Kemikalier i tekstiler

Konklusion

Formålet med dette projekt har været at få udpeget de kemikalier i brugsklare tekstiler, der udgør en miljø- og/eller sundhedsmæssig risiko samt angive umiddelbare substitutionsmuligheder. Den miljømæssige risiko relaterer sig til afledning af vaskevand fra husholdningsvask, og sundhedsrisikoen vedrører forbrugere og forhandlere (butikspersonale) af brugsklare tekstiler.

Projektet omfatter beklædningstekstiler samt boligtekstiler, der vaskes ofte. Kun tekstiler af de mest anvendte fibertyper indgår, og heraf vurderes beklædningstekstilerne at dække ca. 95% af markedet i Danmark. Tilsvarende vurderes de medtagne boligtekstiltyper at udgøre omkring 40% af boligtekstilmarkedet (der ses bort fra gulvtæpper). Samlet vurderes de typer af tekstilprodukter, som projektet omfatter, at repræsentere omkring 50% af det danske tekstilmarked (der ses bort fra tekniske tekstiler).

Det totale årlige tekstilforbrug (salg) i Danmark vurderes at udgøre omkring 22 kg pr. indbygger og heraf ca. 13 kg beklædningstekstil pr. indbygger.

Det vurderes, at omkring 50% af den brugte mængde beklædningstekstil i Danmark genbruges. Det vurderes endvidere, at der bortskaffes 10-20 kg tekstil pr. person pr. år, og at stort set al bortskaffelse af tekstil i Danmark i dag foregår ved forbrænding. Bidrag til miljøproblemer forbundet med affaldsforbrænding, f.eks. deponering af forbrændingsrestprodukter, fra tekstiler omfattet af projektet vurderes at være uvæsentlig.

190 potentielt forekommende tekstilkemikalier er screenet for farlighed på baggrund af deres iboende egenskaber, hvad angår vandmiljø (efter ABC-systemet) og sundhed (efter UPH-systemet). 55 stoffer endte i den mest belastende kategori (A) og 52 i den mindst belastende (C), hvad angår farlighed i vandmiljøet. 68 stoffer kunne ikke vurderes på grund af datamangel. Tilsvarende hvad angår sundhed, endte 8 stoffer i den mest belastende kategori (U) og 77 i den mindst belastende (H). I dette tilfælde kunne 18 stoffer ikke vurderes på grund af datamangel. Hvad angår vandmiljø var de farligste kemikalier især at finde blandt carriers, antikrølmidler og biocider, og hvad angår sundhed især blandt carriers, biocider, optisk hvidt og fikseringsmidler. Kun fire stoffer/stofgrupper blev tildelt farligste kategori for både vandmiljø og sundhed. Det drejer sig om: Dimethylformamid, chlorerede ethylener, kaliumdichromat og pentachlorphenol.

22 tekstilprodukter (bukser, lagner, undertøj m.m.) blev indkøbt og analyseret i laboratorium for de ved farlighedsscreeningen udpegede, mest belastende kemikalier. Tekstilprodukterne vurderes som typer at dække ca. 10% af det årlige salg i Danmark. Der blev ved de kemiske analyser bl.a. konstateret forekomst af naphthalen, o-chlorphenol, nikotin, flere phthalater, kvaternære ammoniumforbindelser, nonylphenolethoxylater, chlorerede benzener, alkylbenzener, 14 arylaminer, substituerede toluener, benzensulfonamider, polycykliske forbindelser og substituerede benzener samt tungmetallerne bly, cadmium, kobber, cobalt, chrom, nikkel, zink, barium, tin, arsen og kviksølv.

På alle de indkøbte tekstilprodukter er der udført simuleret husholdningsvask, og vaskevandet er analyseret for de kemikalier, der blev fundet i tekstilerne. Der er i vaskevandet fundet naphthalen, nikotin, nonylphenolethoxylater, tetrachlorethylen, trimethylbenzen, biphenyl, 9 arylaminer, substituerede toluener, benzensulfonamider, acridin, isoquinolin samt metallerne cobalt, chrom, kobber, nikkel, cadmium, bly, tin, zink og barium. Udvaskningsprocenterne spænder fra under 1 promille til over hundrede procent. Sidstnævnte skyldes sandsynligvis, at visse stoffer (f.eks. kortkædede nonylphenolethoxylater) muligvis dannes under vaskeprocessen. Mindst udvaskning blev fundet for bl.a. chlorerede carriers og substituerede toluener, mens f.eks. visse phthalater, visse tungmetaller og benzensulfonamider lå i den høje ende.

Miljørisikovurderingen, baseret på resultaterne af forsøgene med simuleret husholdningsvask, viser bl.a., at 12 stoffer udgør en risiko for miljøeffekter i vandmiljøet, at for 6 stoffer kan effekter ikke udelukkes, og 7 stoffer kan ikke vurderes på grund af datamangel. Screeningen for sundhedsrisiko, der er baseret på de målte maksimale koncentrationer i de indkøbte tekstilprodukter, viser tilsvarende, at 20 stoffer i større eller mindre omfang udgør en risiko for forbrugere og/eller salgspersonale, og at 19 stoffer ikke kan vurderes på grund af datamangel.

Det kan konkluderes, at denne undersøgelsen, som må betegnes som begrænset i forhold til et stort og varieret tekstilmarked, peger på, at følgende stoffer bør søges undgået (eller begrænset) i tekstiler, og flere af disse er derfor kandidater for substitution.

Stoffer der vurderes at udgøre en miljø-og/eller sundhedsmæssig risiko

Disse i alt 27 stoffer domineres af urenheder i farvestoffer (aniliner, acridin, nitrobenzen og diphenylamin samt tungmetaller) og tildels carriers (C₃- og C₄-alkylbenzener samt tetrachlorethylen og naphthalen). Hvad angår tungmetaller anbefales det om muligt at undgå brug af tungmetalbaserede farvestoffer/pigmenter og at minimere indholdet af tungmetalurenheder i farvestoffer/pigmenter. En reducering af arylaminindholdet og andre urenheder i form af acridin, nitrobenzen og diphenylamin anbefales ligeledes. Det anbefales endvidere, at forekomst af cadmium og DEHP i PVC-tryk fjernes eller alternativt at undgå PVC-tryk. Brug af carriers kan i stort omfang undgås ved at benytte højtemperaturfarvning, bortset fra ved farvning af blandinger hvor uld indgår. Her bør anvendes mindst miljø- og sundhedsbelastende carriers. Det vurderes, at nonylphenolethoxylater vil kunne substitueres af bl.a. fedtalkoholethoxylater. Den præcise anvendelse af nikotin har ikke kunnet udredes, og substitutter kan derfor ikke angives. Forekomst af tin (især udvaskbar) og toluendiisocyanat i polyurethan bør undgås. Sidstnævnte kan muligvis begrænses ved optimal udhærdning af polyurethan.

Der er behov for afklaring af følgende emner: Miljømæssig betydning af udvaskning af farvestoffer under husholdningsvask, muligheder for at minimere urenheder i farvestoffer/pigmenter, hvad er betydningen af gentagne husholdningsvaske på kemikalieindholdet i tekstilet og hvor, samt med hvilket formål anvendes nikotin.