes emnerne:

• Afklaring af miljømæssig betydning af udvaskning af farvestoffer under husholdningsvask
• Afklaring af muligheder for at minimere urenheder i farvestoffer/pigmenter
• Hvad er betydningen af gentagne husholdningsvaske på kemikalieindholdet i tekstilet
• Hvor samt med hvilket formål anvendes nikotin.